Baggrund
Læsetid: 6 min.

’Mine sønner forstår godt, hvorfor jeg er her’

Andrzej Czerniak er en af de mange polske mænd, som siden østudvidelsen af EU har forladt deres hjemland og familie for at tjene penge i Vesteuropa. Hans søn, Kamil Czerniak, regner med at gøre det samme, når han er færdiguddannet, men modsat sin far vil han ikke lade sin familie blive hjemme
43-årige Andrzej Czerniak fra Polen har arbejdet i Danmark i de seneste fem år. – p.t. på metrobyggeriet. Hans kone og to sønner bor stadig i Polen.

Tine Sletting

Indland
31. juli 2013

Klokken er 18, og Andrzej Czerniak burde have haft fri nu. Iført gul vest, med høreværnet hvilende nede om halsen og med hvide støvkorn i håret kommer han ud fra byggepladsens indgang på Kongens Nytorv. Andrzej Czerniak arbejder i metrobyggeriet, og i dag er der mulighed for at arbejde over, fortæller han. Så det gør han.

Andrzej Czerniak er i Danmark for at tjene penge, og han får ekstra løn for overarbejdstid, så det kan kun betale sig at blive på byggepladsen, forklarer han, inden han forsvinder tilbage ind igennem indgangen.

Czerniak har boet i Danmark og arbejdet som håndværker på forskellige byggepladser i de seneste fem år. Hjemme i Polen har han to sønner og en kone, som han derfor kun ser sjældent, men fordi hans 19-årige søn, Kamil Czerniak, har sommerferie fra sin skole, har sønnen taget bussen fra Polen til Danmark for at besøge sin far. Når hans far arbejder over, venter han på ham. Går på café eller trasker lidt rundt i indre København, inden de kan følges hjem til lejligheden, som Andrzej Czerniak deler med to andre mænd fra Polen, som også er i Danmark for at arbejde.

Som Information tidligere har beskrevet mærker mange polske børn konsekvensen af EU’s udvidelse mod øst i 2004. I modsætning til tidligere udvidelser af EU betød åbningen mod øst, at mange valgte at rejse til Vesteuropa for at arbejde.

Udvidelsen i 2004 gjorde mange bekymrede for, at østeuropæere ville komme til Vesteuropa og presse lønniveau og arbejdsvilkår i de gamle EU-lande.

De seneste tal fra Jobindsats viser, at 74.217 østarbejdere arbejder i Danmark, hvoraf polakker udgør den største gruppe.

Når Andrzej og Kamil, far og søn, står ved siden af hinanden, kan man se lighederne. De er lidt under middelhøje, med spinkle ansigtstræk og ens statur. De har et godt forhold til hinanden, fortæller de begge, og de snakker sammen hver eneste dag. Enten på telefonen, når de er på vej hjem fra skole eller arbejde, eller over Skype på hver deres laptop i henholdsvis den polske by Gorzów Wielkopolski og Søborg i København.

»Når vi taler sammen, siger jeg: ’Hej min søn. Hvordan har din dag været? Hvad har du vundet, hvad har du tabt? Fortæl mig om alt’. Jeg synes, det er det samme at have kontakt over Skype, som det er at have kontakt ansigt til ansigt. Så fortæller han mig, hvad der er sket i skolen, og hvad han laver med sine venner. Det er et simpelt liv, og vi gør det så simpelt, vi kan,« siger Andrzej Czerniak.

»Mine sønner forstår, hvorfor jeg er her. De ved, at vi kører i en fin bil, har en god lejlighed og penge til at flyve. De gange, min familie har været i Danmark, har vi været i Legoland, Tivoli og på Bakken. Alle de steder vi ville. Og det er, fordi jeg arbejder her, for så har jeg lidt flere penge, jeg kan bruge sammen med min familie.«

Forlader familien

Ligesom Andrzej Czerniak har 42 procent af polakkerne i København børn, viser en rapport om polske arbejdstagere lavet af Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier på KU (FAOS). Men det er de færreste, der har taget deres børn med til Danmark.

Den polske Ombudsmand for Børn, Marek Michalak, vurderede tidligere på sommeren i Information, at 100.000 polske børn er overladt til bedsteforældre eller anden familie, fordi deres forældre arbejder i udlandet. I familien Czerniak er det dog kun Andrzej, der har forladt familien, og Kamil og hans yngre bror, Kristian, er derfor vokset op med deres mor.

Kamil Czerniak taler godt engelsk. Hans accent er typisk østeuropæisk, men grammatikken sidder, og hans ordforråd er stort. Det er, fordi han har gået på en god skole, hvor ikke alle polske forældre har råd til at sende deres børn hen, fortæller han.

Efter sommerferien skal Kamil Czerniak studere bygningstekno-logi på universitetet. Når han er færdig med sin uddannelse, vil han også forlade Polen, siger han. Men modsat sin far, vil han tage sin familie med.

»Når jeg er færdig med studiet, er det første, jeg vil, at få et job. Men ikke i Polen,« siger han med beslutsomhed i stemmen.

»Men jeg vil ikke rejse som min far. Jeg tror ikke, at det er godt for et forhold. Specielt de første par år er det ikke godt, at man er væk fra hinanden i lang tid. Man bliver nødt til at være sammen, hvis man vil leve sammen. Hvis jeg får en kone og rejser til at andet land, vil jeg tage hende med mig. Jeg vil ikke leve, som min mor og far har levet. Det har været svært for dem, de første år. Men nu er det normalt, at de sjældent ses,« siger han.

Skilsmisseraten i Polen er fra 2000 til 2009 steget fra 11 til 17 procent, og ombudsmanden Marek Michalak oplever, at det tærer meget på forholdet, når én rejser, og en anden bliver hjemme. Derfor råder han oftest familier til at rejse sammen.

Andrzej Czerniak har da også skulle overbevise sin kone om, at det var det rigtige valg at rejse.

»Min kone synes ikke, det var en så god idé i begyndelsen, men nu, når vi betaler af på vores lån, og fordi vi lever bedre, forstår hun hvorfor. Hun forstår det, når hun går i butikker og har råd til at købe ind. Det er også for hendes skyld. Hun har en mere stabil tilværelse, og det er vigtigt for kvinder,« siger han.

Anna Werenberg, som er har forsket i polsk socialpolitik og arbejder på nyhedsportalen polennu.dk, fortæller, at der nu er en tendens til, at flere tager deres familie med, når de rejser for at arbejde.

»Der er mange ulemper ved at tage af sted, fordi man ofte lader familien blive derhjemme, og i 2004, 2005 og 2006 var det hovedsageligt mændene, der rejste over de åbne grænser for at søge arbejde og lod familien blive i Polen. Nu vil man gerne have familien med, fordi der er kommet en meget stor bevidsthed om, at man risikerer at bryde familien op, og det kan resultere i skilsmisse,« siger hun.

Et bedre liv

Andrzej Czerniak fortæller, at hans motivation for at bo langt væk fra sin familie er, at han kan skabe en bedre fremtid for sine børn og en bedre alderdom for sin kone og sig selv.

»Jeg forbedrer mine børns fremtid. Så enkelt er det. Jeg er midaldrende nu, og mit liv går langsomt nedad. Lige nu arbejder jeg bare for min pension, så jeg kan leve, når jeg bliver gammel. Mine børns fremtid og starten på livet vil være meget bedre for dem, fordi jeg kan betale for gode skoler,« fortæller han.

Selv fik han aldrig afsluttet den ingeniøruddannelse, han som ung begyndte på, fordi der ikke var penge nok.Selv om Kamil Czerniak har kunnet se, at det sommetider har været svært for hans forældre at være adskilt, og han også har savnet sin far, forstår han sin fars valg.»For nogle af mine venner bliver penge et problem, fordi de bliver nødt til at tælle deres penge for hver eneste ting, de vil købe. De bliver nødt til at tage et job, mens de studerer, og det betyder, at de ikke kan studere lige så hårdt eller lige så meget, som de vil,« siger han.

»Jeg er en meget logisk og rationel person, og jeg ved, at folk i vestlige europæiske lande har flere penge, og det betyder, at de har bedre liv. Min far valgte det, fordi han kan tjene flere penge end i Polen. Og det er et bedre liv på den måde.«

Serie

Europa i opbrud

Seneste artikler

  • Ingen vej tilbage

    30. juli 2013
    Da millioner af østeuropæere søgte til Vesteuropa efter bedre betalte job efter Østudvidelsen af EU i 2004 var forventningen, at de ville vende hjem igen efter en årrække. Men så kom eurokrisen, og den forventede returmigration udeblev. Kasia Gomolka er en af de polakker, der er endt med at blive
  • ’Østimmigration er en test af briternes tolerance’

    27. juli 2013
    1,1 million borgere fra de lande, der blev medlemmer af EU i 2004, bor i dag i Storbritannien – halvdelen af dem er polakker. Resultatet er blevet et andet Storbritannien, hvor polsk i dag er det næststørste sprog, hvor supermarkederne har et polsk varesortiment, og hvor kunsten er blevet mere reflekterende
  • ’Vi er ikke fjender af Europa’

    25. juli 2013
    De bliver anklaget for at være europafjendske og højreekstremistiske. Men det er Merkels forsvar for euroen, der sætter Europas fremtid på spil. Det nye euroskeptiske parti Alternative für Deutschland kræver et opgør med den tyske forpligtelse over for Europa
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her