En bitter strid om 25 ton torsk og 26 ton rødspætter

Når fiskerne i Thorupstrand er på havet, går snakken på radioerne. Det lyder præcis som truckere langs Europas landeveje, når de konstant udveksler små opdateringer, jokes og tip om vejr og vind.

Den 28. december sidste år var stemningen munter. Fiskerne i Thorupstrand var ude for at fange nytårstorsken, og de fleste både var ved at hale garn og fisk ind, da vejret skiftede. Snebyger trak ind fra vest, og røgvand fra de tiltagende bølger på Jammerbugtens vande gjorde sigtbarheden dårlig. Søen var i forvejen høj den dag, og fiskerne begyndte at gøre klar til at gå mod land, da der kom en alarmerende melding fra Henrik Skomager på båden »Spirillen«. Kort inden havde han hygge-snakket over radioen, men pludselig skar Henriks normalt rolige stemme igennem.

»Der står vand over hele båden, hvad gør jeg?«

Der blev øjeblikkeligt slået alarm, og selv om Henrik Skomagers position kunne gives med nøjagtig præcision, og redningsfartøjet var fremme på rekordtid, fandt de Henrik Skomager i vandet. Forslået og druknet. Båden dukkede aldrig op.

Prisen for bæredygtighed

Det er ikke ofte, at en fisker i Danmark mister livet på havet. Det er 20 år siden i Thorupstrand, og nyheden ramte derfor som et lyn blandt både familie og venner. Men Henrik Skomagers tragiske død har også ramt det lille fiskersamfund på dets eksistensgrundlag.

Henrik Skomager havde en privat fangstkvote på 9,75 promille af torsken og 4,6 promille af rødspætterne i Skagerrak. Med den aktuelle fiskebestand betyder det, at der kan fanges knap 25 ton torsk og godt 26 ton rødspætter. Kvoten er privat, men eftersom Henrik Skomagers sønner endnu ikke har alderen til at gå på havet og udnytte kvoterne, skal de afvikles. Det er ikke muligt at bevare kvoter, som ikke fiskes.

Lauget i Thorupstrand har forkøbsret til Henriks kvoter – en sådan aftale har alle fiskere indgået med resten af laugets medlemmer for at beskytte de lokale kvoter. Problemet er blot, at et af Danmarks største rederier, Nordstrand Fiskeri Aps i Thyborøn, har budt fem mio. kroner for Henrik Skomagers kvoter. Lauget derimod kan kun byde 3,5 mio. kroner. Mere kan de ikke tjene på kvoterne, og mere kan de derfor ikke få bankerne til at skyde ind.

Når de store selskaber kan byde højere, hænger det sammen med deres fangstmetoder. De benytter store trawlere, der kræver mindre bemanding, og som skralder havet for alt. Dermed opnås en høj bifangst.

Thorupstrand fiskerlaug anvender derimod skånsomme fangstmetoder med snurrevod og sættergarn. Metoden er dyrere og giver samlet set et mindre udbytte, men efterlader havbundens biologiske systemer intakte. »Vil vi sikre Henriks kvoter, så skal vi finde 1,5 mio. kroner, som vi ikke kan få finansieret af bankerne. Så du kan sige, at vi ender med at betale en miljøpris på 1,5 mio. kroner af egen lomme for at sikre, at der er fisk i Skagerrak i fremtiden,« siger Thomas Højrup, der sammen med Henrik Skomager var blandt initiativtagerne, da 20 fiskere i 2006 dannede Thorupstrand Kystfiskerlaug for netop at sikre fælles fiskekvoter i kampen mod de store rederier.

De nye generationer

»Derfor fortæller Henriks død på tragisk vis hele vores historie,« siger Thomas Højrup med henvisning til den aktuelle kamp om de kvoter, der var hele pointen med at danne et laug. »Her i A20,« siger Thomas Højrup og peger på en af de lyseblå kuttere, der ligger på stranden: »Her er en af de modige drenge, der er kommet med i lauget. Han er 18 år gammel, men har været på søen, siden han var 16. Det er nogle seje drenge.«

For det er hele ideen. At unge knægte med fiskerdrømme skal kunne blive fiskere med egen båd. At bevare muligheden for at fiske skånsomt og sikre, at erhvervet kommer de lokale til gode generation efter generation.

»Det kan lade sig gøre at komme med som helt ung – præcis som tidligere i fiskeriet, fordi man betaler 100.000 kroner for at få andel i laugets kvoter. Den part, som man køber sig ind med, kan ikke stige i pris. Man kan ikke trække flere penge ud, end de 100.000 kroner man skyder ind.«

»Det er jo hele ideen med at lave kooperativer – at sikre, at rettighederne ikke kan privatiseres, men bliver i fællesskabet,« forklarer Thomas Højrup.

Den 30. august er deadline for fiskerne i Thorupstrand. Har de ikke fundet 1,5 mio. kroner – prisen for at skåne miljøet – taber de Henrik Skomagers kvoter.