Læsetid: 6 min.

’Jeg troede, korpsånden var større’

For Folketingets fjerdeyngste medlem har det på både godt og ondt været en øjenåbner at blive valgt til landets lovgivende forsamling. Stor indflydelse trods en plads på bagerste række og ringe kollegialitet blandt folketingsmedlemmerne har overrasket Simon Kollerup, Socialdemokraternes kommunalordfører, mest
Simon Kollerup (S) er kommunalordfører og det fjerdeyngste medlem af Folketinget. Som nyvalgt har det overrasket og skuffet ham, at andre partimedlemmer har kritiseret regeringen i pressen frem for at tage diskussionen internt.
16. juli 2013

»Simon Kollerup båret ind i Folketinget« lød rubrikken i Nordjyske, da de personlige stemmetal var talt op efter sidste folketingsvalg. Første gang, han stillede op, blev den dengang 25-årige Simon Kollerup (S) valgt. »Et fint valg,« som han selv med nordjysk beskedenhed kalder det, på trods af han bragede ind i Folketinget med 9.856 personlige stemmer i ryggen.

Men selv om Simon Kollerup nærmest støvsugede Thisted og omegn for socialdemokratiske stemmer, måtte han pænt tage plads på bagerste række, da stolene i folketingssalen for det regeringsbærende parti blev fordelt. Sådan er reglerne nemlig: Hos Socialdemokraterne bliver ledelsen placeret tættest på talerstolen, og så bliver resten af pladserne ellers fordelt efter anciennitet og alder. Her må Simon Kollerup som det fjerdeyngste medlem af hele Folketinget tage til takke med allersidste plads.

»Jeg tror, jeg har den mest interessante plads i grebningen, for lige bag ved mig sidder embedsmændene. Og hvis man tror, at embedsmænd er stille gemytter, der ikke siger noget, så tager man fejl. Der kommer engang imellem et par ord ud mellem sidebenene. Med gode ører kan man sagtens følge med,« griner han.

»Vi har længst op til talerstolen, så man udvikler en særlig politisk fornemmelse. Vi skal jo stå klar til at tage over, når den forrige ordfører er færdig. Man udvikler en særlig fornemmelse for, hvad der sker i salen, vil jeg påstå,« siger Simon Kollerup.

Den særlige politiske fornemmelse har den unge politiker gennem sine første godt to år på Christiansborg også fået udviklet udenfor borgen. Som Socialdemokraternes kommunalordfører er det hverken stolen i folketingssalen eller kontoret i en af de allerfjerneste kroge på Christiansborg – i Ridebanebygningen – der er blevet overrendt. I stedet er et væld af sorte koppe kaffe på mange af landets borgmesterkontorer blevet skyllet ned.

»Det har været interessant at opleve, hvor meget indflydelse man alligevel har inden for det område, man repræsenterer. Jeg har fået det ærefulde hverv at være Socialdemokratiets kommunalordfører i et kommunalt valgår. Dels er vi det absolut største borgmesterparti, dels er det et meget vigtigt valg, vi skal frem mod. Det er en superfed oplevelse, at jeg er efterspurgt, og selv om jeg sidder på allersidste plads, så er jeg vigtig for mit parti, fordi kommune-Danmark fylder meget i Socialdemokratiet.«

Socialdemokraternes kommunale bagland har også fungeret som en vigtig inspirationskilde for Simon Kollerup.

»Jeg tror på, at den inspiration, jeg allerede nu har fået fra socialdemokrater i det kommunale Danmark, har været med til at runde og forme mig som politiker. Jeg kom ind som 25-årig i Folketinget og tænkte, at nu skal der virkelig føres ideologisk, socialdemokratisk politik. Fanerne skulle svinges, så det kunne høres. Men det at være i så tæt kontakt med kolleger, der sidder med fingrene helt nede i maskinrummet på rådhusene, hvor deres beslutninger øjeblikkeligt får betydning for borgerne, har lært mig, at man ikke skal være så hamrende dogmatisk omkring midlerne. Der handler det mere om pragmatikken og løsningerne, mens man stadig har samme socialdemokratiske mål.«

Ingen respekt for frelste sjæle

Netop diskussionen omkring mål og midler har været et særdeles diskuteret emne hos Socialdemokraterne gennem de første små to år som regeringsparti. Skattelettelser i både personskatterne og selskabsskatten samt afgiftslettelser til erhvervslivet har for mange socialdemokrater ikke stået øverst på ønskesedlen. Alligevel har det overrasket Simon Kollerup, at så mange af hans socialdemokratiske folketingskolleger offentligt har kritiseret regeringen.

»Jeg var nok ramt af en eller anden ung naivitet, som – fra bagerste plads i salen – troede, at korpsånden var en anden. Jeg troede, at korpsånden var større,« siger han.

Han ønsker ikke at sætte navne på de socialdemokratiske kolleger, han mener burde have en højere grad af loyalitet over for regeringens politik, men har man fulgt med i dansk politik det seneste halvandet års tid, er der næppe nogen tvivl om, at der bliver hentydet til den heftige, interne kritik i den socialdemokratiske folketingsgruppe af regeringens selskabsskattelettelser og forløbet omkring de udfaldstruede dagpengemodtagere. I de to diskussioner var det især Rasmus Prehn, Jan Johansen, Rasmus Horn Langhoff, Orla Hav og Bjarne Laustsen, som førte an i den interne kritik.

»Jeg tror, at fremtidens og nutidens politikere bliver kendt for at turde tage et politisk lederskab frem for 00’ernes fokusgruppepolitik. Designerpolitikken er blevet til lederpolitikken i dag, men det kræver, man har is i maven. Både når man sidder i regeringen, og når man sidder i regeringens folketingsgrupper. Det har frustreret mig allermest, når jeg har oplevet kolleger, som har følt sig kaldet til at gå lodret imod det, som vi i regeringen arbejder for. Det mister jeg respekt for, og det rammer mit håb om, at der var en kollegialitet blandt medlemmerne af folketingsgruppen. Eller hvis jeg skal sige det på en lidt mere konservativ måde, så mangler der korpsånd. Vi skal stå sammen om det her – uanset om det er hårdt.«

– Men I er jo valgt til at stå ved jeres egen overbevisning. Og hvis dine kolleger har en anden overbevisning, skal de vel have mulighed for at ytre den?

»Man er altid forpligtet til at sige det, man mener og tror på. Og det gode ved at sidde i regering er, at der er masser af kanaler, hvor man kan gøre det. Der er ordførermøder, interne partimøder, ministermøder og så videre. Men bare fordi man argumenterer sin sag i disse fora, og regeringen så – efter at have hørt alverdens gode argumenter for det ene og det andet – vælger en løsning, der ikke passer én, så har man ikke carte blanche til at gå lodret imod regeringen. Det er ikke i orden. Det er ukollegialt. Der er undervejs i processen nogle af os andre, der kunne have haft lignende holdninger, men som vælger ikke at gå i pressen med dem, og så står vi i nogles øjne tilbage som nogle, der ikke er helt så rigtige socialdemokrater, som de frelste sjæle, der går i avisen med deres utilfredshed.«

– Skal alle i en regering og i folketingsgrupperne i flerpartiregeringer være enige?

»Nej, det er bestemt ikke min holdning. Tværtimod. Alle går til valg på og bliver valgt på at repræsentere de holdninger, man har. De holdninger er der rigeligt med kanaler til, hvor man kan give udtryk for dem. Stiller man op for et parti, der historisk set ofte er i regering, så har man også en forbandet pligt til at bakke op om det projekt. Så når regeringen er kommet til sin konklusion – forhåbentlig efter en god proces, hvor folk har haft mulighed for at komme til orde – så synes jeg, at man som en del af et regeringsbærende parti bør bakke op.«

Politik i et blomsterbinderi

Selv har Simon Kollerup oplevet, at der på kommunalområdet er blevet lyttet helt ind i statsministerkontoret, når det har drejet sig om det specifikke fagområde.

»Det gør kun os ordførere – lige meget om vi sidder helt oppe foran eller i grebningen – så meget vigtigere, fordi vi skal komme med de røde roser, vi mener er de vigtigste at få med i buketten,« siger Simon Kollerup og fortsætter sin blomster-analogi: »At lave regeringspolitik er som at se ind i et blomsterbinderi. Forskellige folk sidder med hver deres blomster, som de stikker ned i en fælles buket. Så kommer man ud ad glasdøren og præsenterer regeringens politik. Sådan en buket vil bestå af røde roser og andre blomster. Men den rene buket kun med røde roser kender man kun fra valgkampen. Når man kommer i regering, er der andre blomster iblandt, og nogle gange tror jeg faktisk også, at det kan blive en rigtig pæn buket ... med lidt spil i farverne.«

Han erkender dog, at det har været en udfordring som nyvalgt folketingsmedlem at komme ind i en regeringsbærende folketingsgruppe.

»Det er altid sjovere for en socialdemokrat at sidde i regering end at stå udenfor. Da jeg lige var blevet valgt, og regeringsgrundlaget blev offentliggjort, hvor det var tydeligt for enhver, at vi havde indgået en række kompromisser, sagde nogle til mig, at de godt kunne have undet mig at komme ind, mens vi var i opposition. Men jo mere, jeg har tænkt over det, jo mere er jeg blevet sikker på, at det er forkert. Det vil altid være sjovere at kunne sige sine holdninger og meninger, og så være sikker på, at der er en meget høj sandsynlighed for, at det bliver til lov i stedet for som opposition ikke at være sikker på noget som helst.«

Serie

Seneste artikler

  • ’På Borgen skal kortene spilles i sidste øjeblik’

    11. juli 2013
    Fra sin partileder har Morten Marinus (DF) lært de strategier, der fører til succes i landspolitik. Men han vil nu helst kalde en spade for en spade og bryder sig ikke om den måde, oppositionen behandlede tidligere kulturminister Uffe Elbæk
  • Foghs rollemodel gør stadig en forskel

    10. juli 2013
    Venstres ligestillingsordfører, Fatma Øktem, erkender, at det måske ikke gør den store forskel, om det er hende – eller et andet af partiets medlemmer – som sidder på bagerste række i Folketinget. Og så alligevel. Der er jo kun én Fatma
  • Politik er kommet til at handle om konflikter

    5. juli 2013
    Liv Holm Andersen (R) har store ambitioner på særligt det socialpolitiske område, men har siden hun blev valgt ind i Folketinget måttet vænne sig til, at politik for en stor dels vedkommende også handler om at opdyrke uenigheder
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kristian Rikard
  • Henrik Darlie
Kristian Rikard og Henrik Darlie anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Nielsen

Man udvikler en særlig fornemmelse for, hvad der sker i salen, vil jeg påstå,« siger Simon Kollerup

Det må være nemt. Der foregår jo aldrig noget i den sal.

Lasse Damgaard

- Folketinget er et sted hvor den politiske mødom tages med vold.

I optagelses ritualet er parti bosserne til stede og formaner om at det kan få konsekvenser hvis man bryder sekts kodeks om at "partiet står over individet"
- så man kan godt glemme alt om Grundlov og egen samvittighed når det handler om det politiske købmands skab
- Vælger man levebrødspolitikken - pantsætter man sin frie vilje

Helge Rasmussen, Lene Christensen og Jan Pedersen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Større korpsånd? Nu er det jo sine vælgere og ikke partiet, han er valgt af.

Helge Rasmussen, Carsten Munk, Jan Pedersen, Lene Christensen, Torben Nielsen og Niels Mosbak anbefalede denne kommentar
Hugo Barlach

Altså den helt samme undren som Peter Hansens tillagt en fornyet undren over, hvorfor offentligheden skal fungere som psykologer for hr. Kollerup?...

Med venlig hilsen

Niels Mosbak, Steffen Gliese og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar

Korpsånd uanset hvad? Hvad med løfterne man er blevet valgt på? Hvad med ideologien? Er alt underordnet korpsånd?

Hvordan kan en Socialdemokrat, som kender sin historie og sin ideologi, se sig selv i spejlet, efter hver dag at have kørt neoliberalistisk politik?

Jan Pedersen, Steffen Gliese, Lene Christensen og Hugo Barlach anbefalede denne kommentar
Vibeke Rasmussen

Selv om han ikke ønsker at sætte navn på de kolleger, han ser som illoyale mod partiet, var det så alligevel ikke en tanke værd for Simon Kollerup, at flere af disse kolleger for ikke længe siden netop repræsenterede, hvad man forstod ved en Socialdemokrat: En specialarbejder, en lærer, en maskinarbejder? Og at det måske i lige så høj grad er partiet, der er/har været illoyal over for dem?

Jan Pedersen, Lene Christensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Det ville hjælpe med at afskaffe den offentlige afstemning i FT og kun have anonyme valg.

Hvis en MFer efter Grundloven kun er ansvarlig over for sig selv og sin samvittighed, så kommer det ikke nogen noget ved hvordan tilsvarende stemmer.

Niki Dan Berthelsen

Jeg syntes mere og mere at retorikken for politikere er den samme som jeg hører fra ledere ansat i et aktieejet selskab. Der er kun fokus på "profit" indenfor regnskabsperioden, som så er på fire år i politik.

Og i erhvervslivet har man også en HR-afdeling som prøver at fremelske en korpsånd. Det der skaber en god korpsånd er at man fra firmaets side laver nogle solide og ikke mindst ærlige tiltag, som gavner både firmaet, men også dets ansatte og lokalområde.

Det har regeringen jo ikke just opfyldt. Så hvis de vil styre os kynisk, med "profit" for øje, fint, men hvis de vil have "korpsånd" - så skal de vidst få styr på deres "HR-afdeling". Og hvis de vil til at føre langsigtet politik, så skal de ændre forretningsmodel, det vil nok medføre et større udskift i ledelsen.

Jeg vil ikke selv stemme på nogle af regeringspartierne igen, før de får skiftet størstedelen af deres medlemmer ud, så vil jeg hellere stemme blankt.

Jan Pedersen, Lene Christensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Kristian Rikard

Jeg har anbefalet artiklen, og vil gerne sige Simon Kollerup tak for et godt initiativ.
Jeg ville ønske at vi langt oftere hørte fra dem såvel på de midterste rækker som de bageste.
Og i modsætning til øjensynligt alle andre her på stedet, så har jeg enorm respekt for mange af dem. Jeg ved at mange af dem er myreflittige, hvilket man kunne overtyde sig selv om, hvis man gad.
Og så er jeg personligt af den overbevisning, at mange faktisk bibeholder et basalt engagement i andre mennesker, selv om den evige medieeksponering gør sit, for at vi skal glemme netop det!

Niki Dan Berthelsen

De arbejder selvfølgelig hårdt inde på borgen og de gør det sikkert også i bedste mening, men det er ikke det kritikken går på.

Kritikken går på at de ikke har leveret det de har lovet og at efterlysningen om korpsånd derfor virker som en fornærmelse, da de beder os andre bakke op om noget vi ikke har stemt på.

Lene Christensen, Vibeke Rasmussen, Jan Pedersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Kristian Rikard

Niki Dan Berthelsen,
Nu ved jeg ikke, hvad det er for en artikel/interview du har læst. Formodenligt en i Se & Nu, modkraft eller eller et konkurrerende dagblads - der er jo dagligt en flom af skrevne ord, der handler om relationen mellem de folkevalgte og borgerne/vælgerne.
Det er bare ikke netop det, denne artikel handler om - tværtimod, og det er det, der gør den interessant og anbefalelsesværdig.

Niki Dan Berthelsen

Ja, du har ret, artiklen handler ikke om relationen imellem politikere og vælgere. Men de problemer der er internt i partiet udspringer af regeringens valgløfter, (den påstand er selvfølgelig for egen regning). Og som socialdemokrat, så har jeg nok været lidt for hurtig til at sige "vi", selvom dem der snakkes om netop er folketingsmedlemmer, som ikke vil støtte regeringen.

Dog mener jeg stadig det er forkert at efterlyse sammenhold, når de handlinger man søger støtte til er imod det værdigrundlag man gik til valg på.

Henrik Darlie

Jeg anbefalede artiklen for at forsøge at trænge ind i en politikers tankegange, og ikke for politikerens fornemmelse for blomsterbinding eller størrelsen på korpsånden.

Slettet Bruger

Det var ret morsomt at høre analysen forleden dag om hvordan socialdemokraterne i dag fører en politik som for ikke så mange år tilbage var for liberal for partiet Venstre. I det lys samt med de seneste årtiers socialdemokratiske politik in mente, forekommer det besynderligt, at et nyvalgt folketingsmedlem forestiller sig, at han skal føre ideologisk, socialdemokratisk politik. Mon ikke det er noget, som man i markedsføringsdivisionen instruerer kandidaterne om at sige, fordi det stadig kan appellere til det senildemente vælgersegment. Ellers er det da bekymrende, at folk som efter eget udsagn har stor indflydelse er så dybt naive, befinder sig i et helt forkert parti og så alligevel på meget kort tid for karrierens skyld retter ind efter designer politikken.

Thomas Krogh

Kritikken går på at de ikke har leveret det de har lovet og at efterlysningen om korpsånd derfor virker som en fornærmelse, da de beder os andre bakke op om noget vi ikke har stemt på.

1) Hvad er det præcis Regeringen havde lovet? Hele Regeringen vel at mærke.

2) Hvad nu hvis det i ("i") ønsker lige her og nu faktisk er urealistisk og kontraproduktiv overbudspolitik, velfærd for lånte penge etc? Skal Folketinget så ikke vedtage det der er bedst for landet i stedet for? Grundloven's ord om MF'erne ansvar afspejler netop dette sidste hensyn.

John Vedsegaard

Er der nogen man skal lytte opmærksomt til, må det helt klart være de unge, Ikke fordi jeg siger vi så skal skide på gamle idioter som mig, men lyt eller byt.