Læsetid: 5 min.

Erhvervsskoler ønsker sig basisår og ’funny money’

Direktøren for Danske Erhvervsskoler venter i spænding på regeringens udspil til en reform. I mellemtiden er han kommet med sit eget
Et basisår på erhvervsskolerne vil ikke bare kunne lede eleverne på rette vej, det vil også gøre erhvervsuddannelserne til reelle ungdomsuddannelser igen, mener Lars Kunov, direktør for Danske Erhvervsskoler.

Et basisår på erhvervsskolerne vil ikke bare kunne lede eleverne på rette vej, det vil også gøre erhvervsuddannelserne til reelle ungdomsuddannelser igen, mener Lars Kunov, direktør for Danske Erhvervsskoler.

27. august 2013

Danske Erhvervsskoler er kommet regeringen i forkøbet med et udspil til en reform af erhvervsuddannelserne. Udspillet lægger op til en markant omstrukturering af uddannelsernes opbygning, og dermed har direktøren for Danske Erhvervsskoler, Lars Kunov, afleveret sin ønskeliste til efterårets reform, som regeringen skal forhandle på plads med Folketingets øvrige partier.

Et af udspillets væsentligste forslag er indførslen af et fælles basisår i begyndelsen af erhvervsuddannelserne, hvor alle elever bliver introduceret til forskellige uddannelsesretninger. På den måde kan de unge udskyde det endelige valg af uddannelse, forklarer Lars Kunov. »Vi vil give dem en mulighed for at finde ud af, hvad der findes af forskellige uddannelsesmuligheder. Prøve at lade dem finde ud af, om det, de troede var drømmen, nu også er drømmen. Det vil vi prøve at afklare, og samtidig vil vi prøve at bevæge den unge hen til et sted, hvor den unge har mulighed for en faglig succes og selv synes, det kunne være spændende. Og så har vi et problem med, at der er områder, hvor der efterhånden er ved at være mangel på lærlinge, hvor der er overskydende praktikpladser, og så har vi områder, hvor der mangler praktikpladser. Hvis vi i løbet af det år kunne prøve at påvirke de unge til at kigge mod nogle af de steder, hvor der rent faktisk er en chance for at få en praktikplads, vil vi nå rigtig langt.« Basisåret vil ifølge Lars Kunov også kunne være med til at genetablere erhvervsuddannelserne som reelle ungdomsuddannelser. I dag er gennemsnitsalderen for nye elever på erhvervsskolerne lige knap 22 år, selv om uddannelserne er indrettet til at tage imod unge direkte efter folkeskolen. Og cirka hver tiende student vælger efter gymnasiet at begynde på en erhvervsuddannelse.

»Jeg tror faktisk, der går rigtig mange unge mennesker, som trænger til, at der skal ske noget andet efter folkeskolen, og som ikke nødvendigvis synes, at gymnasiet og udsigten til fortsat at sidde på en skolebænk er specielt interessant. Vores basisår skal ikke være en forlængelse af niende eller tiende klasse. Man skal lave nogle ting og skabe nogle ting, men i nogle rammer som gør, at man kommer rundt i de forskellige fagligheder, også de alment dannende fagligheder.«

Gode ideer er ikke nok

Størstedelen af de alment dannende elementer er forsvundet fra erhvervsuddannelserne af to omgange: Først med den såkaldte Reform 2000, hvormed daværende undervisningsminister Margrethe Vestager (R) erklærede produktionssamfundet for dødt, og senere med en reform fra 2005, som Lars Kunov selv var med til at udforme. Ifølge ham herskede der gennem 00’erne en tro på, at vi i Danmark kunne nøjes med at få gode ideer og skabe kreativt design, mens produktionen kunne henlægges til udlandet.

De få faglærte, man fik brug for, skulle til gengæld uddannes målrettet mod et bestemt erhverv uden nogen form for almen dannelse.

»Så vi troede, da globaliseringen ramte os, at vi skulle leve af at være de kloge, hvilket nok må siges at være noget arrogant. Men det troede vi, og det, tror jeg sådan set, var en generel samfundsopfattelse.«

De faglige færdigheder må vente

I forlængelse af 00’ernes forandringer på erhvervsuddannelserne kom gymnasiereformen, som både gjorde det lettere at søge om optagelse og gennemføre en almen gymnasial uddannelse.

I Lars Kunovs øjne har det medført, at mange af de unge, som ellers ville have taget en erhvervsuddannelse, er søgt mod gymnasiet. Han håber, at de sociale rammer omkring et basisår vil kunne vende den udvikling og samtidig give de unge nogle almene færdigheder inden for eksempelvis innovation og virksomhedsdrift.

Undervisningsminister Christine Antorini (S) har antydet, at hun er positivt stemt over for en form for basisforløb. På betingelse af, at der er et fagligt indhold. Men de mere fagspecifikke færdigheder såsom svejsning, it-programmering eller lignende må vente, til eleven har valgt en studieretning, mener Lars Kunov.

»Der er ingen, der er i tvivl om, at det er vigtigt med dannelse, når man går i gymnasiet. Uha, det er sådan set det væsentlige ved at gå i gymnasiet. Hvis det var fagligheden i gymnasiet, så vil jeg godt sætte spørgsmålstegn ved en række af de fag, der undervises i, for hvad skal man bruge dem til? Men det hører jo med til dannelsen, og det accepterer man lystigt. Men når man snakker om folk, der skal ud i erhvervslivet, så er det forbudt.«

Gymnasiet skal være sværere

Direktøren efterspørger samtidig en bedre indsats for at vejlede de unge i folkeskolen, så flere kan blive ledt mod en erhvervsuddannelse. I dag vælger omkring 20 procent af en ungdomsårgang at søge ind på en erhvervsfaglig uddannelse. Til sammenligning vælger 70 procent gymnasiet. Derfor er det ikke nok at reformere erhvervsuddannelserne, mener Lars Kunov.

»Man bliver nødt til at gøre det sværere at få en studentereksamen igen. Og jeg mener primært, man skal lukke af ved at højne niveauet, fordi det er det, de videregående uddannelser efterspørger. Universiteterne er jo ikke imponeret over niveauet fra gymnasierne. Lige nu konkurrerer vi mod et Asien, som stormer fremad. Og vi dimensionerer vores uddannelsessystem efter, om alle unge mennesker skal have lov at have en hue. Det tror jeg, vi kommer til at fortryde på et tidspunkt.«

Et basisår på erhvervsuddannelserne vil koste et års ekstra taxameterpenge per elev. Men ifølge Lars Kunov kan de penge godt findes i uddannelsessystemet, hvis basisåret for eksempel kan betyde, at flere søger direkte ind på en erhvervsuddannelse i stedet for at gennemføre gymnasiet først.

»Kunne vi få bare nogle procent tilbage dér, så tror også, det er betalt. Jeg tror et eller andet sted, at pengene er i systemet. Vi har også prøvet at påvise, hvor de er, men det er det, som Finansministeriet kalder ’funny money’. Det er ikke krone til krone finansiering, men vi tror faktisk på det. Så det, vi synes, er spændende, er, om politikerne har mod til at give den bankgaranti. Så skal vi sgu nok få det til at virke. Og så skal vi også nok få det til at lykkes inden for de økonomiske rammer, der er.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Gert Kjeldtoft
Gert Kjeldtoft anbefalede denne artikel

Kommentarer