Læsetid: 3 min.

Erhvervsskoler: Svage unge rammes af kommunal kassetænkning

Kommunerne henviser for mange unge, der ikke er parate, til erhvervsskolerne, fordi de så kan slippe for at betale selv, lyder kritikken fra erhvervsskolerne. KL’s formand afviser, at kommunerne tænker i økonomi, når det drejer sig om svage unge
Kritik: Kommunerne sender for mange svage elever videre til erhvervsskolerne for at slippe for regningen for at sende dem til f.eks. produktions- og daghøjskoler. Arkiv

Tine Sletting

14. august 2013

Når bogligt svage unge afslutter 9.-10. klasse, har kommunerne en økonomisk tilskyndelse til at sende dem direkte videre til erhvervsskolerne. Her er det nemlig staten, der betaler for de unge, i modsætning til, hvad der er tilfældet med alternativer som produktions- og daghøjskoler, der er kommunalt finansieret. Og det er et stort problem, mener Hanne Pontoppidan, der er formand for Uddannelsesforbundet.

»Kommunerne har i dag et incitament til at sende alle unge på erhvervsskole, fordi de ellers selv skal betale for de unges ophold på produktions- og daghøjskoler. Og det er virkelig uheldigt, fordi det giver alt for meget kassetænkning i kommunerne i stedet for at tænke i, om den unge er klar til at gennemføre en erhvervsuddannelse eller har brug for et andet tilbud,« siger Hanne Pontoppidan. Også erhvervsskolelederne mener, at kommunerne indimellem er lige lovlig hurtige til at sende de svageste unge på erhvervsskole, i stedet for at de får et mere afklarende forløb i kommunalt regi.

»Når 99 procent af alle elever fra folkeskolen bliver bedømt egnede til erhvervskolerne, selv om det er vores oplevelse, at de bestemt ikke er klar, så kan man de godt få en mistanke om, at kommunerne prøver at slippe af med de svageste elever, så de ikke skal betale for dem,« siger Peter Amstrup, der er formand for lederne i Danske Erhvervsskoler.

18 procent af eleverne i 9. klasse går enten ikke op til folkeskolens afgangsprøve eller består den ikke. Derfor mener erhvervsskoleledernes formand, at kommunerne har et stort ansvar for enten at forberede de unge bedre i skolen eller i efterfølgende skoletilbud.

»Kommunerne må tage opgaven med at forberede de unge på overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse langt mere alvorligt, for det er problematisk, som det fungerer nu,« siger Peter Amstrup, der har svært ved at se, hvordan erhvervsskolerne ellers skal opretholde det faglige niveau, der er behov for.

Hvem skal betale?

Christian Helms Jørgensen, der forsker i erhvervsuddannelserne på RUC, mener, at hele debatten omkring adgangsbegrænsning til erhvervsuddannelserne rummer en åbenlys konflikt om, hvem der skal betale for denne gruppe ressourcekrævende unge.

»Det er den økonomiske side af problemerne med de unge på erhvervsskolerne, at stat og kommuner skubber problemet rundt mellem sig,« siger Christian Helms Jørgensen og påpeger, at der er store problemer i den overgang, fordi kommunerne ikke nødvendigvis giver erhvervsskolerne oplysninger om f.eks. de mest sårbare unge, der har fået støtte i skolen eller har diagnoser.

»Særligt i de større byer rekrutterer erhvervsskolerne elever fra mange forskellige kommuner, og så kan der gå tre til fire måneder, før erhvervsskolen finder ud af, at her en ung med særlige behov,« siger Christian Helms Jørgensen.

Formand for Kommunernes Landsforening Erik Nielsen afviser erhvervsskolernes kritik af kommunernes indsats. »Det giver ingen mening at skubbe aben rundt. Hvis vi skal løse det her problem, som vi står over for med mangel på faglært arbejdskraft inden for få år, så kræver det, at alle spiller med,« siger Erik Nielsen. Han erkender, at der er behov for at se på overgangen fra skole til erhvervsuddannelse.»I stedet for at bidrage til den negative retorik, så burde vi starte et forpligtende samarbejde med erhvervsuddannelserne via nogle indslusende forløb fra 7. til 9. klasse, så de unge bliver bedre rustet til deres videre uddannelse. Og så er vi nødt til at få talt erhvervsuddannelserne op, for det største problem i dag er, at mange unge har svært ved at se sig vej igennem dem,« siger KL-formanden.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Var det ikke en vigtig opgave for den nye skolereform at starte et forpligtende samarbejde med erhvervsuddannelserne via nogle indslusende forløb fra 7. til 9. klasse, så de unge bliver bedre rustet til deres videre uddannelse?

Er det ikke et vigtigere problem end debatten om der "brune hjørne" og derigennem tørre "aben" af på lærerne og lærerforeningen.