Nyhed
Læsetid: 4 min.

Forskere: Forkert med karakterkrav på erhvervsskoler

Erhvervsskolernes udfordringer bliver ikke løst ved at indføre karakterkrav i optagelsesforløbet. Det mener forskere, som hellere ser en mere målrettet indsats for praktisk undervisning i folkeskolen
Indland
13. august 2013

Elever med mangelfulde boglige færdigheder fra folkeskolen vågner op til dåd i mødet med en mere praktisk tilgang til læring. Derfor bør man ikke fokusere ensidigt på karaktererne fra grundskolen, når adgangskravene til landets erhvervsuddannelser skal drøftes i løbet af efteråret.

Det mener forskningsleder Torben Pilegaard Jensen fra Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Forskning (KORA).

»De oplever pludselig, at de kan noget – en oplevelse de ikke har haft særlig mange af i deres skolegang. De får selvtillid, og de får simpelthen mod på uddannelse og læring i det hele taget,« siger forskningslederen.

Han er medforfatter til en analyse fra 2011, der viser, at en tredjedel af de elever, som ender med at færdiggøre en erhvervsuddannelse, forinden har forladt 9. klasse med læsefærdigheder på laveste eller under laveste niveau i PISA-undersøgelsen.

Ifølge Torben Pilegaard Jensen vil det derfor være forkert at se afgangskaraktererne fra 9. klasse som en selvstændig målestok for, hvorvidt eleverne er egnet til at gå på en erhvervsuddannelse.

»Jeg mener, at man skal have en mere nuanceret tilgang til vurderingen af, om de unge er egnet til en ungdomsuddannelse. Karaktererne kan være ét element sammen med en vurdering af deres motivation og sociale og personlige kompetencer,« siger han.

Et normalt menneske

Lektor ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Aalborg Universitet Peter Koudahl er enig. Han arbejder for tiden på et forskningsprojekt, som viser, at de elever, der klarer sig mindre godt i grundskolens boglige fag, »blomstrer op« og bliver bedre til både matematik og dansk, når de begynder på en erhvervsuddannelse.

Begge forskere mener altså, at en stor del af problemet for erhvervsuddannelserne har rod i folkeskolens manglende fokus på praktisk undervisning.

»Jeg vil endda gå så langt som til at sige, at man i de seneste mange år inden for folkeskolen har opereret med et mere og mere smalt billede af, hvad et normalt menneske er. Man skal kunne stadig færre ting for at klare sig godt i folkeskolen. Men de få ting skal man kunne rigtig godt,« vurderer Peter Koudahl og tilføjer:

»De skoler, hvor man også dyrker andre kompetencer end de rent boglige – det kan være det kropslige, det musiske og det formgivningsmæssige – dér lærer børnene bedre.«

Karakteren kan ikke stå alene

Regeringen har bebudet en reform af erhvervsskolerne, som skal drøftes i løbet af det kommende efterår. Meningen er at genskabe en del af den agtelse, som skolerne har mistet blandt de unge, og senest har statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) åbnet for ideen om at indføre adgangskrav på uddannelserne. Både oppositionen, LO og Dansk Arbejdsgiverforening er allerede enige om at indføre det minimumskrav, at ansøgere skal have bestået dansk og matematik på niende klasses niveau.

Formanden for Lederne af De Danske Erhvervsskoler, Peter Amstrup, synes, at det er »en overvejelse værd.« Ifølge ham bør bestået dansk og matematik på 9. klasses niveau være et helt fundamentalt krav for optagelse på alle ungdomsuddannelser.

»Men jeg kunne da godt ønske mig, at man så lidt bredere på optagelseskravene. Grundlæggende er min holdning, at der bør være optagelseskrav til alle ungdomsuddannelser, som afspejler de krav, der under alle omstændigheder er, når man begynder på uddannelsen,« siger Peter Amstrup.

Efter hans mening viser undersøgelsen fra KORA ikke kun, at eleverne bliver dygtigere til de boglige fag gennem praktisk undervisning. Han frygter, at tallene også er udtryk for, at niveauet i undervisningen på den enkelte skole bliver sænket for at imødekomme elevernes manglende kvalifikationer.

»Min bekymring er, at hvis vi skal klare os i et vækstsamfund med en stigende global konkurrence, så er vi nødt til at være dygtige, fordi vi er så få. Så nytter det jo ikke noget, at vi sænker standarderne på ungdomsuddannelserne bare for at få dem igennem. I virkeligheden burde vi jo stramme de standarder og sikre os, at de lever op til dem,« mener formanden.

Han medgiver dog, at et krav til ansøgernes karakterbog ikke kan stå alene. For eksempel kan man lave en mere udtømmende vurdering af de elever, som ikke i første omgang er egnede, for derefter at styrke deres svage sider med målrettet undervisning.

Uambitiøse krav

Hos Uddannelsesforbundet, som organiserer lærerne på erhvervsuddannelserne, er formand Hanne Pontoppidan imidlertid mindre positivt stemt over for ideen om minimumskarakterer for ansøgerne.

»Det er meget uambitiøst bare at sætte adgangskrav op om, at man skal have 2 i dansk og matematik. Vi er bange for, at det vil sende et signal til de mere velkørende elever om, at hvis du har mere end 2, så skal du vælge noget andet,« fortæller hun.

Hanne Pontoppidan er desuden bange for, at kravet vil gå ud over unge med sociale problemer, idet dårlige præstationer i skolen ofte er tæt forbundet med en opvækst i en udsat familie. Hun tilføjer, at hun gerne ser grunduddannelsen på erhvervsskolerne gjort bredere og mere fleksibel. På den måde vil de unge kunne vælge om, hvis de har valgt forkert uden at droppe ud.

Vi kan ikke bare vente

I forrige måned måtte det såkaldte erhvervsuddannelsesudvalg erkende, at udvalgsarbejdet ikke ville føre til nogen fælles anbefalinger om uddannelsernes fremtid.

Ved forhandlingsbordet sad repræsentanter fra regeringen, arbejdsgivere og fagbevægelse, heriblandt LO-sekretær Ejner K. Holst. Han konstaterer, at erhvervsskolernes positive indflydelse på bogligt svage elevers dansk- og matematikkundskaber udstiller et problem ved folkeskolerne:

»Det beviser jo, at folkeskolen kun benytter sig af en del af de redskaber, der er til indlæring, hvis vi kan lære folk at læse og regne ved at lave praktisk arbejde. Men det er jo ikke det, vi er sat i verden for,« siger han.

Ejner K. Holst erkender, at karakterkravet kan betyde, at en række ansøgere, som godt ville kunne gennemføre en erhvervsuddannelse, bliver sorteret fra. Men han håber på, at det vil sende et stærkt signal til folkeskolerne om at oppe sig.

»Vi kan ikke bare vente. Alternativet er jo, at erhvervsuddannelserne dør af det her.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Hvad med at betale nogle efterlønnere eller seniorjobbere som støttepersonale...

...der er tale om en ungdomsgruppe med meget få tilbud i det moderne konkurrencesamfund, og det er en klar gevinst for samfundet hvis de unge kan fungere i et af de job, hvor der i følge arbejdsgiverne er mangel på arbejdskraft.

Regeringen behøver jo ikke skyde samfundet i foden, i deres iver for at leve op til et liberalistisk image.

Kristian Rikard

Godt sagt Torben Pilegård.
Iøvrigt forekommer det mig højst besynderligt at vi i det hellige år 2013 kan fortsætte en futil diskussion af vidensbegrebet, som opstod i især 90'erne, og lige siden har martret enhver fornuftig diskussion!

Vibeke Rasmussen

I går bragte både DR1 og TV-2 i nyhederne indslag med hhv en ung mand og en ung kvinde – han fremtidig smed, hun fremtidig maler – som begge var yderst tilfredse med det uddannelsesforløb, de var igang med, men samtidig også begge erkendte, at hvis der havde været karakterkrav, var de ikke kommet ind.

Formanden for Erhvervsskolernes Elev-Organisation, Morten Ryom, advarer om at disse unge, som bliver forment adgang til uddannelsen grundet for lavt karaktergennemsnit, i stedet riskikerer at ryge direkte ud i kriminalitet eller på bistandshjælp og siger:

"- Folkeskolen er blevet alt for gymnasierettet. Vi kan noget med vores hænder, men det bliver ikke værdsat i folkeskolen, så vi får en dårlig skoleoplevelse.

- Jeg synes virkelig, det er en skam, at det eneste, der bliver værdsat, er boglige egenskaber. Selvfølgelig skal man kunne læse og regne, men jeg har mødt glimrende håndværkere, som ikke har gået i folkeskole siden 7. klasse.

- Jeg håber, at statsministeren har så meget fremsynethed, at de implementerer et alternativ først. For når man afviser elever, så skal man søreme også være sikker på, at der er et andet sted, de kan komme hen."

Under den sidste regering blev erhvervsskolerne en slags tvungent værested for alle de unge der ikke kunne klare en bare nogenlunde boglig uddannelse og skolerne var ved at bukke under fordi de blev oversvømmet at dårligt motiverede tvangsindskrevne unge som slet ikke havde forudsætninger til at klare uddannelsen. Praktikpladser fandtes der jo heller ikke til dem . Nu svinger det åbenbart den anden vej hvilket er lige så tåbeligt.