Læsetid: 3 min.

Erhvervsskoler skal spare før reform

Erhvervsskolerne skal næste år spare langt mere end de øvrige ungdomsuddannelser. Det er en klar nedprioritering, mener LO og Dansk Erhverv. Nedskæringerne udhuler millionerne til regeringens kommende reform, og skaber tvivl om fremtiden på erhvervsskolerne
29. august 2013

På papiret ser det lovende ud. Milliarderne ruller ind på de nødlidende erhvervsskoler ifølge den korte udgave af regeringens finanslov. Men halvdelen af pengene fik erhvervsskolerne allerede sidste år, mens den sidste milliard bliver kraftigt udhulet af nedskæringer i erhvervsskolernes penge til drift på 163 mio. kr. Erhvervsuddannelserne skal samtidig spare langt mere end det almene gymnasium, og det vækker harme på erhvervsskolerne, i LO og Dansk Erhverv.

»Det er en nedprioritering. Regeringen får det til at lyde som om, det er vigtigt at opprioritere erhvervsuddannelserne, men de har helt tydeligt glemt at tage Finansministeriet med, og i sidste ende sender det et meget uheldigt signal,« siger uddannelseschef i Dansk Erhverv, Svend Berg.

Også i LO undrer uddannelsessekretær Ejner K. Holst sig over, at regeringen fortsætter nedskæringerne på erhvervsskolerne, når der tilsyneladende er enighed om, at erhvervsskolerne skal opprioriteres.

»Det er uambitiøst, at man fortsætter den skævdeling mellem ungdomsuddannelserne, og det sender et dårligt signal til de unge mennesker, når man økonomisk forfordeler den ene uddannelse fremfor den anden. Der skulle man måske have tænkt sig om en ekstra gang fra regeringens side,« siger Ejner K. Holst.

På erhvervsuddannelserne betyder nedskæringer millionbesparelser her og nu, forklarer formand for erhvervsskolelederne Peter Amstrup.

»Det hænger overhovedet ikke sammen. Det er svært at forstå finanslovens signaler om, at nedskæringerne skal fortsætte, når den store dagorden politisk handler om en ambitiøs erhvervsskolereform,« siger Peter Amstrup.

Spar og få pengene tilbage

Besparelserne på uddannelserne bliver lagt over i en såkaldt omstillingspulje, som ifølge finansloven kan bruges på undervisningsministeriets område, men på erhvervsskolerne efterlader det en tvivl om, hvor meget der reelt vil være til at skabe de nødvendige ændringer på erhvervsskolerne, så flere unge søger ind på uddannelser og færre falder fra.

Ifølge finansloven er der afsat 422 mio. kr. til reformen, men efter besparelserne efterlader det erhvervsskolerne med 250 mio. kr. Peter Amstrup er bekymret for, at det risikerer at blive et nulsumsspil, da en del af pengene for eksempel skal bruges på bedre vejledning i folkeskolen.

»Vi har ikke set reformen endnu, så vi må forholde os til, hvad vi har her og nu, og det ser ikke positivt ud, og gør det næppe mere attraktivt at gå på erhvervsskole,« siger Peter Amstrup.

Også i Dansk Erhverv er Svend Berg pessimistisk på erhvervsskolernes vegne.

»Jeg tror nærmere, at tallet er et nul til erhvervsskolerne, og det er skuffende, når regeringen har intensioner om at satse på en reform af erhvervsskolerne, at de så ikke giver en ordentlig finansiering, så den kan komme i gang,« siger han.

LO’s sekretær for uddannelse Ejner K. Holst mener, det er bliver lidt af en opgave, som regeringen kommer på med sit reformforslag, når der samtidig er varslet nedskæringer.

»Jeg kan godt have min tvivl om, hvor ambitiøs en reform det bliver, når man netop fortsætter besparelserne på erhvervsskolerne. Den faldende søgning og frafaldet på erhvervsskolerne er en kompleks problemstilling, og det kræver en mere ambitiøs finanslov,« siger Ejner K. Holst.

Minister: Penge er ikke alt

Undervisningsminister Christine Antorini beroliger erhvervsskolerne med, at besparelserne på erhvervsskolerne bliver på uddannelsesområdet.

»De beløb, der bliver sparet og lagt i omstillingsreserven, er øremærket til uddannelse og skal udmøntes til efteråret, derfor forventer vi også, at en del af pengene kommer tilbage til erhvervsuddannelserne,« siger Christine Antorini, der dog mener, at besparelserne rammer alle uddannelser lige meget. Ifølge et brev til uddannelserne fra Undervisningsministeriet om konsekvenserne af finansloven, så skal erhvervsuddannelserne dog alt i alt spare 3,9 procent næste år, mens det almene gymnasium kun skal spare 1,2 procent.

Om 250 mio. kr. er nok til at lave en ambitiøs reform, er undervisningsministeren dog ikke i tvivl om.

»Det er ikke nødvendigvis flere penge, der er svaret. Spørgsmålet er, hvordan vi gør kvaliteten af uddannelserne bedre, så de unge ikke vælger dem fra eller dropper ud, og man kan sagtens lave en helt nødvendig og ambitiøs reform, som ikke nødvendigvis handler om flere penge,« siger Christine Antorini.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Gymnasierne skal også spare. Mon der nogensinde er blevet sparet mere end under denne regering, som har så travlt med at snakke uddannelse, uddannelse og uddannelse?

Man jo starte med at indkøbe ordblindeløsninger til ca. kroner 1.500 og ikke 9.000, som man gør i dag bortset fra Esbjerg og på Sydsjælland og i NordJylland.