Læsetid: 7 min.

Striden om biomassen – et grænseoverskridende masseslagsmål

Videnskaben er kompliceret, de politiske modsætninger store og de økonomiske interesser stærke – kampen om, hvad biomassen skal bruges til i den danske og europæiske energiforsyning, og hvad det betyder for klimaet, spidser til og bringer sindene i kog
Biomassen – det grønne der vokser i skovene og på markerne – som f.eks. majs – er en begrænset ressource med mange anvendelsesmuligheder, og diskussionen om, hvorvidt det er både miljømæssigt og socialt bæredygtigt i forhold til fødevarepriserne at bruge biomassen til energiproduktion er hedere end nogensinde før.

Biomassen – det grønne der vokser i skovene og på markerne – som f.eks. majs – er en begrænset ressource med mange anvendelsesmuligheder, og diskussionen om, hvorvidt det er både miljømæssigt og socialt bæredygtigt i forhold til fødevarepriserne at bruge biomassen til energiproduktion er hedere end nogensinde før.

Gary Cameron

8. juli 2013

Der er stærke kræfter og stærke holdninger i spil i spørgsmålet om, hvordan, hvor og hvor meget biomassen skal indgå i energiforsyningen og transportsektoren, her i landet såvel som i EU.

Det illustreres herhjemme i et sjældent hidsigt slagsmål om biomassens klimapåvirkning mellem tænketanken Concito, tunge erhvervsinteresser og flere grønne organisationer. Og det illustreres på europæisk niveau op til en afstemning onsdag i Europa-Parlamentets miljøudvalg om regler – foreslået af EU-Kommissionen – for brug af biomasse. Her lægger både biobrændstofindustri og ngo’er hårdt pres på parlamentarikerne for at påvirke udfaldet.

Organisationen af biodiesel-producenter, European Biodiesel Board beskylder f.eks. Kommissionen for med regelforslaget »bevidst at forårsage døden for hele EU’s biodiesel-industrisektor.«

Omvendt siger en lang række miljø- og udviklingsorganisationer i et fælles brev til EU-politikerne, at EU’s stigende jagt på biobrændstoffer »forværrer fattigdom og sult for nogle af verdens mest sårbare befolkninger.«

Biomassen – det grønne der vokser på markerne og i skovene – er en begrænset ressource med mange anvendelsesmuligheder. Som alternativ til fossil energi rummer den nye store forretningspotentialer, som mange er ivrige efter at udnytte. Foruden de traditionelle anvendelser for markens afgrøder og skovenes træer kan biomasse omdannes til brændstof for biler, skibe og fly – som bioethanol og -diesel – eller den kan brændes i de store kraftværker og kraftvarmeværker som alternativ til kul eller naturgas. Biomassen kan også omdannes til biogas, der kan anvendes til at lave el og varme, den kan brændes i private husstandes fyr og brændeovne, og den kan indgå i mere avancerede produktioner, der på én gang giver transportbrændstof, el, varme, biogas samt gødning.

Biomassen til energi- og transportformål kan bestå i traditionelle fødevareafgrøder – majs, hvede, soja, raps – i særligt dyrkede energiafgrøder, i affald og restprodukter fra landbruget, i træer, affaldstræ, træpiller og -flis fra skovbruget samt i algebiomasse fra havet.

Diskussionerne går på, hvor store ressourcerne er, hvad man kan tillade sig at bruge dem til, samt hvilke typer biomasse og anvendelser, der vil reducere – eller forværre – klimaproblemet.

Kontroversiel rapport

Det sidste er omdrejningspunktet for den opsigtsvækkende strid om den aktuelle rapport fra den grønne tænketank Concito, Klimapåvirkningen fra biomasse og andre energikilder. I rapporten, offentliggjort sidste mandag, konkluderer Concito, at »miljømæssig bæredygtig biomasse er en meget begrænset ressource«, der skal »anvendes med stor omhu«, samt at »biomasse ikke pr. definition er CO2-neutral«.

Tænketanken fremhæver, at »vind, og til dels sol, medfører generelt en betydeligt mindre belastning af klimaet end elektricitet baseret på de fleste typer biomasse.«

Man konkluderer, at delvis brug af majs som energiafgrøde ved fremstilling af biogas – hvilket er tilladt herhjemme – »vil øge klimapåvirkningen i forhold til biogas alene baseret på gylle«.

Og man finder, at træpiller som brændsel i kraftværker kan have en CO2-udledning, der er »det dobbelte af kul«, hvis pillerne er baseret på dyrkede træer, og hvis drivhusgasudledningen over en 20-årig periode anskues.

Alt i alt en rapport, der ikke ligefrem afviser brugen af biomasse, men advarer mod konsekvenserne af visse og for omfattende anvendelser.

Som beskrevet i Information i tirsdags har en kreds af brancheorganisationer og virksomheder fra energi- og landbrugssektoren – alle medlemmer af den grønne tænketank – reageret vredt på rapporten og erklæret sig »stærkt uenige med en række konklusioner«, som de finder bygger på »forkerte antagelser« og »meget ringe og usikkert datagrundlag«.

Erhvervsgruppen, der bl.a. tæller DONG Energy, Dansk Energi samt Landbrug & Fødevarer med forskellige projekter og økonomiske interesser i bioenergien, står imidlertid ikke alene med kritikken. Greenpeace, der også er Concito-medlem, har i flere omgange »indtrængende« opfordret tænketanken til ikke at offentliggøre rapporten, som Greenpeace mener rummer alt for store usikkerheder, herunder mangler at gennemgå det peer review hos uafhængige fagfolk, som er kutyme ved videnskabelige arbejder.

Gunnar Boye Olesen, politisk medarbejder hos Concito-medlemmet Vedvarende Energi, har tilsvarende på Informations hjemmeside anført, at »Concitos rapport desværre (er) langt fra at give et godt bud på problemerne«. Det er tværtimod »en halvgjort rapport med tvivlsomme forudsætninger«.

Omvendt har endnu et medlem af tænketanken, tidligere direktør i EU-Kommissionen og medlem af den hjemlige Klimakommission Jørgen Henningsen taget Concito i forsvar i dagbladet Politiken.

Tænketankens budskab om, at biomassen i almindelighed ikke er så CO2-neutral, som den ofte fremstilles, er »ikke et budskab, der passer ind i kritikernes forretningsstrategi, især ikke fordi de foreliggende planer i el- og fjernvarmesektoren helt overvejende er baseret på importeret biomasse, hvor CO2-neutralitet og bæredygtighed generelt er mere kritisk end for den indenlandske biomasse,« skriver Henningsen.

Han mener, at Concito-rapporten »fortjener ros«, bl.a. fordi den anskueliggør det ifølge Henningsen »særlig problematiske i at omlægge fra naturgas til importerede træprodukter,« hvis miljø- og klimavenlighed det kan være vanskeligt at holde styr på.

Hidsig EU-lobbyisme

Således illustrerer slagsmålet om Concito-rapporten, at spørgsmålet om biomassens rolle i energiforsyningen og klimastrategien er både voldsomt videnskabeligt kompliceret og genstand for modstridende synspunkter og interesser af både politisk og økonomisk art.

Nøjagtig det samme gælder den aktuelle behandling i Europa-Parlamentet af et forslag fra klimakommissær Connie Hedegaard om skærpede bæredygtighedsregler for brugen af biomasse.

Op til en afstemning om reglerne i parlamentets miljøudvalg på onsdag har Det Europæiske Miljøagentur netop offentliggjort rapporten EU bioenergy potential from a ressource-efficiency perspective. Her konkluderer agenturet bl.a., at potentialet for energiproduktion baseret på biomasse i EU er 40 pct. mindre end tidligere antaget, at brug af biomasse i transportsektoren er betydelig mindre effektivt end i brug i el- og varmeproduktion, samt at anvendelsen af modne træer til energiproduktion – f.eks. i form af træpiller til kraftværkerne – »kan have en negativ virkning på klimaet« og derfor »vækker miljømæssig bekymring«, mens dette ikke er tilfældet, hvis der i stedet bruges spildprodukter fra skovbruget. Forslaget fra Connie Hedegaard gælder primært biomasse til transportsektoren, dvs. bioethanol og -diesel. EU har et mål om 10 pct. vedvarende energi i transportsektoren i 2020, og kommissionens forslag siger, at højst de fem pct. i 2020 må komme fra såkaldt 1. generations biobrændstof, dvs. ethanol og diesel lavet på fødevareafgrøder. Resten må komme fra andre former for vedvarende energi – f.eks. elbiler baseret på vindkraft – eller fra 2. generations biobrændstof, fremstillet af affalds- og spildprodukter.Samtidig foreslås såkaldte ILUC-faktorer, der skal gøre det muligt at indregne klimaomkostningerne, hvis f.eks. en produktion af biobrændstof indebærer rydning af skov, græsarealer eller tørvemoser for at give plads til bioafgrøderne i producentlandet. En for høj ILUC-faktor skal kunne spænde ben for en ikke-bæredygtig produktion af biobrændstof.

Allerede inden forslagets fremsættelse i oktober sidste år blev der udøvet intens lobbyvirksomhed. F.eks. forsøgte folk hos en af Connie Hedegaards kommissær-kolleger at få forslaget udsat efter en offensiv fra biobrændstof-industrien, omfattende »modtagelse af tre mails i timen om emnet,« som det hedder i et internt kommissionsreferat, gravet frem af EU-mediet Euractiv.

Blandt lobbyisterne var European Biodiesel Board, der skrev til Kommissionen, at ILUC-forslaget ville betyde »lukning af hundredvis af produktionsanlæg til en nylig investeringsværdi af mange milliarder euro og føre til det øjeblikkelige tab af 50.000 direkte og 400.000 indirekte arbejdspladser i EU’s biodiesel-produktionskæde«.

Et stærkt budskab i betragtning af, at der ifølge ngo’en Corporate Europe Observatory i 2011 kun var ansat 3.630 personer på biobrændstof-produktionsanlæg i EU.

En koalition af biobrændstof-producenter kaldte i en anden henvendelse regelforslaget »et mesterstykke i uansvarlig politikformulering.«

Nervepirrende

Nu ligger Hedegaards – ved præsentationen i oktober lettere udvandede – forslag i Europa-Parlamentet.

»Det er en virkelig nervepirrende proces. Vi kan ikke forudse udfaldet,« siger socialdemokraten Britta Thomsen, der er ordfører på sagen i parlamentets industriudvalg.

»De grønne organisationer lobbyer helt vildt, og det gør de andre også,« siger hun.

Industrirepræsentanter slås endog indbyrdes, med producenter af biodiesel og -ethanol i intern konflikt om det fremtidige marked.

Samtidig har to af de største multinationale fødevareproducenter, Nestlé og Unilver, gjort fælles sag med en række udviklingsorganisationer og i et nyligt brev til EU og G8 appelleret om at afvikle brugen af fødevareafgrøder til fremstilling af biobrændstoffer, fordi det stjæler vigtige fødevareressourcer fra verdens fattige. Den henvendelse har så fået den globale sammenslutning af biobrændstofproducenter, Global Renewable Fuels Alliance, til at angribe Nestlé og Unilever.

»Jeg finder det noget letkøbt, at en person, der sidder i ExxonMobils bestyrelse, kritiserer biobrændstoffer,« hedder det syrligt i en pressemeddelelse fra alliancens talsmand, Bliss Baker, med sigte på Nestlés bestyrelsesformand, Peter Brabeck-Letmathe, der åbenbart har aktier i olieindustrien.

Foreningen af europæiske bioethanolproducenter, ePURE, har i samme ombæring fremhævet en aktuel Verdensbank-analyse, der siger, at olieprisstigninger har markant større betydning for fødevarepriserne end den stigende konkurrence om afgrøder til biobrændstof. Til gengæld konkluderer en ny ekspertrapport udarbejdet for FN’s World Food Security-komité – Biofuels and food security – at den globale biobrændstofproduktion er femdoblet på 10 år, og at »biobrændstoffer vitterlig spillede en vigtig rolle for de kortsigtede fødevareprisstigninger de seneste år (siden 2004)«.

Mere plads til 1. generation

Det irske EU-formandskab luftede i maj en idé om helt at droppe Hedegaards kontroversielle grænse for fødevarebaseret biobrændstof på de højst fem pct. Britta Thomsen går selv ind for at tillade en højere andel end de fem pct., og i industriudvalget har hun medvirket til, at man i sidste måned fandt flertal for at anbefale 6,5 pct. Det samme blev resultatet i parlamentets udvalg for international handel, mens miljøudvalget – der altså skal beslutte sig på onsdag – synes på vej til en grænse på 5,5 pct. Altså også dér mere 1. generations biobrændsel end i Connie Hedegaards forslag. Men intet fodslag mellem udvalgene.

Sagen med de modstridende meldinger ender i parlamentets plenarsal til september.

»Nervepirrende og uforudsigeligt,« gentager Britta Thomsen.

Det samme kan man roligt sige om det større drama om biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning og de mulige konsekvenser heraf.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Erik Nissen
  • Helge Rasmussen
  • Niels-Holger Nielsen
  • Bill Atkins
Erik Nissen, Helge Rasmussen, Niels-Holger Nielsen og Bill Atkins anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Holger Nielsen

Hvis et land som Danmark, som fra naturens hånd er begunstiget ved ikke at have anden ørken end den i Råbjerg Mile og den på Anholt er nødt til at importere biobrændsler for at dække sit behov, så er det nok ikke en bæredygtig løsning for verden som sådan. Hertil kommer at biobrændstof kun er energineutralt over meget lange cyklusser, som nok er alt for lange i forhold til den hastigt voksende opvarmning af vores klode.

Igen og igen viser energipolitikken sig at være fyldt med store flotte luftkasteller, hvoraf en del nok mere er bevidste løgne. Ender det galt? Formodentlig.

Anders Krog, Erik Nissen, Bill Atkins og Helge Rasmussen anbefalede denne kommentar

...og se så at få elektrificeret Danmark så vi effektivt kan stordrifte og udnytte den alternative energi sammen med den konventionelle.

Her bør man trække en streg i sandet (asfalten). Det bør ikke være muligt at anvende fødevarer til biobrændsel. Slet ikke. Hvad angår biobrændsel fremstillet af affaldsprodukter fra fødevareproduktion må man opfordre til den yderste forsigtighed. Al biomateriale, der fjernes fra jorden vil mangle, hvis det frugtbare muldlag skal bevares. I dag kan man kompensere ved brug af kunstgødning, men fremtiden er ikke gunstig over for denne løsning. Man kan sige, at vi hårdt har udnyttet (udplyndret) de døde, fossile energiressourcer, men nu, hvor de slipper op, går vi så i gang med de levende ressourcer. I større og større grad et overgreb på det grundlag, som er en afgørende forudsætning for vores eksistens.