Læsetid: 5 min.

’Man skal lige lære at sortere’

Danskerne skal sortere og genbruge deres affald og ikke bare brænde det hele af, mener miljøminister Ida Auken. Men hvorfor egentlig det og hvordan? Information kørte en tur med skraldevogn til en snak om hård plast og tomme tundåser, der lugter
Til at begynde med var de særlige affaldsspande til henholdsvis plast, metal og elektronik som regel tomme. Men nu oplever Danny Meyer og hans kolleger, at københavnerne er ved at have lært at sortere affaldet.

Tor Birk Trads

31. august 2013

Jeg tænker, shit, så skal jeg putte en flaske derhen og en tom dåse bønner derhen. Lige nu ryger det hele bare ned i den samme pose. Og jeg er endda skraldemand,« siger Jacob Alm og griner på spørgsmålet om, hvad han tænker om at sortere affald.

Hans overarme er større end damelår, og han trækker ubesværet to stopfulde plastikcontainere efter sig.

»Man kunne selvfølgelig vænne sig til det. Jeg har aldrig rigtig tænkt over det,« råber den 35-årige skraldemand igennem larmen fra bilens dieselmotor.

I dag er han og makkeren Danny Meyer på Østerbro i København med deres specialdesignede skraldebil. Københavns Kommune har indført en ny ordning til affaldssortering, så byens baggårde har fået tre ekstra affaldscontainere – en til plast, en til metal og en til elektronik – og Jacob Alm og Danny Meyer hælder affaldet i tre adskilte rum i den mørkeblå vogn.

»I de første måneder var spandene bare tomme, så vi tog dem ikke med. Men nu er der pludselig fyldt op, når vi kommer. Jeg er egentlig chokeret over, hvor gode folk er til at sortere deres affald. Det havde jeg godt nok ikke regnet med,« fortæller Jacob Alm.

»På Østerbro er de klart de bedste,« tilføjer Danny Meyer. »Nogle af stederne på Nørrebro smider de bare alt i den samme spand.«

Tre affaldsspande

Ifølge Ole Morten Petersen, direktør i brancheorganisationen Dansk Kompetencecenter for Affald, er der ingen tvivl om, at danskerne i fremtiden skal vænne sig til at have mere end én skraldespand under køkkenvasken. Mest sandsynligt er det, at affaldet skal fordeles i tre spande: En til kartoffelskræller, kaffegrums og andre madrester, en til plastik, glas, metal og papir, og en til det, man kan kalde ’småt brændbart’.

»Hvis man laver sådan en deling af affaldet derhjemme, kan vi nå op på 55 pct. genanvendelse af hustandsaffaldet,« fortæller Ole Morten Petersen med henvisning til en rapport, DTU og COWI har udarbejdet for Miljøstyrelsen. Det biologiske affald kan bruges til at lave biogas og gødning, de hårde materialer kan smeltes om og genbruges, og resten kan brændes til fjernvarme.

Men Danmark har småtravlt. Der ligger allerede et krav fra EU om, at alle lande i 2020 skal genbruge 50 pct. af de hårde materialer, og hvis Danmark skal nå det mål – og det lover miljøminister Ida Auken (SF) – er der ifølge Ole Morten Petersen ingen vej uden om at have flere spande i køkkenet.

Skal det lykkes at sortere mere affald, kræver det, at borgerne får svar på alle de mange praktiske spørgsmål, der presser sig på, fortæller Yvonne Amskov, udviklingschef i Danmarks største affaldsselskab, Vestforbrændingen. Skal man tage låget af et syltetøjsglas, inden man smider det ud? Hvad gør man med en saks, der både er lavet af plastik og metal? Hvad med en malerbøtte?

»Inddragelse af borgerne og god information er det vigtigste for at få mere affaldssortering. I Herlev udnævnte man for eksempel nogle ambassadører, der viste de her ting og kunne hjælpe en affaldsven med at sortere. Andre steder har man på borgermøder vist eksempler på, hvordan man kan indrette køkkenskabet eller forhaven, så det bliver så let som muligt at sortere affaldet, « siger Yvonne Amskov.

Den lugter jo

Den gode nyhed er, at danskerne ifølge en række undersøgelser gerne vil sortere mere. Det gælder også Dorte Røn Gideon, som vi møder i en lys og ren Østerbro-baggård, hvor beboere sidder og læser bøger og løser krydsogtværs ved haveborde i solen.

»Her den anden dag havde jeg en dåse tun. Den røg altså i den almindelige skraldespand. Den lugtede jo,« indrømmer hun, selv om hun godt ved, at den tomme tundåse skulle have været i en ’kun til metal’-spand i gården.

»Det er en proces. Man skal lige lære det. Men jeg tror ellers, folk er gode til at sortere,« siger hun. »Men det er jo også Østerbro,« smiler Dorte Røn Gideon.

»Vi skal have det oppe i lejlighederne, hvor vi har tre-fire forskellige spande, synes jeg. Det lyder nemt. Selv om det selvfølgelig kræver lidt arbejde, at man lige skal skylle sine dåser af på grund af lugten,« siger Jacob Alm.

Danny Meyer fortæller, at han engang fandt en masse sengefjedre i affaldsspanden til metalaffald.

»Der er altså nogle, der har skilt en hel seng ad for at genbruge metallet,« forklarer han mistroisk og ser træt ud ved tanken.

Ressource, ikke affald

Miljøminister Ida Auken (SF) har en klar affaldsambition: »Vi skal vende vores syn på affald fra at være noget, vi brænder af, til noget, der er en værdifuld ressource,« siger hun. Derfor har hendes ministerium længe arbejdet med en såkaldt ressourcestrategi, der ifølge ministeren vil betyde et paradigmeskifte i dansk affaldspolitik.

»Vi kommer ikke med en affaldsplan, men med en ressourcestrategi,« siger hun.

– Hvad er forskellen?

»En affaldsplan ville være den gamle skole, hvor det handler om at komme af med materialerne, fordi de er i vejen. Ved at vende hele tænkningen på hovedet og give det et nyt navn – ressource frem for affald – får man folk til at tænke over det på en ny måde,« siger Ida Auken.

Hun vil ikke komme nærmere ind på, hvad strategien indeholder, men lover at den kommer »snart«.

Men der er langt igen. Danmark har en stærk tradition for at brænde affald af i stedet for at genanvende det, og vi er det land i EU, der brænder den største andel af vores affald. Faktisk importerer vi skrald fra andre lande for at lave el og varme. Den metode gav god mening i mange år, for så behøvede vi ikke at brænde så meget kul og gas af for at holde varmen, fortæller Ole Morten Petersen.

»Men i en verden med klimaforandringer og ressourceknaphed er det vigtigt, at vi får pillet så meget affald ud som muligt, så det kan blive til nye ressourcer. Vi står over for et paradigmeskifte. Vi kan skaffe varme via andre, mere CO2-neutrale kilder, og vi har teknologien til at genanvende affaldet i stedet, hvis mængderne bliver store nok,« siger Ole Morten Petersen.

Tilbage på Østerbro forsvinder Danny Meyer ned i en kælder efter mere plast og metal, der skal smeltes om og bruges igen. Bilen knirker, da containernes indhold flyder ind i dens brummende indre og presses sammen.

»Det gælder om at være hurtig. Jo før man er færdig, jo før kan man få fri,« siger han.

På vognens mørkeblå side står der tre ord. Med meterhøje, guldfarvede blokbogstaver opsummerer de kort og præcist Ida Aukens affaldsvision: »Genbrug er guld,« står der, så ingen kan overse det.

 

Fakta:

Hver dansker producerer i gennemsnit over 700 kg. affald om året. Det er det højeste i EU.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Allan Christensen

Affald kan ikke genbruges og det kommer det aldrig til at kunne. F.eks. er det ikke almindeligt at folk har en større tank til flydende kølemiddel liggende ude i deres baghave som med regelmæssige mellemrum bliver fyldt op af en tankvogn. Årsagen er at køleskabet virker ved at rekondensere kølemidlet efter brugen så det kan fordampes igen og igen for at holde temperaturen nede. Det er først i det øjeblik at kølemidlet af økonomiske eller andre grunde ikke længere kan genbruges, at det bliver til affald.

Børge Rahbech Jensen

Maj-Britt Kent Hansen,

Det må vise sig, om brug af affaldsskakte bliver forbudt. Selv bor jeg i provinsen i en ejendom, hvor affaldsskaktene blev lukket for flere år siden, angiveligt bl.a. fordi det var vanskeligt at finde en vicevært, der ville tømme dem.

For mig er den store udfordring ikke så meget selve sorteringen af affald, men bortskaffelsen af det. Kommunen, jeg bor i, har ikke containere til elektronik, og plast og metal kan kun i begrænset omfang lægges i containere til genbrug. Elektronik samt andet plast og metal kan afleveres som storskrald el. på genbrugspladser, omend aflevering på genbrugspladser er vanskeligt uden bil.

Sortering fx. af madaffald fra andet affald giver ingen mening, hvis sorteringen ikke støttes af en indsamlingsordning el. evt. komposteringsordning.

I kommunen, jeg bor i, skal koncervesdåser og glas i øvrigt rengøres, før de lægges i containeren til glas, og låg må gerne sættes på glas.

Børge Rahbech Jensen

fandt lige ud af, jeg åbenbart huskede forkert. Låg skal nu skrues af konservesglas, før glassene lægges i containeren til glas. Jeg troede, lågene skulle skrues på igen for at beskytte glassene.

Maj-Britt Kent Hansen

Børge - ja, her skal de også rengøres. Det er ok.

Glas slæber jeg et sted, papir et andet, batterier et tredje og de større ting - herunder elektronik på genbrugsstationen (noget af det kan dog nu deponeres i gården), men jeg bliver lidt træt ved tanken om administrationen i form af yderligere sortering, opbevaring indtil poserne er fyldte og ned- og henbæring. Måske også fordi jeg næsten dagligt finder andres affald smidt i min cykelkurv. Næppe fordi fodgængerne ikke gider sortere. Nej, snarere fordi de ikke vil gå fem skridt over til affaldsspanden ved stoppestedet på gaden med brugte kleenex, madrester, bægre med drikkevarer, indpakningspapir, cigaretæsker, burgers og det der er værre - eller måske fordi de "bare" er irriterede på cyklister. Ja, hvem ved?

Michael Sørensen

DK er ca. 10 år bagefter hvad angår affaldsortering i forhold til UK. Jeg boede der i en årrække og i 2003 sorterede de: Papir, pap, glas, hård plastik, metal, batterier og elektronik. Det hele hjemmefra uden at man skulle ned til en glascontainer eller batteribeholder.
Hvor jeg bor nu, Kbh. Komm., kan jeg direkte sortere papir. That's it! Hvis jeg bevæger mig lidt i området står der to glaskontainere og EN batteribeholder til...... 662 lejemål!
Den nordiske velfærds- og miljømodel (det hænger vel ofte sammen) er næsten korrigeret væk og vi lever på et gammelt o dermed falsk selvbillede.