Læsetid: 3 min.

’Der anbefales en passiv pressepolicy’

Det råd gav Forsvarskommandoen, da Forsvarsministeriet skulle besvare et spørgsmål i Folketinget om den såkaldte Dvor-massakre, som fandt sted i august 1995 lige ved siden af DANBAT 7’s stabskompagni. Forsvarsministeriet har ændret praksis i sager om aktindsigt, og derfor har Information modtaget en række dokumenter, som tidligere har været hemmelige
9. august 2013

Sagen vurderes at vil kunne medføre omtale i medierne. Der anbefales en passiv pressepolicy. Forsvarskommandoen har ingen kommentarer, idet sagen er en FN-sag.«

Sådan lyder et af flere råd i et hidtil hemmeligholdt sagsoplæg fra 2011, som Forsvarskommandoen nu har sendt til Information i forbindelse med sagen om massakren i august 1995 under den jugoslaviske borgerkrig i landsbyen Dvor, hvor ni handicappede blev likvideret klos op af det danske stabskompagni, uden at nogle de danske soldater greb ind.

Sagsoplægget er sammen med en række andre hidtil hemmeligholdte dokumenter i Forsvarskommandoens sagsmapper om Dvor-massakren blevet offentligt, fordi Forsvarsministeriets departementschef Lars Findsen i april i år efter en klage til ombudsmanden ændrede praksis for ministeriets afslag i visse sager om aktindsigt. Hvorfor Lars Findsen skiftede praksis, og hvilke særlige sager, det gjaldt, vender vi tilbage til.

Dvor-sag svulmer

En umiddelbar konsekvens af ministeriets praksisændring er, at Dvor-sagen er svulmet op hos Forsvarskommandoen. En række hidtil hemmeligholdte dokumenter optræder nu i den journal-liste, som offentlighedsloven ellers giver adgang til. Da Information i april fik aktindsigt i dokumenter vedrørende Dvor-massakren, oplyste Forsvarskommandoen, at der i alt var 47 dokumenter, hvoraf 29 ikke blev udleveret. Nu, hvor sagen er vokset til 117 dokumenter i en »justeret journal liste«, giver Forsvarskommandoen efter praksisændringen aktindsigt i 75 dokumenter.

Men selv om sagen er vokset, og antallet af udleverede dokumenter er steget, er der ikke nye oplysninger om selve massakren eller om danske soldaters eventuelle pligtforsømmelse. De nu udleverede dokumenter afdækker, hvordan Forsvarskommandoen i tæt samarbejde med Forsvarsministeriet i et langtrukkent forløb afbrudt af et folketingsvalg lagde sig fast på et svar til Frank Aaen (EL), der i maj 2011 efter BT’s artikel ville høre, om det havde været pligtforsømmelse hos danske soldater, at de ikke greb ind i massakren. Efter arkivstudier og efter at have talt med i hvert fald én tidligere dansk officer og to andre udsendte, mente Forsvarskommandoen ikke, at der ikke var behov for nogen undersøgelse overhovedet:

»En undersøgelse bør kun iværksættes såfremt der er en forventning om, at der er danske soldater, der har handlet forkert.« Henset til den »usædvanlige situation«, det danske stabskompagni befandt sig i, mente Forsvarskommandoen ikke, at der ville være »beviser« for, at det var tilfældet. Den ’usædvanlige situation’ midt under det kroatiske angreb ’Operation Storm’ mod serberne, nødvendiggjorde, at de danske soldater »blev opfordret til at indtage en besindig adfærd«, som der står i sagsoplægget, som der nu er givet aktindsigt i. Disse overvejelser havde ministeriet ingen indvendinger imod, og efter at Forsvarskommandoen og Forsvarsministeriet havde finpudset formuleringerne, kunne Frank Aaen i juli 2012 bl.a. læse i ministerens svar, at »besindig optræden og nødvendig tøven var en adfærd, der prægede det udsendte danske personel. Dette var ifølge chefen for det danske kontingent en væsentlig årsag til de få danske tab under den kroatiske offensiv.«

Intet smuthul for Findsen

Tilbage til Forsvarsministeriets departementschef Lars Findsen, der den 22. april 2013 skriftligt bad forsvarets syv øverste chefer om at gennemgå alle sager om aktindsigt fra de seneste tre år, hvor der var givet afslag efter en bestemt paragraf i offentlighedsloven. Paragraffen åbner i specielle situationer for, at hvis en myndighed udfører såkaldt sekretariatsbistand’ for en anden myndighed, så kan dokumenterne hemmeligholdes.

Det var med præcis med denne begrundelse, at Forsvarskommandoen i april over for Information havde hemmeligholdt 29 ud af 47 dokumenter, der i første omgang var i Dvor-sagen.

Det var en helt anden sag, der var den direkte anledning til Lars Findsens og Forsvarsministeriets praksisændring. I juni 2012 havde ministeriet afvist, at Simon Andersen fra BT kunne få aktindsigt i en række dokumenter, som var udvekslet med Forsvarskommandoen i forbindelse med svar til Folketinget om irakiske krigsfanger. Afslaget blev klaget til ombudsmanden, som bad om en forklaring fra ministeriet, og efter et antal rykkere i efteråret 2011 og foråret 2012 fra ombudsmanden skiftede ministeriet praksis den 22. april og meddelte det til ombudsmanden. Nu anerkendte ministeriet, at den særlige paragraf havde »et relativt begrænset anvendelsesområde«, og efter en »revurdering« var det »herefter Forsvarsministeriets opfattelse, at der ikke er det fornødne (sikre) grundlag for den retsopfattelse«, som ministeriet skrev til ombudsmanden, der derefter frafaldt sagen.

Men selv om Forsvarsministeriet skiftede praksis og derfor i princippet var indstillet på at udlevere en række hidtil hemmeligholdte dokumenter fra besvarelsen til Folketinget om irakiske fanger, har Simon Andersen ikke fået et eneste nyt dokument. Først skulle den særlige kommission, der er nedsat for at undersøge Irakkrigen, nemlig høres, om dokumenterne kunne udleveres, og den gav afslag, oplyser han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Steen Sohn
Steen Sohn anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu