Læsetid: 2 min.

Forsvaret kan ikke få svar om afghanske tolkes skæbne

Knap en femtedel af de 195 tolke, der arbejdede for danske styrker i Afghanistan, kan få svært ved at få den hjælp, de kan have krav på. De var ansat gennem det amerikanske firma Mission Essential Personnel, som ikke svarer på Forsvarets henvendelser
3. august 2013

Forsvaret har ingen anelse om, hvad der er blevet af 37 afghanske tolke, der har arbejdet for de danske styrker i Afghanistan. Det viser et dokument fra Forsvarskommandoen, som Information har fået aktindsigt i.

Uvisheden skyldes, at tolkene er hyret gennem det private amerikanske firma Mission Essential Personnel, der ikke reagerer på Forsvarets forespørgsler om tolkene.

»Forsvarskommandoen har endnu ikke modtaget et svar fra det amerikanske firma,« lyder det i dokumentet, der er dateret 6. maj i år.

I dag, knap tre måneder senere, har firmaet trods gentagne rykkere stadig ikke svaret, oplyser Forsvarskommandoen til Information.

De udeblevne oplysninger – som for eksempel tolkenes navne og ansættelsesperioder – er vigtige, fordi de skal bruges til at vurdere, om tolkene er berettiget til hjælp efter den aftale, regeringen lavede med Venstre, Konservative og Liberal Alliance i foråret. Tolkeaftalen åbner for, at tolke, der kan være i fare som følge af deres tilknytning til de danske styrker i Afghanistan, kan få hjælp lokalt eller asyl i Danmark. Men uden oplysningerne fra firmaet kan det blive svært for tolkene at få deres sag vurderet.

EL: Fuldstændig uacceptabelt

Den nyhed modtages med skuffelse i Amnesty International.

»Vi troede egentlig, der var fundet en løsning, som kørte på skinner nu. Det virker helt grotesk. De her mennesker er et mål for Taleban, så de kan ikke gå og vente ret længe på, at sagsbehandlingen kommer i gang,« siger talsmanden for Amnesty International i Danmark, Ole Hoff-Lund.

Han bakkes op af Enhedslistens forsvarsordfører, Nikolaj Villumsen.

»Det er fuldstændig uacceptabelt. Tolkene kan jo være i livsfare, uden at Forsvaret aner en døjt om det. Ministeren siger, han ikke vil lade tolkene i stikken, men det risikerer man netop at gøre med tolkene fra det her firma,« siger Nikolaj Villumsen, som derforopfordrer forsvarsminister Nick Hækkerup (S) til at tage kontakt til det amerikanske forsvarsministerium for at få dem til at lægge pres på Mission Essential Personnel.

Forsvarsministeren ønsker dog ikke at kommentere sagen på nuværende tidspunkt.

Information har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Mission Essential Personnel.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels Engelsted

Det er et privat firma, og så må man respektere forretningshemmeligheden. Jeg mener, vi har jo et vestligt demokratisk samfund, der er bygget på disse dyder. Og det er dem, vi kæmper for i Asiens fjerne ørkener. Det danske forsvar kan ihvertfald ikke klandres, ej heller de politikere, der sendte hjælpetropperne afsted.

Alene dét, at det såkaldte danske forsvar begiver sig ud i disse krigseventyr - gør dem naturligvis også medskyldig i dette spild af ressourcer - hvem har egentlig betalt dette obskure firma - den danske statskasse, naturligvis ...

Per Jongberg, lars abildgaard, Janus Agerbo og Helge Rasmussen anbefalede denne kommentar

syg verden vi lever i, de folk of deres familie har være udsat fra krigens start!! .. dybt dybt sygt at tænke at oprigtige dansker har stemt for at bevæge os her ud.

stakkels børn der lære dette hedder frihed og det er hvad det handler om, at løbe fra sit ansvar.

Ordet frihed eller befrielse indgår i navne på en række politiske bevægelser. Et eksempel er PLO, Den Palæstinensiske Befrielsesorganisation. Koloniherredømmets afvikling efter 2. Verdenskrig er også et udtryk for befrielsen for et fremmedherredømme. Ofte er påberåbelse af frihed et dække for et ønske om personlig magt. Utallige mennesker er i tidens løb blevet slået ihjel i frihedens navn. Frihed har et kerneområde, som er den personlige frihed for fængsel eller slaveri under andres herredømme. Først når denne basale frihed er sikret, bliver frihed aktuel i sine mange andre betydninger.
Trods sin uklarhed som begreb står frihed imidlertid stadig som en fundamental vestlig værdinorm. / http://www.denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Filosofi/Mennes...

Henrik Larsen

Læs Naomi Kleins: Chockdoktrinen, hvis I har lyst til at vide mere om privatiseringen af de militære styrker i de seneste 20-25 år.

I 'gamle' dage hørte man kun om lejesoldater, når det handlede om beskidte krige i de mørke Afrika. Nu er det åbenbart comme-il-faut hos vores førehund på den anden side an Atlanten.

Privat foretagsomhed med snablen ned i statskassen - det er neoliberalismens credo.

Så skide være med en flok afghaneres fremtid og sikkerhed

Niels Mosbak, Per Jongberg, Torben Nielsen, Moh Abu Khassin , Flemming Scheel Andersen, Karsten Aaen og lars abildgaard anbefalede denne kommentar
erik mørk thomsen

Efter 2 verdenskrig straffe vi dem, der havde arbejde for tyskerne, som landsforrædder, selvom de kun var tolke.
Også selvom den danske regering havde opfordet dem til at arbejde for tyskerne
Tyskerne var en besættelse magt i Danmark, ligesom Danmark, NATO og USA er det i Afghanistan.
Så spørgsmålet må være, hvorfor skal vi hjælpe landsforræder fra Afghanistan, der kun har arbejdet for besættelsesmagten for penge, må vi strafferdem, der gjorde det i Danmark?
Er der nogle, der ved, hvad fik de i løn, for at være landsforrædder, svare det til, hvad tyskerne betalte de danske landsforrædder?

Lars R. Hansen

Det er muligvis selskabets politik - måske af hensyn til de ansattes sikkerhed - at det ikke udleverer deres ansattes personoplysninger til tredjepart, hvad den danske stat er i dette tilfælde uagtet at det amerikanske forsvar har udlånt nogle af dets tolke til danske styrker - endvidere ville det for selskabet (samt Afghanistan og amerikansk forsvar) være uhensigtsmæssigt, hvis Danmark med særlige tilbud om asyl giver tolkene et betydeligt incitament til at sige deres stillinger op - da man så vil mangle egnede tolke i Afghanistan.

Dertil kommer - at disse tolke, som overvejende har arbejdet for amerikansk forsvar (og ikke i forvejen har amerikansk statsborgerskab eller andet opholdsgrundlag i USA) har adgang til amerikanske ordninger i det omfang amerikanerne finder det nødvendigt eller hensigtsmæssigt - den danske indblanding er muligvis uønsket af USA og selskabet.

Hvorfor man fra den side - muligvis ikke vil gøre sig nogen større anstrengelse for at bistå den danske regering i dens forsøg på at lukke tolkesagen ned - man har nok ikke så stor forståelse for det dansk standpunkt.

Lars R. Hansen

Og kan man egentlige bebrejde amerikanerne, hvis der ikke er den store forståelse for det danske standpunkt - altså at tolkene, der tilhører den alt for lille afghanske veluddannede elite, ikke skal blive i landet og hjælpe med at bygge det op - men i stedet skal overgive sig til talibans trusler og flygte ud af landet.

Hvad jo er den danske regerings politiske standpunkt - støttet op af V, LA og K - ikke at forglemme.

Det kunne også være, at tolkene bare er blevet pissetrætte af danskere og ikke gider mere ævl, efter de har lært os kende!? ;-)
(slet ikke usandsynligt!)

Lars R. Hansen

Næppe - når de gennem rygtebørsen er blevet stillet et større beløb i udsigt eller en billet til vesten og dets overflod - så lader de nok hører fra sig.

Nu har USA siden 2004 givet visa til godt 1400 tolke fra Irak og Afghanistan samt familer. Så mon ikke de givet valget mellem USA og DK vælger USA...

Hvis vi "fantaserer" lidt mere , så kunne det jo også være, at en større eller minde del af de "forsvundne " tolke nu arbejder for britiske og amerikanske efterretningsorganer eller for afghanske sikkerhedsstyrker ??

I så fald er den danske "interesse" aldeles uvelkommen ???

Men 100% fint, at vi har vilje til at hjælpe dem, der hjalp danske soldater .

Michael Kongstad Nielsen

Hvorfor skulle Danmark så overhovedet tilbyde asyl, hvis de alle har det det godt og arbejder for de rigtige venner?

Jens Thorning

Ingen andre end danskere tager den krig alvorligt. Bush Jr. sagde jo allerede kort inde i krigen, at bin Laden var irrelevant, og da olieledningen fra den sindssyge sadistiske men os venligtsindede uzsbekiske diktator var sikret, skulle resten bare overstås. Nu er der endog en soldat og journalist, der i Politiken forklarer, at når nogle mennesker et sted i verden tvinger borgerne til at bære skæg, er det bare så fedt, at danskerne synes, det er for meget og griber ind uanset hvilke motiver de andre der er med i krigen har. Og nu vil danskerne have navne på nogle tolke der har hjulpet dem på vikingetogtet i Østerleden som er hyret gennem et vikar- eller castingbureau? Så må vi jo forklare amerikanerne og "briterne" det.

Torben Nielsen

I artiklen står: "De udeblevne oplysninger – som for eksempel tolkenes navne og ansættelsesperioder – er vigtige, fordi de skal bruges til at vurdere, om tolkene er berettiget til hjælp efter den aftale, regeringen lavede... ".
Det virker mildest talt underligt, at det danske forsvar ikke selv er i besidelse disse oplysninger, men skal have dem fra det amerikansk firma der har rekrutteret tolkene? Det danske forsvar er dog det nærmeste til at vide hvad tolkene har lavet. -Og deres navne burde man rimeligvis også kende.

Danskers forsvarsmili sætter så mange forhindringer op for tolkene, at det helt ligner en faktisk afvisning. At firmaet ikke svarer er vel blot på danskernes anmodning under hånden.

Michael Kongstad Nielsen

Dansk militær kommer let til at se lidt komisk ud. Ligesom dansk efterretningsvæsen. Men her skulle militæret altså ikke vide, hvem det har haft ansat i Afghanistan, da den slags småting blev overladt til et amerikansk firma. Det er til grin, for selvfølgelig skal dansk forsvar vide, hvem der arbejder under det. Så det private firma må have givet oplysninger til forsvaret om, hvem det var. Ellers er forsvaret til grin.

Disse forklaringer er helt i tråd med Forsvarskommandoens historiske praksis: Løgn så det driver. Gid ministeren får held med at sjofleriet bliver nedlagt.

Lars R. Hansen

Kongstad,

sagen er jo den, at tolkene ikke har været ansat af dansk forsvar - lige så lidt som forsvaret har personoplysningerne på de lastvognschauffører, der er ansat i de logistikselskaber som Danmark betjener sig af - man har købt en ydelse, ikke ansat en tolk eller chauffør.

Jeg kan ikke se den store skandale i hovedsagen, hvis blot folk, der har hjulpet os, kommer først i køen, HVIS de nu beder om vores hjælp til gengæld. Og det er der vel sådan set enighed om?

Bortset fra det, så lyder det udfra Lars R.s oplysninger som noget lemfældig sikkerhed i et område, der er hårdt plaget af ofte dødbringende infiltration.

Lars R. Hansen

Vi har som et forholdsvist lille land med et forholdsvist lille styrkebidrag - overvejende koblet os på de amerikanske og britiske ordninger - hvor de private selskaber, der leverer ydelserne, er underkastet nogle sikkerhedskrav som overvejende er formuleret og kontrolleret hhv. USA eller UK.

Hvis Danmark skal opstille parallelle 100% nationalt danske strukturer og kontrakter - vil de økonomiske omkostninger stige i ikke ubetydelig grad - og nytteværdigen heraf vil formodentlig være til at overse.

For der er ingen umiddelbare grunde til at antag - at de ordninger, som stiller US og UK tilfreds, er ringere end de ordninger som Danmark måtte etablere i rent nationalt regi - faktisk vil jeg mene, at der både i UK og US er en større institutionel videns- og erfaringsbase i slige sager samt en ordrevolume, der giver muligheder for mere attraktive kontrakter - som det giver god mening at trække på fra dansk side - hvis vi altså kan leve med ordninger, der ikke er skræddersyet til danske sensibiliteter.

"Hvis Danmark skal opstille parallelle 100% nationalt danske strukturer og kontrakter - vil de økonomiske omkostninger stige i ikke ubetydelig grad - og nytteværdigen heraf vil formodentlig være til at overse."

Lad nu være med at overdrive, Lars.

Vi snakker helt basal identitetskontrol, hvilket vist stadig foregår på kaserner og flyvestationer selv herhjemme.
Hvis det ikke er betydeligt strengere i et "skarpt" område, så har de sgu været heldige dernede og nogen burde miste stjernerne!

Lars R. Hansen

De ydelser som modtages bliver også kontrolleret - og de pågældende ansatte, som leverer dem, skal kunne identificere sig korrekt - men man har ikke et dansk register med de alle de private ansattes personoplysninger - lige som vi ikke har et register med alle de britiske soldaters personoplysninger som færdes i danskledet lejre - og UK formodentlig ejheller alle vores personoplysninger.

Michael Kongstad Nielsen

Jeg undrer mig nu stadig over, at det danske forsvar slet ikke skulle kende nogen som helst personlige oplysninger om de 195 tolke, der altså har arbejdet for, men ikke ansat af, danskerne siden 2008. Hvor ved man i øvrigt fra, at der er tale om 195? Er det tal grebet ud af luften? Man må da kende deres navne, om ikke andet må man kunne rekonstruere noget om dem, noget må være noteret i danske journaler, referater eller rapporter fra de opgaver eller missioner, tolkene har været med på.

Lars R. Hansen

Nic,

der har ikke været problemer med at identificere tolke, som naturligvis har et ID-kort - problemet med insiderangreb er ikke folk, der forklæder sig som ANSF, lokalt ansatte eller tolke i den forbindelse, men faktiske ANSF, lokalt ansatte og tolke som angriber eller spionere mod ISAF - sådanne kan altså ikke standses med en nøjere personregistrering og adgangskontrol.

Kongstad,

selvfølgelig har man en masse oplysninger - herunder af rent regnskabsmæssig karakter - men det er ikke nok at man har navn eller et slags medarbejdernummer på en tolk.

Blandt andet da der i Afghanistan - ikke findes en velfungende person- og adresseregistrering - så at en dansk sprogofficer har navn på en afghansk tolk - betyder ikke man umiddelbart kan finde pågældende tolks nuværende opholdssted - og en egentlig personeftersøgning kan henlede uønsket opmærksomhed mod den pågældende tolk og sammes familie.

Der er nok ikke andet for - at de tolke, der ønsker at ansøge om dansk asyl eller 18 mdr. ekstra løn - selv henvender sig.

Lars,

jeg tvivler ikke på, at du kender de konkrete tilfælde bedre end jeg. Men det kan vist rolig fastslås, at størst mulig omhu med kontrol og registrering i hvert fald ikke letter infiltrering.
Jeg ved ikke, hvor fantasifulde talibanerne plejer at være, men vi andre ville jo nok tænke på bl.a. forklædning, som du nævner.