Læsetid: 4 min.

For meget papirarbejde giver færre praktikpladser

Mange mindre nystartede virksomheder føler sig overbebyrdet af papirarbejde, når de vil opslå en praktikstilling. Det er oplevelsen hos jobcentrene i København, som gerne vil hjælpe med papirarbejdet – det må de bare ikke
Andreas Nøhr Christiansen er i praktik hos cykelhandler Niels Christiansen, der er indehaver af  Schrøder Cykler på Amager Boulevard. Niels Christiansen er træt af bureaukratiet i forbindelse med ansættelse af elever.

Tor Birk Trads

7. august 2013

Lysten til at tage imod en praktikant fra et jobcenter kan hurtigt drukne i skemaer og blanketter, især hos små virksomheder, hvor man ikke er vant til at håndtere store mængder papirarbejde. Hos jobcentrene i Københavns Kommune vil man gerne hjælpe virksomhederne med at udfylde papirerne. Men juridiske formaliteter forhindrer jobcentrene i at udføre administrative opgaver for private virksomheder.

Det ærgrer beskæftigelses- og integrationsborgmester Anna Mee Allerslev (R), som er bekymret for, at det spænder ben for oprettelsen af flere praktikpladser. »Mange små og mellemstore håndværksvirksomheder har begrænsede ressourcer til det administrative. De synes i forvejen, at det administrative er tungt, når man har sin egen virksomhed. Derfor er det en stor barriere for dem at komme igennem papirarbejdet,« siger borgmesteren.

Flere end 3.000 unge i Region Hovedstaden leder forgæves efter en praktikplads i forbindelse med deres erhvervsuddannelse. Det er unge, som hverken har haft held med at komme i virksomhedspraktik eller skolepraktik, og som derfor havner i det kommunale arbejdsløshedssystem, når grundforløbet på deres uddannelse er afsluttet. Omtrent 1.000 af dem er tilknyttet jobcentrene i Københavns Kommune.

Beskæftigelses- og integrationsborgmesteren har nu kontaktet erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen (SF) i håb om, at kommunen kan få dispensation fra reglerne. På længere sigt håber hun på en varig ændring af reglerne.

»Men når situationen ikke er sådan på nuværende tidspunkt, så er det næstbedste, at vi får lov til at hjælpe virksomhederne, så det ikke er det, der er en barriere.«

Med hjælp fra kommunen

Uddannelseschef i DS Håndværk og Industri Finn Kyed synes, det er en god idé at lade jobcentrene træde til med en hjælpende hånd, når mindre virksomheder skal matches med unge gennem det kommunale system. DS Håndværk og Industri organiserer 2.250 små og mellemstore virksomheder.

Uddannelseschefen mener, at arbejdsgiverne bør fokusere på at arbejde med det fag, de er uddannet inden for, frem for at bruge tid på at udfylde skemaer.

»Det vil altid hjælpe i de små og mellemstore virksomheder, hvis der er nogle, der kan klare det der papirarbejde, fordi det ikke er det, de er skrappest til, og det ikke er det, de har interesse for.«

I Jobcenter København opsøger man ofte nystartede og mindre virksomheder for at opfordre dem til at tage imod en praktikant. Mange virksomheder er positivt indstillede over for opgaven. Men før det kan lade sig gøre, skal arbejdsgiveren udfylde en række skemaer, godkendes som praktikplads og slå stillingen op på praktikplads.dk.

Efter ansættelsen af en praktikant følger flere skemaer til udfyldelse. Det er den type papirarbejde, som jobcentrene ikke må hjælpe med.

Almindeligvis kan arbejdsgiverne få hjælp til papirarbejdet af uddannelsesstedet og de faglige organisationer. Men i den situation, hvor praktikpladsen formidles gennem et jobcenter, må jobcentrene ikke hjælpe med det administrative arbejde. Det er ifølge Finn Kyed ikke hensigtsmæssigt.

»Så er det jo jobcentret, der er den aktivt opsøgende ude i virksomhederne. Så ville det også være naturligt, når de var på besøg i virksomheden, at de kunne hjælpe dem med godkendelser og udfyldelse af uddannelsesaftale og så videre,« mener han.

En god forretning

I det såkaldte Ungecenter under Jobcenter København arbejder kommunens konsulenter med at skaffe praktikpladser til de 1.000 unge, som har færdiggjort grundforløbet på en erhvervsuddannelse uden et praktikforløb.

Afdelingschef Karin Bancsi er overbevist om, at det ville skabe flere pladser, hvis jobcentret fik lov til at hjælpe især de mindre og nystartede virksomheder med alt det administrative arbejde i forbindelse med oprettelse af en stilling.

Hun frygter, at det meget papirarbejde får mindre virksomheder til at udskyde ideen om en praktikstilling. Og så bliver det måske aldrig til noget.

»Hvis man er en lille maler eller en lille murermester, så kan man godt tænke: ’Hold da op, det kigger jeg på en anden dag’,« mener Ungecenterets afdelingschef.

Karin Bancsi har ikke noget bud på, hvor mange pladser en dispensation fra de gældende regler vil kunne give. Men hun tror på, at det vil have en effekt.

»Alternativet er, at de kommer på kontanthjælp, så fra et samfundsøkonomisk perspektiv er det en god forretning,« tilføjer hun.

Lektor ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Aalborg Universitet Peter Koudahl genkender de mindre virksomheders forbehold over for bureaukratiet. De seneste par år har manglen på praktikpladser i Danmark konstant ligget på et niveau omkring 10.000.

Peter Koudahl kalder det »meget, meget uheldigt«, at jobcentrene ikke må hjælpe virksomheder med at oprette pladser, når de tilsyneladende både kan og vil: »I den udstrækning at jobcentrene har kapacitet til det, så synes jeg selvfølgelig, at de skal løse den opgave. Og hvis det kan bidrage til, at nogle af alle de her elever, som står uden praktikplads, kan få en praktikplads og gøre deres uddannelse færdig, så må man jo se på, om man kan få ryddet nogle af de her forhindringer af vejen.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu