Nyhed
Læsetid: 4 min.

Økonomer: Serviceforringelser er ingen naturlov ved nulvækst

Det kan godt lade sig gøre at gennemføre nulvækst i det offentlige, men det koster offentlige arbejdspladser. Det mener AE-rådet, der har analyseret de seneste tre års nulvækst. Men at det betyder serviceforringelser er ingen naturlov, siger to økonomer
Indland
27. august 2013

Det er muligt at gennemføre nulvækst i det offentlige, men det betyder entydigt, at der kommer færre offentligt ansatte.

Det siger chefanalytiker i Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd, Martin Madsen, på baggrund af, at en ny analyse fra netop AE-rådet viser, at de seneste tre års nulvækst i den offentlige sektor har betydet 16.600 færre offentligt ansatte.

»Man skal ud i nogen store brud med de historiske tendenser, hvis det skal kunne lade sig gøre at gennemføre nulvækst uden færre offentligt ansatte,« siger Martin Madsen.

Han forklarer, at antallet af offentligt ansatte de seneste tre år er faldet, fordi det offentlige har købt flere varer på bekostning af at ansætte nye medarbejdere.

Nulvæksten har betydet, at det offentlige forbrug i perioden har været uændret, og da det offentlige forbrug grundlæggende består af løn til offentligt ansatte og udgifter til det offentliges varekøb, så vil det betyde mindre af det ene, hvis der skal være mere af det andet.

Gennem de seneste 30 år er andelen af varekøb steget fra at udgøre 23 procent af det samlede offentlige forbrug i 1983 til at udgøre 33 procent af det offentlige forbrug i 2013, viser AE-rådets analyse.

Den historiske stigning i varekøbenes andel af det offentlige forbrug, er der ikke nogen grund til at tro, ændrer sig, mener AE-rådet. Og derfor fastslår de i deres analyse, at nulvækst også fremover vil betyde færre offentligt ansatte, som det har gjort de seneste tre år.

»Hvis man siger, at det kan lade sig gøre uden, at det koster på antallet af offentligt ansatte, så vil det stride både mod de historiske erfaringer og mod Finansministeriets beregninger,« siger Martin Madsen.

Han henviser til, at Finansministeriet i et svar til folketinget i juni beregnede, at nulvækst fra 2015 til 2020 vil betyde et fald i antallet af offentligt ansatte på 22.500 personer.

David Dreyer Lassen, der er økonomiprofessor ved Københavns Universitet, kalder det en »stramning« at konkludere, at nulvækst giver færre offentligt ansatte.

»Det er ikke en naturlov. Det er en konsekvens af de beslutninger, man tager i den offentlige sektor,« siger økonomiprofessoren og peger på, at det ikke er givet, at varekøbet skal stige, som det har gjort også de seneste tre år.

Den analyse deler hans kollega Bo Sandemann Rasmussen fra Aarhus Universitet, men de siger samtidig, at der historisk er belæg for at sige, at nulvækst vil gøre det svært at fastholde den offentlige beskæftigelse.

Begge økonomer siger samtidig, at selvom antallet af offentligt ansatte skulle falde som følge af nulvækst, behøver det ikke betyde serviceforringelser.

David Dreyer Lassen forklarer det med, at hvis man for eksempel bruger rengøringsrobotter i stedet for en rengøringsassistent, så vil det sænke den offentlige beskæftigelse og øge det offentlige varekøb. Men om det betyder en serviceforringelser, er det svært at sige noget entydigt om.

»Men det er klart, at det betyder stadig noget for de offentligt ansatte, at de ikke har et arbejde,« tilføjer David Dreyer Lassen.

Bo Sandemann Rasmussen peger tilsvarende på, at man i sundhedsvæsnet kan investere i nye behandlingsformer, der gør, at man ikke har råd til at have det samme antal offentligt ansatte, men at det er meget svært at sige, hvad det betyder for kvaliteten af behandlingen.

I Venstre, der har sagt, at deres udgangspunkt for den økonomiske politik frem mod 2020 er nulvækst, deler man ikke AE-rådets vurdering af, at nulvækst nødvendigvis betyder færre offentligt ansatte.

Venstres finansordfører, Peter Christensen, mener på linje med økonomerne, at det er en politisk prioritering, om man vil bruge et uændret offentligt forbrug til flere varekøb eller fastholde antallet af offentligt ansatte.

»Det er klart, at hvis man ude på et kommunalt ældrecentre vælger at prioritere at investere i nogle lifte, sådan at man ikke skal have to sygehjælpere til at bære den ældre, så omprioriterer du pengene fra lønkroner til varekøb,« siger Peter Christensen.

Det vil isoleret føre til et fald i antallet af offentligt ansatte, men det er ikke som en konsekvens af nulvæksten, mener han. Samtidig siger han, at de seneste tre års nulvækst viser, at nulvækst ikke behøver føre til serviceforringelser.

»Der er ikke en generel opfattelse af, at den offentlige service er blevet dårligere de sidste tre år, selvom vi har haft nulvækst,« siger Peter Christensen.

Socialdemokraternes finansordfører Jesper Petersen siger derimod, at det seneste fald i den offentlige beskæftigelse kun er noget, der kan lade sig gøre et par år uden, at man vil mærke det på velfærdsservicen.

»Jeg vil ikke derhen, hvor man kan sige, at kvaliteten af vores velfærdssamfund er lig med antallet af offentligt ansatte. Så enkelt er det selvfølgelig ikke,« siger han.

»Men alle ved, at der bliver flere og flere ældre de kommende år, at der bliver stigende udgifter til sundhedsområdet,« siger Jesper Petersen.

»Hvis man siger, at det ikke må koste en krone mere, så kommer det til at betyde nedskæringer.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Dorte Sørensen

En lille bemærkning til - "»Det er klart, at hvis man ude på et kommunalt ældrecentre vælger at prioritere at investere i nogle lifte, sådan at man ikke skal have to sygehjælpere til at bære den ældre, så omprioriterer du pengene fra lønkroner til varekøb,« siger Peter Christensen." -
Det er et ret godt eksempel på at politikerne, der sidder og bestemmer over vores ve og vel ikke ved ret meget når de udtaler sig.
Fx skal der være 2 tilstede når der liftes - så her kan der ikke spares lønkroner. Det der kan spares er sygehjælpernes nedslidning og senere penge til sygedage og førtidspensioner mv.

En anden bemærkning mht. varerkøb og antal af offentlig ansatte. I mine øjne vil varer køb stige, hvis flere ting - som byggeri , drift og vedligeholdelse skal varetags af private (Fx. som Region Midtjylland vil lade private bygge og drive et nyt hospital i stedet for Risskov i Århus, udover byggeriet og driften de næste 30 år skal de private også have indtægterne ved at sælge Risskov. Dog skal lægerne mv. være offentligansatte, da Region Midtjylland ser lægerne og andet sundhedspersonale som en kerneydelse) Men bliver det bedre og billigere ?????????????