Læsetid: 6 min.

’Siden er jeg blevet omtalt på en måde, så jeg har følt mig kriminel’

Youssef Minawi endte som midtpunkt for en ophedet debat om islam og kvindeundertrykkelse, fordi han som censor ikke ville give hånd til kvindelige eksaminander. Da sagen eksploderede i medierne, og journalister opsøgte hans hjem og ringede til hans børn, følte den 47-årige matematiklærer sig for første gang malplaceret i Danmark
3. juli 2013

Lige nu er den brede villavej stille. Men for to uger siden var den fuld af journalister og fotografer, der forsøgte at få et interview med Youssef Minawi.

Den 47-årige gymnasielærer af palæstinensisk herkomst blev i midten af juni midtpunkt i en sag, der optog alle medier og blev et heftigt debatteret samtaleemne over hele landet.

Han er den meget omtalte censor, der ikke ville give kvindelige elever hånden, da en klasse fra Herning HF og VUC skulle til eksamen i matematik.Youssef Minawi hilser ved at skabe øjenkontakt og lægge højre hånd på sin brystkasse ud for hjertet.

»Det startede med, at jeg fik et opkald fra en journalist, der fortalte mig, at en kvindelig eksaminand følte sig provokeret af en besked, hun havde fået fra sin lærer. I beskeden stod der, at jeg ikke giver hånd til kvinder. Siden er jeg blevet omtalt på en måde, så jeg har følt mig kriminel,« siger Youssef Minawi.

Han beder sin ældste søn på 16 år »fortælle damen om de opkald, du har fået«.

Sønnen tager sin iPhone frem og forklarer, at han har modtaget 16 opkald fra journalister, der har spurgt efter hans far. Det føltes som at have en far på flugt, synes han.

»Jeg er ked af, at vores børn har været genstand for journalisternes forsøg på at få fat på mig. Min ældste søn blev meget påvirket. Det er jeg rigtigt ked af. Jeg synes, det er en høj pris at betale,« siger Youssef Minawi med udpræget århusiansk dialekt.

Grænseoverskridende

Youssef Minawi bor i en villa i Brabrand, i den vestlige del af Aarhus med sin kone Mina Abdallah og deres tre sønner på 7, 12 og 16 år.

En væg i stuen er pyntet med arabisk kalligrafi. I loftet hænger en lysekrone, og i det ene hjørne står et sort sofaarrangement, med lilla puder.

Familiens yngste søn kigger forsigtigt ind, inden han går igen.

»Lige for tiden er min søn opmærksom på, hvem der opsøger os på vores hjem,« fortæller Mina Abdallah. Hun beretter om en episode, hvor hun og børnene havde fået nok og gemte sig i et af husets soveværelser, da endnu en journalist ringede på dørklokken.

»Vi sad helt stille, fordi børnene var bange. Jeg prøvede at berolige dem og fortalte, at journalisten ved døren snart vil gå igen. Vi fik i den uge utallige henvendelser ved døren ud over de mange telefonopkald. Det har været meget grænseoverskridende.«

Youssef Minawi har en kandidatuddannelse i matematik og har læst fysik på universitetet i Aarhus. Han har i flere år arbejdet som gymnasielærer. Siden 2009 har han været ansat på Horsens Statsskole som matematik- og fysiklærer.

Hans egne elever ved, hvordan han har valgt at hilse, og det respekterer de, fortæller han. Når han skal ud som censor på en anden skole, sender han altid en mail til de lærere, hvis elever han skal eksaminere. I mailen gør han opmærksom på, at han af religiøse årsager ikke giver et hånd til kvinder.

»Jeg ved godt, at håndtrykket er en udbredt hilsemåde. Så fordi jeg ikke har intention om at fornærme nogen, fortæller jeg på forhånd, hvad mine personlige præferencer er,« siger han.

»Jeg ved ikke, hvad de utilfredse kvinder har troet om mig. Men jeg har aldrig haft intention om at forskelsbehandle dem, fordi de er kvinder. Og derfor bliver jeg utrolig ked af at blive tillagt nogle hensigter, jeg ikke har.«

Youssef Minawi fortæller, at hans tro ikke tillader ham at have fysisk kontakt med en kvinde, der teoretisk set kan blive hans ægtefælle. Derfor giver han dem ikke hånd til dem. Det samme ville gælde for mænd, hvis han selv var kvinde, understreger han.

– Men som lærer med censorerfaring må du vide, at de kvindelige eksaminander vil føle sig diskrimineret?

»Nej. Hvert år plejer jeg at gøre læreren opmærksom på det. Og det er aldrig blevet opfattet som diskrimination, netop fordi jeg ikke diskriminerer. Min funktion som censor er at bedømme eleverne ud fra deres faglige kompetencer uanset køn. Og det gør jeg. Jeg har læst i pressen, at de utilfredse piger selv har sagt, at jeg har bedømt dem fair og var behagelig at være til eksamen hos.«

Han sætter tempoet op, og ordene flyder hurtigere. »Jeg oplever, at kvinder accepterer min hilsemåde og synes, den er meget sympatisk. Sådan kender jeg de danske kvinder. De respekterer, at der er forskellige måder at hilse på. Hele debatten og angrebene kommer bag på mig.«

Dømt og stemplet

Dørklokken ringer. Youssef Minawi rejser sig og går ud i entreen. Det er drengenes kusine, Amanda. Hun og familiens yngste søn skal ud på cykeltur.

Mens Youssef Minawi hjælper sønnen i tøjet, fortæller Mina Abdallah, at han hver nat sad og læste de mange kommentarer til artikler om den såkaldte håndtrykssag og debatfora, hvor sagen blev diskuteret. Hun fortæller, hvordan det sled på ham: »Han har følt sig dømt og stemplet. I artiklerne lå præmissen om, at hans manglende håndtryk sikkert var tegn på manglende respekt over for kvinder. Og i kommentarerne skrev folk de mest frygtelige ting om ham.«

Men kommentarerne har ikke kun påvirket manden. Hun er også selv blevet omtalt på en måde, som hun ikke kan genkende. »Der var særligt én kommentar, som nagede mig. Der stod, at jeg som hans kone sikkert stod ved kødgryderne og fødte en masse børn. Tænk, jeg knokler 37 timer om ugen på mit arbejde som lærer, og der er mennesker derude, der umiddelbart tror, at jeg er en undertrykt stakkel.«.

Mina Abdallah bærer det muslimske tørklæde, og familien betegner sig selv som praktiserende muslimer. Hun er vred over, at hendes mand er blevet opfattet som en mandschauvinist.

»I vores omgangskreds er Minawi-familien generelt kendt for at være en veluddannet familie med stor respekt for kvindekønnet. Jeg fik min uddannelse, mens jeg var gift. Hvis min mand var alt det, som folk har sagt i debatten, havde han nok stået i vejen for, at jeg uddannede mig og fik et arbejde. Men sådan hænger virkeligheden ikke sammen. Han har støttet mig og bakket mig op.«

Ikke tænkt sig selv som fremmed

Det er 23 år siden, Youssef Minawi kom til Danmark. Han rejste fra Libanon på grund af den udbredte diskrimination mod palæstinensere i landet. Her i Danmark har han aldrig før tænkt på sig selv som en fremmed.

»Det er første gang nogensinde, at jeg har følt mig malplaceret. Der er blevet talt om mig, men ikke med mig, og jeg er blevet tillagt en masse ting, jeg ikke er.«

– Men hvorfor svarede du så ikke bare på journalisternes spørgsmål og forklarede dit synspunkt?

»Det gjorde jeg også i starten, men på et tidspunkt kunne jeg ikke selv følge med. De er flere gange dukket op ved vores hoveddør uden nogen aftale og har kimet mit barns telefon ned med opkald. Især det sidste gør mig vred. De har krænket min families privatliv. Det giver mig ikke lyst til at tale med dem,« forklarer Youssef Minawi.

Han refererer også til debattøren Anne Sophia Hermansens blog på Berlingskes hjemmeside, hvor hun har skrevet om det manglende håndtryk – og de reaktioner, hun har fået på, at hun ikke fandt Youssef Minawis opførsel synderligt problematisk.

»Vi blev rigtig glade for at læse Anne Sophias første blog, hvor hun skrev, at man med håndtrykket diskuterer ligegyldigheder, netop fordi jeg uden problemer altid har hilst på en anden måde. Men efterfølgende blev vi kede af, at hun blev udsat for så mange hadefulde kommentarer.«

Muslim – og dansker

Der var også mange, der støttede familien, understreger Youssef Minawi. »Familiemedlemmer, venner, kollegaer, bekendte, nuværende elever, og ikke mindst gamle elever, som jeg har undervist for flere år siden. De sendte en hilsen og viste deres fulde opbakning. Jeg har også fået flere opkald, mails og postkort fra mennesker, jeg slet ikke kender, som har udtrykt deres medfølelse og opbakning. Det betyder utrolig meget for mig, og jeg er dybt taknemmelig.«

Diskussionen om islam og muslimer i Danmark er han uforstående over for. »Jeg har altid hilst på en anden måde, og det har aldrig været et problem. Debatten har ikke været konstruktiv. Jeg er muslim. Og jeg er dansker. Og min kone og børn er danske. Vores tro kolliderer på ingen måde med det at være dansk, tværtimod.«

Youssef Minawi har ikke ønsket at blive fotograferet til denne artikel.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Duus Nielsen
  • Simon Olmo Larsen
  • lars abildgaard
  • morten hvam
  • Lars Dahl
  • Steffen Gliese
  • Else Damsgaard
  • Lone Christensen
  • Frederik Skals
  • Malan Helge
  • Karsten Aaen
  • Peter Brandt Nielsen
  • Niels Mosbak
  • Claus Piculell
  • Jens Høybye
  • Thomas Aniss
  • Rasmus Knus
  • Jens Thaarup Nyberg
  • Carsten Munk
Niels Duus Nielsen, Simon Olmo Larsen, lars abildgaard, morten hvam, Lars Dahl, Steffen Gliese, Else Damsgaard, Lone Christensen, Frederik Skals, Malan Helge, Karsten Aaen, Peter Brandt Nielsen, Niels Mosbak, Claus Piculell, Jens Høybye, Thomas Aniss, Rasmus Knus, Jens Thaarup Nyberg og Carsten Munk anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jens Thaarup Nyberg

Og medierne ledte an i hetzen.

Martin H Hansen, lars abildgaard, Lars Dahl, Steffen Gliese, Henrik Rude Hvid, Per Torbensen, salah aldin, Majbritt Nielsen, Moh Abu Khassin , Morten Lind, Malan Helge, Karsten Aaen og Lars Peter Simonsen anbefalede denne kommentar

Altid godt at høre den anden side inden høtyvene og faklerne findes frem.

Pia Qu, lars abildgaard, Steffen Gliese, Jens Thaarup Nyberg, Henrik Rude Hvid, Per Torbensen, salah aldin, Anders Krog, Majbritt Nielsen, Morten Lind, christel gruner-olesen, Thomas Borghus, Cindie Ørnstrup, Fritz Haarmann, Lars Peter Simonsen, Peter Taitto, Rasmus Kongshøj og Jesper Wendt anbefalede denne kommentar

Ohh suk...

Lige hvad der manglede, en "mig stakkels muslim ikke forstå" artikkel. Det er selvfølgelig trist at familien skal belemres med opkald fra journalister, som åbenbart ikke har bedre ting at tage sig til end at genere sagesløse medborgere i en agurketid, men sagen i sin substans er altså ret simpel:

Man skal som censor IKKE på forhånd sende en besked ud om at man behandler eksaminanterne forskelligt. Så er det ligegyldigt om det er håndtryk eller andet, når man kommer som overdommer skal alle behandles ens. Der er en grund til at Fru Justitia, retfærdighedens gudinde i romersk mytologi, nu om dage liver afbildedet med bind for øjnene. Og hvis man ikke fortsår det simple begreb, skal man ikke være censor for noget som helst.

Så kan man efterfølgende lade være med at hilse på alle, eller opføre sig som det i øvrigt er passende, men det burde være indelysende at det ikke er passende at presse sine egne kulturelle normer ned over de mennesker man har fået det hverv at skulle bedømme.

Troels Ingvartsen, Else Damsgaard, Alex Jensen, Søren A. Jensen, Viktor Knudsen, Jørn Boye, Thomas Aniss, Peter Madsen, Benny Jensen, Brian Rosberg, Mogens Holst, Morten Lind, Martin Lund, Niels P Sønderskov, Carsten Hansen, Vile Werneby, Flemming Scheel Andersen, Jørn Mortensen, Morten Østergaard, Robert Ørsted-Jensen, Henrik Jensen, Kim Houmøller, Jens Hansen, Tino Rozzo og Lars Christensen anbefalede denne kommentar

Så kan der koges lidt videre på håndtrykssagen, nu med den stakkels censor i offerrollen. The show must go on.

PS: Bare for en god ordens skyld - jeg er hamrende ligeglad med, om manden her eller enhver anden af religiøse, hygiejniske, fobiske eller andre grunde giver hånd, gnubber håndfladerne mod hinanden, gnider næse (hvis man må sige nej), krammer (hvis man kan unddrage sig omfavnelsen uden at støde), vinker, danser, bukker, hinker eller presser hånden mod hjertet som hilsen. Måske det bare var en rigtigt god ide ikke at proklamere idiosynkrasien på den dør, som nervøse studerende skal igennem på vej ind til eksamensbordet.

Troels Ingvartsen, lars abildgaard, Steffen Gliese, Jørn Boye, Peter Madsen, Morten Lind, Erik Jakobsen, Niels P Sønderskov, Carsten Hansen, Cindie Ørnstrup, Flemming Scheel Andersen, Robert Ørsted-Jensen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
olivier goulin

@Youssef Minawi

Tag det helt roligt. Du har intet gjort galt.
Du er bare oppe imod en nation af provinsielle hystader.

Men vi er altså også nogle danskere, der ikke er del af dette hylekor.

/O

Niels Duus Nielsen, Anna Vian, lars abildgaard, morten hvam, Lars Dahl, Steffen Gliese, Henrik Rude Hvid, salah aldin, Anders Krog, Martin Mørch, Maiken Guttorm, Moh Abu Khassin , christel gruner-olesen, Mille Dørge, Bjarne Witthoff, Fritz Haarmann, Per Torbensen, Karsten Aaen, Lars Peter Simonsen, John Liebach, Niels Mosbak, Peter Taitto, Jens Høybye, Jesper Wendt, Lykke Johansen, Michael Bruus, Jette Abildgaard og Thomas Aniss anbefalede denne kommentar
Thomas Aniss

Latterligt land! Jeg er sgu flov over at vaere dansker :(

lars abildgaard, Jens Overgaard Bjerre, Lars Dahl, Steffen Gliese og Lars Peter Simonsen anbefalede denne kommentar

Hånden på hjertet: (min) respekt for denne familie. Og respekt for hænder der strækkes frem. Respekt for alle hilsemåder. Ikke at give hånd til det modsatte køn. Kan vel også opfattes som respektfuldt?

Niels Duus Nielsen, lars abildgaard, Jens Overgaard Bjerre, morten hvam, Steffen Gliese, salah aldin, Mille Dørge, Fritz Haarmann og Lars Peter Simonsen anbefalede denne kommentar
Jens Thaarup Nyberg

Lars Hovesen:

ak oh ve!,
vil du gøre dig til overdommer, presse dine kulturelle fordomme ned over anderledestænkende.
Censor kan hilse som censor vil, sålænge han censorerer som han skal - og det har vi eksaminators garanti for.

Maria Jensen, Niels Duus Nielsen, Anna Vian, lars abildgaard, Lars Dahl, Steffen Gliese, Moh Abu Khassin , christel gruner-olesen, Mille Dørge, Fritz Haarmann, Per Torbensen, Karsten Aaen, Lars Peter Simonsen, John Liebach, Niels Mosbak, Jens Høybye og Lykke Johansen anbefalede denne kommentar
Lars Christensen

Jeg troede ellers at censor havde taget det gode råd "så lad være med at give hånd til nogen af de studerende, hverken kvinder eller mænd" til sig. Men så var det hele jo endt i fordragelighed, og så havde der ikke kunnet presses mere ud af den citron.

Erik Jakobsen, Majbritt Nielsen, Mogens Holst, Carsten Hansen, Flemming Scheel Andersen og Robert Ørsted-Jensen anbefalede denne kommentar
Thomas Aniss

@Lars Hovesen

Ohh suk...

Lige hvad vi manglede, endnu en "mig dansker synes muslimer vaere dumme og grimme"-kommentar...

:-/

Pia Qu, Niels Duus Nielsen, Anna Vian, lars abildgaard, Lars Dahl, Steffen Gliese, Majbritt Nielsen, Moh Abu Khassin , Mille Dørge, Fritz Haarmann, Lars Peter Simonsen, Simone Bærentzen, Rasmus Kongshøj, Anders Feder og Olaf Tehrani anbefalede denne kommentar

Det er så enkelt: Hvis man ikke vil forfølges af "pressehetz" og andre ubehageligheder, kan man bare opføre sig ordentligt.

Nu kender alle matematik lærene i Danmark efterhånden denne censors navn, så næste gange hans navn dukker op som sensor så har skolen/ læren mere tid til at få fat i en censor der ikke vil stresse deres elever unødigt.

Som det er nu, hvor læren få en mail om islams begrænsninger få dage får eksamen, gør at det ofte er umuligt at finde en ny censor, til den dag, ligesom man ikke bare kan skifte eksamensdag, midt i en eksmens tid, da alle eleverne har hver deres induvielle eksamens skema, så eksamen dage kan ikke bare lige skiftes.

Grethe Preisler

@)Jens Illum: "Måske det bare var en rigtig god ide ikke at proklamere idiosynkrasien på den dør, som nervøse studerende skal igennem på på vej ind til eksamensbordet."

Jeps - og måske var det bare en rigtig god ide at læse (eller genlæse) den artikel af 14. juni i nærværende organ, der kickstartede hele 'debatten' om den lille fjer, der blev til fem høns i den danske andegård, før man kaster sig ud en ny runde af den kontinuerlige kogen suppe på en pølsepind i agurketiden.

Bemeldte 'proklamation' af den formastelige censors idiosynkrasi på den dør, de nervøse studerende skulle igennem på vej ind til eksamensbordet, er en fake. Et til lejligheden fabrikeret modelbillede, som redaktøren af uransagelige grunde valgte som illustration til artiklen af 14. juni, der udløste hele balladen.

Niels Duus Nielsen, lars abildgaard, Lars Dahl, Steffen Gliese, Søren List, Anders Krog, Maiken Guttorm, Mogens Holst, Moh Abu Khassin , Anders Feder, christel gruner-olesen, Karsten Aaen, Lars Peter Simonsen, Simone Bærentzen, Niels Mosbak, Inger Sundsvald, Jens Illum, Rasmus Kongshøj og Jens Høybye anbefalede denne kommentar
Lykke Johansen

@Tino Rozzo

Og hvem skal så afgøre, hvad det vil sige at opføre sig ordentligt? Det er der vist MANGE meninger om.

Med hensyn til håndtryk, så er det faktisk en uskik at give hånd til alle uden at kende dem på forhånd. Der er rigtig mange, der ikke vasker hænder efter toiletbesøg (Bilka påstår 60 pct.!), og det er både uappetitligt og en smittekilde at udveksle håndtryk med sådanne personer.

Jeg synes, det er en smuk skik, at nogle muslimer - i stedet for et håndtryk - fører deres hånd op ved hjertet som hilsen. Dén skik ville jeg meget gerne have implementeret her i Danmark. :)

Niels Duus Nielsen, lars abildgaard, Herdis Weins, randi christiansen, Fritz Haarmann, Karsten Aaen, Lars Peter Simonsen, Simone Bærentzen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Peter Olesen

Verdensmanden, Olivier Goulin, mener at lighed mellem kønnene er "provinsielt", mens kulturrelativist-antropologen, Jens Thaarup Nyberg, mener, at afstandtagen fra kvindeforagt er en "fordom".

Artige meldinger, i den mindst ringe, i 2013.

Søren A. Jensen, Martin Lund, Erik Jakobsen, Carsten Hansen, Sune Olsen, odd bjertnes, Jørn Mortensen og Robert Ørsted-Jensen anbefalede denne kommentar
Jesper Wendt

Tino Rozzo, dertil er der et pressenævn, hvilket måske bliver næste hylde. Hvilket understreger pressens egen drift til at opføre sig, ikke altid harmonerer med god skik.

Steffen Gliese, Lars Peter Simonsen og Jens Høybye anbefalede denne kommentar
Jens Høybye

Så mangler vi bare et opklarende interview om og med studenten, der ikke fortalte det faktiske hændelsesforløb under eksamen til Information, nemlig at hverken drenge eller piger firk et håndtryk, men en hilsen.

Samt studentens og ministeriets oplysninger og begrundelser, der blev givet studenten, for ikke at gribe ind overfor en ulovlig forskelsbehandling jfr. Ligestillinglovene. For kort tid er næppe det reelle og den direkte årsag til, at et ulovligt forhold ikke forfølges af ministerier, når der ved studenten personlige hendvendelse får en anmeldelse.

Det er vel nok synd for den arme student, der ikke berettede det samme og enslydende til Information, som studenten berettede på Facebook.

Tror næppe Information ville have skrevet en historie, hvor en censor reelt har hilst ens på eleverne til den omtalte eksamen, og hvis ikke, ved andre eksamener, så ved en hilsen til brystet med højre hånd.

Moh Abu Khassin , Karsten Aaen og John Liebach anbefalede denne kommentar
Ole Brockdorff

”Jeg har altid hilst på en anden måde, og det har aldrig været et problem. Debatten har ikke været konstruktiv. Jeg er muslim. Og jeg er dansker. Og min kone og børn er danske. Vores tro kolliderer på ingen måde med det at være dansk, tværtimod”, siger Youssef Minawi til dagbladet Information, der efter 23 år i landet tilsyneladende ikke har forstået, at det officielle Danmark lige siden afslutningen på anden verdenskrig har gjort alt for, at holde religion adskilt fra det offentlige rum og arbejdspladserne, ja, faktisk gjort alt for at få afkristnet den etniske danske befolkning, så kristendommen er gledet helt ud af deres bevidsthed.

Kvinderne i Danmark har gennem mere end 100 år kæmpet for ligestilling og ligeberettigelse i forhold til mændene, ikke med udgangspunkt i forskellige trossætninger fra den kristne Bibel, men i kraft af etablerede demokratiske sekulære love med blandt andet stemmeret fra 1915, og en del af vores gode opdragelse i hjemmet og skolen har lige siden været, at vi mænd altid skal hilse ligeværdigt på kvinderne, når der skal hilses, og det sker gennem brugen af det venlige og respektfulde håndtryk.

Joh, Youssef Minawi, debatten omkring din manglende lyst til at trykke kvinder i hånden efter overstået eksamen har i allerhøjeste grad været konstruktiv, fordi den under alle omstændigheder afslører for den etniske danske befolkning, at du og din muslimske familie måske nok føler jer som danskere, men imidlertid beviser jeres adfærd i denne sag, at I først og fremmest er praktiserende muslimer, for hvis I var danskere af sind ville I respektere den gode opdragelse og dannelse, som vi etniske danskere har opbygget gennem mere end 100 år, nemlig at mænd i ligestillingens navn altid hilser respektfuldt på kvinderne med et fast håndtryk.

Men vi kommer formentlig aldrig nogensinde positivt videre herhjemme med islams forældede syn på kvindens rolle i forhold til manden, så længe de ansvarlige myndigheder ikke stopper mænd som Youssef Minawi og andre praktiserende muslimer på uddannelsesstederne med besked om, at hvis de ønsker arbejde i den offentlige sektor, ja, så må og skal de lade deres religiøse dogmer blive hjemme, og følge danskernes normer og dannelsesregler om, at mænd og kvinder hilser ligeværdigt på hinanden med et håndtryk, nøjagtig som min kvindelige praktiserende muslimske tandlæge altid gør, når jeg har været på besøg i hendes klinik.

”Skik følge eller land fly”.

Else Damsgaard, Søren A. Jensen, Viktor Knudsen, Jørn Boye, Peter Madsen, Karin Jønsson, Kjeld Hansen, Carsten Ulendorf, jens sørensen, Brian Rosberg, Preben Haagensen, Mogens Holst, Verner Nielsen, Jørn Andersen, Carsten Hansen, Mads Jørgensen, Jens Hansen, Jørn Mortensen og Robert Ørsted-Jensen anbefalede denne kommentar
Peter Taitto

"Censor anklaget for diskrimination fordi han ikke ville lave kolbøtter på gulvet med eksaminanden. Det er en dansk tradition, at man hilser på hinanden ved, at slå kolbøtter."

Hallo. Det er et håndtryk. Jeg giver heller ikke hånden til folk, jeg alligevel ikke vil møde igen. Og det er altså klart de færreste, der giver håndtryk! Folk hilser oftest verbalt efterfulgt af et nik. Det er simpelthen for dumt og tumpet, at blande religion ind i en sag, som egentlig burde have været kvalt ved fødslen når vi sjældent selv giver hånd.

Niels Duus Nielsen, lars abildgaard, Steffen Gliese, Maiken Guttorm, Lykke Johansen, christel gruner-olesen, Karsten Aaen, Lars Peter Simonsen og Simone Bærentzen anbefalede denne kommentar
Marie Jensen

Ole Brockdorf, som sædvanlig ved jeg ikke om jeg skal le eller græde, når jeg læser dine alenlange galdedrivende, etnocentriske indlæg, men underholdende er det altid.

Niels Duus Nielsen, lars abildgaard, Lars Dahl, Thomas Aniss, Lykke Johansen, Moh Abu Khassin , Anders Feder, Lars Peter Simonsen og Simone Bærentzen anbefalede denne kommentar
Jens Høybye

Ole Brockdorff

Du er altså opdraget til at tilsidesætte den sekulære besluttede Grundlovs bestemmelse § 68 - 71 stk. 1. og de i Grundloven indbyggede Menneskeretskonventioner det sikulære system har valgt, og kalder Folketinget, der lige som dig skal følge/efterleve for at være en god dansker.

Altså, kan Youssef Minawi efter dine egne teorier, kun være mere dansk end du, da han jo efterlever de cekulære vedtagne love omkring religionsfrihed, uden at tilsidesætte Ligestillingslovene og retten til religionsfrihed, og alligevel, jfr også elevernes egne udtallelser til Information, behandlede dem ens, og endda bedømte deres faglige kunnen fair og korrekt, uden skelen til køn.

Brockdorff (dit ”Skik følge eller land fly”.), hvor vil du flytte hen, når du ikke vil følge de sikulære love danskerne via Folketinget har vedtaget, siden du forlanger andre skal fravige dem?

sekulær adj. -t, -e = verdslig = adj. -t, -e : som har at gøre med den materielle, ikkereligiøse del af livet

Så du finder vel lige den lov udover den sekulære, der påkræver et håndtryk, og som ikke strider mod Grundlovens rettigheder.

God tur på rejsen ;-)

Maria Jensen, Niels Duus Nielsen, lars abildgaard, Lars Dahl, Jens Thaarup Nyberg, Maiken Guttorm, Lykke Johansen, Fritz Haarmann, Karsten Aaen og Lars Peter Simonsen anbefalede denne kommentar
Robert Ørsted-Jensen

Til Ole Brockdorff - og Youssef Minawi

Jeg er overvejdende enig med Ole bortset fra det med den antydede håndtrykstvang.

Vi (eller rettere I hjemme) lever nu i et multikulkturelt samfund. Det betyder at man bør tillade folk at hilse på forskellig måde. Jeg tror ikke at der er mange der vil have indvendinger mod at blive modtaget af en muslim med et buk og et smil istedet for et håndtryk, eller som hunduer og nogen buddister, gør det, med to håndflader mod hinanden, et varmt smil og et lille høfligt buk.

Det er ikke hilseformen men forskelsbehandlingen mellem kvinder og mæd der er problemet.

Vi må ikke, vi kanj ikke og vi skal ikke under nogen omstændigheder acceptere at der i strid med alt hvad vi har kæmpet for i mange årtier, nu igen skal gøres groft forskel på kvinder og mænd i sådanne situationer.

At Youssef Minawi er sluppet af sted med de i 8 år er en skandale - intet mindre - men det viser at Danskere er umodne og ovedrevent accepterende.

Men når alt pilles væk er det ikke Youssef Minawis skyld det her.

Det er vores skyld, at vi ikke har sørget for at gøre det knasteklart for ham og andre nye danskere at kønsbetinget forskelsbehandling er aldeles uacceptabelt når man er censor og ude i et betalt ærende på det offentliges vegne.

Youssef Minawi ved tilsyneladen en del om forskelsbehandling fra Libanon, så derfor bør han også kunne forstå at finde en måde at undgåe dette i fremtiden og meget få af os vil blive vrede på ham. Tværtimod vil vi se det som respektfuldt at han også gør en indsats for at komme os i møde.

Det her har intet at gøre med fremmedhad ekler vrede mod muslimer. Men det har meget at gøre med at man som fremmed bør gøre en indsats for at indrette sine kulturelle og religiøse normer så de ikke fornærmer andre mennesker.

Youssef Minawi - næste gang du er ude i det ærende kan du sende en høflig mail ud om, at du som muslim principielt ikke hilser hverken mænd eller kvinder med hånden når du udøver dit hverv som censor.

Det skal der sikkert nok være nogen der vil protestere over, Men du har retten og dansk lov på´din side så længe du ikke gør forskel på mænd og kvinder. Du kan ikke komme i vanskeligheder så længe du behandler alle ens. Men det andet her er både anstødeligt og efter alt at dømme er det også ulovligt her i vores kultur!

Carsten Mortensen, Mihail Larsen, Jørn Boye, randi christiansen, Sascha Olinsson, Carsten Ulendorf, Preben Haagensen, Mogens Holst, Morten Lind, Flemming Scheel Andersen, Erik Jakobsen, Carsten Hansen og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar
Flemming Scheel Andersen

Denne artikel ændre så ikke en bønne.
Samme historie, samme resultat.
Man skal ikke diskriminere nogen, når man er i embede.

Troels Ingvartsen, Jørn Boye, Erik Jakobsen, Jens Hansen, Torben Nielsen og Robert Ørsted-Jensen anbefalede denne kommentar
Robert Ørsted-Jensen

Hvis Youssef Minawi for første gang føler sig malplaceret i Danmark er det fordi ingen har turdet eller villet gøre ham den tjeneste at fortælle ham at den adfært ikke accepteres i dette land og at han derfor bør føle sig malplaceret indtil han har rettet op på det. Han kan hilse på mange andre måde uden at gøre forskel. Så længe han som censor ikke gør forskel på kønnene har han retten på sin side.

Mihail Larsen, randi christiansen, Kjeld Hansen, Carsten Ulendorf, Mogens Holst, Flemming Scheel Andersen og Erik Jakobsen anbefalede denne kommentar
Peter Taitto

På min nye arbejdsplads giver vi hånden til hinanden. altså. Dvs. mændene gør. Hilser vi på en kvinde fra samme afdeling, er det ikke med håndtryk, men med en fysisk distance (intimsfæren er jo under 1 meter).

Hvorfor? Det vendte jeg med et par kolleger for et stykke tid siden. Der var flere argumenter, som bla. gik på "Det gør vi aldrig", "Det er for tæt på", "Det er kun mænd, der giver hånd til hinanden" osv.. Kvinderne lægger heller ikke an til, at give os mænd hånd.

Så Ole Brockdorff - og for den sags skyld andre...

Er det diskrimination? Skal vi pæredanske ansatte også flytte fra Danmark fordi vi ikke giver håndtryk til kvinderne og dermed følger vores skikke? Er det overhovedet skik, at give hånd eller blot en international vestlig gestus? Eller er hele palaveren ikke bare ren oppustet bullshittalk med et grimt lilla skær af påtaget "danskhed"?

Youssef Minawi giver ikke hånd til kvinder af religiøse årsager. vi andre gør det oftest bare ikke!

Kim Larsen, Niels Duus Nielsen, lars abildgaard, Steffen Gliese, Maiken Guttorm, Lykke Johansen, Moh Abu Khassin , christel gruner-olesen, Anders Feder, Karsten Aaen, Lars Peter Simonsen og John Liebach anbefalede denne kommentar
Robert Ørsted-Jensen

Taitto - i andre er ikke censorer - hvad der er acceptabelt på en arbejdsplads er ikke det samme som hvad der acceptabelt for en censor.

Jørn Boye, randi christiansen, Morten Lind, Flemming Scheel Andersen og Erik Jakobsen anbefalede denne kommentar
olivier goulin

Det kan godt være, at lighedsmanikerne her mener, at deres argumenter hviler på kilppefast juridisk og logisk grundlag - men det gør de altså ikke. De truer hvert øjeblik med at briste gennem isen.

Den sunde fornuft er forblændet af principrytteri.
Det er ikke forskelsbehandlingen, men principtyranniet, der er dehumaniserende.

/O

Niels Duus Nielsen, lars abildgaard, Steffen Gliese, Lykke Johansen, Moh Abu Khassin , Leo Nygaard, Jens Høybye og Lars Peter Simonsen anbefalede denne kommentar

Jeg føler trang til at sige undskyld, men da jeg fra begyndelsen i debatten har forsvaret Minawi, er det ikke mig der skal sige de ord.
Med mine ord fra første indlæg i den første tråd, er det de intolerante og småborgerlige, der skal undskyld. Dem der hylder jante og egoisme og lader sig styre af personlige fobier.
Her ser vi integrationens fysiognomi. Vi tillod muslimsk indvandring, og endda for nogens vedkommende bød de fremmede velkommen indenfor. Så skal de behandles anstændigt og ikke indoktrineres til frikadelledanskere.
Omvendt burde de, der ikke overholder dansk lov strittes ud igen, eller indordne sig.
Det skal de ordentlige muslimske indvandrere hjælpe med. Det ansvar svigter de.

Med alt det bøvl en del af muslimerne giver her i landet og i andre lande, burde i bagklogskabens lys ikke èn eneste muslim være indvandret. Det har skadet begge parter.
Fårene kunne ikke skilles fra bukkene.

Per Torbensen, randi christiansen, Preben Haagensen, Mogens Holst og Jens Hansen anbefalede denne kommentar
Jens Høybye

Robert O Jensen

Hvis det havde været ulovligt, så havde ministerierne grebet ind, om ikke før eksamen så efter af egen drift. Da der foreligger en personlig henvendelse/anmendelse om forskelbehandling, også jfr. Informations artikel af 14. juni.

Det er derimod ikke lovligt, hverken for en censor eller student, bevidst at gå til pressen med en beretning om en hændelse, der er positiv forkert refferet.

Nu har du haft siden ca. midten af juni til at bevise en forskelsbehandling, som den du vedholdende påstår eleverne du er blevet udsat for, men som eleverne betegner som fair og korrekt.

Bjarne Witthoff

Ja, - så kom der brev fra Ligebehandlingsnævnet. Samme dag som jeg kan læse dette indlæg i Information.
Ministeren gik i sin tid på TV og anbefalede pigerne til omtalte prøve - at klage til dette nævn.

Det ser ud til ingen tør røre denne sag. Mens Ministeren nærmest hånlig forsøger at presse nogen til at indgive en klage. Vel vidende de vil komme i mediernes maskine.

Noget tyder på end ikke Ligebehandlingsnævnet tør behandle klage. Se på denne sag. - Så vi kan finde frem til; hvad der er op og ned. - her i Danmark.
Det er nok det mest triste. - Ikke de forskellige meninger der fremkommer i kommentarfelterne.

ellen nielsen

Når en embedsmand (M/K) i en verdslig, offentlig forvaltningen/institution
under udførelsen af sit embede - i arbejdstiden -
påberåber sig en ret til at indføre/medføre sine private religiøse/politiske/kulturelle normer og overbevisninger synligt og i praksis,
vil der næsten ikke være grænser for praksis, bestemt af den enkelte ansatte!

Der er i de seneste tres år arbejdet hårdt i DK for at få ligestilling mellem kønnene til også at fungere i praksis.
Ligeledes er der arbejdet på at få verdslige, offetlige ansatte til at fremstå og agere neutralt og objektivt og i ydmyghed over for deres særlige ansvar og særlige 'magt'
over for landets borgere på 'den anden side at skranken'!
I offentlige undervisnings-instituationer har det været et naturligt MUST ikke at indoktrinere, men undervise fagligt oplysende!

Der er generelt ved at blive indført ting og sager i offenlige, verdslige institutioner, som vitterligt kun hører til i/på privat-ejede/privat-forvaltede områder/forretninger!

randi christiansen, Brian Rosberg, Preben Haagensen, Flemming Scheel Andersen, Erik Jakobsen, Toke Andersen og Robert Ørsted-Jensen anbefalede denne kommentar
Ole Brockdorff

Jamen dog, kære Marie Jensen, her sad jeg foran min PC og skrev en kommentar i ønsket om, at forsvare netop jer kvinder som ligeværdige individer på denne klode, som vi mænd altid bør hilse på med respekt gennem brugen af blandt andet håndtrykket, uanset om vi er kristne eller muslimer eller simple bonderøve, og så er jeg i dit univers bare en mand, der skriver ”alenlange galdedrivende etnocentriske indlæg”, mens jeg ifølge Jens Høybye slet ikke har forstået Danmarks Riges Grundlov af 1849.

Men jeg fastholder dog til mit sidste åndedrag på denne jord, at islams kvindesyn er og bliver et tilbageskridt for enhver oplyst civiliseret nation med demokrati, fordi denne politiske styreform med sine personlige frihedsrettigheder klart tilskriver ligestilling for begge køn, uden at tage det mindste hensyn til, hvad der står i Biblen eller Koranen, og Youssef Minawi beviser klart og tydeligt, at han som praktiserende muslim under ingen omstændigheder respekterer kvinder som ligeværdige mennesker, fordi Koranen fungerer som lovreligion i hverdagen for ham og hans familie.

Youssef Minawi er helt tydeligt først og fremmest muslim.

Viktor Knudsen, Jørn Boye, Jens Hansen, Karin Jønsson, Preben Haagensen, Mogens Holst og Verner Nielsen anbefalede denne kommentar
Tue Wettergreen-Paltorp

@ Brockdorf og andre, der skriver så højtideligt om den gode, danske skik at give hånd, og fremfører hvordan vi alle render omkring og trykker på næven. I glemmer da vist alle de prægtige danske præster, der ikke ville hilse på deres kvindelige kolleger. Endsige anerkende dem som ligeværdige. Lad nu være med at ophøje det bacille spredende håndtryk som noget højvelbårent og vigtigt.

Niels Duus Nielsen, Martin Mørch, Maiken Guttorm, Lykke Johansen, Moh Abu Khassin , Karsten Aaen og Fritz Haarmann anbefalede denne kommentar
Jens Høybye

Bjarne Witthoff

Jo, men jeg tror ikke det hviler på medieskræk, men mere på hensynet til, at en klage pr. deffinition skal indeholde de faktiske foregåede handlinger.

Og der ser jo unægtelig ud til, at det vil være svært at klage over at ingen fik håndtryk, ingen af de berørte parter har følt sig fagligt forskelsbehandlet, men den der evt. skal klage udover sine allerede personlige henvendelser til ministerierne, jo på Facebook har fortalt noget andet end til Information, der jo har baseret hændelsen ud fra oplysninger, der forudsættes korrekt fremstillet.

Det var jo først da pågældende student gik til Information, med sin personlige beretning, at der jfr. studenten blev forskelsbehandlet.

Både studenten og de medstuderende har jo kviteret censor for en korrekt og neutralt bedømt eksamination, endda udført efter en fællesbeslutning om ikke at give hånd.

Det "glemte" studenten at oplyse til Information, idet jeg går udfra det selvindlysende, at det ikke var Information der "glemte at fortælle om fællesbeslutningen i deres første artikel 14. juni 2013.

Der er rigtig mange, professorer, Ligebehandlingsnævn, eksperter og Kvinfo, der har nået at udtale sig, inden det kom frem, at der forelå en fællesbeslutning og at censoren insisterede, trods den famøse mail fra elevernes matematiklærer, at eksamen skulle gennemføres, endda uden håndtryk til nogen.

Niels Duus Nielsen, salah aldin, Moh Abu Khassin , Karsten Aaen og Niels Mosbak anbefalede denne kommentar
Ole Brockdorff

Nej, Tue Wettergreen-Paltorp, jeg har under ingen omstændigheder glemt de mange danske mandlige præster, der ikke vil trykke deres kvindelige præstekollegaer i hånden, og hvis jeg kunne bestemme ville de omgående blive strittet ud af den statsfinansierede folkekirke med besked om, at deres arbejdskraft ikke længere er ønsket, når de som voksne mænd ikke kan respektere kvinders ret til en ligeværdig og anstændig behandling i et land med demokrati som politisk styreform gennem de sidste 164 år.

Carsten Mortensen, Viktor Knudsen, Robert Ørsted-Jensen, Jens Hansen, Majbritt Nielsen, Mogens Holst, Flemming Scheel Andersen og Verner Nielsen anbefalede denne kommentar
Bjarne Witthoff

Jens Høybye

Læste dit indlæg ovenfor mit indlæg.
Forstod Ministeren ville have grebet ind. Hvis der var noget at komme efter.
Tror nu Ministeren bevidst holder sig væk.

Intet er kommet frem. Som kan forklare.
Kun en masse meninger. For og imod. Enten eller.
Det giver jo ingen mening.

Hvis ingen tør klage. Og ligebehandlingsnævnet ikke tør behandle klager.
Så burde dette jo komme frem. At vi i Danmark frygter den religion.

Flemming Scheel Andersen, Karsten Aaen og Jens Hansen anbefalede denne kommentar
Toke Andersen

@Tue og mange andre...
Det handler om ligebehandling i officielle møder mellem offentlige repræsentanter og borgere. Det kan være i forbindelse med en sagsbehandling, en eksamination, en retssag, en politiforretning mv.
Det handler ikke specifikt om håndtryk, kindkys, High 5, hånd på hjertet, verbale vendinger eller klap i numsen.
Det er ikke engang rigtigt relevant om den påtalte handling har haft nogen skadelig virkning overhovedet.
Problemet er at vi ikke kan sikre. Vi kan ikke sige om eleverne eller en anden borger i en lignende situation kan blive forstyrret og præstere under niveau.

Jeg har stadig meget svært ved at forstå hvordan mange af de ærværdige oplyste debattører herinde og mange andre steder, seriøst kan mene at en sådan tvivl ikke skal komme de civile borgere - eksaminanderne, folk i sagsbehandling, under anklage osv., til gode ?

En præst er i øvrigt ikke en offentlig repræsentant med magt og ansvar som en censor eller sagsbehandler, så det eksempel rammer ved siden af.

Viktor Knudsen, Robert Ørsted-Jensen, ellen nielsen, Brian Rosberg, Mogens Holst, Flemming Scheel Andersen, Erik Jakobsen, Martin Lund, Jens Hansen og Carsten Hansen anbefalede denne kommentar
Jens Høybye

Bjarne Witthoff

Ja, ministeren, altså ministeriet skal gribe ind, hvis der foreligger eller kan opstå en ulovlig situation.

Her forelå der ikke en fuldbyrdet situation, men en personlig henvendelse omkring en censor der jfr. matematiklærens besked, ville forskelsbehandle.

Hvad ministeriet og studenten har talt om ved jeg ikke, men resultatet af oplysningerne om et forestående ulovligt forhold, blev trods studentenss beklagelser ikke efterkommet.

Og det ligger der helt sikkert en helt lovlig begrundet, overfor studenten afgørelse om, med henvisning til hvorfor og med hvilken hjemmel i loven.

Og efterfølgende er der jo heller ikke kunnet konstateres en ulovlig handling, end sige situation, udover at studenten ikke fortalte hele historien om (bl. a. fællesbeslutningen) efter en endda vel genneført eksamination, hun selv har kviteret positivt for overfor Information for, men alligevel fastholder forskelsbehandling.

Thomas Borghus

Endnu en gang får vi slået fast at den personlige frihed er noget vi gerne bryster os af, her til lands, men når det kommer til at møde et tørklæde ved varebåndet i Føtex, eller en udstrakt arm i en eksamenssituation, så forsvinder den som dug fra solen. Jeg foruroliges og undres over at nogle, selv her i kommentarfeltet på den mindst ringe, ikke kan se at deres tankesæt flugter med de, der gerne ser den udstrakte arm hævet længere opad, imens hælene klappes sammen.

'Skik følge eller land fly' - Tak for kaffe.

Niels Duus Nielsen, Steffen Gliese, salah aldin, Lykke Johansen, Moh Abu Khassin , Karsten Aaen, christel gruner-olesen og Jens Hansen anbefalede denne kommentar
Marie Jensen

Nej tak, Ole Brockdorf, du behøver ikke bidrage til min frigørelse, hvis det er på de præmisser.

Niels Duus Nielsen, Herdis Weins, Moh Abu Khassin , Steffen Gliese, Thomas Aniss, salah aldin, Maiken Guttorm, Lykke Johansen og Anders Feder anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Robert O.

14.04.

Lige præcis, og det hele vejen igennem.

Alle mulige sjove ligninger om håndtryk og kindkys i alle mulige andre situationer er ikke andet end udenomssnak.
Det eneste der er relevant er, at der ikke må forskelsbehandles når man er ude som censor/offentligt hverv.
Og så er det ligegyldigt om man er muslim, kristen, ateist, gul, rød , mørk eller hvid.

Erik Jakobsen, Mogens Holst, Mihail Larsen, Jørn Boye, Robert Ørsted-Jensen, Flemming Scheel Andersen og Morten Pedersen anbefalede denne kommentar
Toke Andersen

@Thomas
Personlig frihed i privatlivet må være en ukrænkelig ret så længe man ikke skader, truer, diskriminerer udenfor lovens rammer.
Personlig frihed i embedsmedfør, er noget helt andet. Det synes trivielt at repetere!
Der må naturligvis være et adfærdskodeks for offentlige ansatte med betydelig magt, i mødet med borgere der underkaster sig en bedømmelse, en dom og lignende.

Jørn Boye og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Ole B. skriver "skik følge eller land fly".
Det er for mig en lidt gammeldags vending.

I denne sag rækker det at skrive "Lov følge eller opgiv dit offentlige hverv"

Flemming Scheel Andersen og Verner Nielsen anbefalede denne kommentar
Nic Pedersen

Det er sjældent ulovligt, ikke at ville følge de almindelige hilseformer m.m. i forskellige lande - om disse så indebærer håndtryk, næsegnidning, tungerækning eller andet - man udstiller bare sig selv som en stivnakket, ubehøvlet nar.
Det bare ikke er klogt, hvis man ønsker at fungere på positiv vis det pågældende sted. Det er ret universelt og ikke noget dansk fænomen!

Det er synd for Minawi, at han ikke i Danmark har haft venner eller kolleger, der har været venlige nok til at fortælle ham dette længe før.
Der er han blevet svigtet af sine omgivelser.

Per Torbensen, Robert Ørsted-Jensen, Mogens Holst, Flemming Scheel Andersen, Verner Nielsen og christel gruner-olesen anbefalede denne kommentar
Toke Andersen

Den gode mand har jo også været bevidst om den magt og det ansvar der fulgte med jobbet som censor.
Men er desværre, grundet dårlig rådgivning, tvetydige signaler fra et berøringsangst samfund, eller som en simpel fejlvurdering endt med at vælge en uheldig løsning.

Det er ærværdigt at han, med sin varsel har forsøgt at forgribe tvivl eller utryghed. Men det rigtige er selvfølgelig at give hånd til alle, eller ikke give hånd til nogen.

Jørn Boye, Mogens Holst og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Toke Andersen

@Thomas
Jeg er ikke en offentlig repræsentant med betydelig magt. Hvordan er det muligt at ignorere denne del af argumentet?

Censors ansvar og opgave er ikke at hilse på eleven.

Censors ansvar og opgave er at lytte til og dokumentere eksamensforløbet imellem eksaminator og eksaminand.

Er der noget som helst bevis, mistanke, forlyden om at Youssef Minawi ikke har gennemført denne opgave korrekt?

Niels Duus Nielsen, Herdis Weins, Steffen Gliese, salah aldin, Maiken Guttorm, Lykke Johansen, Moh Abu Khassin , Karsten Aaen og Anders Feder anbefalede denne kommentar
Thomas Borghus

En kassedame er en offentlig repræsentant med betydelig magt?

Niels Duus Nielsen, Steffen Gliese, salah aldin, Lykke Johansen, Moh Abu Khassin og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Sider