Nyhed
Læsetid: 3 min.

Sociale medier er ikke en demokratisk klasseknuser

Da de sociale medier slog igennem, tændte det for mange en drøm om, at direkte adgang til den offentlige debat og til politikerne ville mindske uligheden i borgernes politiske deltagelse. Men på trods af internettets flade struktur, og at alle er velkomne på Facebook, er den politiske debat stadig for eliten, viser ny afhandling
Socialdemokraternes medieordfører, Mogens Jensen, vil have en høring om Facebook, når politikerne samles igen på den anden side af sommerferien. Han mener blandt andet, at nogle af det sociale medies politikker harmonerer dårligt med danske værdier – og fordi Facebook er så stort i Danmark, bør det tjekkes.

Uffe Weng

Indland
18. juli 2013

Tilbage i 2007 var Nils Gustafsson en næsten ligeså stor utopist som de internetforherligende debattører, han igennem sin afhandling kritiserer i dag. Facebook var begyndt at blive hverdag for mange mennesker – især eliten havde taget det til sig i USA og også i Europa – og Nils Gustafsson tænkte for sig selv: Det her kan virkelig gøre en forskel.

Alle havde pludselig lige adgang til politikere, og politiske budskaber kunne spredes på tværs af klasseskel og landegrænser:

»Det fik mig til at drømme om, at det kunne påvirke demokratiet. At folk, der normalt ikke tager del i den offentlige debat, og som ikke har adgang til politikerne, kunne være med.«

Derfor satte svenske Nils Gufstaffson, der er ph.d. i statskundskab, sig for at undersøge sagen nærmere, og seks år senere har han skrevet afhandlingen Leetocracy – Political participation, social network sites and inequality (PDF) om, hvorvidt sociale medier mindsker uligheden i borgernes politiske deltagelse.

Men konklusionen blev knap så storslået og samfundsomvæltende, som han havde drømt om.

Som besvarelserne tikkede ind fra surveyen, og Nils Gustafsson interviewede politikere, aktivister og almindelige mennesker, begyndte der at tegne sig et velkendt billede. Det var de borgere med de længste uddannelser, der blandede sig i den politiske debat. Sådan som det altid har været. Og det gjaldt offline – men også online.

»Når man kiggede på parametre som køn og klassetilhørsforhold, så var de eneste parametre, der gav de store udsving, uddannelse og alder. Eksempelvis viste undersøgelsen, at 38 procent af dem, der engagerede sig politisk, satte deres navne påunderskriftsindsamlinger og skrev debatartikler på de sociale medier, havde en universitetsgrad. Faktisk spiller uddannelsesniveau en endnu større rolle i deltagelsen i politiske debatter online, end den gør det i det virkelige liv, til trods for de sociale mediers store potentiale.«

Ikke et nyt håb

Debatten om de sociale mediers indflydelse er blevet aktuel, efter Socialdemokraternes medieordfører, Mogens Jensen, forleden lancerede ønsket om en høring om Facebook efter politikernes sommerferie. Ifølge medieordføreren harmonerer nogle af Facebooks politikker ikke med danske og europæiske værdier i forbindelse med ytringsfrihed.Og det kan der være god grund til, for de social medier har indflydelse på samfundsdebatten, påpeger Nils Gustafsson.

Med sociale medier som Twitter og Facebook er det muligt for dem, der allerede er interesserede, at komme bredt ud med deres holdninger, ligesom man hurtigt kan facilitere store grupper af ligesindede i aktivistiske sammenhænge.

»Men den store effekt på uligheden i den politiske debat har de sociale medier desværre ikke,« siger Nils Gustafsson, hvis afhandling viser, at syv procent af de adspurgte i undersøgelsen har skrevet et debatindlæg på de sociale medier, imens fire procent har deltaget i debatten via de traditionelle medier.

Omvendt viser undersøgelsen, at to procent af de adspurgte har kontaktet en politiker via sociale medier, mens otte procent har gjort det igennem de traditionelle kanaler.

Det er på ingen måde første gang i verdenshistorien, at man ved udviklingen af nye medier har håbet på en gennemslagskraft, der skulle vende op og ned på klasselag og samfundshierarkier. Ofte bliver store samfundsomvæltninger koblet til udviklingen af nye former for medier.

»UnderDen Franske Revolution i 1789 var det aviserne, der til dels løb med æren, ligesom Luthers løbesedler, og senest har vi set det i forbindelse med Det Arabiske Forår.«

Som i Det Arabiske Forår

For ligesom de sociale medier har genereret drømme om en mere lige og demokratisk adgang til den offentlige debat, har især Det Arabiske Forår været direkte knyttet til de sociale medier i den igangværende debat. Udtryk som Facebook-revolution eller Twitter-revolution har efterladt et indtryk af, at revolutionerne ikke havde været mulige uden desociale medier.

»Det er en stor og velkendt misforståelse, at det er teknologien, der driver samfundets forandringer. Hvis jeg stillede mig ned på gaden og sendte et tweet ud om, at alle i Malmø skulle komme på gaden og demonstrere nu, så tvivler jeg stærkt på, at der ville dukke 300.000 mennesker op. Det er selvfølgelig altid den bagvedliggende undertrykkelse, der styrer en revolution, og ligesom trykkepressen har været mediet før, er de sociale medier blevet det nu.«

Det er heller ikke uinteressant for de store virksomheder at blive koblet til eksempelvis detroniseringen af despoter som Mubarak i Egypten, som vi så det for et par år siden, vurderer Nils Gustafsson:

»Både for Facebook og Twitter er det jo positivt at blive set som en demokratiforkæmper, ligesom det nok heller ikke generer den amerikanske regering, at disse demokratiforkæmpere er fra USA. Men sandheden er jo, at virksomheder arbejder for profit og ikke for demokrati.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Hugo Barlach

Jo, men Mogens Jensens kritik af de sociale medier for at være selektive udenom de danske værdier, havde nok den mening at tage brodden af kritikken af 'mørklægningsloven'. Og dermed et forsøg på at redde den firtjente upopularitet, som partifællen justitsminister Morten Bødskov pådrog sig med sine håbløse begrundelser for at presse loven igennem.

Hvilket Mogens Jensen ikke har haft spor held med. Mogens Jensen mente, at de sociale medier ikke spillede med på 'et åbent demokrati' som det danske. Og han forsøgte dermed at tage kritikken af den ny offentlighedslov til indtægt for sin egen holdning til se sociale medier. Men socialdemokratiet lagde rent ud sagt gift ud for det moderne, åbne og aktive demokrati med 'mørklægningsloven. Hvis kritikere netop påpegede, at åbenheden (altså transparensen) i det danske demokrati har lidt voldsomt under den ny offentlighedslov og intentionerne med den.

Man kan derfor betragte Mogens Jensens manøvre som en afledningsmanøvre, hvis sprogbrug er endog overordentligt lemfældigt valgt. For sagen ér stadigvæk, at kritikken af manglen på åbenhed i offentlighedsloven slet ikke kan imødegås af en tilsvarende kritik af de sociale medier. Som er udtryk for udefrakommende virksomheders dispositioner. Og som derfor savner al sammenligning med regeringens danske lovgivning, om end uigennemsigtighed og mangel på åbenhed går igen i formuleringerne. Så dén må I meget længere ud i plovfuren med, 'socialkammerater'. Dårligt spin med andre ord...

Med venlig hilsen

Jens Falkesgaard, Steffen Gliese, Torben Nielsen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Henrik Bjerre

Saadan er der mange uforudsete bivirkninger - hvem skulle have troet at den gode adgang til uddannelse ville medfoere at folketinget blev toemt for for folk uden universitetserfaring? Naesten alle der kommer fra et miljoe af "almindelige mennesker" og som er kvikke og har politiske ambitioner ryger gennem cand. discussion. moellen - og kommer flakkende og polerede ud paa den anden side.

Jens Falkesgaard, Steffen Gliese, Rasmus Kongshøj, Tue Romanow, Torben Nielsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Børge Rahbech Jensen

Ikke overraskende, men jeg forstår ikke pointen.
Selv følger jeg adskillige politikere på sociale medier. Deres opslag lægger sjældent op til debat. Generelt synes jeg, de sociale medier har nogle begrænsninger for debatter. De er bedre til nyhedsformidling og til debatter mellem mennesker med indbyrdes relationer.
Under fx. Det Arabiske Forår blev sociale medier brugt til nyhedsformdiling som supplement til de officielle nyhedsmedier. Personligt bruger jeg sociale medier til bl.a. at få nyheder fra internationale organsationer som EU og World Economic Forum samt reklamer fra musikere og virksomheder efter eget ønske. Debatter foregår mest i grupper om fælles interesser. Derudover bruger jeg Facebook til spil og sporadisk, virtuel kontakt med familie og bekendte, jeg sjældent har personlig kontakt med.

Så sent som i eftermiddag fik jeg et opslag på Facebook fra EUs klimakommissær om et uformelt ministerrådsmøde for miljøministre i Vilnius i dag. Hun skrev, at "Noget af det mest interessante var, hvad den kinesiske minister Xie, der var på besøg, fortalte om Kinas arbejde med at forberede en klimalov og en klimakøreplan frem mod 2050. Og at han vel at mærke så det som noget, der ville styrke Kinas konkurrenceevne."
Det ministerrådsmøde i EU har jeg intet læst om på netaviser el. tekst-tv.
På en måde minder det lidt om de sociale mediers funktion fx. under Det Arabiske Forår.

Børge Rahbech Jensen

Hugo Barlach,
min opfattelse af Mogens Jensens kritik af de sociale medier var anderledes end din vurdering kl. 22:24.
For det første har jeg mest set Facebook kritiseret for sin puritanisme, som ikke tillader nøgne mennesker. Det har intet med demokrati at gøre. For det andet opfattede jeg Mogens Jensens kritik af de sociale medier som et ønske om bedre kontrol med nyhedsformidling. Han nævnte endda en mulighed for opfordring til befolkningen om at undgå de sociale medier.

Hugo Barlach

Børge

"bedre kontrol med nyhedsformidling"? Men er det Mogens Jensens politiske ansvar, at have kontrol med nyhedsformidlingen? Det er ganske vist måske hans forestilling om, at kvaliteten af hans partis spindoktorer kan opnå en vis styring af nyhedsformidlingen, som kan give socialdemokraterne lidt mere medvind i meningsmålingerne, men det ér og bliver i sidste instans offentlighedens anliggende formidlet over medierne at kritisere regeringen for at nedlægge åbenheden i det moderne danske demokrati. Dér står skismaet, og det er derfor irrelevant at bringe de sociale medier på banen for at udvande det kritikfelt, som socialdemokraterne løb ind i med den nye offentlighedslov. Det er jo ikke for ingenting, at loven i folkemunde kaldes mørklægningloven. At kritisere de sociale medier for det samme er afledning, kort og godt...

Med venlig hilsen

Kristian Rikard

Jeg har meget svært ved at koble artiklen om Nils Gustafssons forskning direkte til Mogens Jensens udtalelser eller kommentarerne her?

Børge Rahbech Jensen

Kristian Rikard,
som jeg skrev, har jeg svært ved at koble artiklen om Nils Gustafssons forskning til måden, de sociale medier fungerer på.
Den vigtigste forudsætning for at komme bredt ud med sine holdninger på sociale medier som Facebook og Twitter er tilstrækkelig autoritet til, mange ønsker at læse holdningerne. I Twitter kan fx. et debatindlæg højest være på 140 tegn. Det er muligt at skrive på nogle politikeres væg i Facebook el. profil i Twitter, men det kan kun læses af politikerne selv og de, der vælger at læse, hvad der står de to steder. Facebook har også grupper, men debatter i en gruppe er kun for gruppens medlemmer. Twitter har såkaldt hashtags, som kan bruges til samling af opslag, som kan være debatindlæg. Nils Gustafssons konklusioner passer så godt til de sociale mediers virkemåder, at artiklen antyder forventninger om noget andet, end de sociale medier er skabt til.

-----------------
Hugo Barlach,
"Men er det Mogens Jensens politiske ansvar, at have kontrol med nyhedsformidlingen? "
Det ved jeg ikke, men jeg mener som nævnt, han lagde op til det. Det har intet at gøre med bedre meningsmålinger for bestemte partier. Det har at gøre med, at de landsækkende danske nyhedsmedier formidler påfaldende ens nyheder og debatter, og tilsyneladende har nære relationer til politikere på Christiansborg. Fx. er nyhedsformidlingen om EU sparsom og fortrinsvis negativ.
Som jeg ser det, blev den nye offentlighedslov kaldt 'mørklægningsloven', fordi pressen har valgt, at politiske emner skal dækkes fra Christiansborg, hvor aktindsigt er et vigtigt redskab. Situationen var anderledes, hvis pressen fortrinsvis arbejdede uden for Christiansborg.

Lasse Damgaard

- hvad er det der facebook de snakker om ?

Hugo Barlach

Børge

At pressen skulle arbejde udenfor magtrelationernes område, ville betyde, at man skulle nedlægge den fjerde statsmagt. Som i al sin enkelhed udgøres af offentligheden formidlet over medierne. Naturligvis er agtindsigt et væsentligt redskab, når offentligheden reviderer magtforholdene. Og det er denne revisions konklusioner, som Mogens Jensen forsøger at aflede til de sociale medier. Det betyder i al sin enkelhed, at kontrollen med magtrelationerne overhovedet ikke udspiller sig i de sociale medier, men tværtimod i lovgivningsprocessen. Og her er der bredt i offentligheden tale om en mørklægning i forhold til de traditionelt regeringsbærende partier, herhunder især socialdemokraterne, idet man før det seneste valg lovede gennensightighed, men senere løb fra løfterne og gennemførte den borgerlige politik på området.

Men du må da hjertens gerne forholde dig til, at Mogens Jensen anvender den samme kritikform i artikulationen, som var tilfældet op til gennemførelsen af den ny offentlighedslov fra brede dele af offentligheden, men nu på de sociale mediers område. Altså en klar afledning af regeringspoltitik til private aktører. Det er med andre ord i Mogens Jensens socialdemokratiske spinoptik slet ikke regeringens ansvar, at mørlklægningen breder sig, men udelukkende de sociale mediers bøf. Men, Børge, dén hopper offentligheden ikke på.

Og som artiklen antyder, er betydningen af de sociale medier end ikke at sammenligne med de skiftende regeringers indflydelse på samfundsdebatten. Så problematikken, som drejer sig om at tilpasse sig den danske offentligheds i øvrigt fuldt legitime krav om transparens overfor magtinstitutionerne her til lands, er ikke i lommerne på private hænder i første omgang. Kig lige på, hvad suverænitets-fordringen indebærer for magt-relationerne...

Med venlig hilsen

Kristian Rikard

Børge Rahbech Jensen,
Jeg har muligvis misforstået noget, og jeg kender ikke ret meget til de sociale medier som Facebook og Twitter. Jeg bed mest mærke i Gustafsons kommentarer om, at de sociale medier næppe har helt så stor en betydning, som antydet i f.eks. det arabiske forår.

Alan Strandbygaard

Næ, de sociale medier er jo netop blevet et produkt der skal tjenes penge på. Derfor er det folkelige talerør forsvundet.

Skal der skabes et ægte socialt medie skal det være uden økonimiske interesser, og med regler der sikrer adgang og tilgang for alle i enhver henseende på tværs af lanegrænser (undtaget decideret dårlig eller kriminel opføsel, naturligvis).

Op til sidste folketingsvalg var der en enorm aktivitet. Den startede med at LO skabte nogle sider hvor der kunne debateres. mange tusinde menensker var oppe på tæerne. Vi skulle af med den blå regering. Debatterne gik hefigt. Der blev endda, fra begge sider, dannet grupper der med fynd og klem forsvarede deres politiske interesser. Efter valget gik det mere eller mindre i stå. Skuffelsen over den nye regering var tydelig at mærke. Det har fået mange til at forlade disse medier igen. Det nytter jo ikke noget. Kun nogle få ihærdige er tilbage til at køre løbet for sporadiske besøgende.
Der er dog en fordel ved sådanne medier. De kan samle menensker på en måde der minder lidt om de gamle forsamlingshuse (grupperne). Man formidler kontakter, erfaringer og information mellem de forskellige grupper.
På sin vis kan man sige de er den lille mands medie. Det medie hvor journalister og politikere ikke har muligheden for at farve på samme måde. Især ikke de lukkede grupper. Der er tusinder af dem.

Den store ulempe er dog imidlertid at disse medier afskærer tingene mere og mere. Det er sværere og sværere at få adgang til en større mængde. Man har delt medierne op i zoner og lande. Selvfølgelig kan man finde en person eller en gruppe i USA, hvis man har trang til det, men det er ikke ligetil. Søger du vil du ikke blive foreslået emner uden for din egen zone. Dem skal du selv finde frem til udenom.

Men reklamer er der nok af.

Torben Arendal, Lise Lotte Rahbek og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Hugo Barlach

Men man er jo så nødt til at tilføje, at såfremt socialdemokraterne og Mogens Jensen er tilbøjelige til at spilde en høring i folketinget på, at de sociale medier skulle være årsagen til mørklægningen i det herværende demokrati, på trods af hen ved 80.000 protester imod mørklægningsloven, advarsler fra internationale medieforbund, fra organisationer som overvåger demokratiernes selvforvaltning samt fra en lang række af eksperter, der ligeledes advarer imod glidebanen for mindre stabile demokratier, der kunne tænkes at lade sig inspirerer af mørklægningsloven; og dertil lægger det kvalificerede mindretal i offentlighedskommisionen, som ytrede stærk kritik af tiltaget, ja så er der vel al mulig grund til at undre sig over Mogens Jensens retorik, at det er de sociale medier, som truer transparensen herhjemme.

Det hænger slet ikke sammen for denne argumentation. Den er snarere udtryk for rent spin, der forsøger at anvende kritikken imod mørklægningsloven i forsøget på at gøre op til ned, sort til hvidt, og så håbe på, at offentligheden lader våset passere. Der ér med andre ord en tydelig tråd hos Information, når redaktionen vedbliver med at bore i sammenhængen. Det er såmænd derfor, at Information har sine mange kommentatorers opmærksomhed. Alliancen imellem offentlighed og medier er netop rygraden i den fjerde statsmagt. g det bryder spinindsatsen sig naturligvis ikke om. Klø I bare på i redaktionen, information. Smilene breder sig herude...

med venlig hilsen

Niels Møller Jensen, Alan Strandbygaard, Jens Falkesgaard, Steffen Gliese, Bill Atkins og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Facebook og Twitter er, hvad man gør dem til. Jeg bruger dem meget lidt - mest til fødselsdagshilsener og til at holde lidt styr på det vildvoksende teatermiljø.
Blogs er stedet for politisk debat og aktivisme, og når den politiske debat ikke rykker på nettet, er det af en eneste grund: magthaverne spiller ikke med! De indgår ikke i den flade debat, deres "oplæg" fører til, men det burde selvfølgelig være det, de gjorde - ydmyghed er det, vore politikere skal genfinde, ellers er der ingen garanti for at beholde hovedet på i al uendelighed.

Steffen Gliese

Altså, selvom vi modarbejdes på det demokratiske område af grundloven, så bør vi mentalt kræve af vore politikere, at de repræsenterer vælgerne i deres valgkreds og bringer disses ønsker, bekymringer og ideer videre til det bestemmende niveau. Det er den eneste måde, repræsentativt demokrati kan forstås som demokrati på.
Mest demokratisk er selvfølgelig valg i enkeltmandskredse, fordi det alt andet lige - hvis valgkredsene er små nok - har mere forpligtende karakter for den folkevalgte.

Steffen Gliese

Jeg har dog den erfaring, Michael Pedersen, at mine indsigter med mellem to måneder og fem år går fra at være antagelser i mig springer ud som andres analytiske resultater. :-)

»Gå ind på vores Facebook-side og deltag i debatten,« skriver Berlingske Kultur sektion fredag. d. 12 juli.

DRs seerredaktør påpeger, at DR ikke lever op til Facebook-etikken.
http://www.b.dk/kultur/seerredaktoer-dr-lever-ikke-op-til-facebook-etik

Men det gælder så sandelig også en langt række andre medier, som i dén grad er problematisk. Man favoriserer en kommerciel virksomhed frem for en anden. Derimod, burde det være muligt for en bruger via et selvstændigt fora tilknyttet et givent medie, at give sin mening til kende - og ikke "kun" via Facebook.

I Frankrig blev det i 2011 forbudt for radio- og TV-stationerne, at nævne Facebook og Twitter ved navns nævnelse, hvis det har karakter af skjult reklame.

Facebook og Twitter bør i Danmark KUN være et supplement til den daglige debat, som medierne benytter sig af.

Torben Arendal og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Ak ja, tænk de gode gamle dage, hvor DR bekæmpede skjult eller eksplicit reklame! Glidebanen er en realitet - verden forandrer sig ved degeneration.

Børge Rahbech Jensen

Hugo Barlach,

"At pressen skulle arbejde udenfor magtrelationernes område, ville betyde, at man skulle nedlægge den fjerde statsmagt. "

Enig. En statsmagt hører jo til staten. Når pressen arbejder uden for den lovgivende magts institutioner, ser den de politiske beslutningsprocesser udefra.

"Som i al sin enkelhed udgøres af offentligheden formidlet over medierne. Naturligvis er agtindsigt et væsentligt redskab, når offentligheden reviderer magtforholdene. "

Nyhedsmedierne er ikke offentligheden. Det meste, jeg ser formidlet af danske nyhedsmedier, er dels politiske debatter fra Christiansborg og dels inddragelse af den lovgivende magt i private og regionale forhold. Jeg er enig i, det er 'offentligheden formdlet over medierne' - vel at mærke formidlet til den lovgivende magt. Pressen er i sandhed en fjerde statsmagt, når den fx. kontronterer politikere med usande påstande om arbejdsledige, der ikke vil arbejde for 125 kr. i timen, eller formidler politiske budskaber om trusler mod velfærdssamfundet i noget, der ligner koordinerede kampagne. Jeg synes, det minder mest om kritisk observation af befolkningen og afsløringer af, at lovgivningen ikke er totalitær nok.

Nu er politikere og nyhedsmedier fælles om en kampagne mod sociale medier, som kan tilbyde alternativ nyhedsformidling.

I udlandet bruges whistleblowers som Edward Snowden til noget af det, danske nyhedsmedier bruger aktindsigt til. Det er formentlig muligt, fordi fx. USAs nyhedsmediers politiske redaktioner ikke er i Det Hvide Hus el. Capitol, men mest arbejder fra egne lokaler. Mange nyheder på amerikanske netaviser hører i øvrigt til det, danskere kalder ligegyldige trivialiteter, og de fleste politiske nyheder er referater af politiske debatter.

Robert Kroll

Udmærket artikel

For mange år siden læste jeg en artikel i en engelsk avis, hvor en forsker mente, at den britiske fagforeningsbevægelse over tid ville miste evnen til at rekruttere "stor lederskikkelser" fra egne rækker.

Han tese var, at hvis alle fik så meget uddannelse, som de kunne rumme, så ville man dræne f eks de ufaglærtes rækker for de typer, som ville have været ideelle som ledere.

Omsat til danske forhold - vi får desværre aldrig mere en Stauning, en Hedtoft , en H C Hansen eller en Anker Jørgensen som statsminister - sådanne mennesker vil i dag få en top uddannelse og dermed "være tabt" som fagforeningsledere o s v.

Det almindelige uddannelsessystem sikrer stort set i dag, at de bedst begavede får de bedste uddannelser og så bliver de til " elite".

Dermed får vi også på sigt et mindre social bevidst system ?.

Børge Rahbech Jensen

Kristian Rikard,

"Jeg bed mest mærke i Gustafsons kommentarer om, at de sociale medier næppe har helt så stor en betydning, som antydet i f.eks. det arabiske forår."

Ok. Jeg bed modsat mest mærke i det, Nils Gustafsson konstaterede, de sociale medier ikke blev brugt ret meget til, som jeg som bruger af Facebook og Twitter ikke synes, de kan bruges til. Mit indtryk var, at de fortrinsvis blev brugt til nyhedsformidling under Det Arabiske Forår, og debatten mest bestod i forskellene på det, der blev formidlet via sociale medier, og det, der blev formidlet via officielle nyhedsmedier.

Jørn Petersen

»Men den store effekt på uligheden i den politiske debat har de sociale medier desværre ikke,« siger Nils Gustafsson, hvis afhandling viser, at syv procent af de adspurgte i undersøgelsen har skrevet et debatindlæg på de sociale medier, imens fire procent har deltaget i debatten via de traditionelle medier.

Uligheden, hvem er det som er ramt af ulighed.

Er det politikkerne som i deres selvvalgte isolation og ophøjethed er ulige ( de er jo en minoritet ) eller er det os andre som mere eller mindre har opgivet at komme i dialog med en minoritet som er uden for pædagogisk rækkevidde.

Politikkerne har igennem de sidste 14 år (mindst) brilleret med at frasortere dialogen med interesseorg og fagorg, så det er vel rimeligt at antage de ikke ønsker dialogen i bred forstand.

Hvis der med ulighed, menes den opdeling af samfundet, som er en konsekvens af politikkernes leflen for primært USA (kapitalens højborg ) og Frau Merkel (administratoren ) så giver det jo mening.

Dialog er ofte bygget på tillid, (ihvertfald den som respekterer hinanden) politikkerne i Danmark respekterer ikke længere borgerne og svarer ikke når borgerne henvender sig.

Politikkerne er ikke lydhøre for befolkningen mere og gemmer sig i dialogen bag medierne og eksperterne.

Kristian Rikard

Robert Kroll,
Jeg er "desværre" ret enig med dig. Jeg ser det bare som uundgåeligt i et stadigt mere kompliceret samfund. Ind imellem har jeg spekuleret på, om det ikke var Krags snørklede sind, der fik ham til at pege på Anker - sådan nærmest i protest mod alt det han selv var symbolet på?

Katrine Visby

Jeg giver Jørn Petersen fuldstændig ret i sin præcise analyse.

Politikerne har barrikaderet sig mod resten af befolkningen. Det er blevet til dem og os.
De har ingen interesse i at tjene befolkningen, som de egentlig er ansat til.

Vi skal holdes i passende afstand, betale vores afgifter og ellers holde vores mund.

Snowden er et eksempel på en mand, der har forsøgt at forsvare befolkningen, og der er sat en klapjagt igang på ham.
Men det er desværre det, der skal til for at råbe dem op.

Torben Arendal, Anders Feder, Jørn Petersen, Flemming Scheel Andersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Jeg er pas på journalister, især på DR (TV2 ser jeg ikke)! Der var interview med Anders Bondo i anledning af tilkendegivelsen fra folkeskolelærerne om, at de ikke længere ønsker at være lærere. I stedet for rette kritikken det rigtige sted hen: til ministeren og KL, skal han nu stå til regnskab for at have fået mismodet til at brede sig.
Er det med henblik på Billedbladet og Se og Hør, almindelige journalister efterhånden uddannes? Selv i denne, elskede publikation er tilværelsens uliderlige lethed slået igennem uden den brod og den grundige og saglige oplysning, der i sin tid gjorde Information til noget, der blev kaldt Danmarks kedeligste avis, næst efter Statstidende - men som i stedet gjorde, at den var det eneste, der virkelig var værd at læse. Det gjaldt til langt op i 90erne, det var David Trads's periode, der ødelagde alt - på samme måde som Fogh Rasmussen ødelagde resten af samfundet ved at fjerne al seriøsitet og alt engagement.

Jørn Petersen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Det var nu først efter indførelsen af "Moderne Tider", at det smuldrede.

Steffen Gliese

Nej, det synes jeg ikke, du har ret i Michael Kongstad Nielsen - og hvis de bare havde genindført Moderne Tider, som det var, da tiderne var moderne og ikke revanchistiske, havde avisen generobret tidligere tiders storhed.
Men det er ikke den nuværende chefredaktørs skyld, at han kom til en avis med ødelagte ejerforhold og en uhyggeligt overfladisk mentalitet i befolkningen. Til gengæld går det jo åbenbart for første gang nogensinde fantastisk med økonomien - nu hvor det ikke kun er fagforeningers kampagner og kollektivers jagt efter nye beboere, der fylder de efterhånden mange reklameflader, ligesom billedjournalistikken vist også får alt, hvad den kan trække.

Peter Ole Kvint

Der er simpelt hen ingen politikere som interesser sig for politik. De er sindssyge og magt gale. Der for er de valgt til folketinget.