Læsetid: 3 min.

Organisationer kritiserer uændret SFO-betaling efter skolereform

I et nyt KL-notat afslører kommunernes interesseorganisation, at en forudsætning for den kommende folkeskolereform er en uændret forældrebetaling i skolefritidsordningen på trods af en længere skoledag. Det vækker harme hos forældreorganisationer og BUPL
Forældrebetalingen burde ifølge BUPL reduceres som konsekvens af folkeskolereformen, men de tvivler på, at det vil ske.

Betina Garcia

10. juli 2013

Hvis forældre til børn i folkeskolens mindste klasser ser frem til en lavere forældrebetaling i børnenes skolefritidsordning efter, at folkeskolereformen udvider skoledagen, bliver de med stor sandsynlighed skuffede. I hvert fald afslører Kommunernes Landsforening (KL) i et nyt notat, som i begyndelsen af juli er sendt til en række interessenter, at økonomien i reformen er beregnet ud fra en uændret forældrebetaling i SFO’erne.

KL skriver bl.a., at »potentialet ved omprioriteringen i fritidstilbuddene er opgjort under forudsætningen om, at forældrebetalingsandelen holdes uændret«.

Dermed er det op til landets 98 kommunalbestyrelser, om de selv vil finde pengene til at reducere forældrebetaling eller opretholde den nuværende betaling.

»Betalingen for en SFO-plads er allerede nu urimelig høj i forhold til, hvad vi betaler for daginstitutioner. Fastholder man prisen, samtidig med at man skærer ned på timetallet i SFO’en, frygter jeg, at endnu flere vil fravælge SFO’en, og det er ikke meningen. Timeprisen bliver væsentligt højere, hvis forældreandelen bevares, og det er selvfølgelig ikke rimeligt,« siger Mette With Hagensen, formand for Skole&Forældre.

Under det langstrakte forhandlingsforløb om reformen af folkeskolen var emnet omkring forældrebetaling i SFO et af de varmeste. Men ingen af forhandlingsparterne ønskede at konkretisere, hvordan de havde tænkt sig, at kommunerne skulle forholde sig til netop det emne, før KL nu afslører, at det er nødvendigt at opretholde forældrebetalingen på det nuværende niveau, hvis de økonomiske forudsætninger for reformen skal holde.

Det bekymrer Lars Klingenberg, formand for Forældrens Landsorganisation.

»Det tyder jo desværre på, at det bliver, som vi frygtede. Den længere skoledag er ikke finansieret, og så må kommunerne finansiere noget af skoledagen med forældrebetaling. Det giver en brugerbetalt folkeskole. Det bør der reageres overfor. Vi synes, det er en meget bekymrende udvikling,« siger Lars Klingenberg.

Ubekendt økonomi

Ifølge KL-notatet skønnes det i aftalen om kommunernes økonomi for 2013, at der »kan frigøres ressourcer svarende til i størrelsesordenen 1,2 mia. kr. som følge af det reducerede behov for fritidstilbud« til at være en del af finansieringen af folkeskolereformen, når eleverne ikke længere skal være i SFO – men i stedet holde sig længere tid i skolen. I det beløb er specialområdet dog også indregnet.

Samtidig har Kommunernes Landsforening og regeringen i den netop indgående økonomiaftale om kommunernes økonomi i 2014 sat ekstra midler af til finansiering af folkeskolereformen. Kommunerne forhandlede sig frem til, at kommuner med særlige økonomiske udfordring – f.eks. et lavt antal timer – i en overgangsperiode på fire år får adgang til 1,8 mia. kr. Derudover bliver de samlede kommunale budgetter løftet med 200 mio. kr. i 2014 og 400 mio. kr. i 2015 og i årene fremover som konsekvens af reformen.

Ifølge beregninger foretaget af BUPL, pædagogernes fagforening, burde forældrebetalingen reduceres med op mod 500 millioner kroner på landsplan som konsekvens af den reducerede åbningstid i SFO’en på grund af folkeskolereformen. Men det tvivler faglig sekretær i BUPL Allan Baumannpå kommer til at ske.

»Hvis kommunerne ikke kigger på forældreandelen, er det jo en udgiftsforhøjelse, man pålægger forældrene, når man får mindre service til samme pris. Der er stadig mange ubekendte faktorer i forhold til økonomien, fordi vi heller ikke ved, om flere forældre vil trække deres børn ud af SFO’en,« siger Allan Baumann.

Hylder det kommunale selvstyre

Børne- og undervisningsordfører for Radikale Venstre Lotte Rod understreger, at kommunerne har mulighed for at sætte forældrebetalingen i SFO’en ned, hvis der er politisk flertal for det i den enkelte kommunalbestyrelse.

»Så hvis man som forælder synes, det er vigtigt, hvordan prisen på SFO udvikler sig, må man jo stemme på nogle politikere, der går til valg på det til kommunalvalget i november. Vi mener det, når vi siger, at vi hylder det lokale selvstyre. Her er der jo netop mulighed for at gøre, som man selv synes i den enkelte kommune,« siger Lotte Rod.

– Men i jeres forudsætninger for økonomien bag reformen skriver KL, at det forudsættes, at forældreandelen er uændret. Sender I ikke bare finansieringsudfordringen videre til kollegerne i kommunerne?

»Nej, sådan ser jeg ikke på det. Som forældre vinder man på det ved, at det enten bliver billigere eller kommer til at koste det samme som i dag. Det er bestemt ikke meningen med reformen, at man skal lukke disse gode tilbud, og derfor er det vigtigt, at man finder en model for, hvordan man vil gøre ude i hver enkelt kommune, så vi bliver ved med at have vores gode fritidshjem og SFO’er.«

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra formanden for Børne- og Kulturudvalget i Kommunernes Landsforening, Jane Findahl (SF). De endelige forældretakster for skolefritidsordninger kendes først, når hver enkelt kommunalbestyrelse til efteråret indgår budgetforlig for 2014.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henrik Petersen

Det er på tide at ophæve den undtagelsestilstand der i dag gælder forældrebetalingen i SFO´er. I dag er der ingen grænser for, hvor meget en kommune må opkræve i forældrebetaling for en SFO plads.

Reglerne for SFOér bør følge reglerne for det øvrige daginstitutonsområde, hvor der er en fast procentgrænse for, hvor meget en kommune kan kræve i forældrebetaling.

Flemming Leer Jakobsen

Undervisningsminister Chrstine Antorini har ellers en anden opfattelse af det end KL.

Fra et svar til Frank Aaen den 28. juni 2013:
Det vil fortsat være den enkelte kommune, der fastsætter taksterne forSFO. Det skønnes, at der kan frigøres ressourcer svarende til i størrel-sesordenen 1,2 mia. kr. som følge af reduceret pasningsbehov. Det erlagt til grund, at forældrebetalingsandelen holdes uændret og dermed re-duceres svarende til den reducerede pasningstid, jf. også besvarelsen afspørgsmål 362.

http://www.ft.dk/samling/20121/almdel/fiu/spm/368/svar/1064529/1266429/i...

& så er der jo Grundlovsaspektet, som I ikke kommer ind på i artiklen. Folkeskolen er nemlig garanteret gratis i den.

Der skal bare et fællessøgsmål mod en kommune fra forældre for at rette op på det. Selvom det nok tager en 4-5 år at få afklaret ved domstolene.

Astrid Baumann

@Leer:

Der bliver ikke ændret på, at folkeskolen er gratis, bare fordi der forekommer krydssubsidiering.

Desuden tror jeg egentligt ikke, at SFO-andelen vil falde voldsomt, som BUPL er bange for. I modsætning til pædagogerne tror jeg de fleste forældre er afklaret med, at SFO'er først og fremmest er opbevaring, og som sådan er der jo ikke ændret på noget.