Læsetid: 2 min.

Københavns grønne klimaplan får designpris

Københavns overborgmester håber på endnu mere international interesse for hovedstadens klimaplan, efter den torsdag blev hædret med en stor designpris
København har mærket det ændrede klima med f.eks. skybryddet i juli for to år siden. Derfor har kommunen iværksat mange tiltag som afløbskanaler for regnvand, større kloakrør, som en forberedelse til værre tider. Det udløste en præmie på 750.000 kr.

København har mærket det ændrede klima med f.eks. skybryddet i juli for to år siden. Derfor har kommunen iværksat mange tiltag som afløbskanaler for regnvand, større kloakrør, som en forberedelse til værre tider. Det udløste en præmie på 750.000 kr.

Miriam Dalsgaard

31. august 2013

Københavns Kommune modtog i torsdags verdens største designpris, Index Award. Prisen uddeles hvert år til fem forskellige projekter, der på den ene eller anden måde forbedrer folks liv. Byen København modtog prisen for sin klimaplan, som både skal sikre hovedstaden mod stadigt voldsommere vejrforhold og gøre byen til verdens første CO2-neutrale hovedstad i 2025.

Københavns Kommune vandt i kategorien Community. Ifølge overborgmester Frank Jensen (S) er den slags hæder med til at profilere København i resten af verden.

»Hver gang vi får de her internationale anerkendelser af København, så skaber det opmærksomhed ude hos beslutningstagere i udlandet. Så vi ser de her priser som et led i at skabe kontakt og forbindelse ud til nye beslutningstagere, investorer og virksomheder, som er interesserede i at knytte an til København. Vi er jo blevet sådan en front runner-by, som rigtig mange kigger mod,« siger overborgmesteren.

Ud over at holde regnvandet ude af københavnernes kældre, håber Frank Jensen således, at klimaplanen kan være med til at skabe øget beskæftigelse, især i den voksende clean tech-sektor, som arbejder med grøn teknologi.

»Mange af de løsninger, vi vælger til at håndtere det forandrede klima og skybrud, kan vi jo udvikle og konceptualisere til noget, der kan sælges til andre byer i verden,« forklarer Frank Jensen.

Fra problem til ressource

København har allerede indgået aftaler med storbyer som Beijing og New York. Og flere steder i verden skæver byplanlæggere til København. Frank Jensen står blandt andet i spidsen for et netværk, som skal indhente erfaringer fra byer, der arbejder med grøn omstilling. Den lejlighed benytter han også til at præsentere endnu flere beslutningstagere for løsningerne fra København.

Eksempelvis det kollektive fjernvarmesystem, udnyttelsen af skrald til varmeproduktion og anlagte kanaler og grønne områder, som kan aflede regnvand. I Københavns Kommune forsøger man at se klimaforandringerne som en ressource. Det er den form for tankegang, Frank Jensen gerne vil være med til at udbrede.

»Vi har et problem med klimaet. Kan vi få noget positivt ud af det? Ja, vi kan skabe arbejdspladser, og vi kan skabe vækst i en grøn sektor. Det er den filosofi, vi prøver at introducere,« siger Frank Jensen.

Evnen til at fokusere på muligheder frem for problemer får ros fra Index-juryen, som også lægger vægt på samarbejdet mellem kommunen og private virksomheder i sin beslutning.

Designturné

Ud over hæderen modtager vinderne af Index Awards 100.000 euro, som i Københavns tilfælde blandt andet skal bruges til et klimaprojekt på Østerbro. De vindende projekter kommer til at besøge en række internationale konferencer og bliver desuden udstillet på Index Award Exhibition, som turnerer verden rundt med de øvrige finalister.

Blandt torsdagens fem prismodtagere var også det hollandske projekt Smart Highway, som er i stand til at lade el-biler op, mens de kører på vejen, og en norsk fødselsdukke, som skal træne jordemødre i udviklingslande. Sidste gang, et dansk projekt var blandt vinderne, var i 2005. Dengang var det Lifestraw, et sugerør som renser drikkevand, der vandt.

 

Serie

Seneste artikler

  • 'Drop silotænkningen og fjern barriererne'

    20. september 2013
    Det er Henrik Kærgaards arbejde at være på tværs. Han er begejstret for de mange projekter i voresomstilling.dk, men de er endnu små, og spirerne til noget nyt og vigtigt kan blive kvalt, hvis ikke stat og kommuner bakker op og gør op med vanetænkning og bureaukrati
  • ’Det nytter ikke noget at læne sig tilbage’

    17. september 2013
    I Aarhus har de mange grønne ildsjæle. En af dem er Jonatan Marcussen, som gerne vil bane vej for Aarhus’ og måske Danmarks første udendørs plantevæg, hvor et mylder af plantearter skal medvirke til at opsuge regnvand, rense luften, indfange CO2 og forgrønne byen
  • Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

    16. september 2013
    Danskerne har kastet sig over byhaver, fødevarefællesskaber og kampagner mod madspild. Men kan de mange små projekter rundt om i landet medføre et skærpet fokus på, at der er noget galt med fødevareproduktionen?
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kalle Nielsen
  • Jens Carstensen
Kalle Nielsen og Jens Carstensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Sören Tolsgaard

Tillykke til København med denne pris ;)

Det er altsammen udmærket og fører i den rigtige retning, men man bør dog gøre sig klart, at lanceringen som "CO2-neutral hovedstad i 2025" er et nysprogligt skønmaleri, som sælger godt, men langtfra holder vand i virkeligheden.

En besværlig joker, som optræder i regnestykket, er transportsektoren. Man er således udmærket klar over, at det ikke anses for realistisk at mindske CO2-udslippet fra benzin- og dielseldrevne køretøjer så meget, at der bliver tale om CO2-neutralitet. Man satser i stedet på at kompensere ved at investere i vindmøller og levere CO2-neutral energi til andre landsdele, hvis mindskede CO2-udledninger fratrækkes eget CO2-budget. En "intern" handel med CO2-kvoter, som naturligvis ikke kan praktiseres af alle, men hvidvasker den CO2-udledning, som de såkaldte "frontrunnere" endnu ikke har styr på.

Omfattende CO2-udledninger, som slet ikke indgår i regnskabet, der udelukkende omfatter byens umiddelbare energikredsløb, skyldes selve produktionen af forbrugsvarer, fra biler til fødevarer og andre husholdningsartikler. Jordbruget kan gøres langt mere CO2-neutralt, hvis det omlægges til økologisk drift, mens neutralitet kun i begrænset omfang kan opnås i forhold til industrielt fremstillede produkter. Da København omfatter ca. 1/4 af Danmarks befolkning, står byen også for ca. 1/4 af landets forbrug, der involverer vidt spredte jordbrugsarealer, industri og transport, som udleder store mængder CO2 mange steder i verden.

Det er glædeligt, hvis omstilllingen kan skabe vækst i den grønne sektor. Og allerede de kalkulerede reduktioner i forbruget af elektricitet og benzin vil bidrage til en mindre slankning af samfundsøkonomien, som nødig skulle resultere i øget privatforbrug og deraf følgende øget CO2-udslip. For så er vi sammenlagt ikke nået særlig langt.

Det er således afgørende, at problematikken anskues i sin helhed. Og her må den bevidste iagttager gøre gældende, at "produktion og forbrug" er så omfattende bidragydere til CO2-regnskabet, at de ikke kan forbigås. Og skal en effektiv CO2-reduktion gøres til virkelighed på disse områder, må det uværgelig indebære ikke en vækst, men en betragtelig reduktion i de mere ressourcetunge produktioner.

Den CO2-udledning, som knytter sig til stigende produktion og forbrug, tages kun i ringe grad i betragtning i udviklingsplanen, ligesom politikerne generelt går udenom denne problematik. De udmærkede - men utilstrækkelige - planer bliver derfor kun til et lappeskrædderi, mens vi i overordnet perspektiv fortsætter kursen mod global opvarmning, idet vi unddrager at justere mange af de produktions- og forbrugsvaner, som for alvor bidrager til den fatale kurs.

http://ing.dk/artikel/kobenhavns-nye-klimaplan-cykler-og-gaben-skal-gore...

http://www.kk.dk/da/om-kommunen/indsatsomraader-og-politikker/natur-milj...

Niels Bent Johansen

@Information
København har fået den fornemme pris for sin klimatilpasningsplan - ikke sin klimaplan.

@Søren
Enig - men jfr. Ovenstående er det klimatilpasning og ikke modvirkning, der er temaet for planen.

Niels Bent Johansen

Med de konstaterede stigninger i atmosfærens CO2 indhold bliver opgaven med at tilpasse samfundet til det endnu værre fremtidige klima en endnu større opgave end det er forudset i nogen planer.
Heldigvis kan investeringerne som vist af København bruges til at forbedre byen - men ellers er det surt at skulle investere mange milliarder i noget der kunne være undgået, såfremt man for 30 år siden havde haft det fornødne vidsyn og mod til at reducere anvendelsen af fossilt brændsel.
Læg mærke til at dette ikke er den eneste tilpasning vi skal igennem. Vi skal tilpasse os til mangel på fosfor til fødevareproduktion, mangel på sjældne grundstoffer til computere etc.