Læsetid: 3 min.

Misbrugere får heroinpiller

Sundhedsministeren håber, at nye heroinpiller får flere stofmisbrugere til at tage imod tilbud om behandling. Eksperter, behandlere og brugere er mere skeptiske
I marts 2010 fik den første i Danmark lægeordineret heroin. Brugerne kan få heroin op til to gange om dagen ved fremmøde på klinikkerne – morgen og eftermiddag. Fremover skal det være muligt at få heroin i piller frem for ved injektion. Her en kvinde, som sprøjter heroin.

I marts 2010 fik den første i Danmark lægeordineret heroin. Brugerne kan få heroin op til to gange om dagen ved fremmøde på klinikkerne – morgen og eftermiddag. Fremover skal det være muligt at få heroin i piller frem for ved injektion. Her en kvinde, som sprøjter heroin.

Ulrik Jantzen

12. juli 2013

Stofmisbrugere kan fremover slippe for at sprøjte sig i en blodåre, hvis de deltager i behandlingen med lægeordineret heroin.

Sundhedsminister Astrid Krag (SF) har aftalt med Kommunernes Landsforening (KL), at heroinen skal tilbydes i pilleform, ligesom stofmisbrugerne bliver tilbudt gratis transport til og fra heroinklinikkerne.

Astrid Krag kalder den nuværende ordning for en succes, da den giver stofmisbrugerne »en tilværelse uden om kriminalitet, brugte kanyler og trappeopgange«. Men sundhedsministeren håber, at det ekstra tilbud kan hjælpe endnu flere stofmisbrugere.

»Med udvidelsen vil vi komme flere mennesker i møde, nemlig dem, som enten ikke kan eller vil bruge en sprøjte. Og samtidig sørger vi for, at alle brugerne får deres transport betalt til og fra klinikken. Det tror jeg også vil være en stor lettelse for mange af de brugere, der har svært ved at opretholde et stabilt fremmøde to gange dagligt,« siger Astrid Krag.

Sundhedsstyrelsen foreslog allerede sidste år – med støtte fra sundhedsministeren – en sådan udvidelse af ordningen.

Men først har partierne bag det såkaldte satspuljeforlig, der oprindeligt afsatte pengene til heroinbehandlingen, sagt god for udvidelsen

Ifølge den seneste opgørelse er 198 personer i behandling på de fem klinikker i henholdsvis København, Hvidovre, Odense, Aarhus og Esbjerg. Færre end de 300-400 brugere, som Sundhedsstyrelsen oprindeligt gættede på ville være målgruppen for heroinbehandlingen.

Selv om både eksperter, behandlere og brugere er glade for de nye heroinpiller, og den gratis transport, så tvivler de på, at det vil tiltrække ret mange flere narkomaner til behandlingen.

Sundhedsministeren forventer selv, at 30 af de nuværende brugere vil skifte til heroinpiller, at det vil tiltrække 10 nye brugere – og fremover årligt andre 20, som vil vælge pillerne.

Én af skeptikerne er antropolog Katrine Schepelern Johansen, fra Det Nationale Institut for Kommuners og RegionersAnalyse og Forskning (KORA), som netop har offentliggjort rapporten Heroinbehandling i Danmark – en undersøgelse af brugere og behandling.

Mange mangler ’suset’

»Jeg kan være skeptisk overfor, hvor mange af dem, som i dag sniffer eller ryger deres heroin, der ville være interesser i pillerne. Heroinpiller giver nemlig ikke det samme hurtige sus, som når stoffet sniffes, ryges eller indsprøjtes. Ved den indtagelse går det hurtigere op i hjernen. De, som søger heroinbehandlingen, er mennesker, der har været i metadonbehandling, men som netop ikke har oplevet, at denne virkede særlig godt. Og noget af det, som de efterlyser, er denne her rus eller intense oplevelse, de får lige efter at have taget heroinen,« siger Katrine Schepelern Johansen.

Vinnie Thomsen, leder af Center for Misbrugsbehandling i Aarhus, er enig:

»Allerede fra starten har mange af os peget på, at heroinen ikke nødvendigvis altid bliver injiceret – men at den typisk bliver røget. Man når en anden målgruppe, når der kommer piller, fordi nogle bestemt ikke bryder sig om at sprøjte sig. Men jeg tror, at rygeheroin ville være et godt tilbud, hvis vi skal have endnu flere ind.«

Sundhedsministeren henviser imidlertid til, at Sundhedsstyrelsen i første omgang ikke har kunnet anbefale en sådan udvidelse. Årsag: Der mangler sundhedsfaglig viden om de forskellige skadevirkninger ved rygeheroin, »herunder ætsning/forbrænding af næsesvælgrummet og øget forekomst af luftvejssygdomme og kræft«.

Winnie Jørgensen, som siden starten på heroinbehandlingen i 2010 er mødt op to gange hver dag på institutionen Valmuen i det københavnske nordvestkvarter, så dog gerne, at sundhedsministeren gjorde noget helt tredje.

»Det bedste ville være, hvis vi kunne tage heroin med hjem til et døgn, så vi ikke skal møde op to gange om dagen. Men det næstbedste er, at vi endelig får lov til at indtage heroinen på en anden måde end ved at fixe, som er den allermest farlige måde. Der er jo mange ældre misbrugere, de har sniffet eller røget heroinen, og som aldrig kunne finde på at stikke sig. Men jeg er skuffet over, at vi ikke får lov til at gøre det på alle måder. Det er jo det samme stof.«

Heroin har været kendt som misbrugsstofsiden midten af 1960’erne. Først i 2008 vedtog Folketinget at indføre behandling med lægeordineret heroin som et tilbud til stofmisbrugere, der fortsat har et misbrug.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu