Læsetid: 3 min.

Fra Bella Center til byttemarkedet

Klimadebatten skal gøres mere konkret, og fokus skal rettes mod de små projekter, der allerede bidrager til omstillingen af økonomien, lød det til lanceringen af Voresomstilling.dk
De, der er rigtigt godt med, er de ældre mennesker – mormor og farfar-generationen – og økoflipperne. Men vi mangler resten, sagde Selina Juul, da hun i går var med i lanceringen af kampagnen Voresomstilling.dk.

Sara Galbiati

20. august 2013

Der var kampen mod øldåsen – som blev tabt. Der var kampen mod atomkraft – som blev vundet. Men nu handler klima- og miljøkampen om noget endnu større.

»Verden er blevet mere kompliceret, nu er det hele systemet, der knager,« siger Jørgen Steen Nielsen, journalist på Information, til 200 forsamlede mennesker i et lokale i DR Byen.

De er til lancering af DR og Informations nye omstillingsportal – Voresomstilling.dk – der skal samle Danmarks største database over projekter, der kan bidrage til omstilling af økonomien. Det handler om at bevæge sig fra det overordnede systemiske niveau til den konkrete handling ved at samle og sprede de hundredvis af projekter, der findes rundt om i landet, og som bidrager til omstillingen.

»Det er ikke et klimatopmøde i Bella Center, det er ikke Occupy Wall Street. Det er en ny måde at leve og være på,« siger Jørgen Steen Nielsen.

»Der sker frygteligt meget, det meste er under radaren, men det sker.«

De forskellige lokale klimaprojekter kan tilmelde sig databasen med en kort projektbeskrivelse og derefter søge efter frivillige, finde samarbejdspartnere eller få gode råd til at tage det næste skridt.

En af dem, der har meldt sit projekt til, er 26-årige Lama Juma. Hun er med til at arrangere byttemarkeder i indtil videre 15 byer over hele landet.

»Vi deltager med byttemarkeder, som har kørt et par år nu. Det er et alternativt loppemarked, hvor alt er gratis. Folk tager noget med, som de gerne vil give væk, og så kan de i stedet få noget med, som andre har medbragt. Dit legetøj kan blive til en brødrister, og skoene kan blive til et par jeans,« siger hun.

– Hvordan bidrager det til omstillingen?

»Det fanger nogle mennesker, som ikke ville gide at stå på et loppemarked, og som ikke gider at høre mere om klimaforandringer, men som godt kan se ideen i at spare nogle penge. Når de så dukker op, kan de se, at de sparer en masse ressourcer ved at bytte sig frem til ting, og det gør, at folk tager nye vaner med hjem. De holder op med at smide ting i storskrald, men tager dem med til byttemarkeder og genbruger i stedet. Så er du rykket ind i folks hus og har givet dem en ny vane,« siger Lama Juma.

– Hvad nytter et så lille projekt, når vi har så store problemer?

»Det er noget, folk kan forholde sig til. Alle os, der er her i dag, er folk, der har arbejdet med det længe. Men hvad med alle de andre, som ikke interesserer sig for det, og som skal have en hverdag til at hænge sammen?«

Madspild

Siden kampagnen blev lanceret i går, har 25 projekter meldt sig til. Fra en byhave på Nørrebro, en økologisk indkøbsforening i Odense til et dyrkningsfællesskab af fødevarer i et nedlagt gartneri i Brabrand og et projekt, der vil udvikle »fremtidens bæredygtige og energirigtige velfærdssamfund på Limfjordsøen Fur«. For at kunne blive blandt vinderne er kriterierne, at det skal være inddragende, til gavn for fællesskabet, kunne spredes til andre samt rent faktisk have en effekt på det problem, det gerne vil løse.

Selina Juul, der er stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild af Mad, har tilmeldt tre projekter til databasen. Hun fortæller om et af dem, ’Fra Madspild til Madhjælp’, mens hun spiser hummus og gulerodsstænger. Projektet handler om at bygge bro mellem virksomheder og fødevaredonorer og en hel masse herberger. Der mangler viden om, hvem der har brug for at få leveret overskudsmad, og projektet har allerede blandt andet reddet 22 paller grøntsager med forkert emballage fra at ryge direkte i skraldespanden. I stedet endte de på tre asylcentre på Sjælland, fortæller hun.

»Der er mange virksomheder, der henvender sig og spørger, hvor de kan donere, og som tilbyder selv at levere det. Så det handler bare om at sætte dem sammen,« siger Selina Juul.

Et af de andre projekter handler om en undervisningskampagne, der skal gøre flere i den yngre generation opmærksom på, at godt 40 procent af al mad, der produceres, ender i skraldespanden.

»Der er mange i befolkningen, der ikke er opmærksomme på madspild. De, der er rigtigt godt med, er de ældre mennesker – mormor og farfar-generationen – og økoflipperne. Men vi mangler resten,« siger hun.

Se alle omstillingsprojekter på voresomstilling.dk

Serie

Seneste artikler

  • 'Drop silotænkningen og fjern barriererne'

    20. september 2013
    Det er Henrik Kærgaards arbejde at være på tværs. Han er begejstret for de mange projekter i voresomstilling.dk, men de er endnu små, og spirerne til noget nyt og vigtigt kan blive kvalt, hvis ikke stat og kommuner bakker op og gør op med vanetænkning og bureaukrati
  • ’Det nytter ikke noget at læne sig tilbage’

    17. september 2013
    I Aarhus har de mange grønne ildsjæle. En af dem er Jonatan Marcussen, som gerne vil bane vej for Aarhus’ og måske Danmarks første udendørs plantevæg, hvor et mylder af plantearter skal medvirke til at opsuge regnvand, rense luften, indfange CO2 og forgrønne byen
  • Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

    16. september 2013
    Danskerne har kastet sig over byhaver, fødevarefællesskaber og kampagner mod madspild. Men kan de mange små projekter rundt om i landet medføre et skærpet fokus på, at der er noget galt med fødevareproduktionen?
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Børge Rahbech Jensen

Nej, det er ikke en ny måde at leve på, som Jørgen Steen Nielsen er citeret for at påstå.

Der står jo klart og tydeligt, at "Det handler om at bevæge sig fra det overordnede systemiske niveau til den konkrete handling ved at samle og sprede de hundredvis af projekter, der findes rundt om i landet, og som bidrager til omstillingen."

Det er den sædvanlige måde at leve på: Uforpligtende indsamling og formidling af information.

Det kan undre, mange i befolkningen ikke er opmærksomme på madspild, når befolkningen nu ellers er meget opmærksomme på andre udgifter, og mad sandsynligvis fylder meget på mange menneskers budget. Det er surt at købe dyre fødevarer bare for at smide dem ud.