Nyhed
Læsetid: 2 min.

Hvert fjerde barn med sprogproblemer får ikke hjælp

Trods en målrettet indsats for at spotte de sprogsvage børn er det ikke tilfældet med mindst hver fjerde københavnske barn med sprogproblemer. Det kan have konsekvenser for børnenes udvikling, mener forskere
Indland
12. august 2013

Mindst hvert fjerde tre- og fem-årige barn med sproglige vanskeligheder i København bliver ikke spottet, når pædagogerne laver sprogtest.

Det viser en ny opgørelse fra Københavns Kommune.

Det er problematisk, mener Bente Jensen, der er lektor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik på DPU.

Bente Jensen peger på, at international forskning, der viser, at jo tidligere børn bliver genstand for en sprogpædagogisk indsats, jo større er effekten.

»Vi ved, at det er bedre at starte indsatsen i førskolen end i skolen – det vil sige hos de tre- til fem-årige eller endnu bedre allerede i vuggestuen,« siger hun.

I Københavns Kommune vurderer man, at 15-17 procent af en børneårgang på landsplan har sproglige vanskeligheder. Men opgørelsen fra kommunen viser, at de københavnske sprogtest af tre- og fem-årige kun finder 12,5 procent. Det svarer til, at hvert fjerde barn med sprogproblemer ikke bliver spottet.

Tallet må endda forventes at være endnu højere, da eksperter vurderer, at andelen af børn med sproglige udfordringer i København ligger betydeligt over landsgennem-snittet på 17 procent på grund af den store koncentration af tosprogede i hovedstadskommunen.

Sprogtest alle

Fra 2007 til 2010 blev alle tre- og fem-årige børn i København sprogtestet, men den praksis blev ændret i 2010 på grund af de økonomiske ressourcer. I dag er det op til pædagogerne på de enkelte daginstitutioner at udvælge de børn, der skal testes.

Men ifølge leder ved Center for Børnesprog ved SDU Dorthe Bleses burde alle børn få en årlig sprogtest: »Det ville give en god og en tæt forbindelse til det, barnet har brug for. Sproget spiller en særrolle, fordi man bruger det i alle mulige sammenhænge – både socialt og til læring i skolen – så det er vig-tigt at være opmærksom på,« siger Dorthe Bleses.

Men faglig sekretær i pædagogernes fagforening BUPL Allan Bauman er ikke tilhænger af mange flere test. De er for unuancerede, mener han.

»Det bekymrer mig, at man foretager de her kvantitative opgørelser og tager beslutninger ud fra dem. Vi risikerer at bruge en masse skønne spildte kræfter på noget, der ikke betyder noget,« siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Ahh men tag det nu roligt... Vores kære "højtuddannede" "meningspolitikkere" uden viden, erfaring eller uddannelse indenfor områderne, har da selvfølgelig tænkt på alt dette, inden de PRESSEDE den nye skolereform igennem på trods af meget stærke advarsler af førende RIGTIGE nationale såvel som internationale eksperter... (Ironi kan forekomme i dette ovenstående indlæg...)

Kan godt forstå pædagogerne allerede mister pusten inden året er gået igang... Usympatiske, uhensigtsmæssige og stressende vilkår at starte det nye år på og jeg ville nok ikke have det særlig godt som pædagog idag, når jeg kigger ud i horisonten og ser hvad der venter mig næste år... Godt gået og udregnet Christiansborg slaveejere/handlere!! (vi er slaverne selvfølgelig, hvis der er nogen der er tvivl).

Ahh men altsåååå.... MEGET stakkels de oversete børn og pædagogerne der skal finde ressourcer (fra ???) til at håndtere disse reelle og virkelig "fysiske" problemer (som ikke kan ses eller føles på et politisk papir eller regneark!!)...

Der findes et program til Tablet og mobil, som oversætter dansk til 40 sprog. Lærerne er desværre ikke blevet efteruddannet til at anvende dette program. Det kan så også anvendes på en PC.

Lydbøger på f.eks. tysk, fransk og engelsk omsættes via en opfindelse til tekst, så brugeren kan se tegninger med mere.

De programmer, der anvendes i dag, er ca. 10 år gamle. Der sker utroligt meget på området edb-hjælpeprogrammer i UK og i USA, Singapore, Kina o.s.v..

Men i Danmark lytter vi desværre ikke så meget til de resultater, som vi kan hente gratis i udlandet.

Vibeke Rasmussen

På dansk hedder det altså 'opdage' og ikke 'spotte'.

For der er vel – forhåbentlig – ikke tale om, at sprogsvage børn skal hånes?

Levi Jahnsen, lars abildgaard og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Morten Juhl-Johansen Zölde-Fejér

Tak, Vibeke, for at pege på et tilbagevendende irritationsmoment.
Det er særligt grelt i denne tekst, sammenholdt med "spotte talenterne i X-faktor"...

Martin B. Vestergaard

Der er en meget enkelt løsning, men den er desværre lige så realistisk som at vand en dag beslutter sig for at løbe op ad bakke: Tilfør flere ressourcer til vuggestuer og børnehaver, indfør sprogpædagoger i alle institutioner/afdelinger og giv dem tid til at være det, og ikke bare som nu hvor de fleste enten ikke har afsat tid til sprogarbejde, eller tiden tages fra andet pædagogisk arbejde.

Selvom al relevant forskning viser at det er langt billigere at rette op på sproglige, sociale og adfærdsmæssige problemer hos små børn, end hvis man venter til de når skolealderen, så er systemerne i de fleste kommuner indrette så det er meget svært, for ikke at sige stort set umuligt, at få gang i noget som helst relevant arbejde inden barnet starter i børnehave, og så skal børnehaven jo lige opdage at der er et behov, inden de kan starte processen.