Læsetid: 3 min.

Eksperter: Regeringens grønne pulje er småpenge

Regeringens nye pulje på 800 millioner kroner til natur, miljø og klima er et meget lille beløb, mener flere eksperter
28. august 2013

Absolut småpenge.« Sådan beskriver professor ved Institut for Miljøvidenskab på Aarhus Universitet Mikael Skou Andersen den pulje på 800 mio. kroner til miljø-, klima- og naturindsats, som regeringen har afsat i sit udspil til finansloven.

Pengene skal spredes ud over fire år og fordeles på både Miljø-, Fødevare- og Klima- og Energiministeriet, så der bliver ikke mange penge til de enkelte områder, vurderer eksperter.

»200 mio. kroner om året fordelt over tre ministerier, der alle har store opgaver, lyder af meget lidt. Det håber vi meget bliver gjort større i finanslovsforhandlingerne,« siger Christian Ege, der er sekretariatsleder i Det Økologiske Råd.

Han peger på, at regeringen allerede har søsat mange, store miljø- og klimainitiativer, der skal finansieres: klimaplanen, ressourcestrategien og implementering af Natur- og Landbrugskommisionens anbefalinger.

Alene etableringen af den naturfond, der skal opkøbe og omlægge landbrugsjord – en af Natur- og Landbrugskommisionens hovedanbefalingerne – koster 300 mio. kroner om året, påpeger han.

»Bare fonden kunne sluge hele beløbet. Og de andre områder – klimaplanen og ressourcestrategien – er lige så store,« siger Christian Ege.

Også Danmarks Naturfredningsforening er kritisk overfor den nye pulje.

»Man bliver lidt skeptisk, når de slår tre ministeriers finansiering sammen til ét beløb. Hvis det skal bruges til Natur- og Landbrugskommisionens anbefalinger, så batter pengene i hvert fald ikke meget,« siger formand Ella Maria Bisschop-Larsen.

Et smøremiddel

Sektionsleder ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet Jørgen E. Olesen kalder regeringen »fedtede,« men ser også muligheder i de nye midler.

»I sig selv løser de 800 mio. kroner ikke problemet, men det kunne de måske, hvis de bliver brugt til at sætte noget andet i gang,« siger Jørgen E. Olesen.

Han peger bl.a. på, at adgang til EU-kasser og private fondsmidler ofte kun er mulig, hvis der også er afsat statslige midler.

Ifølge direktør i Dansk Energi Lars Aagaard er det afsatte beløb så lille, at »hvert indsatsområde kan blive så slattent, at det næsten er ligegyldigt«. Derfor er det nødvendigt, at politikerne prioritere pengene, mener han.

»Her mener vi helt klart, at klimapolitikken er dér, hvor man skal koncentrere indsatsen. Succes skal måles i faldet i ton CO2,« siger Lars Aagaard.

Peder Andersen, professor ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet, vil ikke vurdere puljens størrelse, »det er relativt,« mener han. Han advarer imod at bruge pengene til dyre kompensationsordninger for eksempel i landbruget. I stedet bør puljen bruges til at skabe økonomiske incitamenter, der fungerer som »smøremiddel og til at presse virksomheder, forbrugere og producenter i den retning, man vil,« mener Peder Andersen.

Ikke de eneste grønne penge

Den nye puljes størrelse giver »god mening,« mener Socialdemokraternes klima- og energiordfører, Pernille Rosenkrantz-Theil.

»Man skal huske, at den første meget store bid af klimaplanens redskabskatalog, som skal implementeres, har samfundsøkonomisk gevinst. Vi tjener penge på det. Derfor skal man passe meget på med at sætte lighedstegn imellem, hvor mange penge der er, og hvor meget grønt vi kan lave,« siger Rosenkrantz-Theil. Hun nævner energiaftalen fra marts sidste år, som et eksempel på regeringens store klimaambitioner og siger, at hun »jubler,« over de nye penge.

Også klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) glæder sig, men vil ikke udtale sig konkret om, hvad de 800 mio. kroner skal bruges til, eller hvordan de skal fordeles imellem de tre ministerier.

»Jeg tror, vi kan komme ret langt for de penge. Og så er det jo ikke de eneste penge, vi bruger på grønne initiativer,« understreger Martin Lidegaard og fremhæver regeringens energiaftale og aftalen om togfonden, hvor 27,5 mia. fra beskatning af nordsøolie skal bruges til at elektrificerejernbanenettet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brian Rosberg

Vi har det grønneste flertal nogensinde. Hvis SSFR havde markeret sig kraftigt bare på dette omåde, samtidig med de udførte deres borgerlige politik, så ville de nok have ligget en anelse bedre i meningsmålingerne. Men også her valgte SSFR at føre borgerlig politik. Hvor er den hammer og gulerod, der f.eks. sætter en stopper for landbrugets helt uhørte miljøsvineri på så at sige alle områder?

Jeg så en anden læser tidligere her på Information spørge hvorfor, vi ikke straffer VKO for deres fortidige syndere ved at i det mindste at blive ved SSFR, hvis 'syndere' er langt mindre.
Min grund er, at jeg ikke stemmer de samme banditter ind igen, før der er effektivt ryddet op i toppen af løftebrydere og hæmmede ideologer. Så hellere 4 år mere med VKO, for der nytter det alligevel ikke noget, der bliver ryddet ud. Jeg ved ganske enkelt ikke hvad, der skal til for at ændre min holdning fra at være sofavælger ved næste valg.

Børge Rahbech Jensen

Lidt fra EU fundet via http://ec.europa.eu/commission_2010-2014/hedegaard/headlines/news/index_... :

I februar tilsluttede EUs regeringschefer sig Europa-Kommissionens forslag om, at mindst 20% af hele EUs budget i 2014-2020 skal bruges på klimaområdet.
I maj meddelte EUs klimakommissær, at EU i 2010-2012 tilvejebragte 7,3 mia. Euro til udviklingslandenes klimafinanciering.
I juni blev indgået en aftale i EU, som bl.a. indeholdt et mål om, at CO2-udledningen for biler skal reduceres med 40% fra 130 g/km i 2015 til 95 g/km i 2020..

(Noget af) EUs energipolitik kan findes via http://ec.europa.eu/energy/index_en.htm#t_0_0 . Jeg kan ikke overskue det lige nu.