Det er et billede på omstilling,« lyder det fra Thomas Højrup.Han peger på en gravemaskine og en stor bunke sand.
Indtil for et par timer siden stod det pakhus, som fiskerne i Thorupstrand i 40 år har benyttet til at forarbejde og pakke deres fisk, her. Nu skal et nyt opføres. Der skal være bedre køleanlæg, større lagerrum og et nyt ismagasin. Det hele skal drives af et solcelleanlæg på tagfladen, der kan producere 32.000 kilowatt til pakhuset.
»Det er jo et forsøg på at redde det lokale havfiskeri, som har været praktiseret her fra landingspladsen siden vikingernes tid.«
Thomas Højrup er professor i etnologi ved Københavns Universitet på Amager. Men han er også bosat i Thorupstrand, hvor han er formand for Thorupstrand Kystfiskerlaug. Et kooperativt fællesskab, hvor de lokale fiskere kæmper for at opbygge bæredygtige fangstkvoter forbeholdt naturskånsomt fiskeri. Alle fiskere kan være medlem af lauget, og fangsten deles ligeligt mellem besætningen på hver båd. Fiskeriet foregår fra lette fartøjer, der ikke anløber en havn, men trækkes op på stranden og hver morgen sættes ud på havet igen. Fangstmetoderne er skånsomme og tilpasset det havbiologiske system i Skagerrak, men konkurrencen mod de store trawlere er hård.
»Fiskerlauget blev dannet for at sikre, at der også er fisk og arbejde i fremtiden til en skånsom brug af Jammerbugtens naturrigdomme,« forklarer Thomas Højrup:
»Hver fisker beskæftiger fem mand på land. Så hele baglandet afhænger af, at det går godt.«
Men kampen er hård og ulige.
Et politisk dødsstød
Det, fiskerne i Thorupstrand kæmper imod, er konsekvenserne af en politisk beslutning vedtaget en sen nattetime den 26. oktober 2005. Under betegnelsen »ny regulering« ændrede den daværende VK-regering med daværende fødevareminister Hans Christian Schmidt (V) i spidsen med et slag forholdene for dansk fiskeri.
Efter pres fra bankerne besluttede den tidligere regering at privatisere de danske fiskekvoter, der siden kong Knud den Helliges tid havde været den danske stats ejendom. Fisk var indtil da noget, staten gav kystbefolkningen ret til at fange – ikke en rettighed eller et kapitalgode, der kunne købes, sælges og spekuleres i.
»De var jo så snu at kalde det ny regulering. For hvem gider at råbe op om noget, der hedder ny regulering. Det vækker ikke den store opmærksomhed i offentligheden,« siger Thomas Højrup, der pointerer, at selv om det, der er foregået politisk, lyder ganske harmløst, så »er man nødt til at forstå brutaliteten af det, der er sket«.
Bag betegnelsen ’ny regulering’ ligger en massiv kapitalisering af det danske fiskeri, hvor fiskekvoter fra den ene dag til den anden foræres til ejeren af det enkelte fiskefartøj som privat ejendom. Og det har haft enorme konsekvenser.
»Fra den dag starter investorerne et helt vanvittigt opkøbsrace. Investorerne – de stadig større rederier fra både Danmark og andre lande – opkøber danske fiskefartøjer blot for at hugge dem op. Det er kvoterne, de går efter. I disse år tømmer det havnene fuldstændig for de tusinder af fartøjer, der har drevet naturskånsomt fiskeri.«
Til gengæld eksploderede prisen på kvoter. Fra den ny lov trådte i kraft i 2006, og frem til krisen indtraf to år senere, steg kvotepriserne med 1.000 procent.
»Du havde en kvote, som du aldrig har kunnet eje. Ikke videresælge, ikke kapitalisere. Kun fiske på den. Nu er det pludselig et værdipapir.«
Ifølge rapporten ”Aspekter af grøn omstilling i dansk fiskeri” fra Købehanvs Universitet medførte ”ny regulering”, at antallet af fartøjer faldt med 54 % beskæftigelsen 66 % og omsætningen 25 %, men også at indtjeningen steg til mere end det dobbelte i perioden 2000-2010.
Næsten halvdelen af den danske snurrevodsflåde, der fortsat fisker skånsomt, er nu fra Thorupstrand. Forsvinder den, vil en vigtig stemme i den politiske kamp for de danske fiskebestandes naturgrundlag også forsvinde.
»Men det er jo det, de kalder vækst. Man pumper penge ind i fiskeriet – kunstige penge, kan man sige. Det drejer sig om vækst, vækst, vækst, men ikke bæredygtig vækst.«
Oppe på båden »Mette Juul« står Bjarne Olsen og bander: »Det skide pak.«
Han har været på havet samme morgen, og forbandelsen er rettet mod en hollandsk såkaldt flyshooter – et moderne fiskefartøj med 1.800 hestekræfter, der trækker en armstyk tyfoon-wire henover havbunden. I nat har de været inde over »rallerne«, som Bjarne Olsen siger med henvisning til de sårbare boble- og koralrev i Jammerbugten i Skagerrak.
»De ødelægger alt,« brummer han.
Naturens grænser
Problemet med bundtrawlere er langtfra nyt. Indtil Anden Verdenskrig kæmpede Danmarks Havfiskeriforening for at forbyde bundtrawlere i Nordsøen. Men efter krigen gav man op og indførte bundtrawlere i dansk havfiskeri – og med ’ny regulering’ er der stort set ikke andet tilbage.
»Fiskebestanden i de danske farvande er helt i bund. Ikke så meget på grund af overfiskeri, som mange måske tror, men på grund af forurening og den måde, vi fanger fisk på i dag,« siger Thomas Højrup om de store skibe, der hver dag flænser havbunden med tungt trawlgrej: »Det er det naturlige grundlag for, at vi har fisk, de smadrer. Helt lovligt.«
Og eftersom fiskefartøjerne hele tiden bliver større, forværres konsekvenserne af fiskeriet, fortæller Jan Olsen fra Thorupstrand Fiskeriforening:
»Naturen har tidligere sat egne grænser for, hvor der kunne fiskes. Men med de nye, store flyshootere kan de store rederier overvinde alle havbundens fysiske barrierer. I dag er der derfor ingen grænser for, hvor der fiskes. Det går ud over vore boble- og koralrev, der er mio. år gamle. De ryger – det hele ryger.«
Jammerbugtens sårbare naturrigdomme er endnu på højde med Øresund, fordi kridtklipper og sten hidtil har beskyttet bundfaunaen imod bundtrawl og flyshooting. Men nu går de tabt. Øresund er i dag det eneste danske farvand, hvor den type fiskeri overhovedet ikke er tilladt.
»I 1939 forbød man al bundtrawl i Øresund, og derfor er de mikrobiologiske systemer intakte. Det gør Øresund mere modstandsdygtig over for forurening, og det betyder, at fiskenes ynglesteder ikke ødelægges. Derfor melder biologerne, at kvaliteten og bestanden af fisk i Øresund er den samme i dag som før Første Verdenskrig,« forklarer Jan Olsen.
»Derfor er bundtrawl og flyshooting meget værre end overfiskeri. Det er det her, det egentlig handler om. Det er naturgrundlaget for, at vi har fisk i de kommende generationer,« siger han.
Et mikrokosmos
Når det nye pakhus står færdigt engang til efteråret, er det meningen, at det skal forsyne kutteren »Jammerbugt« af Thorupstrand, som skal ligge ved hjørnet af Nyhavn og Havnegade i København, med friskfanget fisk fra Jammerbugt. Herfra vil fiskerne fra Thorupstrand sælge skånsomt fanget kvalitetsfisk til københavnerne. For det er det, de kan levere. Bæredygtighed og lokale kvaliteter. Og så håber de ellers, at nogen vil støtte deres udvikling af naturskånsomt fiskeri.
»Vores historie handler om, at vi vil overleve lokalt. Men det er i virkeligheden en global historie,« siger Thomas Højrup.
»Det er jo kulturhistorisk set et meget interessant fænomen, hvordan man skaber de her monopoler. Vi ser det samme i Afrika med opkøb af jord,« siger han og fortsætter:
»Derfor er Thorupstrand hele det globale system i et mikrokosmos. Det er et spejl på, hvad der foregår på internationalt plan. Det er akkumulering af ressourcer på få hænder, som skubber alle andre ud.«
I en tidligere udgave af artiklen fremgik det, at den danske flåde faldt fra 3.000 til 300 fartøjer. Det korrekte fald er på 54 % af den samlede flåde fra 2000 til 2010.
Danmark stiller om
Seneste artikler
'Drop silotænkningen og fjern barriererne'
20. september 2013Det er Henrik Kærgaards arbejde at være på tværs. Han er begejstret for de mange projekter i voresomstilling.dk, men de er endnu små, og spirerne til noget nyt og vigtigt kan blive kvalt, hvis ikke stat og kommuner bakker op og gør op med vanetænkning og bureaukrati’Det nytter ikke noget at læne sig tilbage’
17. september 2013I Aarhus har de mange grønne ildsjæle. En af dem er Jonatan Marcussen, som gerne vil bane vej for Aarhus’ og måske Danmarks første udendørs plantevæg, hvor et mylder af plantearter skal medvirke til at opsuge regnvand, rense luften, indfange CO2 og forgrønne byenHvordan kan vi alle spise bæredygtigt?
16. september 2013Danskerne har kastet sig over byhaver, fødevarefællesskaber og kampagner mod madspild. Men kan de mange små projekter rundt om i landet medføre et skærpet fokus på, at der er noget galt med fødevareproduktionen?
Fed artikel. Uden blusel rækkes mikrofonen kun i en retning, den rigtige.
Der skal naturligvis indføres en maksimal størrelse på fiskefartøjer, ligeledes skal det ikke være muligt at overdrage kvoter til andre.
Bankerne skal lige have ødelagt den resurse også. Kapitalisterne stopper ikke, før de hænger i lygtepælene!
Hø, prøv at overbevise Kavalergangen om det, hun er medejer af de store både i Hirtshals.
De borgerlige forærede igen statens ejendom til sine venner. Denne gang fiskeriet redere. Et navn der lige falder for er den konservative Kent Kirk.
Nej, det var Lene Espersen.
Glimrende artikel. Der er samme ballade i Norge:
http://www.klassekampen.no/61846/article/item/null/felleseie
Kan man ikke vende tilbage til før 2005 her i DK også?
"Derfor melder biologerne, at kvaliteten og bestanden af fisk i Øresund er den samme i dag som før Første Verdenskrig,« forklarer Jan Olsen."
Dette er direkte løgn, spørg enhver fiskeskipper på sundet. Bestanden er måske den samme målt i individer, men størrelsen på fiskene har vist aldrig været mindre.
Det kunne være rart at se noget dokumentation for Jan Olsens mange påstande, som strider med de observationer omkring overfiskeri udenlandske biologer kommer med. Blandt andet Svenske, og eksperter fra Greenpeace.
Fordelen ved kvote systemet er at det er med til at gøre fiskeriet mere effektivt.
De effektive fiskere køber kvoter op, fra de mindre effektive fiskere.
Det er ligesom i landbruget.
@ Torben Madsen. Så sandt som det er skrevet. Man kan med det effektive fiskeri tømme havet på hidtil uset kort tid. Og effektivt standse fiskenes mulighed for at forplante sig. Det er en megafordel. Især nu hvor havet er så forurenet, at fisk kan være farligt at spise.
Der er mange problemer her, men et af dem er åbenbart friheden til at benytte de store bundtrawlere. De er super effektive og tømmer hurtigt Nordsøen for årets kvoter. Der tjenes pengene, og ejerne har råd til at købe de resterende småkuttere op, når de måtte komme til salg. Men derudover ødelægger de havbunden og gydepladser og fourageringssteder for fiskene. Jeg har tidligere i et P1-program (Naturnyt) hørt historien om Øresund, der som det eneste danske farvand er fredet for bundtrawl, hvilket efter sigende virkeligt har hjulpet bestandene og bundmiljøet. Man kunne også lave nogle "fredede" områder i Nordsøen/Skagerrak, hvor trawl var forbudt.
jeg havde en bror der levede af at fange ål og hans største skib var en 25 fods jolle, han levede fint af det.
mange andre kan bare ikke få nok, så fiskene går til store skibe og når de så har tømt vandet for fisk, så har alle vi andre problemet.
De store 'effektive' bedrifter, supertrawlerne, tjener store profitter, ødelægger havmiljøet og sender fiskere ud i arbejdsløshed, som samfundet og de ramte betaler omkostningerne fot. Den sædvanlige monopolistiske profitjagt. Den er ikke bæredygtig.
Er solcelleanlægget virkeligt på "32.000 kilowatt" (= 32MW)? Til sammenligning har H.C. Ørsteværket en samlet kapacitet på 185MW (http://www.dongenergy.com/EN/business%20activities/generation/activities...), så det lyder unægteligt lidt voldsomt.
Jeg undrede mig tilsvarende over de 6MW i gårsdagens artikel (http://www.information.dk/469414)...
Ja, der er nok tre nuller for meget.
En anden ting jeg undrer mig over, er hvorfor bankerne pressede regeringen i 2005 til af gøre kvoterne til private værdipapirer. Hvad skulle bankerne få ud af det? Var det en boble, de ønskede at se udvikle sig? I så fald et bevis på, at bankerne virkelig havde skyld i bobleøkonomien og finanskrisens komme.
Det er så trist læsning, at endnu et område der har givet levebrød til generationer nu skal ødelægges , som så meget andet.
Dejlig livsbekræftende artikel. Stop privatiseringen fra fællesskabet.
Flot Thorupstrand fiskeriforening.
For så vidt angår fiskene, må man kunne lave et fiskeri-opdrætteri - det ved jeg at man har meget af i sverige og norge, og så skulle man tage og frede større områder så skibe ikke bare kan flyde igennem. Hvis vi havde ulovliggjort Ecocide ville det her være lang tydligere
CO2-kvoter og fiskekvoter,you name it.Alt hvad der kan snydes om og gøres til cool cash.Hvem husker ikke fupfirmaerne i Danmark,der handlede CO2-kvoter.
Hvis man sammenligner med ting på landjorden, så er der ingen tvivl om, at staten er en langt bedre naturforvalter end privat erhvervsliv. Tag fx Naturstyrelsens drift af statsskovene, som der mange steder forbedres med naturskov, og som åbnes op for publikum for overnatning og anden sund og reguleret naturbrug.
Jeg tror, at staten burde overtage forvaltningen af dansk havfiskeri til glæde for kommende generationer. Statsansatte fiskere, der kan koncentrere sig om i samarbejde med havforskningen om at reetablere og udnytte havets ressourcer på bæredygtig vis og til glæde for så mange mennesker som muligt.
@Michael: Ang. det med bankerne. Kvoterne skal vist opkøbes til opskruede priser - helt sikkert for lånte penge. Det lyder som den samme gældsbaserede opkøbsskrue, som drev landbrugsjorden op i helt urealistiske priser.
Kalle Nielsen - enig, dog ikke i, at fiskerne burde være offentligt ansatte (det ville også ligge dem meget fjernt). Men staten, som jo allerede er ejer af søterritoriet, burde regulere ved lov fiskeriet, så det ikke ødelægger havbund og havmiljø, ligesom staten regulerer den private drift på landjorden.
Med hensyn til bankerne (ikke Doggerbanken) så tror jeg, du er inde på noget af det rigtige.
Der vil nok ikke være et politisk flertal til at staten omfordelte kvoterne, men så kunne staten jo gå ind og opkøbe en del af de store rederiers kvoter, og lade dem overgå til kystfiskeri med garn og krog.
Både for at bevare havmiljøet og arbejdspladser i lokalsamfundet.
SKANDALE - endnu et skandaløst og katastrofalt eksempel på den ekstremt grove misrøgt, det hensynsløse og hjernedumme profitjageri og i sin essens røveri ved højlys dag af fællesskabets ejendom foretaget under regeringen AFR.
Det må omgøres hurtigst - alle bæredygtige fællesskaber i kommunerne må stå sammen om at kræve tilbagetagning af forvaltningen af fællesskabets værdier og fravriste disse mørkets agenter deres uretmæssige ran, misbrug og privatprofitering, af hvad der ikke tilhører dem. Nuværende praksis er et groft overgreb på folkeretten og på naturgrundlaget. Lad os tage havet tilbage fra disse destruktive og
illegitime pirater. Mor er vred.
Vi må lave en femte magt sammen med naturen.! Kollektiv ulydighed.?
"SKANDALE - endnu et skandaløst og katastrofalt eksempel på den ekstremt grove misrøgt, det hensynsløse og hjernedumme profitjageri og i sin essens røveri ved højlys dag af fællesskabets ejendom foretaget under regeringen AFR." Sådan skriver Randi Christiansen. Men lad os sige, at hensynsløst profitjagt netop er kapitalismens essens. Og vi må derfor, hvis vi skal have kapitalisme, have en stærk og udbredt kontrol. Anders Fogh Rasmussen's regerings efterløb efter George W Bush og indførelse af reaganistisk/thatcheristisk ophævelse af regulering viser, at Danmark ikke har nogen særlig kultur eller folkeegenskab, men er styret af hæmningsløs profitjagt som alle andre lande. Hvad Fogh forsøgte og hvad næsten er lykkedes, og hvad de Radikale synes at ønske at fuldbyrde, er socialstatens ophævelse. Her må vi forstå, at et parti som de radikale ville have det lige så svært i en ordentlig socialstat som FRP her i Tyskland har det med CDU/CSU og andre, der i al fald på overfalden synes at de bør udvise det minimum af anstændighed, som den politisk hårde og hæmningsløse tone i Danmark helt kan se bort fra.
Her kan Vestager med selvbestaltet dignitet slå en streg over efterlønne lige i fjæset på sine fremtidige regeringspartnere, samtidig med at hun rank og uden at blinke forklarer, at hendes børn fortjener fortidens ministerpension.