Nyhed
Læsetid: 4 min.

Enhedslisten ønsker statslig kontrol med fiskekvoter

Handlen med fiskekvoter møder kritik fra Greenpeace og Enhedslisten. Fødevareministeren har imidlertid ingen planer om at ændre kvotesystemet
Indland
21. august 2013

I fiskerikredse er det kendt som ’et tilbud, du ikke kan sige nej til’. Store rederier opkøber pensionsdygtige fiskeres udtjente fiskekuttere til en sum, der ligger væsentligt over den normale markedspris. Efterfølgende kommer kutteren formentlig aldrig ud at sejle igen. Til gengæld kan rederiet overføre de medfølgende fiskekvoter til et af sine egne skibe og dermed fange flere fisk.

Det er en praksis, som betyder mindre fiskeri i de små lokalsamfund og mere fiskeri med bundtrawl og de såkaldte flyshooters, som bruger tykke kabler til at feje fiskene op fra havbunden. Som Information i går kunne beskrive, har fiskeriaftalen ’Ny regulering’ fra 2005 gjort det muligt at handle med fiskekvoter som værdipapirer i modsætning til tidligere, hvor kvoterne blev fordelt af staten. På den måde kan fiskerivirksomheder opkøbe kvoter og stille dem som sikkerhed for banklån, hvilket har fået kvotepriserne til at stryge i vejret.

I Greenpeace er hav- og fiskerimedarbejder Sune Scheller kritisk over for udviklingen:

»Kvoterne er blevet koncentreret til færre fartøjer. Og det har selvfølgelig været hensigten fra den tidligere regerings side. Problemet er, at kvoterne er koncentreret på de store fartøjer, som har bundslæbende redskaber, og det er et fiskeri, som vi på ingen måde synes om,« siger Sune Scheller og fortsætter:

»Det ødelægger havbunden, som er grundlaget for mange af de fisk, vi skal leve af i fremtiden. Så det er et problem, at koncentrationen er sket på trawlerne på bekostning af de fartøjer, som fisker med mere naturskånsomme redskaber som garn eller krog.«

Kvoter til kystfiskeriet

De moderne fiskeskibes gennemtrawling af havbunden fælder også rev og kalkklipper, som er hjemsted for muslinger og mange fiskearter. Det er blandt andet tilfældet i Kattegat, hvor ødelæggelserne ser ud til at have gjort økosystemet mere sårbart over for forurening.

Enhedslistens fiskeriordfører Per Clausen er bekymret over de miljømæssige konsekvenser, som er fulgt i kølvandet på fiskeriaftalen fra 2005. Ifølge ham vil den bedste løsning være at vende tilbage til en ordning, hvor staten fordeler fiskekvoterne. På den måde vil man kunne tage nogle af kvoterne tilbage fra de større rederier og øremærke dem til kystfiskeri med garn eller krog.

»Det er formentlig den eneste måde, hvorpå man på den lange bane kan sikre, at der er et kystnært fiskeri af en vis størrelse i Danmark, og bevare de arbejdspladser, der er i lokalsamfundet,« mener ordføreren.

Formelt set kan lovgivningen rulles tilbage med otte års varsel. I Island har man tidligere forsøgt en sådan manøvre, hvor fiskekvoterne skulle føres tilbage til staten i rater af fem procent om året over 20 år. Men det udløste så voldsomme protester fra banksektoren, som havde udstedt lån til rederierne med kvoterne som sikkerhed, at projektet blev skrinlagt.

Per Clausen mener heller ikke, at der realistisk set vil være politisk opbakning i Danmark til at gennemføre en tilbagerulning.

»Den store del af dansk fiskeri ejes i dag af nogle ganske få selskaber, som har de her kvoter, og selvfølgelig vil de betragte det som helt urimeligt, hvis kvoterne skal tages fra dem. Jeg tror, det er nemmere for politikerne bare at lade stå til og så lade den her skæve udvikling fortsætte,« siger Per Clausen.

Ingen udsigt til ændringer

Venstre savner også handling fra regeringen, om end af en anden karakter end Enhedslisten. I forbindelse med fiskeriaftalen ’Ny regulering’ fra 2005 var der bred enighed i Folketinget om at nedlægge den såkaldte Fiskeribank, som udstedte statslån til fiskere. Også Socialdemokraterne stemte for at lade fiskerne låne af bankerne frem for af staten.

Fiskeriordfører Thomas Danielsen (V) ser gerne, at regeringen nu kommer med et udspil, som gør det lettere for fiskere at låne penge.

»Finanskrisen ramte, kort tid efter at vi havde kapitaliseret kvoterne. Det var ikke noget, der gjorde det lettere for dansk fiskeri, men ikke desto mindre står vi med en udfordring, og det er at finde en måde, hvorpå fiskerne kan få lettere adgang til at optage lån,« mener Thomas Danielsen.

Det var i går ikke muligt at få en mundtlig kommentar fra fødevareminister Karen Hækkerup (S), men hun skriver via sin pressesekretær, at hun ikke har planer om at ændre grundlæggende ved det nuværende kvotesystem.

»Vi har lagt et loft over, hvor store kvoter man kan have, og de regler blev oven i købet strammet sidste år, så jeg kan ikke forstå, hvis nogle er bange for, at vi er ved at skabe et monopol. De nye regler skal netop sikre, at de danske fiskekvoter ikke bliver samlet hos få pengestærke fiskere,« skriver hun.

Til gengæld skal en ny kystfiskerordning snart forhandles på plads. Ifølge Karen Hækkerup skal den give »gode vilkår for et kystnært og bæredygtigt fiskeri for de mindre fartøjer i de danske kystområder.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Holger Madsen

Læs også gårsdagens beretning om, at bæredygtig fiskeri presses af pengestærke rederier.
http://www.information.dk/469508

Flemming Scheel Andersen og John Hansen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Den nye fiskeriminister skriver:
- »Vi har lagt et loft over, hvor store kvoter man kan have, og de regler blev oven i købet strammet sidste år, så jeg kan ikke forstå, hvis nogle er bange for, at vi er ved at skabe et monopol. De nye regler skal netop sikre, at de danske fiskekvoter ikke bliver samlet hos få pengestærke fiskere,«

Enten er der noget journalisten, de bæredygtige kystfiskerne fra i går og Enhedslisten ikke har forestået, eller også er der noget, ministeren ikke har forstået. Måske Sebastian Abrahamsen ville se nærmere på "loftet", og den stramning, der skulle være sket sidste år. Og hvis det er sket en stramning, hvorfor skulle man så ikke kunne tage fiskekvoter gradvist tilbage, f. eks. i form af at kvoterne eksisterer som hidtil, men kun dækker 95 % af den samlede mængde fisk, der må fanges ét år, 90 % det næste osv.

Til sidst siger ministeren, at en ny kystfiskeriaftale snart skal forhandles på plads, en aftale, der skal give »gode vilkår for et kystnært og bæredygtigt fiskeri for de mindre fartøjer i de danske kystområder.«

Men hvordan skal der blive plads til det, når der ikke er kvoter tilbage til nye kystfiskerbåde, og nye fiskere ikke kan byde lige så meget for en eksisterende båd, der tages ud, som de store rederier kan?