Nyhed
Læsetid: 2 min.

’Jeg har svært ved at genkende det billede, som Inge Røpke tegner’

Produktivitetskommissionens formand, Peter Birch Sørensen, afviser professors kritik af, at kommissionen er ensporet i sit arbejde
Peter Birch Sørensen er formand for Produktivitets-kommissionen.

Torkil Adsersen

Indland
13. juli 2013

»Jeg har svært ved at genkende det billede af Produktivitetskommissionen, som Inge Røpke tegner,« siger Produktivitetskommissionens formand, Peter Birch Sørensen, som reaktion på den kritik, som Inge Røpke, professor i økologisk økonomi ved Aalborg Universitet, i dag rejser af Produktivitetskommissionens arbejde.

»Inge Røpke har misforstået noget, hvis hun tror, at Produktivitetskommissionen ser skærpet konkurrence som en universalløsning på alle problemer,« siger Peter Birch Sørensen.

»Effektiv konkurrence er ganske vist i mange sammenhænge et godt middel til at forebygge ressourcespild, men kommissionen er bestemt også opmærksom på betydningen af innovation som drivkraft for produktiviteten. Til efteråret vil vi derfor også fremlægge rapporter, der bl.a. vil diskutere, hvordan vi kan fremme innovation i både den private og den offentlige sektor.«

Falder uden for dagsordenen

Kommissionsformanden fremhæver videre, at der ifølge ham ikke er en naturlov, at produktivitetsstigninger fører til øget miljøbelastning.

»Højere produktivitet betyder, at man kan fremstille det samme med mindre brug af arbejdskraft, kapital eller naturressourcer,« siger Peter Birch Sørensen.

Han mener heller ikke, at man kan finde eksempler på politikanbefalinger fra Produktivitetskommissionen, der fører til »nedslidning af arbejdskraften eller naturen«.

Samtidig gentager han, hvad han tidligere har sagt i et interview med Information i juni, at han ikke mener, at produktivitetsstigninger, der nedslider naturen er »ægte«.

Peter Birch Sørensen siger, at det er et spørgsmål om politisk prioritering, hvordan den gevinst, der kan hentes ved at øge produktiviteten, skal omsættes. Og dermed om den skal bruges til at hæve privatforbruget, hvilket alt andet lige kan være en belastning for miljøet, eller til bedre offentlig service, til mere fritid eller til offentlige investeringer i miljøforbedringer.

»Det er et spørgsmål om politisk prioritering, hvordan man vælger at udmønte en produktivitetsgevinst og ikke noget, som Produktivitetskommissionen tager stilling til.«

På et punkt giver Produktivitetskommissionens formand dog Inge Røpke ret: »Jeg er enig med Inge Røpke i, at det overalt i verdensøkonomien er for billigt for virksomheder og husholdninger at udlede drivhusgasser, set i lyset af klimaproblemet. Men det er et problem, der kun kan løses gennem internationalt samarbejde, og det falder uden for Produktivitetskommissionens dagsorden.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Tak til professor i økologisk økonomi Inge Røpke for sparker til en forstokket tankegang.

Effektiv konkurrence er ganske vist i mange sammenhænge et godt middel til at forebygge ressourcespild, siger Peter Birch Sørensen.

Det er ikke svært at pege på ressourcespild i den kapitalistiske produktionsproces - der foregår jo stort set ikke andet:

Alene overforbruget er skræmmende: Verdens rigeste femtedel står bag 90 procent af det samlede private forbrug, mens den fattigste femtedel må tage til takke med 1½ procent. Endvidere er der reklamebudgetter (ca. 3% af BNP), prissætning under subsider, eneret eller monopol, slagtning af lokal produktion, henholdende produktudvikling, dårlige produkter, arbejdsløshed, menneskelig nedslidning, ændring af bæredygtig kultur til forbrugskultur, fællesskabets oprydning efter produktionen - både fabrikker og produktaffald osv.

Måske skulle vi helt overordnet - under hensyn til entropien - bruge en ny benævnelse for hastigheden af ressourcegennemstrømningerne i produktionen (produktiviteten), nemlig 'tranformationsfunktionerne' ...og samtidig sætte en genbrugsindikator på de enkelte produkter. Alt bliver jo omskabt til skrald og affald.

Peter Birch Sørensen. siger videre: det er et spørgsmål om politisk prioritering, hvordan den gevinst, der kan hentes ved at øge produktiviteten, skal omsættes.

Ja, det gælder da kun for den offentlige sektor. Den private sektor skal da - fagforeningerne taget i ed - nok selv bestemme hvor gevinsten havner. Var det ikke for gevinsten giver det vel ingen mening set med virksomhedsejernes øjne, at øge ressourcegennemstrømningerne i produktionen.

Måske skulle man også kalde profitten for noget andet - for ligesom at skærpe opmærksomheden? Peter Birch Sørensen optræder som den afrettede økonom og kalder overskuddet for 'gevinsten'. Udbyttet, afkastet eller profitten lyder sikkert for marxistisk. Jeg foreslår 'grådighedsafgiften'.

Toke Andersen

»Højere produktivitet betyder, at man kan fremstille det samme med mindre brug af arbejdskraft, kapital eller naturressourcer,« siger Peter Birch Sørensen

Menes der ikke effektivitet? Produktivitet, som jeg forstår begrebet, beskriver forholdet - tidsforbrug per produceret enhed

Tue Romanow, Steffen Nielsen, Lise Lotte Rahbek og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Henrik Jensen

"»Jeg har svært ved at genkende det billede af Produktivitetskommissionen, som Inge Røpke tegner,«

Diiiing. Et fuldkommen standardiseret svar, som bør have fundet plads på udgaverne af Buzz-word-bingo.....(Sammen med de svar, hvor politikere og beslutningstagere, ALTID svarer ved at beskrive, hvilke processer, der er sat i gang ....f.eks. når det gælder anbragte børn og plejefamilier).

Et hurtigt opslag - og ganske rigtigt: Peter Birch Sørensen er DJØFer.

Kender I den amerikanske film Groundhog Day, den hvor Bill Murray vågner op til det samme igen og igen og igen og igen.

Sådan har jeg det med DJØFernes retorik.....Dens målsætning må da være at få folk til at brække sig i lårtykke stråler, inden de hører mere....