Læsetid: 5 min.

Politik er kommet til at handle om konflikter

Liv Holm Andersen (R) har store ambitioner på særligt det socialpolitiske område, men har siden hun blev valgt ind i Folketinget måttet vænne sig til, at politik for en stor dels vedkommende også handler om at opdyrke uenigheder
26-årige Liv Holm Andersen har været medlem af Folketinget siden 2011. Det har været svært for hende at vænne sig til, at politiske konflikter i høj grad opsøges og dyrkes.
5. juli 2013

Da Liv Holm Andersen gik i gymnasiet og på universitetet, havde hun i sommerferien et job på et plejehjem. På plejehjemmet var et godt samarbejde med de andre kolleger vigtigt. Det var nødvendigt at blive enige om, hvad man ville opnå og hvordan.

Sådan er det ikke i politik. Ikke at det kom som en overraskelse for Liv Holm Andersen, da hun påbegyndte sit arbejde som nyvalgt politiker for Radikale Venstre efter valget i 2011, men at konflikten er så udtalt og i så høj grad bliver dyrket, har været svært at vænne sig til, fortæller hun.

»Politik handler i vid udstrækning om at vise, hvor skillelinjerne er. Hvad vi er uenige om, og hvad vi kan komme lidt op og skændes om, så vi kan vise skillelinjerne til omverdenen. Det er noget, man skal vænne sig til, og især hvis man har været på andre arbejdspladser, hvor alle arbejder sammen om det samme. Herinde er en stor del af pointen udmøntet i konflikten.«

Særligt da der i foråret var fokus på diskrimination af jøder, blev konflikten unødigt ophedet, synes Liv Holm Andersen. Radikale Venstres og hendes egen pointe var, at diskrimination og chikane finder sted i vid udstrækning, og at man bliver nødt til at komme det til livs med en indsats, som ikke alene er målrettet diskrimination af jøder. Liv Holm Andersen havde en klar fornemmelse af, at særligt Dansk Folkeparti bevidst forsøgte at få hende fremstillet i medierne som en, der var ligeglad med chikane af jøder, og det gjorde hende fortørnet.

»Det har krævet noget arbejde at være mere modig og bare tage konflikten for det, den er. Som et redskab mere end et mål til at vise, hvad man selv vil politisk.«

Nyvalgt

Liv Holm Andersen var 24 år, da hun blev valgt til Folketinget for Radikale Venstre i Østjyllands Storkreds og er dermed et af de yngste folketingsmedlemmer i den radikale folketingsgruppe. Jobbet som politiker er hendes første rigtige ’fuldtidsvoksenarbejde’, men det er ikke en ulempe at være ung politiker, mener Liv Holm Andersen.

»Det gør ikke noget, at der er nogle politikere, der kan huske, hvordan det er at gå på en ungdomsuddannelse. Det er godt, at alle politikere ikke er gamle mænd i jakkesæt.«

Liv Holm Andersen nåede kun at blive færdig med sin bachelor i statskundskab på Aarhus Universitet, da Østjyllands Storkreds uventet fik tre mandater mod det forventede ene mandat til Morten Østergaard, som man hele tiden havde regnet med.

Liv Holm Andersen var i de lokale medier blevet spået til at blive mandat nummer to, hvis det skulle lykkes at få flere radikale fra Østjyllands Storkreds i Folketinget. Pludselig gik det stærkt, og valget gik langt bedre for de radikale end forventet.

Det betyder også, at Liv Holm Andersen stadig mangler at læse færdig på universitetet, og derfor læser hun enkelte fag ved siden af udvalgsmøder, interviews og afstemninger.

»Jeg tror, man skal passe på med pludselig en dag at stå og ikke kunne andet end politik. Det vil jeg ikke risikere,« siger hun og fortæller, at det ikke er hendes plan, at Christiansborg skal være hendes arbejdsplads, indtil hun når pensionsalderen. Hun vil gerne ud på den anden side og have et andet job. Gerne i en organisation, der arbejder med socialområdet eller integration, eller måske i udlandet, hvor hun kan beskæftige sig med demokratiarbejde.

»Jeg vil være i politik, så længe det giver mening. Ikke længere. Men jeg kommer ikke til at slippe det helt, og jeg vil helt sikkert også vende tilbage igen, tror jeg.«

Liv Holm Andersen er boligordfører, socialordfører, handicapordfører og integrationsordfører og arbejder derfor med de politikområder, som interesserer hende mest.

»Det har altid været socialpolitik, der har interesseret mig. Det handler om, at folk ikke bare skal have noget at leve af, men også noget at leve for,« siger Liv Holm Andersen.

»Det optager mig særligt meget at arbejde med social mobilitet. Det er ret beskæmmende, at vi i Danmark bruger så mange penge på vores socialsektor, men at vi ikke øger den sociale mobilitet mere.«

- Hvad er dit vigtigste politiske mål?

» I den tid, jeg er politiker, drømmer jeg om, at vi får taget fat i at få sektorerne til at spille mere sammen. Jeg vil gerne være med til at bevirke, at ingen sektor må lukke sig omkring sig selv, og herunder at også ministerierne arbejder bedre sammen, så alle borgere kan få en mere helhedsorienteret behandling. Og så vil jeg gerne, at vi spørger os selv, om vi fører den bedste socialpolitik, eller om at vi af vores gode hjerte kommer til blot at give folk en social ydelse, hvor de skulle have haft en anden form for hjælp.«

På bagerste række

Liv Holm Andersen har plads bagerst i Folketingssalen, men hun mener ikke, at hun også politisk og i partiet har mindst at sige.

»I den radikale gruppe er vi alle sammen nyvalgte – undtagen Margrethe Vestager, Morten Østergaard og Marianne Jelved – så vi har de samme forudsætninger for at begå os i vores arbejde som folketingspolitikere. Det binder os sammen i et fællesskab, for der var ingen af os, der var overdrevet godt hjemme i gamet fra starten.«

I en velfungerende folketingsgruppe skal man udfylde forskellige roller – politisk, men også i forhold til arbejdsmetoder og personlighed, mener hun.

»Gruppen ville være frygtelig u-slagkraftig, hvis alle bare var gode til at få gruppen til at fungere, men også et frygteligt sted at være, hvis alle var mest til showbiz.«

- Hvordan har du det med din plads i gruppen?

»Jeg kan godt lide min plads og de områder, jeg sidder med. Der er en situation i folketingsgruppen, hvor det også for os på bagerste række er nemt at bringe ting til torvs, når det handler om politik og strategiske placeringer. Jeg er med på, at man skal være i medierne, men jeg vil gerne være meget sikker og velovervejet, hvis jeg skal noget. Jeg tror mest, det har noget at gøre med personlighed og med, hvordan man finder sig til rette, og hvad man kom for, og hvordan man arbejder. Der er jo nogle, der er blevet valgt til at lave de store mediestunts, og så er der nogle andre – som mig selv.«

 

Serie

Seneste artikler

  • ’Jeg troede, korpsånden var større’

    16. juli 2013
    For Folketingets fjerdeyngste medlem har det på både godt og ondt været en øjenåbner at blive valgt til landets lovgivende forsamling. Stor indflydelse trods en plads på bagerste række og ringe kollegialitet blandt folketingsmedlemmerne har overrasket Simon Kollerup, Socialdemokraternes kommunalordfører, mest
  • ’På Borgen skal kortene spilles i sidste øjeblik’

    11. juli 2013
    Fra sin partileder har Morten Marinus (DF) lært de strategier, der fører til succes i landspolitik. Men han vil nu helst kalde en spade for en spade og bryder sig ikke om den måde, oppositionen behandlede tidligere kulturminister Uffe Elbæk
  • Foghs rollemodel gør stadig en forskel

    10. juli 2013
    Venstres ligestillingsordfører, Fatma Øktem, erkender, at det måske ikke gør den store forskel, om det er hende – eller et andet af partiets medlemmer – som sidder på bagerste række i Folketinget. Og så alligevel. Der er jo kun én Fatma
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lise Lotte Rahbek

Det har altid været socialpolitik, der har interesseret mig. Det handler om, at folk ikke bare skal have noget at leve af, men også noget at leve for,« siger Liv Holm Andersen.

Hun har da lært flosklerne meget godt allerede.

Det er ikke politikernes opgave at give folk noget at leve for. Og det er i al fald ikke politikernes opgave at bestemme, at det livsindhold skal være arbejdsmarkedets profit.

Flemming Scheel Andersen

Det var så nummer to af de søde , kønne unge liberale kvinder i politik på to dage, er der flere så lad os få det overstået.