Nyhed
Læsetid: 1 min.

Eksperter advarer om nyt proletariat af akademikere

Der uddannes langt flere akademikere, end arbejdsmarkedet kan optage, og det koster både de ledige og samfundet dyrt. En universitetsuddannelse er ikke nogen sikkerhed for noget som helst, siger en ekspert
Indland
31. august 2013

Det vil koste statskassen 8,5 mia. kroner over de næste ti år, at så mange dimittender uddannes direkte til ledighedskøen.

Det viser en opgørelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, som har regnet på det samlede velstandstab som følge af den høje dimittendledighed. Ledigheden for nyuddannede magistre er lige nu 26 procent, og blandt de samfundsvidenskabeligt uddannede står 24 procent af de færdiguddannede uden arbejde ét år efter endt uddannelse.

»Hvis alle disse nyuddannede skal have job, skal der skabes 6.000 job mere i det private hvert år. Det er vi ikke i nærheden af at gøre lige nu,« siger vicedirektør Bjarne Lundager Jensen i tænketanken for uddannelse og forskning, DEA.

Det er regeringens mål, at en fjerdedel af en ungdomsårgang i 2020 skal have en lang videregående uddannelse.

Men ifølge Niels Rosendal Jensen, lektor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik på Aarhus Universitet, vil fremtidens arbejdsmarked næppe kunne optage så mange kandidater. »Hvis vi kigger på det udelukkende ud fra en arbejdsmarkedsvinkel; altså om der er plads til og brug for så mange universitetsuddannede, så er svaret formentlig nej.«

Bjarne Lundager Jensen frygter, at Danmark i fremtiden vil stå med et »akademikerproletariat«.

»Der vil være mange, for hvem en universitetsuddannelse ikke nødvendigvis er nogen sikkerhed for noget som helst,« siger han.

Undersøgelsen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser således også, at de kandidater, der ikke umiddelbart finder job efter endt uddannelse, kan se frem til et lønefterslæb på op til 17 procent efter 10 år.

Morten Østergaard (R), minister for forskning, innovation og videregående uddannelser, anerkender, at den nuværende dimittendledighed er et problem, men han ser noget lysere på fremtiden.

»Jeg noterer mig, at Arbejderbevægelsens Erhvervsråd også har lavet en fremskrivning, der viser, at vi i fremtiden mangler 100.000 akademikere. I løbet af krisen er det hovedsageligt fag- og ufaglærte job, der er forsvundet. Til gengæld har vi skabt flere job til de højtuddannede. Det siger noget om, hvad der efterspørges på fremtidens arbejdsmarked« siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Marianne Mandoe

1/4 af alle unge skal have en lang videregående uddannelse....
Jaja... endnu et hovedløst projekt fra vores akademiske politikere som sikkert ikke kan forestille sig noget liv uden universitet. Suk altså....

Ulf Timmermann, Rasmus Kongshøj, Brian Pietersen, Peter Nielsen, Flemming Scheel Andersen, Jeanne Kruse, Tove Stenersen, Claus Jørgensen, Tue Romanow, Morten Pedersen, lars abildgaard, Mikkel Nielsen, Dennis Berg, Søren Roepstorff og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Dette proletariat er ønskeligt, eller rettere udsigten til det og advarslen om det.
Større og større akademiker stand er nemlig udtryk for statens stadig større dominans overfor den brede befolkning.
Nøjagtig som psykiatrien selv definerer sit arbejdsfelt, som derefter bliver dens levebrød, (ADHD-sunamien !), tilrettelægger standen selv sit område og lever derefter af alle dele af feltet : Lovgivning, udøvelse og dom, samlet i samme ærtehalm.
Der er nok at give sig til. Det beviser de flittige østeuropæiske arbejds-tagere.
Et privat selskab, der opførte sig sådan, ville gå fallit før solen gik ned.
Det er også landets situation. Men det klarer man ved at indkræve skat af alle og afgifter af alt.
Danmark kommer ikke på sejrsskamlen af ved verdensmesterskaberne på den måde.

Lise Lotte Rahbek

Der sker jo bare det,
at akademikerne - som ofte har store lån, der skal tilbagebetales - tager de jobs, som kontorfolket og mellemlagene før har haft,
(hvis altså de kan få foden indenfor inden nogen kan nå at sige 'overkvalificeret'),
og kontorfolket og mellemlagene må kæmpe om butiksjobs, postbude, sagsbehandlerjobs og de muligheder, der nu findes i ledighedsindustri.
De kan selvfølgelig også se, om de kan få en faglært voksenlæreplads.

Alle kæmper med alle om at få jobs, arbejdsgiverne gnider sig i hænderne, finansfolket morer sig for fiktive penge,
og meget få tænker på,
om ikke det 'beskæftigelses'system burde endevendes og dogmerne om, at uddannelse og løn er den højeste værdi, man bør stræbe efter i verden,
skulle arkiveres lodret.

Jens Thaarup Nyberg, John Vedsegaard, Marianne Christensen, Rasmus Kongshøj, Brian Pietersen, Henrik Rude Hvid, Marianne Mandoe, Peter Nielsen, Heidi Larsen, Jeanne Kruse, Torben K L Jensen, Tue Romanow, Ib Christensen, Søren Roepstorff, lars abildgaard, Thorbjørn Thiesen, Michael Bruus og Morten Jespersen anbefalede denne kommentar
Børge Rahbech Jensen

Nu viser vennerne igen solidaritet med de stakkels arbejdsløse akademikere. Det er åbenbart meget værre for akademikere end for alle andre at være arbejdsløse.
Det modbeviser påstanden om, at en universitetsuddannelse ikke giver garanti for noget som helst. En sådan uddannelse giver åbenbart garanti for mental støtte fra andre akademikere, som er beskæftigede i fx. interesseorganisationer og ministerier.

Nej, arbejdsgiverne gnider sig jo nok ikke i hænderne, fordi for mange er uddannede til den offentlige sektor og har kvalifikationer, det private erhvervsliv ikke har brug for. Jeg har forstået, de fleste akademikere er uddannede til ikke at tage ansvar men søge informationer om, hvad de bør mene.
Ja, finansfolkene morer sig for fiktive penge. De fleste af disse finansfolk er sjovt nok akademikere. Det er nok også mest akademikere, der sidder i ministerier, og anbefaler både rationaliseringer og mere uddannelse. Det er det, økonomer og jurister er gode til.
Andre akademikere har ingen erhvervsrettet uddannelse men har hobbybetonede specialer.

Rune Aagaard, Heidi Larsen og Morten Pedersen anbefalede denne kommentar
Mikkel Nielsen

En ting er sikkert vi har ikke råd til flere akademikere, hvis opskriften for beskæftigelse af disse følger den samme opskrift vi har fulgt de sidste 10+ år.

For skal disse have et arbejde, betyder det blot at man bliver nød til at skabe endnu flere beaukratiske stillinger, flere kontrol og overvågnings og papirnusser instansere for ellers hænge det ikke sammen. Men så er det jo godt vi har de politikere vi har nu, for er der noget de kan så er det netop det. de er mestre i at drukne samfundet i beaukrati og ugennemsigtig lovgivning som en flok eksperter er nød til at videre formidle.

Jørn Petersen, Flemming Scheel Andersen, Jeanne Kruse, Torben K L Jensen, Claus Jørgensen, Tue Romanow, Søren Roepstorff, Per Torbensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Børge Rahbech Jensen

Du er vist fjendtligt stemt overfor akademikere. Det er da i orden, for nogle af dem er nogle rigtig dumme svin. Ligesom nogle håndværkere, hundeejere, buschauffører, husejere, filatelister og pinsemissionske kristne er nogle dumme svin.
Men det er temmelig dumt at tro, at alle med en akademisk uddannelse er dumme svin og unyttige og hvad du nu ellers har af anklagepunkter.
Nogle af akademikerne er faktisk ret menneskelige - om man kigger godt efter.

Rasmus Kongshøj, Morten Lind, Henrik Rude Hvid, eoeo eoeoe, Jakob Østergaard, Ib Christensen, Kalle Nielsen, lars abildgaard og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Man er ikke akademiker, blot fordi man har taget en videregående uddannelse. Akademia er det, der undersøger verden og alene af den grund ikke kan give sig af med prognoser på tvivlsomt grundlag.
Det er selvfølgelig den væsentligste beskæftigelse, mennesker kan give sig af med, når de basale behov er opfyldt.

Morten Lind, Torben K L Jensen og Kalle Nielsen anbefalede denne kommentar

Pas nu på ! Landet har brug for kloge, veluddannede folk på alle niveauer.
I fagforeninger, i arbejdsgiverforeninger, i samfundsinstitutionerne, i kulturen - overalt og i de lovgivende, udøvende og dømmende sektorer.
Men vi har ikke brug for pampere, selvfede, selvsupplerende, magtbegærlige, vi-alene-vide akademikere, der spinder befolkningen ind i uforståelige regelsæt.

Sidste nye sager:
En landboforening, der opgiver at rådgive sine medlemmer pga uoverskuelige regler om randzoner.(som i øvrigt af flere jurister skønnes grundlovsstridige)
ATP modtagere, der bliver snydt pga af teknikaliteter, forsvundet post og overskredne tidsfrister.
Kontanthjælpsmodtagere, der bliver trukket i ydelser pga af myndighedernes egne fejl.
Enlige, der indkaldes til retsligt set tvivlsomme forhør om deres privatliv og er bange for at gå på gaden med kæresten i hånden.

Hver uge har sine akademiker historier. Akademikerne inkluderer politikere.

Morten Lind, Jeanne Kruse, Heidi Larsen, Claus Jørgensen, Tue Romanow, Ib Christensen, Søren Roepstorff, Lise Lotte Rahbek, Steffen Gliese og Mikkel Nielsen anbefalede denne kommentar

Peter Hansen, det kan du have ret i, men der findes en ret udbredt form for venstreorientering, 'faglig' kaldet, - hvor alle fagbetegnelser i princippet er/bør være beskyttede og organiserbare, og man skal ikke komme for godt i gang med at brække skruer.
Og som ikke har noget at gøre med undersøgelser af verden, men med sikring af social opstigen for de udbyttede masser etc.
Ærgerligt nok.

Omtalen af akademikere på disse sider, nærmer sig efterhånden Rindalismens insisteren på kun at ville værdsætte det konkrete, det figurative, det let fordøjelige og håndgribelige, samt dyrkelsen af den kvælende, laveste "folkelige" fællesnævner.

Er det meningen, at akademikere skal ende med at betragtes som "entartete"?

Jeg er nu ikke sikker, at der har fundet en overuddannelse sted. Der har nærmere været tale om nogle velfærds-ambitiøse generationer af forældre der har villet, "at deres børn skulle have bedre muligheder end dem selv", kombineret med det efterhånden smuldrende mantra om at de unge unikummer "skal vælge uddannelse med hjertet".

I øvrigt et mantra der hyldes ganske ofte i disse spalter.

Ret skal være ret; de lavtuddannede får også nogen over nakken her på avisen, men kun hvis de hedder Pia Kjærsgaard, eller stemmer på hende.

Det behøver man ærlig talt ikke være ekspert for at se.

Kristian Rikard, Nic Pedersen og Jeanne Kruse anbefalede denne kommentar

Sådan er det jo.

AC-Proletariatet har været der i mange år...

Intet nyt under solen.

Fjern aktivering, 2 års dagpenge og evt. efterflg. kontanthjælp som alle andre arbejdsløse.

Hvor skal det gøres værre at mennesker med meget lange til dels ubrugelige uddannelser ikke kan få job ??

Det største katastrofe må vel være, at der fortfarende uddannes større mængde af disse.

Det er da for alvor spild af samfundsressourcer

Ib Christensen

"Det er regeringens mål, at en fjerdedel af en ungdomsårgang i 2020 skal have en lang videregående uddannelse."

Konsekvenserne af regeringens mål kan også ende med:

-1/4 af befolkningen starter med en høj gæld tidligt i deres livsforløb.
-1/4 af befolkningen gennemgår en indholds tilrettelagt undervisning
-1/4 af befolkningen må se deres valgmuligheder reduceret som følge af nødvendigheder kontra omtanke/moral.
-1/1 af befolkningen vil se Tickle Down effektens virkelige ansigt, og løngabet mellem top og bund atter rykket længerer fra hinanden.

Kalle Nielsen

Det er da meningsløst at hetze 'akademiker'-gruppen generelt.

Problemet er ikke at der uddannes mange i de videregående uddannelser - hellere så mange som muligt end færre. For en videregående uddannelse giver alt andet lige en mere oplyst tilværelse, sundere liv, og hvad undersøgelser nu viser. De har simpelthen bedre forudsætninger for informationssøgning, tekstanalyse, præsentation og argumentation. Det er jo derfor man bl.a. investerer i uddannelse.

Problemet ligger i, at akademikere får en alt for høj løn - og derfor har man ikke råd til at ansætte dem i andet end deres 'naturlige' jobområder. Hvis de tjente en gennemsnitsløn, så ville det være en meget fleksibel og kompetent arbejdsgruppe, som med fordel kunne ansættes mange steder og have nemt ved at skifte jobområde og efteruddanne sig livet igennem.

Rasmus Kongshøj, Morten Lind, Flemming Scheel Andersen og Claus Jørgensen anbefalede denne kommentar
Morten Pedersen

En del af problemet er at alle aktører har talt akademiker-uddannelserne op. Jeg hørte en radioudsendelse på P1 om social mobilitet, hvor en af flere cases var en succeshistorie, hvor en søn af en tømrer-mester fik en universitetsuddannelse. Alle i studiet klappede i hænderne over den gode udvikling. Alle i studiet var akademikere. Denne skævvridning tror jeg ligger til grund for den uheldige skadefryd jeg også mærker snærten af ved denne artikel. Det er meget vigtigt at få respekten for håndens arbejde tilbage, de unge tror det kun er de dumme der ikke bliver akademikere...... det er jo det de får at vide.

Jonathan Smith, Niki Dan Berthelsen, Rasmus Kongshøj, Morten Lind, Per Torbensen, Flemming Scheel Andersen, Mikkel Nielsen, Lise Lotte Rahbek og Jeanne Kruse anbefalede denne kommentar
Mikkel Nielsen

Kalle Nielsen og co.

Blot fordi man tager sig en lang fin uddannelse, så er det ikke ens betydende med at man er mere intelligent, oplys, objektiv etc. blot tag vores politikere som eksempel, man finder vel næppe mere subjektive, uoplyste individer her til lands.

Du skriver så flot at akademikere har bedre muligheder for en lang række ting, hvilket også var korrekt hvis vi vel og mærket går tilbage til før 90'erne. Men i dag er uddannelsernes formål ikke længere at skabe tænkende, kritiske, filosoferene, analyserne individer men i stedet blot at skabe velkvalificeret arbejdskraft. Det er derfor at samtlige uddannelser på Humaniora og de samfundsvidenskabelige fakuliteter er blevet så udvandet, fordi man heller vil have en flok ukritiske slaver der vil agere som kapitalismens forlængede arm end at have folk der er i stand til at stille kritiske spørgsmålstegn.

Problemet blev skabt den dag man besluttede sig for at alle skullw gøres op i kr. Og øre. Derfor ser man også voldsom kritik fra erhvervsfolk, kapitalister og politikere af de uddannelse som ikke kan skabe proføjnede i deres optik er en sådan uddannelse spilde af tid og penge. Ting som dannelse og oplysthed er ikke noget politikere værdsætter, derfor at dette også forlængst prøvet fortrængt ned på bagereste række. For der kan kapitalisterne og staten ikke tjene penge på.

Rasmus Kongshøj, Morten Lind og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Mikkel Nielsen

Edit:

Problemet blev skabt den dag man besluttede sig for at alt skulle gøres op i kr. Og øre. Derfor ser man også en voldsom kritik fra erhvervsfolk, kapitalister og politikere af de uddannelse som ikke kan skabe profit, for i deres optik er en sådan uddannelse spilde af tid og penge.

Desværre er dannelse og oplysthed ikke noget politikere værdsætter længere, derfor har disse også prøver prøvet at fortrængt dette ned på bagereste række, desværre med ret stor succes.

Meget få tager en uddannelse idag for at blive et dannet menneske, Idag er motivererne mere prestige, penge, magt og anerkendelse.

Rasmus Kongshøj, Morten Lind, Claus Jensen, Per Torbensen, Kalle Nielsen, Steffen Gliese, Flemming Scheel Andersen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

I stedet for et arbejde for ligeværdighed i samfundet, har socialdemokraterne og de radikale fremmet snobeffekten, og desværre med det uheldige resultat, at folk synes at tage videregående uddannelser af alle de forkerte årsager - på samme måde, som folk synes at finde kærester i dag: for det hører sig til.

Jens Thaarup Nyberg, Rasmus Kongshøj, Morten Lind, Morten Pedersen, Claus Jensen og Mikkel Nielsen anbefalede denne kommentar
Martin Poulsen

Ikke at jeg tvivler på rigtigheden af analysen, men har vi efterhånden ikke set artikler fuldkommen magen til mindst 20 gange de sidste par måneder?

Lise Lotte Rahbek

Hæh, Peter Hansen
Det med at finde kærester, fordi det hører sig til, går da vist ret laangt tilbage i kulturhistorien. ;-)

I dag skal man nærmest være cand.merc for at få et almindeligt kontor arbejde. Det er at skyde gråspurve med med atommissiler.

- Undskyld gråspurve.

Rasmus Kongshøj, Flemming Scheel Andersen, Steffen Gliese og Mikkel Nielsen anbefalede denne kommentar

Frem for at vi alle skal have en akademisk tilgang til erhvervslivet, var det måske bedre, at opgraderer og fokuserer på erhvervsuddannelserne, samt den gruppe , som traditionelt ender som ufaglært. Det er vanvittig og dyrt, at akademiker uden job mulighed presser erhvervsuddannede faggrupper ud af arbejdsmarkedet.

- Det tror jeg samfundet i det lange løb vil være bedst tjent med.

Rasmus Kongshøj, Morten Pedersen, Mikkel Nielsen, Flemming Scheel Andersen, Lise Lotte Rahbek og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Marianne Mandoe

Der er intet galt med akademikere. Overhovedet ikke.
Nogle af de bedste hjerne og største opdagelser er akademisk baseret.

Problemet er bare at vi også har brug for en meget stor del af "de andre". Altså ikke akademikere.
Form hvem skal ellers trække ledninger, blande beton, reparere maskiner, dyrke markerne osv.

Akademikere er det et samfund har råd til når resten af samfundet fungerer.
Med de forhold der er i dagens danmark vil jeg gerne stille spørgsmålstegn ved om vi har råd til at en 1/4 af befolkningen er akademikere/har længere videregående uddannelser.

Ulf Timmermann, Per Torbensen, Mikkel Nielsen, Erik Hayek, Flemming Scheel Andersen, Lise Lotte Rahbek og Claus Jørgensen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det er jo også, Kjeld Hansen, et dementi af den såkaldte effektivitet i det private erhvervsliv, hvor man øjensynligt vender hver fem øre. Det gør man mildest talt ikke i sin jagt på overkvalificeret arbejdskraft!
Og det er jo alt andet end lykkeligt: for folk, der har læst et fag, vil de generalistopgaver, de sidder med i virksomhederne, føles som det rene tidsspilde. De har hjertet et helt andet sted, og mon ikke det gælder for de fleste, at de har denne opfattelse, når de ikke udfører det arbejde, de brænder for?

Steffen Gliese

For eksempel ville jeg være en rigtig dårlig avissælger, for jeg synes rent ud sagt, at det skal være forbudt at rette uopfordret henvendelse til folk mhp. at faldbyde sine produkter.

Jeg tilslutter mig Mathias Tesfayes holdninger på området. Der er altså sket et holdningsskift i forhold til synet på faglært arbejde og akademiker arbejde. Det er blevet prestigefyldt at have en akademisk uddannelse uanset hvad og det er blevet mindre prestigefyldt at kunne et fag. Personligt har jeg også en uafsluttet akademisk uddannelse, men jeg er ofte lidt misundelig på dem der kan et godt håndværk uanset område. Det virker for mig som at de må være meget tilfredsstillende at kunne frembringe noget konkret og se det fysiske resultat af ens arbejde. Snobberiet omkring uddannelse kommer oppefra, hos politikere og embedsmænd der ikke kender andet og som tilsyneladende lider af fejltagelsen om at tro at det der er bedst for mig er bedst for alle.

Rasmus Kongshøj, Morten Lind, Morten Pedersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det har intet med snobberi at gøre, Michael Pedersen. Det handler om vidt forskellige interesser.

Morten Juhl-Johansen Zölde-Fejér

Problemet ved akademikerledighed er vel ikke antallet af akademikere?
Det er vel mere væsentligt, at akademikere ikke har lært at kombinere deres ideer på en måde, som der kan skabe et levebrød?
Ideelt set burde en arbejdsløs ingeniør med en ide definere et produkt, stampe en ledig marketer op, knalde en præsentation og en forretningsplan sammen og enten sælge det til en virksomhed eller skaffe finansiering og produktion og runde af med at indfange en arbejdsløs sælger. Der er formentligt tilstrækkeligt mange ledige humanister med erhvervssproglige kompetencer og kulturforståelse til at man kunne ramme flere sprogområder, hvis man er klog.
Forenklet, naturligvis. Men det korte af det lange er at være bundet op på en lønmodtagermentalitet. Kommer der flere jobs af at skrive bedre ansøgninger? Kommer der flere jobs af, at en stilling har 250 ansøgere i stedet for 50?

Morten Lind, Morten Pedersen, Erik Hayek, Per Torbensen og Kalle Nielsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Ja, Erik Hamre, men problemet er jo mere omfattende, for også akademikere kan have svært ved at lægge den faglighed og det nødvendige arbejde i deres forskning. Næppe så meget de naturvidenskabelige gadget-freaks, men fra den angelsaksiske tradition har der altså sneget sig arbejdsmetoder ind, der mere går ud på at boge den end at observere. Det kommer der ikke så meget nyt ud af, nødvendigvis. Teoretiseren uden en praktisk dimension er ikke så frugtbar - men mange må jo også vide det, siden de fag, der faktisk har en praktisk side, er så søgte, mest oplagt er for så vidt retorik.

Steffen Gliese

Et meget stort problem ved akademikerarbejdsløsheden er, at der er stadig mindre lyst til at benytte de kompetencer, folk har: jeg græmmer mig hver gang, en journalist interviewer en franskmand, en tysker, en thailænder eller hvem som helst andre på engelsk. Det mindste, man kunne forlange, var, at der blev anvendt folk med den relevante sproglighed, det er faktisk almindelig høflighed.

Kalle Nielsen

@Mikkel: Jeg er enig med dig i, at det naturligvis ikke hjælper at uddanne akademikere, hvis uddannelsen ikke som delresultat (udover det fagligt/metodiske) resulterer i oplyste, kritisk tænkende og demokratisk dannede akademikere. Også enig i, at hvis det ikke gør, så er det helt ligegyldigt, måske ligefrem skadeligt at uddanne akademikere. Så mit udgangspunkt var, at uddannelsen er i orden.

@Kjeld: Jeg er ikke enig i, at akademikere kan fortrænge nogen fra et arbejdsmarked - hvis der ellers er job nok... Hvis der 80 job og 100 ledige, så er der 20 ledige - uanset hvem der får jobbene. Og jeg ser intet problem i, at højtuddannede ansættes i fx kontorjobs - hvis ellers ledelsen er noget værd, så er der stor chance for at de højtuddannede kan udvikle disse opgavefunktioner ganske betydeligt.

@Morten: Vigtig pointe - og derfor at det er vigtigt at uddanne så mange akademikere som muligt (meget gerne med faglig baggrund/tillægsuddannelse). Hvis man kan skabe trygge iværksættermiljøer for ledige - så vil højtuddannede teams have langt større chancer for at lykkes med startups end ufaglærte vil. Der er virkeligt potentiale i din pointe - og det eneste det kræver er etablering af trygge iværksættermiljøer for alle ledige, så ledigheden bruges på iværksætteri i stedet for ansøgninger.

Rasmus Kongshøj, Morten Juhl-Johansen Zölde-Fejér, Morten Lind og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Kaptalisterne er ikke interesserede i (ud)dannelse eller kritisk-analytiske evner; de er, som Michael Pedersen var venlig nok til at demonstrere 19:42, interesserede i arbejdere, der deler reklamer ud, eller hvad det måtte være, uden at stille for mange spørgsmål.

Disse evner har i sig selv intet med dagens såkaldte akademikere at gøre.

Min millionærven fra Silicon Valley, der ifølge sit eget CV har arbejdet hårdt i årtier på at (for)blive så overfladisk et menneske som muligt, meddelte mig for nylig med ukarakteristisk indsigt: "For 200 år siden ville du være blevet inviteret på kost og logi af mig på ubestemt tid, men den alder er forbi, hvor viden og dannelse har værdi; jeg er jøde, og hvad rager det mig, om jeg kan læse Torah på hebraisk, så længe vi er " the Ms" (Muslims) overlegne".

Det er ikke Akademiet men de kapitalistiske interesser, der har reduceret universitetsgraden til et ligegyldigt statussymbol. Uddannelsessystemet og karrieren er med Chomsky's ord "a system of imposed ignorance", så fri os fra at fremholde politikerne som et argument mod uddannelse blot fordi de repræsenterer det nuværende uddannelsessystems perverterede perfektion.

Jens Thaarup Nyberg, Rasmus Kongshøj, Steffen Gliese, Morten Lind og Kalle Nielsen anbefalede denne kommentar

Claus

Virksomheder skal skabe maksimalt overskud.

Tro mig, hvis en akademiker kan medvirke til det, så bliver vedkommende ansat, fordi det er god forretning.

Kan en akademiker eller andre for den sags skyld ikke medvirke til skabelsen af profit, så blive vedkommende naturligvis ikke ansat ellerbliver fyret, hvis allerede ansat

"Virksomheder skal skabe maksimalt overskud.

Tro mig, hvis en akademiker kan medvirke til det, så bliver vedkommende ansat, fordi det er god forretning."

Per Nielsen:

Tak, det er altid rart med et lille morgenmantra, man ikke behøver nogen uddannelse for at recitere - og jeg tror dig skam, fik du ikke det indtryk?

Nogen proletariater er åbenbart mere lige end andre. Der er en mærkværdig antagelse bag dette her, at det er helt naturligt, at der er et proletariat, mens det er noget værre noget, at der åbenbart kommer et såkaldt akademiker-proletariat. Skimter man en vis klasse-interesse her?

Ikke at akademikere er værre mennesker end andre, forstås.

Per, du skriver:
"Virksomheder skal skabe maksimalt overskud."
- Det er ganske enkelt forkert. Det er virksomhedens beslutningsdygtige, der fastsætter hvilken overskudsgrad virksomheden skal tilstræbe. Hvis en virksomhed tilstræber maksimalt overskud over en given tidsperiode, så er det valg - og absolut ikke noget 'de skal'.

"Tro mig, hvis en akademiker kan medvirke til det, så bliver vedkommende ansat, fordi det er god forretning."
- Igen - det er ganske enkelt forkert. Der er tidligere lavet forsøg med tilskud til ansættelse af akademikere i virksomheder - netop fordi mange virksomheder er usikre på hvad forskellige akademikere kan tilføre virksomheden på kort og lang sigt. Naturligvis spiller almindelig job- og personlig usikkerhed også ind i forhold til at få ansat akademikere - mange mellemledere er jo blevet ansat som mellemledere pr. tradition fremfor pr. kompetence.

Ingen af de ot påstandene

Ups - se bort fra sidste linje i ovenstående:
"Ingen af de ot påstandene"

Niels Engelsted

Det er en rigtig god nyhed.

Ikke fordi det viser, at den kvælende djøf-dyne endelig er fyldt op, og edderdun og gåsefjer ikke kan håbe på mere anvendelse her, selv om det bestemt er en god ting.

Det er en god nyhed, fordi proletarisererede akademikere og intellektuelle netop er, hvad en højt ønsket verdensforandring har stærkt brug for. Hvis det skal blive en forandring til det bedre, kræver det selvfølgelig, at de nye proletarer orienterer sig til venstre og ikke til højre. Men hvis der virkelig er tale om veluddannede og intellektuelle personer, så viser historien, at det heldigvis det mest sandsynlige.

Philip B. Johnsen, Ulf Timmermann, Rasmus Kongshøj, Kalle Nielsen, Steffen Gliese og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Nåhja, Engelsted, sådan kan man jo også se på det.
(intet er så skidt, at det ikke er godt for noget)

Rasmus Kongshøj, Kalle Nielsen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Kalle

Naturligvis er det en ledelsesbeslutning hvad angår indtjening, men vis mig lige den ledelse ikke mindst i børsnoterede firmaer som ikke tilstræber maksimal profit

Hvis et firma ansætter per tradition istedet for per kompetence, så overlever firmaet ikke, såre simpelt

Nåh, nu kan man vel godt undersøge en gruppe uden, at det er automatisk udtryk for, at den favoriseres.

Mon ikke man også kunne se det som det næste skridt mod at vende befolkningen til the New Normal. Vi er jo blevet bildt ind, at vi kan uddanne os ud af krise og arbejdsløshed den illusion skal der prikkes hul i på et tidspunkt, så hvorfor ikke starte nu med den sædvanlige vriden af hænder ledsagende den sædvanlige strategi med at sætte arbejder op mod arbejder til splittelse og afledning? Det går allerede fint her i tråden.

Som Engelsted så optimistisk forudsiger, så bliver fremtidens proletariserede akademiker måske et helt andet dyr end pamperne på universiteterne og Christiansborg. Proletarakademikeren vil blive jaget lige så meget, hvis ikke mere end den uuddannede, for en sådan skabning er potentielt farligere.

Så kammerater, foren eder med jeres nye kampfæller!

Philip B. Johnsen, Rasmus Kongshøj, Steffen Gliese, Flemming Scheel Andersen og Morten Lind anbefalede denne kommentar

Jeg er altid lidt bekymret når jeg læser noget der tyder på at DJØF'ere og humanister generaliseres til akademikere. Akademikere indbefatter, så vidt jeg ved, også ingeniører og naturvidenskabsfolk. Det minder lidt om generalisering af "arbejderne". Således kan man forledes til at tro at vi skal stoppe folk i at blive arbejdere, når vi har høj arbejdsløshed, selvom der er skrigende efterspørgsel på tømrere og 100% arbejdsløshed blandt telefonsanitører.

Vi skal nok ikke dæmme op for uddannelse af ingeniører, bare fordi Christiansborg er blevet overrendt af DJØF'ere.

Katrine Visby, Flemming Scheel Andersen og Claus Jensen anbefalede denne kommentar

Jeg bliver på den anden side altid bekymret, når der gives udtryk for at det kun er ingeniører og lignende, der kan producere noget af værdi.

The poverty of spirit!

Claus Jensen, Rasmus Kongshøj, Morten Lind og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Vi savner egentlig en elektroingeniørmæssig vinkel på, hvorfor det som regel går helt galt, hvor djøf’erne etablerer et neoliberalt NPM-regimente – senest i SKAT – så her afsløres det banale faktum, at de såmænd bare bevidstløse adlyder den gammelkendte Ohms lov for elektriske kredsløb – Volt = Ohm x Amp …

VOLT – står for Folketingets pres og politikernes ønsketænkning om mere produktion med færre medarbejdere …

OHM – står for VOK-regimets drastiske centralisering og nedskæringer i skatteadministrationen fra 2005 - herunder udflytningen til den daværende skattemedisters valgkreds i Ringkøbing – han blev da også genvalgt …

AMP – er det faktiske resultat af disse anstrengelser: groft misvisende ejendomsvurderinger, politiserende chefer, grov pression imod udlandsdanskere, ulovlig håndtering af klagesager osv. osv. ...

Frit efter Ingeniøren.

Torben Nielsen, Rasmus Kongshøj, Kalle Nielsen, Grethe Preisler og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Der satte du vist fingeren på 'des Pudels Kern', Jan Weiss. Mere indviklet er det sikkert ikke:

'I dag jeg brygger, i morgen jeg bager, i overmorgen dronningens barn jeg tager, hvor herligt at ingen har anelse haft, om at mit navn det er Rumleskaft'

Det repræsentative demokrati er dog en herlig styreform. Navnlig for folk, der er så godt skåret for tungebåndet, at de kan bilde vælgerne ind, at der kan spindes guld af hø.

Philip B. Johnsen, Torben Nielsen, Rasmus Kongshøj, Morten Lind og Jan Weis anbefalede denne kommentar

Per: Børsnoterede aktieselskaber ... det er noget F..... har skabt. Det spreder ejerskabet i en grad og på en måde, så valget næsten altid bliver mest mulig profit.
Det bliver så godt nok til 'at skabe størst mulig værdi for aktionærerne', men det er jo det samme.

Der er brug for langt flere værdibaserede og selvejende kooperativer (gerne med ligeløn) eller lignende - måske den store europæiske arbejdsløshed kan åbne op for nye konkurrencedygtige virksomheder med lige gennemsnitsløn og hvor evt. overskud geninvesteres i virksomheden eller via fonde uddeles til fornuftige ting. Skal vi have et mere lige samfund, så er vi nødt til at arbejde med virksomhedsformer med en rimelig og lige gennemsnitsløn ... og uden aktionærer eller andre profitkrævere.

Niels-Holger Nielsen, Claus Jensen, Torben Nielsen, Rasmus Kongshøj, Lise Lotte Rahbek og Morten Lind anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Kalle Nielsen

Inspirerende. Hvis du har mere af den slags tænkning og konkrete forslag liggende i skufferne. så skriv endelig løs. :)

Rasmus Kongshøj

Medier, eksperter og politikere har i årtier tudet os ørerne fulde om at uddannelse, jo mere jo bedre, var vejen til lykke og rigdom. Helt galt på den har de ikke været, for de store indtægter findes jo hos de akademikere, der sidder som administratorer af det kapitalistiske system. Samtidig har politikerne bevidst nedsablet erhvervsuddannelserne, brugt de tekniske skoler som socialpolitisk skraldespand for unge uden uddannelse, og lukket ikke-akademikere ude af det politiske system.

Der er brug for at de faglige uddannelser opprioriteres i anseelse, og at løngabet mellem uproduktive administratorer, spekulanter og ledere og så almindelige arbejdere udlignes. Både fordi der er brug for at flere unge mennesker vælger en erhvervsfaglig udannelse, men også for at dæmme op for den samfundsskadelige udvikling, hvor man efterhånden kun er noget værd, og kun har lov til at blande sig i samfundets fælles anliggender, hvis man har læst noget med business på CBS. Vi skal have udviklet en ny respekt for faglighed og håndværk.

Dette skal i øvrigt ske, uden der udvikler sig en hetz mod akademikere. Akademikerne leverer bestemt også nyttigt arbejde for samfundet, og det er langt fra alle akademikere, der har sat sig som et snyltende fedtlag oven på samfundet. Det er for det meste kun DJØF'ferne, der ødelægger vores samfund. Selvsamme DJØF'fere har i øvrigt også i årevis ødelagt det for deres akademiske brødre på universiteterne, med begrænsning af forskningsfriheden, new public management og eksponentielt stigende bureaukrati. Samtidig har DJØF'ferne både inden og uden for den akademiske verden ført åben krig mod de humanistiske fag, der i dag kun er en skygge af sig selv.

Om det så er værre for en akademiker at være arbejdsløs end for andre, det er svært at sige. På den ene side hersker der en syg kultur i den offentlige forvaltning, hvor man som borger får en langt mere anstændig behandling, hvis det vurderes at man kan finde ud af at skrive en klage. Det taler naturligvis til akademikerens fordel. På den anden side, så er hele arbejdsløshedsindustrien et system bygget af arbejdsmænd, for arbejdsmænd. Er man blot en lille smule længere oppe i uddannelses-hierarkiet end en erhvervsuddannelse, er der intet jobcentrene kan gøre for én. Samtidig mener mange arbejdsgivere at akademikere er for fine til at arbejde hos dem, og mange bliver derfor valgt fra, alene fordi de er akademikere.

Og så vil jeg gerne opponere mod den sjuskede omgang med begreberne, som overskriften giver udtryk for. Der findes ikke flere proletariater, kun ét, og det er hverken nyt eller gammelt, men en grundlæggende forudsætning for den kapitalistiske produktionsform. Proletariatet er det store flertal af mennesker, der er nødt til at sælge deres arbejdskraft for at overleve.

Philip B. Johnsen, Per Torbensen, Torben Nielsen, Steffen Gliese, Katrine Visby, Lise Lotte Rahbek, Flemming Scheel Andersen, Ulf Timmermann, Jan Nygaard og Claus Jensen anbefalede denne kommentar

Lise Lotte
Tak - det er jeg glad for synes :)

Jeg er i hvert fald på jagt efter de bedste konkurrencedygtige solidariske virksomhedsformer. Koorperativer har lighedsskabende potentiale, hvilket også påpeges af FN:
""Cooperatives are a reminder to the international community that it is possible to pursue both economic viability and social responsibility." United Nations Secretary-General Ban Ki-moon "
Kilde: http://social.un.org/coopsyear/

Kooperativer har potentiale - men skaber ikke nødvendigvis mere lighed. Overskuddet kan gå tilbage til medlemmerne og lønuligheden kan være lige så stor som i andre virksomheder.
Kooperationen - den kooperative Arbejdsgiver- og Interesseorganisation i Danmark ( http://www.kooperationen.dk/ ) har tilsyneladende over 200 medlemsorganisationer og en gennemgang burde give inspiration. En udviklingsbarriere er, at Kooperationen også forhandler overenskomster - så samfundets lønulighed fastholdes måske via Kooperationen.

( http://learningcentre.coop/content/what-co-operative#salary ) giver den umiddelbart fornuftige forklaring, at kooperativer kan være nødt til fastholde tidens lønulighed for at konkurrere / tiltrække arbejdskraft.
"Generally, however, a co-operative must adapt its salary policies (particularly its salary scale) to the practices in effect in the sector in which it is operating. Otherwise, it runs the danger of having production costs that are too high to be competitive in the marketplace. If salaries are too low, on the other hand, the co-operative may face difficulty hiring or retaining experienced workers." Kilde: http://learningcentre.coop/content/what-co-operative#salary

Det lyder umiddelbart korrekt, men det er kun korrekt i nogle miljøer. Fx arbejder Enhedslistens folketingsmedlemmer for en lige gennemsnitsløn, der er betydeligt lavere end markedsniveauet ( http://www.enhedslisten.dk/vedtaegter (§ 12)).

Det er klart at for arbejdsløse akademikere, der vil det kunne betale sig at arbejde til lige gennemsnitsløn fremfor at gå arbejdsløs - det kunne være sjovt hvis de udfordrede de i mine øje forældede men stadig dominerende løndelte organisationer.
Men som sagt - jeg jagter gode / bedste eksempler på konkurrencedygtige organisationsformer der reducerer uligheden.

Sider