Nyhed
Læsetid: 3 min.

’Gaffel, vaffel, peg på vaffel’

Sprogtest er et glimrende pædagogisk værktøj, mener de i den københavnske daginstitution Barndommens Land. Derfor tester de alle børn
Indland
12. august 2013

Felix Kyndbøl Frydensberg tager sin krave i munden. Plastickortene med farvede tegninger på bordet kigger op på ham, og han skal vælge det rigtige.

Han er tre år gammel og har lige gennemført en af de lovpligtige sprogtest, der skal vurdere hans sproglige evner.

»Kan du pege på ballonen, Felix?« spørger den kvindelige sprogpædagog på den anden side ad bordet.

Han tænker et øjeblik, inden han smiler og peger på en af tegningerne. Det er rigtigt. I andre øvelser skal han fortælle små historier eller høre forskel på ord, der minder om hinanden.

»Gaffel, vaffel, peg på vaffel,« siger hun. Så skal han peger på isvaflen.

Felix Kyndbøl Frydensberg går i børnehave i den integrerede institution Barndommen Land, der ligger i grænselandet imellem Østerbro og Nørrebro. De lyse lokaler er spritnye og kan huse 250 børn på tre etager.

Det er en blanding af ressourcestærke Østerbro-unger og tosprogede børn fra bl.a. Mjølnerparken. Sprogarbejdet er husets helt store fokusområde. Selv om landets daginstitutioner ifølge loven kun er forpligtet til at sprogteste børn, som pædagogerne vurderer har sproglige problemer, bliver samtlige børn i Barndommens Land testet.

Sprogsvage er svære at udpege

Ellers kommer man alt for let til at overse en masse sprogsvage børn, mener den ene af institutionens to pædagogiske ledere, Mette Mecklaoui.

Sprogsvage børn er svære at spotte. De glider ofte ubemærket ind i dagligdagen og følger efter de andre børn, når der skal vaskes hænder eller tage sko på, siger hun.

»I virkeligheden har de måske ikke noget sprog, men de er gode til at aflæse, hvad de andre børn gør. Det kan komme som et chok, at de faktisk ikke har noget ordforråd. Vi må ikke tabe børn, allerede inden de begynder i skole, så vi priori-terer at sprogteste alle. Sproget ska-ber virkeligheden, og hvis du ikke har et sprog, kan du ikke danne dig en virkelighed,« mener Mette Mecklaoui.

Bue, hue. Kat, spand

Felix Kyndbøl Frydensberg træner blandt andet sit sprog ved at fiske rim. Med en magnet på en bambuspind samler han ordkort op, der rimer på hinanden, fra en bunke på bordet.

»Bue, hue. Kat, spand. Det rimer kun lidt,« siger Felix Kyndbøl Frydensberg og lader, som om han spiser kortet med et billede af en ost.

I loftet over ham dingler laminerede kartonstykker med billeder af elefanter, palmer og papegøjer, og i vinduet er farvede flaskerensere og flamingokugler blevet til enorme edderkopper.

»Prøv at sige kat, ost. Rimer det?« spørger Lea Lenau Zachariassen. Hun er uddannet audiologopæd fra Københavns Universitet og er institutionens sprogpædagog. Det er hende, der sprogtester børnene. Cirka 50 om året bliver det til.

Når en test er færdig, taster hun resultaterne ind i et onlineskema og sender det til konsulenthuset Rambøl, som sender en rapport med søjler og tal tilbage, der vurderer børnene evner inden for »historiefortælling,« »ords endelser« og »skelnen af sproglyde«.

Et arbejdsredskab

»På grund af testene kan vi helt specifikt gå ind og sige: ’Okay, det er her, vi skal arbejde’. I stedet for at vi arbejder på noget, børnene allerede kan i forvejen,« siger Lea Lenau Zachariassen

Testene hjælper pædagogerne til at bestemme, hvilke sprogøvelser de skal lave med det enkelte barn. Det kan være sprogspil, øvelser i historiefortælling eller – hvis det står særlig skidt til med greb om sproget – at kommunens særlige pædagogisk psykologisk rådgivning skal konsulteres.

Så selv om både BUPL og LFS, de to fagforeninger, der organiserer landets pædagoger, er kritiske over for det landsdækkende krav om sprogvurderinger, er personalet i Barndommens Land glade for at have testene som arbejdsredskab. Sproglig udvikling kommer nemlig ikke af sig selv, mener Mette Mecklaoui.

»Man kan ikke bare sige: ’Jamen, det kommer nok. Børn lærer sprog af hinanden’. Nej, det gør de ikke. Vi skal tage det alvorligt, at det er svært at lære. Jo mere systematisk de voksne, der er omkring børene, går til værks, jo bedre startgrundlag har børnene, når de begynder i skole,« siger hun.

Tilbage i testlokalet læner Felix Kyndbøl Frydensberg sig op ad de stablede skamler og hopper op på bordet. Der er ikke mere sprogtest i dag. Det er gået godt, og han har haft det sjovt.

»Det var vi gode til,« konstaterer han og kigger over mod døren.

»Nu går jeg,« siger han, hopper ned og forsvinder ud til sine venner, inden man kan nå at råbe farvel.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her