Læsetid: 4 min.

Halvdelen af danskerne mener, regeringen har svigtet den grønne dagsorden

Regeringen forstår ikke kritikken, men mener, det er positivt, at danskerne vil have mere grøn politik
Den radikale klima- og energiminister, Martin Lidegaard, mener ikke, at danskernes kritik af regeringens klimaindsats er berettiget. Han mener dog stadig, at der er positive toner i undersøgelsen, fordi det viser, at der i befolkningen er opbakning til den grønne linje.

Torkil Adsersen

26. august 2013

Da den siddende regering tiltrådte i sensommeren 2011, var det med en grøn dagsorden. Grøn skulle før sort, og målet om at omstille til et mere bæredygtigt samfund skulle være den røde tråd i den nye regerings politik. Eller som statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) lovede i sin første åbningstale i Folketinget: »Denne regering sætter grøn handling bag de grønne ord.«

Men spørger man den danske befolkning, er det ikke gået som lovet. Ifølge en undersøgelse foretaget af Epinion for Danmarks Radio og Dagbladet Information mener halvdelen af danskerne, at den nuværende regering ikke har gjort nok for at indfri deres miljø- og klimaløfter. Det undrer de ansvarlige ministre.

»Først og fremmest er jeg rigtig glad for, at der er så mange danskere, der ønsker, at vi gør mere. Særligt set i lyset af, at rigtig mange på det seneste har givet udtryk for, at vi er gået for langt med vores indsats,« siger klima- og energiminister Martin Lidegaard (R).

»Men dernæst vil jeg sige, at jeg ikke synes, at kritikken er helt berettiget. Vi har stadig verdens mest ambitiøse målsætninger for klimaet, og vi har netop lavet en klimaplan, der skal reducere udslippet af CO2 med 34 procent. Vi hæver andelen af vedvarende energi fra 40 til 70-80 procent på bare syv år. Det er altså et dramatisk turn around,« siger Martin Lidegaard, der »er mere glad for end ked af« undersøgelsens resultat.

»Det viser jo, at der er opbakning til den grønne linje,« siger han.

Krisen forstyrrer

Formand for Socialistisk Folkeparti Annette Vilhelmsen mener, at vælgernes dom kan skyldes, at regeringen har været for dårlige til at fortælle danskerne om alt det, der rent faktisk foregår.

»Vi har i de seneste knap to år arbejdet for at forberede og sætte gang i en grøn omstilling af Danmark. Mange har været utålmodige og har gerne villet se flere og hurtigere fremskridt. Og det kan jeg sagtens forstå. Men uden at oversælge vores hidtidige resultater, så har vi allerede gjort rigtig meget,« mener SF-lederen, der remser op:

»Vi har lavet verdens mest ambitiøse energiaftale og følger op med en klimaplan for at komme det sidste stykke i mål med at reducere 40 pct. af vores CO2-udslip i 2020. Vi har valgt at bruge de ekstra oliemilliarder fra Nordsøen, som vi indkasserer fra de udenlandske olieselskaber til bedre togforbindelser mellem landsdelene i Danmark og regionalbanerne. Og vi har investeret mere end 2,5 milliarder i klimatilpasning. Samtidig kommer vi snart med en ressourcestrategi, hvor mindre skal brændes af og mere genbruges. Vi skal i gang med at sikre mere natur og et mere bæredygtigt landbrug. Og vi kommer med tiltag, der skal sikre renere luft til danskerne. Det må vi jo så blive endnu bedre til at gøre opmærksom på,« siger Annette Vilhelmsen.

Klima- og energiminister Martin Lidegaard er enig.

»Man skal ikke have været politisk analytiker i mange dage for at se, at den økonomiske krise har fyldt rigtig meget. Og måske også for meget i både medierne og i vores egen kommunikation.«

Forsinkelser og modvind

–Men har I lovet for meget?

»Nej, det synes jeg ikke. Men det er åbenlyst for enhver, at det at skulle håndtere en grøn udvikling, samtidig med at der er økonomisk krise, er en svær balancegang. Men jeg synes netop, at vi beviser, at det kan lade sig gøre – at den grønne og den økonomiske udvikling går hånd i hånd – og det er jo bæredygtighed i ordets rigtige forstand,« siger Martin Lidegaard.

Selv om regeringen mener, at den har gjort meget for den grønne omstilling, har der været en del dårlige sager på det grønne område: Betalingsringen, der aldrig blev til noget, bolig-job-ordningen, som den nuværende regering kritiserede den tidligere VK-regering for ikke at gøre grøn. Alligevel kopierede SRSF-regeringen konceptet uden at gøre ordningen mere grøn. Miljøzoner i byerne, som ikke bliver til virkelighed – og ikke mindst regeringens store Vækstplan DK, der gav afgiftslettelser for milliarder, men kun et par hundrede millioner til grønne initiativer.

»Det er rigtigt, at der har været nogle forslag, som ikke blev til noget. Og vores vækstplan blev modtaget meget kritisk – og lidt for kritisk synes jeg. Det har selvfølgelig fyldt, og det kan også være en del af forklaringen,« siger Martin Lidegaard.

Borgerlige mest kritiske

Undersøgelsen viser samtidig, at det er de borgerlige vælgere, der er mest kritiske over for, om regeringen har gjort nok for at indfri deres valgløfter på klima- og miljøområdet. Her peger 54 pct. af de adspurgte, at det ikke er godt nok, mens kun 45 pct. af vælgerne, der ville stemme på de nuværende regeringspartier eller Enhedslisten, er kritiske over for regeringens indsats.

Men det får ikke oppositionen til at tænke mere grønt, siger Venstres klima- og energipolitiske ordfører, Lars Christian Lilleholt.

»Nej. En sådan undersøgelse får os ikke til at ændre kurs. Vi vil ikke sende flere regninger ud til danskerne,« siger Lars Christian Lilleholt, der dog ikke er overrasket over undersøgelsens resultat:

»Når man stiller den slags spørgsmål, så vil folk altid have mere. Men vil de betale regningen?«

»Vi synes, at Danmark gør en meget stor indsats for at nedbringe CO2-udslippet. Så det får ikke os til at ændre holdning. Vi tænker meget grønt, men der skal også være en balance,« siger han.

 

Serie

Seneste artikler

  • 'Drop silotænkningen og fjern barriererne'

    20. september 2013
    Det er Henrik Kærgaards arbejde at være på tværs. Han er begejstret for de mange projekter i voresomstilling.dk, men de er endnu små, og spirerne til noget nyt og vigtigt kan blive kvalt, hvis ikke stat og kommuner bakker op og gør op med vanetænkning og bureaukrati
  • ’Det nytter ikke noget at læne sig tilbage’

    17. september 2013
    I Aarhus har de mange grønne ildsjæle. En af dem er Jonatan Marcussen, som gerne vil bane vej for Aarhus’ og måske Danmarks første udendørs plantevæg, hvor et mylder af plantearter skal medvirke til at opsuge regnvand, rense luften, indfange CO2 og forgrønne byen
  • Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

    16. september 2013
    Danskerne har kastet sig over byhaver, fødevarefællesskaber og kampagner mod madspild. Men kan de mange små projekter rundt om i landet medføre et skærpet fokus på, at der er noget galt med fødevareproduktionen?
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • morten Hansen
morten Hansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Michael Bruus

Er jeg ene om at se en kommunikationskløft på størrelse med grand canyon, mellem det der bliver forlagt politikerne og det de udled af det.
Personligt finder jeg det pisse irriterende.

Brian Pietersen, Carsten Munk, Torben Nielsen, lars abildgaard, Aleksander Laursen, Lise Lotte Rahbek, Morten Lind og Katrine Visby anbefalede denne kommentar
Heinrich R. Jørgensen

"Regeringen forstår ikke kritikken, men mener, det er positivt, at danskerne vil have mere grøn politik"

Mange af vælgerne ønskede sig vistnok rød politik -- men heller ikke den kulør kunne den følgende regering indfri de almene forventninger...

Til gengæld har regeringen formået at overgå vælgernes forventninger, hvad angår gennemførelse af den blå og den brune politik.

Ingen nogenlunde fordomsfri og tænksom person burde længere kunne være i tvivl om, hvor på paletten et fænomen som 'socialdemokratisme' hører til.

Carsten Munk, Torben Nielsen, Morten Lind, Michael Kongstad Nielsen, lars abildgaard, Mona Jensen, Aleksander Laursen, morten Hansen, Lise Lotte Rahbek, Thomas Aniss, Jan Weis, Janus Agerbo, Jens Falkesgaard og Leif Højgaard anbefalede denne kommentar
Heinrich R. Jørgensen

Annette Vilhelmsen:
"Og vi kommer med tiltag, der skal sikre renere luft til danskerne."

Det punkt burde få erhvervslivets opbakning. Det er vel kun et spørgsmål om, hvornår entreprenante personager begynder at markedsføre ren luft i dåse? Et produkt, der passende kunne placeres i køleskabene, ved siden af postevand i flaske.

Eller måske netop ikke i køleskabene? Måske kunderne foretrækker en mere autentisk temperatur, for deres eksklusive og brandede købeluft -- varm?

Brian Pietersen, Torben Nielsen, Morten Lind, Michael Kongstad Nielsen, Dennis Laursen og Thomas Aniss anbefalede denne kommentar
Heinrich R. Jørgensen

Annette Vilhelmsen:
"Samtidig kommer vi snart med en ressourcestrategi, hvor mindre skal brændes af og mere genbruges."

Er det komplet umuligt at udtale, at målet må og skal være at mindre fremstilles?

Mere varm luft fra samme kilde:
"Vi skal i gang med at sikre mere natur og et mere bæredygtigt landbrug."

Mere???? Mere natur? Hvordan kvantificeres eller måles begrebet 'natur'? Mere bæredygtigt? Kudos for at vide, at 'bæredygtigt' ikke bøjes bæredygtigt, bæredygtigere, bæredygtigst, men enten er noget bæredygtigt, eller også er det ikke. Hvad der ikke kan bære, går under. Det forsvinder, ophører, kollapser eller noget lignende, da det ikke er holdbart.

Brian Pietersen, Carsten Munk, Torben Nielsen, Morten Lind, lars abildgaard, Mona Jensen, Lise Lotte Rahbek, Thomas Aniss, Flemming Scheel Andersen og Jens Falkesgaard anbefalede denne kommentar
Heinrich R. Jørgensen

Regeringen overgår også tidligere regeringer, i evnen til levere sort snak. Dét er måske den mest imponerende præstation, i deres farverige virke...

Torben Nielsen, lars abildgaard, Morten Lind, Michael Kongstad Nielsen, morten Hansen, Thomas Aniss, Jens Illum, Flemming Scheel Andersen og Katrine Visby anbefalede denne kommentar
Kristoffer Larsen

Flertal af danskerne vil en finanslov med Venstre.

Flertal af danskerne vil en lempeligere finanslov.

Og sådan kan opinionsinstitutterne fortsætte med, at fodre Ritzau med det daglige brød.

Børge Rahbech Jensen

"Vi hæver andelen af vedvarende energi fra 40 til 70-80 procent på bare syv år."

Det er muligt. I energiaftalen står bl.a. "Frem mod 2020 øges udbygningen med vindkraft på havet med 1.000 MW havmøller og 500 MW kystnære havmøller. og "Frem mod 2020 forventes opført nye landmøller med en samlet kapacitet på 1.800 MW. I samme periode forventes nedtaget kapacitet på 1.300 MW." Derudover står der mest om puljer og tilskud.
Kilde: http://www.ens.dk/sites/ens.dk/files/politik/dansk-klima-energipolitik/p... .

Den fremførte kritik kan støttes med påpegning af, at Martin Lidegaard taler i nutid el. fremtid men ikke datid. Det antyder netop, at han ikke taler om noget, der er sat i værk, men om aftaler om noget fremtidigt.

"Vi har valgt at bruge de ekstra oliemilliarder fra Nordsøen, som vi indkasserer fra de udenlandske olieselskaber til bedre togforbindelser mellem landsdelene i Danmark og regionalbanerne. "

Det var nærmest nødvendigt af flere årsager, og bringer kun Danmark på omkring østeuropæisk niveau. Så vidt jeg ved, forudsætter timemodellen kun op til 200 Km/t, mens Østeuropa har elektrificeret mange af sine jernbaner og opgraderet dem til 160 km/t el. mere. På den anden side er det positivt, at togforbindelserne mellem landsdelene kommer på niveau med de togforbindelser mellem Jylland og Tyskland, der kan findes på fx. bahn.de. (En forskel på fx. bahn.de og dsb.dk er, at dsb.dk kun viser togforbindelser til Tyskland, hvor ICE el. Eurocity indgår, mens bahn.de også viser togforbindelser, hvor fx. DSBs iC-tog til og fra Flensborg indgår. Fra Jylland gør det den forskel, at fx. bahn.de viser rejseplaner via Middelfart og Flensborg, mens dsb.dk mest viser rejseplaner via København og Rødby. En svaghed ved fx. bahn.de er desværre, at det ikke er muligt at købe billet online til alle forbindelser, hvor Flensborg-togene indgår. I stedet for prisen står "ukendt udlandstarif". Jeg formoder, det skyldes en grænse for, hvor mange billetter Deutsche Bahn og andre udenlandske togselskaber må sælge til DSBs tog.)

Ordet "grøn" betyder også uerfaren - uden indsigt.
Derfor er det ikke muligt for regeringen at indse, at man ikke kan støtte modsat rettet funktioner samtidig.
Begrænse biltrafik med alt hvad det indebærer - og samtidig støtte biltrafik gennem fradrag.
Det er igen SGST (for de uindviede betyder det : Staten Giver, Staten Tager).
Men det er vel det nogen kaldte det muliges kunst - Politik.
Andre vil kalde det hykleri.

Katrine Visby

Her er et eksempel på at magt beruser. Politikerne har mistet jordforbindelsen, og lever i deres eget univers. De forstår ikke længere hvad den almindelige dansker siger - eller også VIL de ikke forstå det.

Det er som at trykke på en knap at høre på Martin Lidegaard; han kommer med det samme svar lige meget hvad man spørger ham om.

Det gælder i det hele taget for mange af politikerne. De er som talende robotter.
Den bedste præstation var da Morten Bødskov blev spurgt 14 gange om det samme spørgsmål, og svarede det samme, nemlig helt udenom.

@Heinrich R. Jørgensen

Er det komplet umuligt at udtale, at målet må og skal være at mindre fremstilles?

I det nuvaerende demokrati, ja! Der er jo ikke mange stemmer i at love en lavere levestandard til alle?!

Mere???? Mere natur? Hvordan kvantificeres eller måles begrebet 'natur'? Mere bæredygtigt? Kudos for at vide, at 'bæredygtigt' ikke bøjes bæredygtigt, bæredygtigere, bæredygtigst, men enten er noget bæredygtigt, eller også er det ikke.

Jo men der er vel forskel paa 50 traer og 50000 traer? Eller hhv. 5 km2 og 5000 km2 der hverken er bebygget eller kultiveret? Eller paa at lukke 1000 enheder lort ud i naturen pr. enhed mad fremstillet, sammenlignet med 1 enhed lort pr. enhed mad?!

Det nuvaerende system er baseret paa rovdrift paa alle resourcer, og er naturligvis alt andet en baerdygtigt. Det kan jo ikke laves om fra dag til dag, men maa noedvendigvis goeres lidt efter lidt. Derfor giver kvantificering og gradboejning maaske alligevel lidt mening?!

"..ikke én fugl, ikke..." Nej tak Anders FR. Vi skal ikke nyde mere af VKO's grønne linje. Vi har rigeligt med grønne flagstænger, stakitter, tage, lygtepæle...
Vi har som lille land svært ved at konkurrere med de store. I DK vælter der gylle ud af 12.3 mio svin. Vi har altså 286 svin pr. km2. I Polen gyller 15,8 mio svin, men de er stadig kun 51 svin pr. km2.
OK. Så har vi kun kvalitet tilbage. For LANDBRUGET har jo klart informeret os om, at i alle andre lande kan man uhæmmet fylde alle slags medicin i svinene.

Christel Gruner-Olesen, Dennis Laursen og Carsten Munk anbefalede denne kommentar

Planer, mål og hensigtserklæringer opfattes ikke som den helt vilde handlekraft, og da slet ikke, når der ingen konsekvens er.

Imidlertid må man sige, at selvom det nærmeste Lidegaard kommer en indrømmelse er, at han ikke "synes, at kritikken er helt berettiget," synes denne tilståelse i betragtning af de absurde udflugter og benægtelser, vi ellers har været vidner til, nærmest monumental.

Dennis Laursen

Halvdelen af danskerne mener, regeringen har svigtet den grønne dagsorden

Hvor er det typisk danskere, at politikerne skal løse alle problemerne. Hvad med at den enkelte dansker indser, at han/hun har et medansvar, og ikke bare kan lægge ansvaret over på andre. Jeg ved godt, at vi i dette hyperliberalistiske samfund, har friheden til det. Men alligevel...

Spørgsmålet er, om danskerne overhovedet en dag vil indse, at dette lands elitære overforbrug af kød, biler, fladskærme, smartphones, tøj og sko, ikke er bæredygtig, og vil ende katastrofalt, hvis vi opretholder status quo.
Og halli halløj, er det ikke 1 milliard kinesere, og 1 milliard indere, der kommer der, og vil have det samme? Er der nogen der har en ekstra jordkolde på lager?

Carsten Munk, Torben Nielsen, Morten Lind, Leo Nygaard og morten Hansen anbefalede denne kommentar
Heinrich R. Jørgensen

Thomas Aniss:
"Jo men der er vel forskel paa 50 traer og 50000 traer?"

Så afgjort, men hvis der med 'natur' mentes 'træer' og andre naturlige genstande, så burde udtrykket vel have været 'flere natur'? ;-)

Med 'mere natur' må man formode der menes noget der er observerbart og måleligt, som må øges. På bekostning af dets modsætning, kultur, som der måske skal blive mindre af, for at gøre plads til mere natur?

Gid der var en ambition om at tøjle kulturlandskabets udbredelse, eller i det mindste forandre disponeringen deraf, så der blev mere plads til hegn, vådområder, insekter m.v., og at der kom hånd i handske med landbrugserhvervets forgiftningsbestræbelser af både jorde og produkter (brug af giftstoffer, antibiotika, gmo-afgrøder, ...). En sådan ambition er der næppe; eller måske rettere: en forventning om at noget i den stil vil blive forsøgt gennemført, er næppe til stede.

Annette Vilhelmsen lukker ikke alene eufemismer ud i stride strømme; det er formodentligt også blot tomme ord. Hvorfor udtale sig alene gennem negationer, hvis det ikke var fordi hun ikke ønsker at blive stillet til regnskab for sine udtalelser?

Carsten Munk, Dennis Laursen og Morten Lind anbefalede denne kommentar
morten Hansen

Lars Christian Lilleholt vil ikke sende flere regninger ud til danskerne. Men jeg skal love for, at han så er villig tilat sende en kæmpe regning videre til næste generation.
Sikke en gang lort at lukke ud.

Carsten Munk, lars abildgaard, Dennis Laursen og Morten Lind anbefalede denne kommentar

Dennis - Det er et samspil.
Når - hvis flere og flere bliver grønnere og grønnere, bliver flere og flere politikere opmærksomme.
Forståeligt, at danskerne ikke føler ansvaret, stillet over for at "1 milliard kinesere, og 1 milliard indere, der kommer der, og vil have det samme? "
Så siger logikken : Hvad hjælper det at 5 mill dansker er ansvarlige.
Derfor ekstra vigtigt, at politikerne lever op til deres ansvar i de internationale organer. Under alle omstændigheder, arbejder for vort eget nærmiljø og resurseforbrug i den forbindelse - også selv om det ikke er populært i et flertal.
Demokratiet egner sig ikke til så store spørgsmål.

Dennis Laursen

@Leo Nygaard:
Men opgaven, ikke bare i en nær fremtid, men faktisk også nu, er at opmuntre kineserne, inderne, brasilianerne m.fl., til ikke at begå samme, dekadente fejltagelse, som vi gør her i Vesten. Og det skal naturligvis følges op med eget eksempel. For ellers er det bare en ny kolonisme, hvis vi de facto siger "I skal være tilbageholdende, men det skal vi ikke".

Desuden må vi, her i Vesten, også til at redefinere lykkebegrebet. Når +10 % af danskerne er på lykkepiller, er det næppe bevis for, at det herskende, materialistiske paradigme, på nogen måder gavner lykken.
"Danmark, verdens lykkeligste folk". Enten er det et kæmpe mediestunt, på grænsen til propaganda, eller også er verdens mest ulykkelige folk på renden af et kollektiv nervesammenbrud.

Netop, Dennis. Jeg bruger altid danskernes symptomer på et dårligt liv, når talen falder på det "velfærds"samfund, man er så ivrig for at bevare.

Frida Henningsen

Og den anden halvdel er fløjtende ligeglade, fristes man til at konkludere ! Har regeringen ikke netop fundet den rette balance mellem klima selvsving og en ansvarlig politik, som ikke nødvendigvis hele tiden har som mål at stille danske virksomheder ringere end alle andre i EU og omegn ?

OK, Frida, det er det, der er målet!
Her gik jeg ellers og troede, at klima-øvelserne gik ud på at sikre vores naturgrundlag.
Men du har vel ret, naturen – det billige skidt – vi kan sikkert klare os uden.
Og hvis ikke, så klarer naturen sig nok i virkeligheden bedre uden os!

1 gris kan vel opfattes som natur, og 2 grise... I Polen har de 18,5 mio. grise. Det er ca. 50 pr. km2. I Danmark har vi 12.3 mio. grise. Det er 286 pr. km2. Og så er det, vi bliver nødt til at kalde grisene svin. Nå men i Polen er der også meget mere plads, ikke? De er jo kun 120 indbyggere pr. km2, mens vi er hele 130 pr. km2.
Vi må have fundet ud af om det er natur at stå i gylle til knæene, for så er det let nok at få mere af det - økologisk eller industrielt. Let nok. Mere natur.

Frida Henningsen

@Olaf
Måske lidt almindelig pragmatisme nok er vejen frem, hvis man vil nå nogle reelle politiske resultater i stedet for at stirre sig blind på et ideal set-up, som aldrig får gang på jord. Det betyder ikke, at man skal lade naturen klare sig selv, blot at man skal tænke sig om.

@ Dennis Bagger Laursen. Witte fra Århus kan jo opdateres fra de danske svin til: Danskerne er lykkelige - de smiler på medicin.

Jeg er nu slet ikke så vild med alt det "grønne", for regeringen og jeg mener slet ikke det samme, når vi taler om "grøn" vækst og energi.
Regeringen mener, at det er "grønt", når bare de lægger afgifter på el og brændstof, således at almindelige mennesker har svært ved at betale for el, varme og transport i deres almindelige budget.
Hvis en borger så vil hjælpe sit budget, og fyre med CO neutralt træ i sin brændeovn kommer regeringen straks, og lægger afgift på træet, for grøn energi er en "statsautoriseret" opgave, som de private, der kan tænke selv, ikke skal blande sig i.
Når jeg taler om "grøn" energi, mener jeg bæredygtig energi, der kan konkurrere prismæssigt med konventionel energi, ellers kunne vi ligeså godt brænde pengesedlerne af i vore kraftcentraler, hvis der skal gives store tilskud, for at bruge "grøn" energi, så er vi ikke på rette vej.
Den rette "grønne" energi, er den som borgeren vælger, fordi den er billigst at fremstille og distribuere uden strafafgifter på andre energikilder.

Børge Rahbech Jensen

"Regeringen mener, at det er "grønt", når bare de lægger afgifter på el og brændstof, således at almindelige mennesker har svært ved at betale for el, varme og transport i deres almindelige budget."

Ikke altid, som jeg har forstået de partier, der nu danner regering.
Grøn vækst er noget ganske andet, nemlig økonomisk vækst skabt ved eksport af danske produkter el. dansk viden til andre landes grønne omstilling. Det passer godt med en afgift på brænde, som ikke bidrager til dansk eksport. Fjernvarme bidrager til dansk eksport, hvilket bl.a. blev antydet tidligere på året, da en delegation fra Kina besøgte Danmark for bl.a. at besøge fjernvarmeværker, og antydes af Grundfos' eksport af pumper og Danfoss' eksport af termostater.
Tilsvarende er grøn energi vist nærmest begrænset til vindenergi og biobrændsel, hvor Vestas eksporterer vindmøller, og bl.a. Novozymes eksporterer produkter til produktion af biobrændsel.

Grøn vækst er et paradoks udtryk. Vækst er underforstået økonomisk og derfor ikke grøn. Grøn politik er bæredygtig politik ift naturen, og derfor minusvækst.
Efter min ordbog.

Allan Christensen

Et samfund der forbyder brugen af kunstgødning, kemiske sprøjtemidler og gensplejsning til produktion af fødevarer og andre produkter det vælger at kalde økologiske er et samfund der hverken interesserer sig for økologi, natur eller sine efterkommere og den fremtid det stiller dem i udsigt.