Nyhed
Læsetid: 1 min.

Eksperter advarer om nyt proletariat af akademikere

Der uddannes langt flere akademikere, end arbejdsmarkedet kan optage, og det koster både de ledige og samfundet dyrt. En universitetsuddannelse er ikke nogen sikkerhed for noget som helst, siger en ekspert
Indland
31. august 2013

Det vil koste statskassen 8,5 mia. kroner over de næste ti år, at så mange dimittender uddannes direkte til ledighedskøen.

Det viser en opgørelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, som har regnet på det samlede velstandstab som følge af den høje dimittendledighed. Ledigheden for nyuddannede magistre er lige nu 26 procent, og blandt de samfundsvidenskabeligt uddannede står 24 procent af de færdiguddannede uden arbejde ét år efter endt uddannelse.

»Hvis alle disse nyuddannede skal have job, skal der skabes 6.000 job mere i det private hvert år. Det er vi ikke i nærheden af at gøre lige nu,« siger vicedirektør Bjarne Lundager Jensen i tænketanken for uddannelse og forskning, DEA.

Det er regeringens mål, at en fjerdedel af en ungdomsårgang i 2020 skal have en lang videregående uddannelse.

Men ifølge Niels Rosendal Jensen, lektor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik på Aarhus Universitet, vil fremtidens arbejdsmarked næppe kunne optage så mange kandidater. »Hvis vi kigger på det udelukkende ud fra en arbejdsmarkedsvinkel; altså om der er plads til og brug for så mange universitetsuddannede, så er svaret formentlig nej.«

Bjarne Lundager Jensen frygter, at Danmark i fremtiden vil stå med et »akademikerproletariat«.

»Der vil være mange, for hvem en universitetsuddannelse ikke nødvendigvis er nogen sikkerhed for noget som helst,« siger han.

Undersøgelsen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser således også, at de kandidater, der ikke umiddelbart finder job efter endt uddannelse, kan se frem til et lønefterslæb på op til 17 procent efter 10 år.

Morten Østergaard (R), minister for forskning, innovation og videregående uddannelser, anerkender, at den nuværende dimittendledighed er et problem, men han ser noget lysere på fremtiden.

»Jeg noterer mig, at Arbejderbevægelsens Erhvervsråd også har lavet en fremskrivning, der viser, at vi i fremtiden mangler 100.000 akademikere. I løbet af krisen er det hovedsageligt fag- og ufaglærte job, der er forsvundet. Til gengæld har vi skabt flere job til de højtuddannede. Det siger noget om, hvad der efterspørges på fremtidens arbejdsmarked« siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Kalle

Dine tanker er da meget nuttede, men beklager at måtte meddele dig, at de nok har temlig lange udsigter

Jeg hørte en radioudsendelse med Henrik Dahl, der er bekymret for det dalende niveau på universiteterne.
Han har været censor til flere eksaminer på universiteterne, og han har kunnet se dalende kundskaber og selvstændighed gennem årene.

Politikerne vil have så mange som muligt i videregående uddannelser. Men hvad nytter det når det betyder at det trækker hele niveauet ned, og alle bliver middelmådigt gode?

Der er brug for specialister indenfor forskellige områder. Ikke en jævn grå midddelmådighed, der nogenlunde kan det samme

Jeg kender en udlæning, der bor her i DK, der kan et håndværk indenfor bla.smykkekunst, som meget få her i Danmark kan. Flere arbejdspladser vil have fat i ham, og på et tidspunkt havde han to jobs. Han har nærmest selv kunne bestemme sin løn i det nuværende job.

Jeg synes det siger noget om at vores samfund er blevet for ensrettet. Man har været så forhippet på at alle skal under uddannelse, at man har glemt at fordybe sig i det man er dygtig til, uden at det behøver at være den slagne uddannelsesvej.

John Vedsegaard

Jeg syntes mest denne artikel fortæller os noget om behovet for jobs til dem med lave eller engen uddannelse..

Jens Thaarup Nyberg

Marianne Mandoe
31. august, 2013 - 19:24 #
"Der er intet galt med akademikere. ...
Problemet er bare at vi også har brug for en meget stor del af "de andre". Altså ikke akademikere. ... "

Hva´be´har !!!

Marianne Mandoe

@ Jens Thaarup Nyberg.

Jeg ved ikke med dig, men selv jeg, som kun er halvbagt akademiker i bedste fald, vil være meget valen ved at røre det elektriske system i mit hjem.

Det har jeg brug for en veluddannet, og velbetalt, ikke-akademiker til.

Vi ser jo i dag forslaget om lønnedgang for slagteriarbejdere, hvor pengene skal placeres i en investeringsfond. Fint nok - hvis det vel at mærke betyder medejerskab i virksomheden.

Philip B. Johnsen

@Niels Engelsted
01. september, 2013 - 10:57 #

"Det er en god nyhed, fordi proletarisererede akademikere og intellektuelle netop er, hvad en højt ønsket verdensforandring har stærkt brug for. Hvis det skal blive en forandring til det bedre, kræver det selvfølgelig, at de nye proletarer orienterer sig til venstre og ikke til højre. Men hvis der virkelig er tale om veluddannede og intellektuelle personer, så viser historien, at det heldigvis det mest sandsynlige."

Sandt, er jeg overbevist om, men det er bedrøvelig vis, en såkaldt venstreorienteret regering, der ønsker focus på erhvervs orienteret videregående udannelse, som et defineret mål, hvilet næppe skaber nytænkning i form af en bedre verden, men stræben efter profit som en Gud.

Dertil kommer vi i stigende grad, vil blive udfordret af en "du skal blive en vinder" traditions orienteret veluddannet, lavløn asiat, der lære dansk på rekordtid, så får vi det antal intellektuelle, der skal til den højt ønsket verdensforandring, der er stærkt brug for?

Per - jeg er sådan set enig i det du skriver:

"Kalle. Dine tanker er da meget nuttede, men beklager at måtte meddele dig, at de nok har temlig lange udsigter"

'Nuttede' undlader jeg lige at kommentere :)
At tankerne om kooperativer med lige gennemsnitsløn nok har temmelig lange udsigter, hvis der hermed menes, at den slags virksomhedsformer skal være dominerende eller blot væsentlige - det er jeg sådan set enig med dig i.

Omvendt, så virker fx oplysning kombineret med mærkning (fx økomærket, svanemærket etc.) og det betyder, at nogle virksomheder / varegrupper har en større afsætning, end hvis de blot lå umærkede i mængden til højere pris end resten. Det er lidt det samme med 'Fairtrade' mærkede varer og med uforrentede mikrolån via fx kiva.org - en gruppe af mennesker lægger deres penge der, fordi de er oplyste, kan lide det samfundssyn der ligger bag, og fordi de får nogle mærker / brands at orientere sig efter der letter det daglige valg.

Jeg mener, at det er realistisk at kooperativer med lige gennemsnitsløn og meningsfuld overskudsdisponering både vil være konkurrencedygtige (især hvad videntunge organisationer angår) og vil kunne fortælle en for mange tiltalende samfundsvision, som så blot skal gøres mulig nemt at vælge i dagligdagen via mærkning / brands.

'Vores ejer/direktør får ikke fire milioner om året. Vi har i stedet ansat et mere kompetent og effektivt lederteam på tre personer, og ansat fem ekstra medarbejdere, samt ansat en lærling. Det koster også lige fire milioner - vi er nemlig selvejende og tjener alle en lige og god gennemnitsløn."

Og ja, det er sgu både nuttet og har temmelig lange udsigter - men det er svært at argumentere for, at det ikke kan konkurrere eller brandes...

Det koster os 55 mia. kr. om året at understøtte et skrantende erhvervsliv. Synd, at staklerne ikke selv kan betale deres både, biler og ferierejser. Synd, synd, synd.
De må da alle frygte at LA kræver al statslig indblanding i erhvervenes økonomi standset!

Sider