Interview
Læsetid: 7 min.

’Forståelsen af økonomien er meget, meget begrænset’

Finanskrisen understreger de fundamentale problemer i kapitalismen, og hvor lidt vi reelt forstår makroøkonomien, mener den ph.d.-studerende økonom Jeppe Druedahl. Men man kan ikke bebrejde økonomer, at de ikke forudså krisen
Den finansielle sektor var ikke alene synderen, der forårsagede den økonomiske krise, siger Jeppe Druedahl.

Tine Sletting

Indland
9. august 2013

Hvad mener den unge generation af økonomer, man kan lære af finanskrisen?

Hvis man lader Jeppe Druedahl, 27-årig ph.d.-studerende i økonomi ved Københavns Universitet, tegne den nye generation af økonomer, er konklusionen, at man ikke kan lære meget, men blot bruge det som en påmindelse om, hvor mangelfuld den økonomiske forståelse er.

»Krisen er endnu en bekræftelse af, at der er konjunktursvingninger i økonomien, og de er vigtige at studere, fordi de kan have meget voldsomme konsekvenser for hele samfundet. Men jeg ser det ikke sådan, at finanskrisen har vist et eller andet helt afgørende nyt, som gør, at vi må se det hele på en ny måde,« siger Jeppe Druedahl.

Han er bekymret for, at man overfokuserer på de finansielle aspekter af krisen i stedet for at anerkende, at nok var krisen igangsætteren til nedturen, men de mekanismer, der holder krisen i gang, er de samme, som vi har set i hver eneste konjunkturnedgang de seneste 200 år.

Information har tidligere spurgt professor emeritus ved Københavns Universitet, Niels Thygesen, og den økonomiske historiker Per H. Hansen om, hvordan deres syn på verden og økonomisk teori er blevet ændret af finanskrisen. De pegede begge på aspekter af den finansielle side af økonomien.

For Jeppe Druedahl illustrerer krisen mest af alt fundamentale problemer i det kapitalistiske system, vi godt kendte i forvejen, forklarer han. Og manglen på gennemgribende forklaringer af, hvad der gik galt under krisen, viser, hvor lidt økonomer endnu forstår af makroøkonomien.

»Den egentlige forståelse af, hvordan økonomien fungerer som et hele, vil jeg mene, stadig er meget, meget begrænset,« siger han.

»Det, som økonomer tit bliver beskyldt for, er, at økonomer ikke forudså krisen. Og det synes jeg er en lidt hård beskyldning. For det er et meget, meget komplekst system, og selv hvis man forstod det, ville det være meget, meget svært at forudse, hvad der sker i det.«

Jeppe Druedahl er to år inde i sit fireårige ph.d.-forløb, hvor han forsøger at forklare nogle af de mekanismer, der er fælles for de økonomiske kriser gennem de seneste 200 år. Han anerkender, at der er særlige ting ved den nuværende krise, men, siger han, »der er også masser af steder, hvor krisen ligner kriser, man kunne se i 1800-tallet. På den måde er der masser af ting, der er til fælles på tværs af alle mulige kriser, som udtrykker sig forskelligt, men måske grundlæggende handler om den samme form for ustabilitet i det kapitalistiske system.«

Han peger f.eks. på manglen på efterspørgsel.

»Det, vi ser i kriser og lavkonjunkturer, er mangel på efterspørgsel. Det handler om at kunne forklare, hvorfor den mangel på efterspørgsel opstår,« siger han.

»En af hoveddrivkræfterne er, at der ikke er nok investeringer i bunden af en lavkonjunktur, og det er svært at få investeringerne i gang igen. Men hvilke ting kan forklare, at der udvikles overkapacitet i økonomien, at virksomhederne føler, at de har for mange maskiner og for store lagre, så de ikke er interesseret i at investere?«

»Jeg tror, at der er et grundlæggende koordineringsproblem i en markedsøkonomi. Hvis alle vidste, at alle andre ville investere, så ville de også gerne investere. Man kan ikke koordinere sine forventninger, og så er der ikke nogen, der tør være den første,« siger Jeppe Druedahl og peger på, at det kan være den ene mekanisme, der aktuelt holder efterspørgslen og dermed opsvinget tilbage.

»Der er mange virksomheder, der på nuværende tidspunkt godt kan opfylde den efterspørgsel, der er på deres produkter med deres nuværende kapitalapparat. Og derfor er de ikke interesserede i nu og her at udvide produktionsapparatet. Tværtimod bruger de deres kræfter på at minimere omkostninger og sætte arbejdstempoet op og øge produktiviteten,« forklarer Jeppe Druedahl.

Konsekvensen af det er positiv på længere sigt, fordi det gør virksomheden mere konkurrencedygtig.

Men på kort sigt svækker det efterspørgslen i økonomien, når virksomhederne så at sige forsøger at spare sig ud af krisen.

Ubalancer i realøkonomien

Det er langt fra lykkedes økonomerne, at enes om en fælles forklaring på, hvad det egentlig var, der gik galt op til og under finanskrisen, mener Jeppe Druedahl.

Den gængse fortælling, siger han, er, at der har været fejl i måden, man regulerer de finansielle markeder på. Det skabte grundlaget for en finansiel krise, der siden har påvirket det, han kalder »den virkelige økonomi.«

Men den forklaring køber Jeppe Druedahl ikke uden videre.

»Det kan i virkeligheden også være nogle problemer i den virkelige økonomi, der har forårsaget problemer i den finansielle sektor,« siger han.

Han forklarer, at den amerikanske nobelprisvinder Joseph Stiglitz mener, at ulighed gjorde, især i USA, at den fattige del af befolkningen blev nødt til at optage en masse lån for overhovedet at få deres privatøkonomi til at hænge sammen.

»På den måde var det et problem i den virkelige økonomi, der skabte den overdrevne låntagning. Havde de ikke optaget de lån, så var der nogle produkter, der ikke kunne være blevet solgt på det tidspunkt,« siger Jeppe Druedahl.

»En anden historie kunne være, at det i virkeligheden var mangel på profitable investeringer i den virkelige del af økonomien, som fik kapital til at søge mod de finansielle markeder. Og på grund af den lave rente søge ud i alle mulige underlige sider af det med derivater, subprime-markedet og så videre.«

Selvom krisen har varet længe, så har opsvinget svært ved at komme i gang. Og, mener Jeppe Druedahl, der er intet, der tyder på, at det er problemer i den finansielle del af økonomien, der holder opsvinget tilbage.

»Hvis man kigger på de renter, som virksomheder og husholdninger låner til, er de ikke specielt høje. De er lavere, end da krisen begyndte i mange tilfælde. På den måde kan den finansielle krise ikke være årsag til, at virksomhederne ikke investerer, og at husholdningerne ikke forbruger.«

»Det tyder i mine øjne på, at der var nogle mere grundlæggende ubalancer i økonomien, der gør, at krisen bliver ved.«

Forskning i periferien

Jeppe Druedahls syn på, hvad krisen betyder for, hvordan man skal se på den økonomiske teori, er todelt. På den ene side mener han ikke, at krisen er et argument for, at man skal droppe den eksisterende teori. Krisen viser blot manglerne i den.

På den anden side anerkender han, at de generelle modeller ikke er særlig gode til at forudsige særlig meget. Og derfor er der grund til at tage store forbehold ved dem.

Og så mener han, at det er nødvendigt, at skelne mellem, hvad der sker i det, han kalder periferien, der beskæftiger sig med specialiserede dele af økonomien, og det der sker i de modeller, der skal forklare de store konjunkturomslag.

»Når man taler om modellerne i den offentlige debat, så taler man typisk om de store makroøkonomiske modeller. Men rigtig meget af den økonomiske forskning bliver slet ikke bedrevet i de modeller, men i alle mulige perifere emner, hvor man kigger på et spørgsmål af gangen.«

»Der er sket rigtig mange fremskridt i periferien omkring de her modeller. Der er masser af ting, som på ingen måde skal smides væk.«

Til gengæld, siger han, er de modeller, der forsøger at generalisere hele den økonomiske udvikling, stadig upræcise.

»Det er et af de steder, hvor der ikke er sket så meget fremskridt i den økonomiske videnskab, mens der er sket mange fremskridt i alle mulige mere detaljerede hjørner.«

Han forklarer det med, at det er meget svært at indfange alle de ting, der påvirker udviklingen.

»Det er utrolig svært at tage højde for en masse effekter på samme tid. Og for overhovedet at have en model, bliver man nødt til at gøre den meget forsimplet. Nogle gange er man måske kommet til at gøre den så forsimplet, at den overhovedet ikke har nogen relevans for den virkelige økonomi.«

»Næsten et hvilket som helst økonomisk fænomen, man observerer, kan man finde rigtig mange forklaringer på, hvorfor sker. Men det er svært at finde ud af, hvilken af forklaringerne, der er rigtig. Og det er rigtig svært, hvis vi skal forklare en hel masse fænomener på én gang.«

»Derfor er det rigtig svært at lave de generelle modeller.«

Og det bør også have implikationer for, hvordan man modtager økonomernes beregninger af konsekvenserne ved forskellige politikforslag.

»Det er for det meste forbundet med utrolig, utrolig stor usikkerhed,« siger Jeppe Druedahl.

»Der er en diskurs om, at en masse politik bliver gennemført på grund af nødvendighed. Den nødvendighed er måske rigtig nok inden for en eller anden teoretisk model. Men siden det er meget svært at teste, om den teoretiske model er rigtig, så er det lidt en nødvendighed, der måske ikke er så nødvendig.«

Dette er det tredje og sidste interview i en serie om, hvad finanskrisen har gjort ved økonomernes syn på verden og økonomisk teori. De to første interview var med professor emeritus i økonomi Niels Thygesen og økonomisk historiker Per H. Hansen og kan læses på information.dk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Dybest set er økonomi på "makro-plan" ikke "rigtig videnskab" - man kan ikke lave laboratorieforsøg med "økonomi" ,og man kan ikke genskabe situationer og afprøve løsningsmodeller.

Makro-økonomi har mere til fælles med teologi, psykologi, filosofi o l, end med rigtig "hard core" videnskab, hvor man kan kontrollere og efterkontrollere og gentage forsøg.

Kapitalisme er strengt taget et diffust begreb -
man kan lave super præcise definitioner af trekanter , cirkler o m a, men man kan ikke lave en videnskabeligt baseret definition af begrebet "kapitalisme" - altså , "Noget er kapitalisme , hvis og kun hvis følgende betingelser er opfyldte ..." .

Man kan heller ikke for den sags skyld lave en videnskabeligt baseret præcis definition af begrebet "socialisme".

Makro-økonomi er og bliver noget med at samle på erfaringer, og så med bl a noget psykologisk forståelse at prøve at forudse folks / virksomheders / staters adfærd og konsekvenserne deraf.

I øvrigt er artiklen virkelig god.

Michael Madsen, Karsten Aaen og Kristian Rikard anbefalede denne kommentar
Jørn Petersen

Så kapitalisme er det samme som at tisse i bukserne.

Mon politikkerne fangede det budskab, eller skal vi regne med at de er købt og betalt og derfor intet foretager sig. Ja det er nok sådan det er.

Men man kan da fyre økonomerne, de er jo overflødige.

Patrick Hansen, lars abildgaard, Alan Strandbygaard og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Børge Rahbech Jensen

Artiklen illustrerer godt økonomers mangelfulde forståelse for markedsøkonomi, som ikke er det samme som kapitalisme.

»Det, vi ser i kriser og lavkonjunkturer, er mangel på efterspørgsel. Det handler om at kunne forklare, hvorfor den mangel på efterspørgsel opstår,« siger han.

En sådan forklaring kunne indledes med betragtning af ændring af købekraften og dermed efterspørgslen hos de, der mister sine jobs under kriser. Grundlæggende mangler økonomer hele salgssiden med kunder, efterspørgsel og produktion. Med andre ord mangler økonomerne markedsøkonomiens marked, og kender derfor bedst kapitalismens kapital.

Noget andet er, at jeg har forstået, en væsentlig årsag til den seneste finanskrise var, at banker og forsikringsselskaber fortrinsvis brugte sine indtægter til bonus til sine medarbejdere i stedet for hensættelser til de risici, de påtog sig. Noget lignende foregår stadig også i dansk erhvervsliv. Det store problem skyldes sådan set ikke lånene i sig selv, men derimod forsikringer mod tab på udlån, hvor de, der udbød sådanne forsikringer, undlod at lægge penge til side til udbetaling af erstatninger. Forsikringerne mod tab på udlån gjorde det også mere acceptabelt at tilbyde lån uden tanke for, om det kunne betales tilbage, samtidig med sælgerne fik bonus for sine salg.
Hvis økonomer heller ikke har kendskab til sådanne mekanismer, ved jeg ikke, hvad økonomistudiet egentlig gør godt for.

Karsten Aaen, Anders Berg og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Niels Engelsted

Men man kan ikke bebrejde økonomer, at de ikke forudså krisen,
siger den unge håbefulde økonom, der sikkert kan drømme om engang at blive både professor og overvismand.

Nej, selvfølgelig ikke. Økonomerne lever i et alternativt univers, og kan ikke bebrejdes noget som helst, der har med virkeligheden at gøre. Dem man kan bebrejde, er dem, der lytter til økonomer. Og dem, der bruger økonomernes gummimodeller som skalkeskjul for deres interessepolitik (læs klassepolitik).

Heinrich R. Jørgensen, Lars Jorgensen, Filo Butcher, Peter Nielsen, Tommy Knudsen, Per Torbensen, Niels Mosbak, Lise Lotte Rahbek, Holger Madsen, Thomas Elle, Søren Kristensen, lars abildgaard, Jarl Artild, Steffen Gliese, Peter Ravn Mikkelsen, Alan Strandbygaard, morten Hansen, Flemming Scheel Andersen, Tue Romanow og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Kristian Lund

Det er ikke uligt de italienske forskere der røg i fængsel for ikke at forudsige et jordskælv:
http://www.nytimes.com/2012/10/23/world/europe/italy-convicts-7-for-fail...

Man kan ikke forudsige jordskælv eller kriser, men politikerne (og offentligheden?) ville virkelige gerne have at man kunne. Så de tager alt hvad der bliver sagt som en forudsigelse: Forskerne ville vel have advaret, hvis der kom et jordskælv. Økonomerne ville vel have advaret, hvis vi var på en kurs mod en krise.

Videnskab er fantastisk, men når folk tror den er magi eller perfekt, går det galt, galt, galt.

Søren Jessen, Steffen Gliese og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Nu er det mærkværdigvis sådan at økonomer i mange, mange år har sagt: Bare politikerne gjorde som vi sagde så.... Vorherre bevares. Spørg Maren i mosen og hun er sikkert lige så god til at give råd.

Lars Jorgensen, Peter Nielsen, Per Torbensen, Steffen Gliese og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Nej, man kan ikke kan overskue en samlet model for verdensøkonomien, når man sætter kikkerten for det blinde øje og lukker ørerne for de økologiske økonomers bidrag. Fundamentet er naturværdierne = overlevelsestessourcerne. Overbygningen er hvilke administrationsrammer, der sættes. Dvs at den optimale model kan beskrives, og derfor kan forhindringerne for den også identificeres - man begynder eet sted og vil opdage, at fordi alt er forbundet, vil man hen ad vejen afsløre forhindringerne. Et afgørende hidtil identificeret problem drejer sig om, at kontrollen med fællesskabets ressourcer er samlet hos den 1%, med indlysende katastrofale konsekvenser for verdensøkonomien - senest illustreret i går aftes i sv tv's genudsendelse af dokumentar om hvad man kunne kalde et af den egentlige 'ondskabens akse's arnesteder > den amerikanske finansielle verden. Hvis ikke det er indlysende for enhver økonom, at måden hvorpå klodens overlevelsesressourcer administreres er afgørende for dennes cykliske processer, og altså dermed er forbundet med et grundlæggende valg - så må de finde sig et andet erhverv og holde op med at forstyrre os alle med deres verdensfjerne teorier og prognoser. Dette valg drejer sig narurligvis om, hvorvidt vi ønsker et samfund med indbyrdes konkurrence om
overlevelsesressourcer eller eet, hvor processerne koordineres i intelligent samarbejde. Med mindre denne logistik kommer på plads, og det stadig overlades til ukontrollable grupper og enkeltindivider at sætte dagsordenen, vil verdenssamfundet fortsat blive ramt af 'uforudsete' miljø-og socioøkonomiske kriser og katastrofer.

Frederik Mide-Andersen, Filo Butcher, Michael Madsen, Ib Foder, Karsten Kølliker, Niels Bent Johansen, Karsten Aaen, Henrik Juell-Sundbye og johnny volke anbefalede denne kommentar

Økonomer, klimaforskere og andre stjernetydere arbejder alle under den samme forbandelse, sandsynlighedernes kaotiske ubarmhjertighed i en evigt foranderlig verden.

Toke Andersen

@Robert.
Jeg tror sagtens man kan lave en systematisk og objektiv(og derved videnskabelig) definition på begreberne kapitalisme og socialisme mfl.

Det er sandt at humanistisk videnskab har svære begrænsninger ift data-indsamling og behandling, reproduktion af forsøg og test af resultater samt det heraf afledte problem med at etablere universelle lovmæssigheder.
Men det er ikke umuligt.
Prøv fx at læse lidt Tim Knudsen Prof scient.pol - min den gamle professor på KU, En virkeligt begavet videnskabsmand.

For at et system kan kaldes kapitalistisk skal følgende rettigheder være opfyldt.
- Retten til privat initiativ.
- Retten til privat ejendom
- Retten til at bevare overskud.
Disse dog rettigheder kan sagtens gradbøjes eller reduceres.
Fx vil et system stadig kvalificere som kapitalisme hvis befolkningen betaler 99.9% af deres indtjening i skat. Den ene promille opfylder retten til at bevare overskud og ejendom.
Den samme øvelse kan gøres for fx socialisme, om end det er et lidt mere kompliceret begreb. Derfor den megen forvirring.

Filo Butcher, Søren Jessen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Per Mortensen

Og som bagvedliggende grund til Jeppe Druedahl anden historie kan årsagen være at så mange af særligt USA klogeste i en generation valgte at gå ind i finansverdenen - i stedet for produktionsindustrien hvor de kunne have skabt de næste profitable investeringer.

Børge Rahbech Jensen

De tre kriterier, Toke Andersen opstillede for kapitalisme, indgår ikke i definitionen af markedsøkonomi i fx. Gyldendals åbne Encyklopædi på http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Økonomi/Samfundsøkonomiske_forhold/markedsøkonomi .

Den definerer markedsøkonomi som "amfundsøkonomisk system, hvor husholdninger og virksomheder gennem efterspørgsel, udbud og prisdannelse på markeder bestemmer, hvad og hvor meget der skal produceres, og hvilke produktionsmetoder der skal anvendes."

Samme encyklopædi definerer planøkonomi som "politisk-økonomisk system, hvori produktion, beskæftigelse og fordeling af produktionsresultatet i betydeligt omfang styres af centralt lagte planer. "
Kilde: http://www.denstoredanske.dk/Samfund%2c_jura_og_politik/Økonomi/Økonomisk_teori/planøkonomi

Flemming Scheel Andersen

Gad vide hvorfor nu mangel på efterspørgsel opstår, når hele verdensdele har gennem gået et besparelsesvanvid med baggrund i rige menneskers misundelse over, at fattige kunne overleve uden at føle sult og risiko.
Når en forfejlet fordelingspolitik har akkumuleret de tilgængelige penge, hos mennesker der intet mangler og lever i en desperation for at samle endnu flere, selvom de allerede bisidder langt mere end deres levetid giver muligheden for at bruge. Til gengæld sikrer samme fordelingspolitik at millioner ingen mulighed har for at skaffe beskæftigelse til at brødføde sig selv.

Alligevel kan man konkludere, fra et eller andet verdensfjernt observationspunkt, at der ikke er grund til at skrotte dette fallitbo den nuværende forældede kapitalisme udgør.

morten Hansen, Niels Mosbak, Claus Jensen, Olav Bo Hessellund, Per Torbensen, johnny volke, Børge Rahbech Jensen og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Flemming Schandorff

At påstå, at økonomerne ikke kunne forudse finanskollapset i 2008 er noget vrøvl.
Økonomer får også undervisning i historie. Alle finanskollapser har haft et tilløb af vanvittige spekulanters køb til stadig højere priser af varer, der ikke havde en værdi, der tilsvarede spekulantpriserne.
Boligboblen i Danmark var allerede et problem i 2005, og indenfor erhvervsejendomme var karussellen allerede i gang i 2003-04 iøvrigt godt hjulpet af en række danske banker, der ikke fattede en brik af, hvad der foregik.
Der er ingen undskyldning for økonomer og polit'er. De kvajede sig generelt set.
Som bekendt er Økonomi ikke en eksakt videnskab, men derimod en legeplads for individer med trang til talmagi

Heinrich R. Jørgensen, Lars Jorgensen, Filo Butcher, Michael Madsen, Michael Kongstad Nielsen, morten Hansen, Niels Mosbak, Niels Engelsted, Jarl Artild, Per Torbensen, Steffen Gliese, Karsten Aaen, Peter Ravn Mikkelsen, Anders Berg, johnny volke, randi christiansen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Michael - Den unge forskers bidrag til debatten forekommer mig at være en indrømmelse af, at økonomernes beredvillighed til at levere brugbare analyser for praktisk politik er omvendt proportional med deres evne til at gøre det. Det er selvfølgelig også noget og, må man håbe, et skridt i retning af bedre beslutninger.

Michael Madsen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Oscar Ibrahim

Hvis man gerne vil stimulere den private efterspørgsel, som Jeppe Druedahl mener der er afgørende for at komme ud af krisen, så skal man da bare sætte gang i multiplikatoreffekten.

Claus Piculell

Det triste er, at alle tre økonomer, som er fra hver sin generation men alle fra Københavns Universitets nu konkurrenceudsatte Økonomiske Institut, synes at være enige om, at der egentlig ikke er noget grundlæggende galt med den herskende økonomiske opfattelse - selv om denne netop hverken kunne forudse eller kan forklare krisen ...

Lars Jorgensen, Thomas Borghus, Niels Engelsted, Per Torbensen, Karsten Aaen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Alan Strandbygaard

Økonomerne kan ikke bebrejdes, som Niels Engelsted siger. Det er de politikere der benytter sig af deres udsagn og beregninger der kan klandres.

Økonomer bliver i dag brugt som et middel til at overbevise og berolige med. Kan man smide en eller flere økonomers resultater og vejlende råd på bordet, så har man som politiker ryggen dækket til husbehov.

Det er og vil altid være politikerne det hele falder tilbage på. Det er dem der har ansvaret og muligheden for at ændre tingene.

Så, i stedet for at tale om gode eller dårlige økonomer burde vi granske ordet 'politikerbyrde' i stedet.

Michael Madsen, Peter Nielsen, Jarl Artild, Per Torbensen, Kristian Rikard, randi christiansen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Peter Poulsen

Keynes siger det sådan set meget klart:
"The outstanding faults of the economic society in which we live are its failure to provide for full employment and its arbitrary and inequitable distribution of wealth and incomes." fra The General Theory of.. 1935.

Og: "But this long run is a misleading guide to current affairs. In the long run we are all dead. Economists set themselves too easy, too useless a task if in tempestuous seasons they can only tell us that when the storm is long past the ocean is flat again." 1923.

Jeg ved ikke om "forståelsen af økonomien er meget, meget begrænset" - den er snarer hærget om gale forståelser af "frie markeder" og politisk magtspil igennem økonomiske Nostradamus'er. Keynes' statements er mere aktuelle end nogensinde givet dagens diskurs.

Michael Madsen, morten Hansen, Niels Mosbak, Niels Engelsted, Karsten Aaen og Alan Strandbygaard anbefalede denne kommentar
Kristian Rikard

Michael Pedersen,
Hvor er lixtallet højere? Her eller der ?

Georg Christensen

Forståelse af "økonomi" (finansindustrien (banker og forsikrings selskabers) vilde værdiløsheder) bør standses, "lobbyisterne´s" maffialignende metoder "fjernes", og "økonomien" kan igen finde sin virkelige plads i samfundene, på ærlig og redelig vis, være med til at skabe en bedre samfundsorden..

Michael Kongstad Nielsen

Det er nu nok ikke så indviklet, som mange gerne vil gøre det til. Og faktisk var der jo mange, der forudså krisens komme, der blev bare ikke lyttet til dem. Inklusive vores egne vismænd, der anbefalede stramninger i finanspolitikken, men blev overhørt, Hoffmeyer ligeså, og hvis økonomer ikke kan se en boble, når den vokser, hvem kan så?

Liberaliseringer af finansmarkederne, alt for mange dårlige lån, der blev solgt videre i giftige pakker, som igen vidste hvad indeholdt, samt en produktion, der ikke udviklede sig, eller investere i østen fremfor i egen innovation, det var vel ingredienserne, som mange fagøkonomer kunne se bar mod krise og sammenbrud, men ingen ville lytte. At psykologi og griskhed og egoisme og junglelov spille en betydelig rolle i økonomien, kan der ikke være tvivl om, det må man bare medtænke i analyserne og forudsigelserne.

Filo Butcher, Michael Madsen, morten Hansen, Niels Mosbak, Holger Madsen, Per Torbensen, Niels-Holger Nielsen, Alan Strandbygaard, Flemming Scheel Andersen og Kristian Rikard anbefalede denne kommentar
Børge Rahbech Jensen

Oscar Ibrahim,

Multiplikatoreffekten findes i flere varianter, hvoraf økonomer overser nogle, nok fordi deres modeller mangler forbrugere og efterspørgsel. Som jeg ser det, er økonomer i realiteten uddannede til den offentlige sektor og planøkonomi, hvilket er uheldigt, når de ansættes i den private sektor og den private sektors interesseorganisationer.

Den definition af planøkonomi, jeg citerede tidligere, mindede mig om den aktuelle danske tankegang, hvor den til enhver tid siddende regering drages til ansvar for produktion, beskæftigelse og fordeling af produktionsresultatet. Definitionen af markedsøkonomi, jeg citerede tidligere, indeholder modsat nogle faktorer, som økonomer ikke har kontrol med, og som tilsyneladende end ikke indgår i deres modeller, men som antyder en negativ multiplikatoreffekt af økonomiske krisers indledende faser: Lavere beskæftigelse skaber mindre købekraft, som skaber mindre efterspørgsel, som igen fører til lavere beskæftigelse o.s.v. I bl.a. Danmark begrænses multiplikatoreffekten af de gode sociale ydelser, som nu kræves reduceret, fordi det skal kunne betale sig fra en økonomisk synsvinkel at være i beskæftigelse. Økonomiske synsvinkler er økonomers domæne, som jeg ser det.

Karsten Aaen, Kristian Rikard og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Andreas Trägårdh

»Det, som økonomer tit bliver beskyldt for, er, at økonomer ikke forudså krisen. Og det synes jeg er en lidt hård beskyldning. For det er et meget, meget komplekst system, og selv hvis man forstod det, ville det være meget, meget svært at forudse, hvad der sker i det.«

Nej. Der var både økonomer og politikere som råbte op men de blev ikke hørt. De blev tiet ud, udstillet i en offentlig gabestok og latterliggjort. Ikke krisens mekanisme men momentum blev således skabt af medierne drevet af blind politisk spin og arrogance.

Per Torbensen, Alan Strandbygaard og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Forståelse af makroøkonomien ville kræve, at den var underlagt lovmæssigheder, men de lovmæssigheder, den er underlagt, er nogle, man snarere lærer på psykologistudiet.

Lise Lotte Rahbek og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Andreas Trägårdh

Det er faktisk V,K og DF økonomiske politik der er grunden til krisen. Den skete ikke bare tilfældigt, det skete med fuld overlæg, og de fleste af jer stemte på det!

Andreas Trägårdh

Kernen i krisen er ideologisk og slet ikke økonomisk.

Patrick Hansen, Michael Madsen, Alan Strandbygaard, Holger Madsen, Olav Bo Hessellund, Per Torbensen, Claus Jensen, Steffen Gliese og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Kristian Rikard

Er der nogen der kan huske, da Fogh kaldte Vismænd og andre makroøkonomer for grædekoner!

Filo Butcher, Per Torbensen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Michael K. N. - Hvad skulle det hjælpe at medtænke psykologi, griskhed, egoisme og junglelov? Det er uberegnelige faktorer, som derfor må sættes uden for indflydelse. Det er ligesom med al anden opdragelse - man kan ikke give ansvar til uansvarlige. Vi har en rent mekanisk og praktisk opgave i en materiel verden, som fordi den er målbar, kan løses - hvis man altså anlægger de rette målestoksforhold > økologisk økonomi, og ikke roder sig ud i verdensfjerne og ufuldstændige abstraktioner, fordi man vil måle på umålelige størrelser.

Men klart, det kræver en ny verdensorden med en ny tankegang præget af
forståelsen for det ikke blot hensigtsmæssige men også nødvendige i internationalt samarbejde, der er baseret på gensidig tillid som en
urokkelig hjørnesten. Uden denne bevidsthed er vi ilde stedte - hvilket dagligt må sandes. Øv

Michael Kongstad Nielsen

Randi - amen!
Men mennesker er jo mennesker, aldrig så meget du opdrager og moraliserer, og mekaniserer, og præger og regulerer og herser og regerer - (regulering er nu godt for resten), men ny tankegang kan der komme ud af nye paradigmer, nye samfundstanker, nye sociale strukturer osv., men dem har vi gode at se endnu, indtil da, må vi forholde os til det nuværende samfund på godt og ondt.

Per Torbensen, randi christiansen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Ingen kan styre kapitalismen - ikke engang kapitalisterne selv - men vi kan fandeme regulere kapitalismen ...hvis vi vil. Finanskrisen lægger op til en re-regulering, men politikerne ryster på hånden.

Udgangspunktet for regulering er beskrevet i Toke Andersens kommentar - 11:41

Patrick Hansen, Per Torbensen, randi christiansen og Alan Strandbygaard anbefalede denne kommentar

Griskhed, egoisme og junglelov, under et kaldet "rational pursuit of self- interest", er faktorer, man i høj grad har medtænkt i kapitalismen, man er blot ideologisk blind for deres negative konsekvenser.

Min yndlingsøkonom Bjørnskov ovre hos Pundittoerne postede for et par måneder siden et arbejdspapir (a work in progress) fra en amerikansk kollega, som han syntes var specielt godt. Dets mange tusinde ord fyldt med lærde eksempler, analyser, diskussioner og konklusioner gik ud på, at kapitalisterne i virkeligheden var ofrene, mens regeringen og diverse (andre) interessegrupper, såsom miljøaktivister, var forbryderne i sagen om crony-kapitalisme.

Hvis ikke der var alle de love og regulationer, lød argumentet, så var der jo intet incitament for kapitalisterne til at omgås dem, søge særbehandling, bestikke politikere osv.

Ikke en eneste gang i løbet af det ganske arbejdspapir eller Bjørnskovs læsning af det faldt det åbenbart nogen af d'herrer økonomer ind, at de her var på sporet af de vises sten, en revolutionerende indsigt med betydning langt hinsides den økonomisk sfære, at hvis vi blot kunne afskaffe al lovgivning, så ville vi automatisk også have afskaffet al kriminalitet.

Michael Madsen, Anders Reinholdt, Niels Mosbak, Lise Lotte Rahbek, Niels Engelsted, Niels Bent Johansen, Niels-Holger Nielsen, Rasmus Kongshøj, Steffen Gliese, Karsten Aaen, randi christiansen, Michael Kongstad Nielsen og Alan Strandbygaard anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Jo, men med lov skal land bygges, som Valdemar Sejr var så kæk at indlede Jyske Lov med, og videre "...men ville enhver nøjes med sit eget og lade andre nyde samme ret, da behøvede man ikke nogen lov. ... Var der ikke lov i landet, da havde den mest, som kunne tilegne sig mest. Derfor skal loven gøres efter alles tarv, at retsindige og fredsommelige og sagesløse kan nyde deres fred, og uretfærdige og onde kan ræddes for det, der er skrevet i loven, og derfor ikke tør fuldbyrde den ondskab, som de har i sinde."

Regler er godt, også i junglen, for så tvinges menneskerne til at bruge deres kræfter på at følge spillets regler, i stedet for bare at rage til sig. I Danmark har vi lempet reglerne for finansverdenen som i hele den vestlige verden, men har dog beholdt nogle få simple regler, f. eks. må man ikke udføre kursmanipulation. Hvad det så er, kan ingen rigtig forklare, men vist noget med, at to eller flere aktieselskaber - f. eks. banker - ikke må opkøbe hindandens aktier med den hensigt at holde kursen kunstig høj. Det er der for tiden alvorlige retssager om, hvor habitterne risikerer længere fængselsstraffe. Bankdirektørerne tager sig til hovedet og finder sig aldeles uskyldige. De har bare fulgt hel normal praksis, og det er slet ikke ulovligt at købe nabobankens aktier. Måske skulle de erindre sig det stykke af fortalen, jeg undlod i første citat:
"...
Men ingen lov er jævngod at følge som sandheden, men hvor man er i tvivl om, hvad der er sandhed, der skal loven vise sandheden...."

Heinrich R. Jørgensen, Niels Mosbak, Steffen Gliese, Karsten Aaen, randi christiansen og Claus Jensen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Kapitalisterne er jo bare nogle dovne slamberter med en rygrad som en regnorm, der ikke vil sætte fornuften i driftens sted. Drift er godt - når det handler om det driftsorienterede, men ikke når det handler om det driftige.

John Vedsegaard

De eneste der ikke forstår indholdet i økonomi er økonomer - og politikere.

Lars Villumsen

Der var mange som forudsagde den finansielle/økonomiske krise og fik 100% ret.

De var bare hverken økonomer eller "eksperter", men blot logisk og ræsonnerende tænkende mennesker - helt uinteressante i en konsensusverden.

Homer satte debatten igang og 2500 år efter sidder vi stadig i fuld alvor og tror vi er blevet klogere på livet og menneskers medfødte irrationalitet.

Nå, jeg må løbe - flokken kalder!

Georg Christensen

At konjungtur forstyrrelser, er skyld i finanskrisen kan kun en tåbe tro på.

Finanskrisen skyldes først og fremmest "værdipapirenes" værdiansættelse, og derefter "kineserlønningerne". Noget alle økonomer med respekt for sig selv burde have kunnet indse.

Vi kører stadig på det forkerte spor, når i kun ser på arbedsløsheds tallene og verdien af udført arbejde bedømmes efter forudbestemte regler, hvor nu kineserlønningerne sætter deres spor. I stedet for at sende "papirlapperne" ud i arbejde, sender vi dem ud i cassinospillet´s vandvid til "børsspekulation",hvor alle tror, at "de" vinder og ikke vil forstå, at: Hvor der er en vinder er der også mange tabere. Den kappitalistiske tankegang, bør en gang for alle cementeres "lukkes ude", bures inde. Den virker bare ikke når for mange vil være med.

randi christiansen, Bill Atkins og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Er der ikke noget med at en dansker der bl.a. forskede i det hollandske tulipanmarken i 1600-tallet forudså krisen i 2006 eller 2007? Netop fordi ikke tulipaners, men boligers værdi var blevet pumpet op kunstigt med skal vi kalde det 'varm luft' - og det med mindst 20-30%....

Og Fogh glemte i 2007-2008 da da hele kørte godt sin lærdom fra økonomi-studiet på universitet: i gode tider skal staten opsuge købekraft for at forhindre økonomiske kriser. Kan I huske 1985-1986; det kan jeg godt. Fuld fart på alting, det går ufatteligt godt mv. I 1986 måtte Schlüter-regeringen gennemføre kartoffelkuren.....for at standse et opsving som var løbet løbsk....

Steffen Gliese

Jo, Karsten Aaen, og vi kan også huske piveriet i 90erne over de skatter, Lykketoft klogelig sørgede for at holde den økonomiske balance med.

Niels-Holger Nielsen
Lars Jorgensen, Niels Mosbak og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Søren Jessen

@Michael Pedersen

Hvor har du bare ret! Her oser af bedrevidenhed og nedladenhed overfor den unge økonom hvis forskning da bestemt må anses som vigtig, uanset hvor svært det er at lave forsøg inden for det økonomiske fagområde. Flere antyder nærmest at økonomi som forskningsområde burde nedlægges... men ville det ikke være urimeligt i så fald slet ikke at beskæftige sig med økonomi?

Steffen Gliese

Søren Jessen, man skal forske i alt, også i det marginale område, der hedder økonomi; men spørgsmålet er, hvordan man skal forske i det. I dag antager man visse lovmæssigheder, som man baserer på sandgrund, også kaldet statistik; men reelt må man indse, at det, der optræder som næsten naturgiven adfærd, er nøje indlært, så folk reagerer ikke på rygmarven, men efter en metodisk forståelse af, hvordan "man" gør" under bestemte forudsætninger.

Michael Madsen, Flemming Scheel Andersen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Søren Jessen - når man vover at lægge sig i slipstrømmen af et folkefærd med efterhånden megen utroværdighed, fordi dette markedsfører sig som eksperter uden at være det, og uden at bringe noget nyt ind i samtalen bortset fra en forsigtig lille tilkendegivelse af, at mainstreamøkonomer har påtaget sig at løse opgaver, som de ikke er kvalificerede til, fordi de udelader væsentlige parametre, og dermed politiserer og lobbyer for div ideologier under dække af objektivitet - så må den unge mand forvente klar response. Det nærmer sig bedrag - ihvertfald selvbedrag eller måske hjernevask og uddannelsesinstitutionel indoktrinering - af voksne mennesker! Det fanme uhyggeligt, du!

Filo Butcher, Michael Madsen, Flemming Scheel Andersen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Bjørnekloen breder sig i naturen, i kulturlandskabet, på uopdyrkede marginaljorder.
Er det et problem, hvad gør vi så ved det. Eller ikke et problem med den giftige dominerende plante.
Og hvem synes hvad. Hvem bestemmer. Hvem ejer jorden.
Hvad mener botanikerne. En mener det er et interessant fænomen. En anden, at det er en uorden, at bjørnekloen dominerer anden vegetation. Naturens ubarmhjertige gang.
Kommunen spørger botanikerne til råds. På egne arealer kan vi bestemme. Men de private ? Kan vi diktere private ejere med lov. Tør vi det. Hvad mon vælgerne siger.
I valgkampen lægger man sine forskellige meninger frem til borgernes orientering og beslutning. Folk - flertallet er ligeglade. Hvad rager det mig. Mærkeligt problem at forstyrre mig med.
Partiet, som lyttede til den ene botaniker, og fremlæger ønsket om bekæmpelse af den skadelige klo, lider nederlag.
Bjørne kloen breder sig fortsat og dystre forudsigelser komme med jævne mellemrum frem i medierne.
Der står vi nu.

Michael Madsen, Alan Strandbygaard, Claus Jensen, randi christiansen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Søren Jessen:

Med en let omskrivning af Andreas Trägårdhs tidligere indlæg kan man sige, at kernen i økonomistudiet er det ideologiske og slet ikke det økonomiske. Men Michael Pedersen, hvis indlæg vel også kan siges at ose af en ting eller to, er da velkommen til at berige den ensidige diskussion her på siden ved at forklare præcis på hvilken måde, han mener den "unge forsker" nuancerer debatten.

Krisen var ganske rigtigt forudset af mange velfunderede økonomer, som, netop fordi de er velfunderede, dvs. også har læst kapitalismens radikale kritikere, åbenbart slet ikke befinder sig inden for Jeppe Druedahls synsfelt. Bl. a. Modern Monetary Theory skolen (Steve Keen og tildels den uforlignelige Michael Hudson) blev (åbenbart ikke så) berømte på netop denne forudsigelse, og i parentes skal bemærkes, at en af mine venner, en almindelig bankfunktionær, brugte det meste af sin tid 2006-2007 på at advare os alle om the housing bubble og de uoverskuelige konsekvenser det ville få, når den bristede. Andre navne kan findes her:

//www.debtdeflation.com/blogs/2009/07/15/no-one-saw-this-coming-balderdash/

De "fundamentale problemer i det kapitalistiske system" omtalt som velkendte af Druedahl, har mere præcist været velkendte siden Karl Marx, men unddrager sig altså stadig for en stor del modellerne, der arbejdes med af kapitalismens heppekor.

Det drejer sig om ting som den fundamentale selvmodsigelse, at kapitalisten søger at betale arbejderen så lidt som muligt, og derfor konstant er i fare for at betale ham så lidt, at han, med Fords ord, ikke kan købe de biler, han selv producerer. Der forekommer bl.a. af den grund periodisk overproduktion i en kapitalistisk økonomi; i USA tre- og firdobledes den almindelig arbejders produktivitet fra 1950'erne og frem, især da computeren blev udviklet (på statens bekostning, ikke privat investering), men lønnen og fritiden har været stagnerende siden firserne. Dvs . profitten er røget til tops og har skabt farlig ulighed og demokratisk underskud, hvilket igen er blevet brugt til at undergrave kontrollen med den uhæmmede kapitalisme, som repeal af Glass-Steagal

For at holde gang i konsumerismen og den amerikanske drøm uden at betale arbejderne nok til at købe deres egne produkter, opfandt man kreditkortet i div. afskygninger, dvs. man fandt måder til at øge den private gæld, hvilket Keen og Hudson fokuserer på ( i modsætning til statsgælden, som er underordnet i forholdet), til bristepunktet.

Dette problem, skabt af den fundamentale klassekamp kapitalisten fører mod arbejderen, er hvad Druedahls forsigtige udspil dækker over:

»På den måde var det et problem i den virkelige økonomi, der skabte den overdrevne låntagning. Havde de ikke optaget de lån, så var der nogle produkter, der ikke kunne være blevet solgt på det tidspunkt,«

Dette er kun en ny "nuance" for de økonomer, som end ikke har har slået Karl Marx op på Wikipedia.

Druedahl forslår videre en "anden historie", nemlig at man vendte sig til spekulationer i finansmarkederne, fordi investeringsmulighederne i det, der med rette kaldes "the real economy" svandt ind.

En anden historie? Den samme historie. Den logiske følge af den præcis samme klassekamp ført af kapitalistklassen mod arbejderen, der resulterede i et overmættet, forholdsvist underbetalt, forholdsvist overbelånt amerikansk marked. Og så står det naturligvis kun tilbage - og dette er naturligvis, en kapitalistisk naturlov, dvs. forudsigeligt - til spekulation i netop overbelåningen, og hvad man ellers kan slippe afsted med af åger og fiksfakserier i den finansielle sektor, med kunstigt åndedræt i form af statsinterventioner og -garantier for at suge de sidste blodsdråber - det vi betaler for nu med austerity og generelt forringede levevilkår.

Økonomien kan i dette scenarie, hvor der ikke længer er nye frontiers, og de emerging markets med Kina i spidsen ikke længere er så friske, at de kan agere motor for en dekadent vestlig kapitalisme, kun kickstartes ved at sætte arbejderklassen tilbage til tiden før New Deal.

Den fundamentale klassekamp ført af kapitalisten mod arbejderen sammenholdt med det ufravigelige profitmotiv, kapitalismens store selvmodsigelse, er den mystiske mekanisme, som skabte krisen i hjertet af fremgangen, og som holder krisen i gang.

(Rettelse: Det var ikke Bjørnskov men Nikolaj Stenberg, der postede ovenfor omtalte arbejdspapir http://punditokraterne.dk/2012/11/13/crony-capitalism/)

randi christiansen, Pia Nielsen, Grethe Preisler, Niels Mosbak og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Alan Strandbygaard

randi christiansen skrev:

"Michael K. N. - Hvad skulle det hjælpe at medtænke psykologi, griskhed, egoisme og junglelov?"

Jeg tror Michael har fat i den rigtige ende, Randi.
En økonomisk krise, og økonomi i det hele taget i forbindelse med de frie markedsmekanismer, er dybt afhængig af psykologi.

Det er menneskets reaktioner på mulige scenarier, og virkninger af handlinger, der bestemmer de økonomiske bevægelser.
Der er et menneske invovlveret i hver eneste handel og aktivitet, men man fokuserer udelukkende på tallene og beregningerne af pengestrømmene. Ikke på menneskets påvirkning af det i psykologisk forbindelse. Og vi må jo sande at det netop er menneskets reaktioner og handlemønstre der er årsagen til uhåndterlige og uforudsigelige resultater.

Men måske er det netop FORDI menneskets psyke slet ikke passer belejligt ind i økonomiske beregninger vi undlader det. Men det betyder ikke at det ikke kan lade sig gøre.

Jo, jeg tror nok man på sin vis forsøger at indflette nogle af disse faktorer, men ikke som en videnskab. Den er jo ikke eksakt, men diffust.
Jeg tror dog ikke den er så diffus endda når det kommer til stykket. Vi kunne jo alliere os med psykologerne og zoologerne, og se hvad der kom ud af det.

Problemet med at gøre det er at der vil dukke fakta op der viser at menneskets psyke ofte står i dementral modsætning til økonomiens egenart.

En ny økonomisk videnskab hvor man sætter værdier på de elementer der spiller ind: Arbejdsløshed, befolkningsmasse, klima, ressourcer, teknologisk stadie, basale behov etc. Og jeg vil tro at det i dag er muligt at gøre et ærligt frsøg, da vi har udviklet EDB-teknologien så meget at vi kan behandle så store og komplekse variabler.

Man kunne jo meget snildt kalde en sådan ny retning i økonomi for 'psykoøkonomi'.

Henning Lögun

»Det, som økonomer tit bliver beskyldt for, er, at økonomer ikke forudså krisen. Og det synes jeg er en lidt hård beskyldning. For det er et meget, meget komplekst system, og selv hvis man forstod det, ville det være meget, meget svært at forudse, hvad der sker i det.«

Det er jo ganske simpelt ikke rigtigt. Der var massere af økonomer der forudså krisen og råbte og skreg i 2005-2006 om at det var ved at gå galt. De samme økonomer råber og skriger igen.

Og det er ikke "meget, meget svært at forudse". De ultra lave renter og kvantitative lempelser fører til bobler...se...det var ikke svært.

Pia Nielsen, Per Torbensen, Flemming Scheel Andersen, Alan Strandbygaard, randi christiansen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Hvor det er blevet svært for kapitalisterne og finansspekulanterne at finde nye indtjeningsmuligheder har man heldigvis fået hjælp fra staterne og centralbankerne. Således i USA, hvor centralbanken hver måned opkøber for 85 milliarder dollar statsobligationer for at stimulere økonomien. Ingen ved rigtig hvor pengene kommer fra. Men at de er vigtige fremgår af, at når Ben Bernanke ind i mellem antyder, at banken snart vil begynde at nedtrappe disse støtteopkøb, så falder børskurserne med det samme, også i Europa. Markederne forventer altså at staterne og i sidste ende skatteyderne (arbejderne) understøtter dem, så der kan tjenes penge trods krisen..

Per Torbensen, Niels Mosbak, randi christiansen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Alan Strandbygaard

Henning Lögun, du er også inde på noget af det rigtige.

Det er helt korrekt at der var mange der forudså finanskrisen. Selv den mest enfoldige husmor sagde: "Bare vent og se: Det går galt på et tidspunkt."

Det er vigtigt at se bort fra personlig politisk overbevisning og ønsker, hvis man vil se logisk på situationen. Når vi f.eks. tæsker løs på grådigheden som djævelens værk, så er det affødt af selvsamme grådighed: Vi ønsker selv at få del i kagen. Især kan vi ikke have at andre har mere end os selv. Det fratager os følelsen af ligeværd.

Har jeg ret, eller?

Der var en interesse i at fremprovokere en ny finanskrise. Der var decideret ønsker om det. For under en krise benytter de store kapitaler muligheden for at bemægtige sig endnu mere, på bekostning af de mindre selskaber og befolkninger. De snupper svækkede markeder der er nemme og billige at overtage. Derfor bad stærke kapitalinteresser George Bush fjerne 'The Glass-Steagall Act', der forhindrede investeringer i højrisikoområderne - de eneste områder der var tilbage at bevæge sig ind på. Denne lovtilføjelse blev lavet et år efter den første globale finanskrise i 1929, netop for at undgå en lignende situation.

Årsagen til dette ønske om en finanskrise er at alle markeder i realiteten er blevet erobret, vækst og indtjeningsmuligheder er blevet snævre. Der var ikke flere 'gratis ressourcer' at hente længere. De er væk. Resultatet, hvor ubehageligt det end er at indse, er at man nu skal kæmpe IMOD hinanden. Som ulve der æder hinanden.

I kolonitiden tog de vestlige lande på erobringstogt. De bemægtigede sig koloniernes rigdomme, enten ved magt eller list. Men grundlæggende var udgifterne for overskuddet meget lave. Da nybyggerne f.eks. kom til USA lå der et jomfrueligt land foran dem. Det var ekstremt rigt på alle måder. Og det eneste man behøvede var at hive fingrene op af lommen og række dem ud, og dernæst lukke dem igen.
Olieventyret gav os endnu en kilde til rigdom. Masser af energi der ikke kostede ret meget. Men også olien er ved at slippe op.

De frie markedsmekanismer parret med den naturlige grådighed byder 'dyret' at fortsætte. De har i sig en indbygget programmering, og den siger entydigt: Skab profit og overskud. Der er ikke andre regler. Ingen.

Finanskrisen er i bund og grund en magtkamp.

randi christiansen

Allan - at ville indregne psykologiske faktorer i det fysiske regnskab, er som at lægge æbler og pærer sammen.

Stedet, at placere disse esoteriske faktorer, er uden for det eksoteriske regnskab. Det gør man netop ikke nu, hvor man blot ignorerer dem, og samtidig tillader deres indflydelse, fordi man ikke vil røre ved den private ejendomsret til fællesskabets værdier.

Det er jo virkelig langt ude, at den finansielle verden tjener penge på
markedets forventninger, mens algoritmebørserne høvler derudad og
verdensøkonomien fluktuerer ifht uberegnelige, insubstantielle faktorer, som kun den 1% kan spekulere i, profitere på og gældsætte stater ved
hjælp af - og mærkeligt nok, så er det altid den 1%, der profiterer, og resten som betaler. Det er den eneste konstant - udover naturalierne - i økonomien og her, der først skal ske forandringer.

Allan Strandbygaard skriver: "Når vi f.eks. tæsker løs på grådigheden som djævelens værk, så er det affødt af selvsamme grådighed: Vi ønsker selv at få del i kagen. Især kan vi ikke have at andre har mere end os selv. Det fratager os følelsen af ligeværd.

Har jeg ret, eller?"

At andre har mere end os selv fratager os ikke blot følelsen af ligeværd, det fratager os reelt ligeværdet. Alene er den grund er frygt, misundelse, ideologisk modstand mod ulige fordeling helt på sin plads og behøver ikke have noget med grådighed at gøre.

Sider