Læsetid: 9 min.

Pengene? De kommer som sendt fra himlen

Mønter og sedler udgør i dag under fem procent af den danske pengemængde. Næsten alle vore penge er virtuelle tegn på en computerskærm. Og det er private banker – ikke Nationalbanken – der står for den store produktion af penge ud af den blå luft
Illustration: Marie Boye/iBureauet

Illustration: Marie Boye/iBureauet

29. august 2013

Har De et par kroner til en hjemløs?« Folk, der bruger S-toget i hovedstaden, kan ikke være i tvivl om, at der er mennesker i dette samfund, der mangler penge. Kroner og øre, mønter og sedler, der kan om sættes til en kop kaffe, en bajer, et måltid mad.

De fleste S-togspassagerer siger nej. »Jeg har ingen kontanter,« lyder en hyppig reaktion. Det kan være sandt, og man kan jo ikke så godt give den hjemløse sit dankort, tilbyde et indhug i ens kassekredit eller udstede et eller andet værdipapir i toget mellem Svanemøllen og Nordhavn Station.

Der er to slags penge. Fysiske penge og virtuelle penge. Hvor den hjemløse har brug for kontanter, lever de fleste af os i stigende grad i de virtuelle penges verden. Går man ind og ser på Nationalbankens Balancestatistik for penge- og realkreditinstitutter, var der i januar i år 53,6 milliarder kroner i omløb i form af sedler og mønter, fremstillet i henholdsvis Seddeltrykkeriet og Den Kgl. Mønt i Nationalbankens bygning i Havnegade. Men samme statistik fortæller om en samlet dansk pengemængde på 1.170,8 mia. kr. Det betyder, at kun 4,6 pct. af pengene i Danmark er rigtige ’gammeldags’ penge, som man kan opbevare i sin pung. Resten – 95,4 pct. af pengemængden – er i dag tal på en skærm.

Hvor i alverden kommer de fra? Hvem fremstiller dem? Hvor bliver de af? Og er de til at regne med?

Pengemultiplikatoren

Helge Pedersen har arbejdet i den finansielle sektor i næsten 30 år, de seneste 15 år som cheføkonom i Nordea. Han har undervist på Københavns Universitet og Copenhagen Business School, og han har skrevet økonomiske lærebøger – bl.a. om hvor pengene kommer fra.

»Pengemultiplikatoren,« siger Helge Pedersen. Mekanismen, der ud af den blå luft og i private bankers regi skaber stadig flere virtuelle penge.

På cheføkonomens computerskærm toner en tabel frem med uoverskuelige talkolonner og begreber som seddelbrøk, kassereserve og pengemultiplikator. Men i grunden er det ikke så indviklet.

»Når f.eks. husholdninger, virksomheder og kommuner sætter deres penge i banken, så er det efterfølgende bankens funktion at sikre, at denne opsparing kommer ud til nogle, der har brug for at låne penge. Bankerne skal holde på en vis reserve, så du kan få penge ud igen i morgen, hvis du vil det, men resten kan bankerne låne ud,« siger Helge Pedersen. Han giver et eksempel med bankkunde A, der sætter én mio. kroner ind på sin bankkonto. Af denne million beholder banken måske 10 pct. i kassereserve, så A til enhver tid kan hæve en del af sit indestående. Men de øvrige 900.000 kr. låner banken ud til kunde B, som måske tager 10 pct. ud i kontanter, dvs. 90.000 kr. Resten – 810.000 kr. – står nu på kunde B’s bankkonto. Af dette beløb holder banken igen på 10 pct. som kassereserve og udlåner herefter resten – 729.000 kr. – til kunde C, som hæver 10 pct. i kontanter og lader resten stå: 656.100 kr.

Med afsæt i A’s ene million står der altså nu sammenlagt 1.000.000 + 810.000 + 656.100, dvs. næsten 2,5 mio. kr., på de tre kunders bankbøger.

»Dette er pengemultiplikatoren,« siger Helge Pedersen. En ganske enkel formel, der fortæller, hvorledes pengemængden vokser via udlånsaktiviteterne.

»Via et indledende indlån på én mio. er der efter en snes sådanne transaktioner skabt penge i økonomien svarende til fem gange størrelsen af det første indlån, nemlig godt fem mio. kr. På den måde sker der en betydelig pengeskabelse i banksektoren.«

Præcis hvor mange penge, der skabes, afhænger af myndighedernes krav til størrelsen af bankernes kassereserve samt af, hvor stor en del af lånet, bankkunden tager ud i kontanter. Er reservekravet mere end 10 pct., vil de gentagne udlån baseret på den indledende million lede til mindre end de fem mio. Er reservekravet mindre, kan der til gengæld skabes flere virtuelle penge.

»Myndighederne kan altså regulere pengeskabelsen via kravet til bankernes kassereserve,« påpeger cheføkonomen.

På samme måde kan bankkunden påvirke bankernes pengeskabelse i kraft af, hvor meget han eller hun tager ud i form af kontanter.

»I den sammenhæng er det godt for bankerne, at vi via dankortet i høj grad er gået over til det kontantløse samfund, hvor vi i princippet lader alle pengene stå i banken,« siger Helge Pedersen og viser med talkolonnerne, hvordan den ene million via de gentagne udlån kan vokse til hele ni mio. kr., hvis bankkunderne ikke tager 10 pct. af deres lån ud i kontanter, men kun én pct.

»Det kan være en god forretningsmodel for bankerne, for bankerne lever jo via rentebetalingen af at låne pengene ud.«

Et spørgsmål om tillid

– Matematikken er til at begribe, men det er alligevel svært at forstå, at én mio. kr. kan blive til fem eller ni alene ved en stribe elektroniske transaktioner. Gammeldags guldmønter havde en håndgribelig værdi – hvorfra kommer værdien af alle disse virtuelle penge?

»Den kommer fra den sikkerhed, du føler, der er ved at overlade dine penge til banken. Men det er klart, at man skal være helt sikker på, at bankerne er solide, for disse penge eksisterer jo i virkeligheden ikke. Hvis alle lige pludselig får mistillid til et pengeinstitut, og der bliver run på banken, så har man et problem. Derfor har man indført en indskydergaranti, som dækker almindelige indlån op til 750.000 kr. for både privatpersoner og virksomheder.«

De talløse billioner, som den internationale finanssektors virksomheder har skabt via pengemultiplikatoren, og som i stigende grad – i hvert fald indtil finanskrisen – har været motor bag væksten, findes altså ikke i virkeligheden.

Hvis du er kunde B, der låner 900.000 kr. af banken, er det ikke sådan, at der findes en sparegris i bankens kælder, hvor de 900.000 ligger og venter på dig. Der ligger højst et stykke papir, som fortæller, at banken har en forpligtelse til at udbetale dig pengene en gang i fremtiden.

Et lån betyder, at banken lover dig en sum penge, ikke at den faktisk leverer summen. Hvis du bliver nervøs og beder om at få det fulde beløb i mønter og sedler, og andre bankkunder samtidig gør det samme, bryder systemet sammen.

Som Helge Pedersen siger: »Pengesystemet er baseret på tillid til banksystemet.«

Faktisk er systemet ikke nødvendigvis baseret på, at kunde A starter processen ved at komme med sin million og sætte den ind på bankkontoen.

I rapporten Where does money come from? fra den britiske tænketank New Economics Foundation kritiseres den foretrukne fortælling fra bankerne om indlånet som begivenheden, der muliggør udlånene og pengeskabelsen. Det er typisk omvendt, påpeger tænketanken og andre med den. Som den tidligere bankøkonom, viceafdelingschef i Den Internationale Valutafond Michael Kumhof:

»Det, der i virkeligheden sker, er præcis det modsatte. Og jeg har selv gjort det, jeg er bankmand, jeg ved, hvordan det fungerer, og du kan læse det på mange centralbankers hjemmesider – når bankerne siger til sig selv: ’Økonomien ser godt ud, vi er optimistiske, nu yder vi lån’, så behøver de ikke vente på, at nogen indsætter penge. For når de opretter et lån, skaber de et indestående. Bare sådan. Banker skaber penge ud af den blå luft.«

Altså: Ydelse af et lån betyder alene, at der åbnes to kolonner i bankens computer: Én som siger, at kunden nu har X kr., og én som siger, at banken nu har en fordring hos denne kunde på X kr. Kundens nye virtuelle penge kan samtidig være grundlaget for et nyt udlån, noteret på næste kundes konto. Den første kunde har ret til at hæve alle sine penge, samtidig med at disse står opført på den anden kundes konto. Bankpenge kan – som udtrykt af den store amerikanske økonom John Kenneth Galbraith – være to steder på én gang. Mindst.

Også næstformanden for Den Europæiske Centralbank, Vitor Constancio, har påpeget, at låneprocessen ikke starter med, at banken først sikrer sig de nødvendige indskud af virkelige penge:

»I virkeligheden foregår processen mere i den modsatte rækkefølge, ved at bankerne først tager deres beslutninger om långivning og derefter kigger efter den nødvendige finansiering og reserver i form af nationalbankens penge.«

Penge er gæld

Dagens økonomiske system og den økonomiske vækst er altså baseret på denne vedvarende låneopbygning. Eller rettere: på at nogle stifter gæld. Det danske ord ’gæld’ har samme rødder som det tyske geld, der betyder penge. Penge er gæld, når det er penge skabt via den private banksektors pengemultiplikator. Når eller hvis gælden betales, destrueres de bankskabte penge på ny, pengemængden skrumper, økonomien svækkes, job forsvinder.

»Hvis denne pengeskabelse uden for Nationalbanken ikke var der, ville det være særdeles problematisk, for så var der ikke ret mange, der kunne købe deres eget hus, og der ville ikke blive bygget ret mange veje og aldrig en metro. Vi er afhængige af, at der er et marked for gældsætning. Altså at vi kan bygge noget i dag baseret på en forventning om fremtidig indkomst,« siger Nordeas Helge Pedersen.

Han gør opmærksom på, at selve mekanismen med pengemultiplikatoren er »århundreder gammel«. Det historisk nye er omfanget af den private finanssektors pengeskabelse via den omfattende gældsopbygning.

Krisen har afsløret, hvordan bankaktionærers krav om afkast, bonusordninger til ledende bankfolk samt provision til medarbejdere, der sikrede nye udlån, har suppleret en urealistisk vækstoptimisme som drivkraften, der har drevet långivning og gældsætning til eksorbitante, uholdbare niveauer. Indledningsvis i USA, hvor husejeres evne til at betale afdrag og renter på deres voksende lån bristede, og hvor tilliden til og i finanssektoren derfor forvitrede og udløste den systemiske finanskrise.

Nogle af de store amerikanske investeringsbanker var ved krisens udbrud oppe på et niveau af långivning, der svarede til 25-30 gange deres egenkapital, fortæller Helge Pedersen.

Han nævner også den britiske bank Northern Rock – én af de banker der i iveren efter at forsyne boligejere med tilstrækkelig mange lån selv gik ud på kapitalmarkederne og optog store lån.

»Da det internationale kapitalmarked pludselig frøs til, kunne Northern Rock ikke længere skaffe finansiering. Man var til sidst helt nede på at tage lån, der måske løb i en uge til en meget høj rente, til sikring af langtløbende boliglån. Forretningsmodellen blev derfor tabsgivende med et dramatisk fald i aktiekursen og run på bankens filialer til følge,« siger Helge Pedersen om den britiske bank, der i 2008 måtte overtages af staten. En af dem, der placerer årsagen til krisen på den private banksektors ukontrollerede pengeskabelse, er lord Adair Turner, indtil for nylig formand for den britiske finansreguleringsmyndighed, Financial Services Authority.

»Den finansielle krise i 2007-08 opstod, fordi vi mislykkedes med at sætte grænser for det finansielle systems skabelse af privat kredit og penge,« sagde lord Turner ved en forelæsning i februar.

– I lyset af hvordan gældsætningen løb løbsk op til krisen, bør retten til pengeskabelse så ikke ligge hos staten og nationalbanken frem for hos private bankvirksomheder?

»Så skulle alle bankerne være statsejede, men hvorfor skulle det blive bedre? Det ville være de samme folk, som var ansat,« siger Helge Pedersen.

Ny regulering på vej

Cheføkonomen synes, det er svært at sige, hvem der skal bebrejdes, at pengeskabelsen løb løbsk i form af de »relativt eksorbitante gældsniveauer«, der udløste krisen.

»Der er jo både dem, der er interesserede i at tage lånene, og dem der er interesserede i at yde lånene samt det omkringliggende samfund, der skal hindre tingene i at løbe løbsk, men måske selv kom til at undervurdere udviklingen,« siger han.

»Nu strammer man så reguleringen for at undgå endnu et systemisk nedbrud i den finansielle sektor.«

Netop nu forhandles der på Christiansborg om at skærpe kravene til de største banker, så forholdet mellem udlånenes størrelse og egenkapitalen bliver mere betryggende. Forslaget om skærpede kapitalkrav mødes ikke med begejstring i finanssektoren eller af oppositionen i Folketinget.

»Den aktuelle regulering af finanssektoren risikerer at bremse, at vi kommer ud af krisen. For hvis bankerne ikke kan låne så meget ud, som de ellers ville have gjort i den nuværende fase af krisen, kan de ikke være med til at katalysere et økonomisk opsving – der vil ikke blive investeret i nye maskiner, bygninger, boliger, veje. Sammen med spareøvelserne er det, hvad vi ser i Europa for tiden,« mener Helge Pedersen, der omvendt i et 15-20 års perspektiv ser reguleringen resultere i en mere solid finansiel sektor og derfor mindre risiko for nye store kollaps i verdensøkonomien. Mens det således diskuteres, hvor stor den bankbaserede produktion af virtuelle penge bør være, og hvordan den kan styres, mærker nogle den fortsatte krise og aktuelle minusvækst som en smertefuld mangel på kontanter af den gode gammeldags slags.

»Har De et par kroner til en hjemløs?«

Serie

Seneste artikler

  • Gældsøkonomiens aktører skylder et svar

    6. september 2013
    Fra at det nærmest var syndigt at stifte gæld, er det blevet en dyd og selve motoren i den moderne økonomi. Men nu er tingene løbet løbsk, og gode råd er dyre
  • Noget om penge

    24. august 2013
    Hvis der er noget, der er styrende for det moderne menneskes tilværelse og livssyn såvel som for dagens politik, så er det penge. Trods det er pengenes væsen omgærdet af mystik og myter og kun dårligt forstået, selv af økonomer. Her er et forsøg på at gøre dig rundtosset på et højere niveau
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Mogens Højgaard Larsen
  • Lars Dahl
  • Kim Øverup
  • Kalle Nielsen
  • Niels-Holger Nielsen
  • Daniel Mikkelsen
  • Jakob Østergaard
  • John Fredsted
  • Jens Skov
  • Michael Madsen
  • randi christiansen
  • odd bjertnes
  • Henrik Klausen
  • Niels Engelsted
  • Rasmus Knus
  • Carsten Munk
  • Peter Jensen
  • Per Torbensen
  • Aksel Gasbjerg
  • Tue Romanow
  • Lucas P.
  • HC Grau Nielsen
Mogens Højgaard Larsen, Lars Dahl, Kim Øverup, Kalle Nielsen, Niels-Holger Nielsen, Daniel Mikkelsen, Jakob Østergaard, John Fredsted, Jens Skov, Michael Madsen, randi christiansen, odd bjertnes, Henrik Klausen, Niels Engelsted, Rasmus Knus, Carsten Munk, Peter Jensen, Per Torbensen, Aksel Gasbjerg, Tue Romanow, Lucas P. og HC Grau Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Tak for den gennemgang.
Her bare en lille bemærkning til -
"Et spørgsmål om tillid
– Matematikken er til at begribe, men det er alligevel svært at forstå, at én mio. kr. kan blive til fem eller ni alene ved en stribe elektroniske transaktioner. Gammeldags guldmønter havde en håndgribelig værdi – hvorfra kommer værdien af alle disse virtuelle penge?
»Den kommer fra den sikkerhed, du føler, der er ved at overlade dine penge til banken."
- Men hvor frivillig er det egentligt, at vi overlader vore penge til bankerne, når fx. al løn og overførselsindkomster mv. kun udbetales via. en bank og ikke i rede penge.

Morten Lind, John Vedsegaard, Anders Jensen, Filo Butcher, Hanne Ribens, randi christiansen, Daniel Jensen, Lene Christensen, Nic Pedersen, Flemming Scheel Andersen, Torben K L Jensen, Niels Mosbak, lars abildgaard, Rasmus Kongshøj, odd bjertnes, Tue Romanow, Søren Ansbjerg, Dan Johannesson og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Peter Andersen

Penge er et virtuelt spil, hvor det er ikke mængden,
men fordelingen som er afgørende.

Morten Lind, Anders Jensen og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
Dan Johannesson

Jeg har min egen definition af begrebet: "Penge i den digitale tidsalder er et nummerisk, relativt system, skabt til fastholdelse og udbyggelse af kontrol over de mange, af de få".

Hverken mere eller mindre, når først bullshitten er skrabet fra.

Morten Lind, June Beltoft, kim jensen, Daniel Jensen, Katrine Visby, Thomas Christensen, Flemming Scheel Andersen, Torben Nielsen, Niels Mosbak og Jan Nygaard anbefalede denne kommentar

Nu er det jo de færreste, Dorte Sørensen, hvis løn og/eller overførselsindkomst optræder som et indlån til banken. Det er ikke pengene på vores 'nemkonto', der lånes ud og giver en multiplikatoreffekt.

Henrik Brøndum

Penge har jo ingen brugsvaerdi - kun omsaetningsvaerdi - og derfor er det fint med saa lidt som muligt. Og det er fint at bankerne paa billig maade kan skabe nogle flere.

Penge er for oekonomien ogsaa som benzin paa et baal - fylder man mere paa bliver der fyret op for aktiviteten. Det er godt hvis det hele er lidt sloevt - men alt kan gaa for staerkt og saa skal der bremses.

Pengene er dog kun halvdelen af ligningen - den anden halvdel er omsaetningshastigheden. Hvis borgerne bruger pengene med det samme de faar dem, kan det ogsaa gaa for staerkt. I teorien havde hele jorden kun brug for en enkelt 50-oere hvis omsaetningshastigheden blev uendelig hoej.

John Vedsegaard, Jakob Østergaard og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Per Torbensen

Det kan kun gå galt,med elektroniske penge,hvilket fremtiden også vil vise og allerede har vist her på det sidste.
De op pustede værdier eksisterer ganske enkelt ikke,værdierne er en illusion,måske som livet.

Nic Pedersen, Torben Selch, Flemming Scheel Andersen og Torben Arendal anbefalede denne kommentar
Torben Arendal

Den finansielle krise opstod fordi "The Fed" lukket Lehman Bros. og det ført til en lavine i finansverden både i bankerne men også på WallStreet. Akkurat som det sket i 1929. Samme metode og aktører. I 1929 advaret The Fed sine "venner" at der var ved at ske noget så de kunne tage forholdsregler samt opkøb sunde men fallit virksomheder. Rockefeller var en af mange som scoret kassen på finanskrisen.

Kalle Nielsen

En stat der ikke kontrollerer sin egen pengemængde ... og som tillader private virksomheder at udlåne fiktive penge, for at de kan berige sig (gebyrer/renter) på fiktive udlån...

Det er faktisk så absurd, at det er svært at fatte - men omvendt, så er det da logik for samfundsbevidste mennesker, at det burde være veluddannede offentligt ansatte på fast og almindelig løn i sikre stillinger,der skal forvalte den slags samfundsopgaver. Og at en del af deres job konstant skulle være at gøre systemet mere transparent. Jeg håber virkeligt, at der engang kommer politikere der har rygraden til at tage ansvaret.

Bankerne har i hvert fald meget tydeligt vist igen og igen, at de er totalt inkompetente til at forvalte deres samfundsopgave. De har haft chancen - de bør ikke få den igen.

Morten Lind, Christian Lund, June Beltoft, kim jensen, randi christiansen, Daniel Jensen, Henrik Darlie, Flemming Scheel Andersen, John Victor Lorck og Torben Arendal anbefalede denne kommentar
Henning Lögun

Endelig tager i hul på bylden!
Der mangler dog nogle vigtige iagttagelser.
Først og fremmest at pengemængden er nødt til at udvide sig eksponentielt i dette gældshelvede og at når der kommer større krav til egenkapital så kommer der automatisk et crash.
Det kunne også være godt at fortælle lidt om hvor disse krav kommer fra (Basel III) og hvad BIS er for en størrelse. Hvis i har lidt mandsmod kunne man også prøve at stille lidt større og mere grundlæggende spørgsmål til vores nuværende system med centralbanker.

Pøj pøj med det...

Mogens Højgaard Larsen, Morten Lind, John Vedsegaard, Lars Dahl, Niels-Holger Nielsen, randi christiansen, Per Torbensen, Morten Pedersen, Torben Nielsen, Karsten Kølliker, Niels Mosbak og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Aksel Gasbjerg

Da jeg var barn i 1960'erne troede jeg at banken kun udlånte de penge, som opsparerne satte ind. Og skulle man have nye fodboldstøvler, så måtte man først spare op inden de kunne købes.

Efter at have oplevet økonomiske kriser, finanskriser, gældskriser og ikke mindst en kolossal ødelæggende økonomisk vækst, der forurener og truer vores natur, så tror jeg vi skal tilbage til vores barnetro igen. Altså en kassereserve på 100% således at indlån og udlån balancerer. Dette skal naturligvis kombineres med en helt anden decentral og lokal baseret økonomi og en samfundsform, hvor der tages hensyn til naturens bæreevne.

Men jeg tror desværre, at den kapitalistiske forbrugs- og vækstmotor er ustoppelig

Morten Lind, Hanne Ribens, John Fredsted, Per Torbensen, Kalle Nielsen, Lise Lotte Rahbek og Torben Arendal anbefalede denne kommentar
Torben Arendal

I vesten låner man til forbrug med alle slags kreditkort m.m.

I de tidligere østbloklande skulle man spare op til større forbrug.

Dan Johannesson

@Torben Arendal, denne lukken op og ned for det globale marked gennem kriser, som giver muligheden for stor opkøb af faktiske værdier (feks matriel, patenter, teknologi, bygninger mv.) kaldes også for "The Harvest".
Ideen er at opbygge og stimulere vækst i en periode, så optimisme og vækst blomstrer op overalt. Herefter slukker eliten for tilførelsen af billige låne muligheder, overopheder markedet og springer bobler, samt lukker et par nøglepunkter for pengestrømmen-

Herefter opstår "krisen", og høsten af alle de fysiske værdier der er skabt i det forgangne "opsving", kan indkøbes af den snævre elite som kender, og kontrollerer processen.

Smart ikk? :)

Morten Lind, Christian Lund, randi christiansen, Daniel Jensen, Katrine Visby, Thomas Christensen, Vang Bach, Flemming Scheel Andersen, Torben Nielsen, John Victor Lorck og Torben Arendal anbefalede denne kommentar
Torben Arendal

Borgerne skal oprettede eget bank kontrolleret af borgerne selv. Ingen gebyr, lav renter, alt overskud tilfalder borgerne. Ingen spekulation, ingen gearing osv osv. . .

Morten Lind, John Vedsegaard, randi christiansen, Torben Nielsen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Torben Arendal

Hvor mange lønmodtager er der i DK?

2,5 millioner sadan ca. Hvis alle disse månedsløn gik ind på folkes bank vil de resterende banker i DK ikke overleve i ret langt tid. Værdistigninger vil kom folket til gode på en hel demokratiske måde. Folket vil hurtigere få afviklet dere lån pga lave renter og genvisten vil blive hos folket i steden for aktionærene!

Morten Lind, randi christiansen og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar
Søren Rehhoff

Der var en kronik i Politiken om samme fænomen for et stykke tid siden

http://politiken.dk/debat/kroniken/ECE1862354/-hvem-laver-pengene/

Så er det selvfølgelig rigtigt som Helge Pedersen siger, at en skærpet regulering af bankerne sikkert indebærer en risiko for at bremse for, at vi kan komme ud af krisen, omvendt kan vel også i det lange løb være risikabelt, at overlade det til markedet, som finanskrisen har været et eksempel på . Det er jo et politisk spørgsmål om hvad man vil basere finansieringen af samfundets aktiviteter på, om staten skal spille en større rolle eller om det skal overlades til bankerne og deres pengemultiplikator.

Det minder mig om den her gamle sang om en der også kan lave penge:

http://www.youtube.com/watch?v=YfhDbTY19AE

Majbritt Nielsen

Ruth Gjesing

29. august, 2013 - 16:01 #
Til gengæld er det rigtig (skræmmende) mange er har gæld i form af hus/sommerhus/diverse forbrugslån go bil i banken.

Det er også en form for fiktive penge og en stavnsbinding der vil noget.

Torben Arendalanker
29. august, 2013 - 17:25 #
Det er borgerer, der har de startet de private banker op, og til dels selv ejer dem. Det er så andre borger, der ejer de fonde der har opkøbt bankerne.
Såå...

Niels Engelsted

Rettidig og relevant folkeoplysning, tak til Jørgen Steen Nielsen og Helge Pedersen.

Kurt Jakobsen

Nej I tager alle fejl. Penge er tillid. Tillid til at jeg og alle jer betaler det tilbage, som I har lånt. Når det går galt, er det fordi tilliden forsvinder. Det var det der skete i Grækenland, og det der skete i forhold til de amerikanske spekulantbanker.

Torben K L Jensen

Hvor mange milliarder overføres hver måned fra staten til bankerne,hvor længe er de til rådighed for banken og må de bruge dem til high-speed trading,hvor handler forgår i nano-sekunder?Jeg mener,de brokker sig hele tiden over hvor mange penge det koster at forvalte lønkonti.

Kalle Nielsen

Aksel skrev:
"Men jeg tror desværre, at den kapitalistiske forbrugs- og vækstmotor er ustoppelig"

Måske - omvendt, så er en kapitalistisk forbrugs- og vækstmotor sårbar. Den kræver ofte et stort og dyrt produktionsapparat (lønninger, serviceydelser, afskrivninger) for at generere profitten. Hvis man finder intelligente måder at tappe dele af denne nødvendige kapital-strøm over i nye og bedre økonomier, så tror jeg ... at selv meget store virksomheder er sårbare - de kan jo ikke bare stoppe fra dag til dag med at udbetale lønninger og huslejer. Det vi mangler er fx lokale kooperationer med ligeløn og fornuftig og strategisk overskudsdisponering - og så en kreativ forbrugerskare, der ved hvordan man får lokale profitorienterede alternativer til at gå neden om og hjem. Kan man ændre kapitalstrømmen - så er det min tese (pt mgl. jeg empiri), at de fleste private firmaer er langt mere sårbare end man umiddelbart skulle tro. Men jeg erkender, at det pt er en formodning - måske er der nogen der kan hjælpe med konkrete eksempler.

Mikkel Nielsen

Ja det hele er en fed tom illusion, der kun fungere så længe folket tror på og har tillid til illusionen.

Jeg venter spændt på at det hele kollapser den dag det går op for folket, at der ingen værdier er i denne verden og at det hele blot er varm luft.

De fysiske Penge som vi kender dem i dag er nemlig ligeså symbolske som de digitale, for disse penge har nemlig heller ingen reel værdi, den mistede de da man gik over til papir og værdiløs metal.

Så faktum er at medmindre alle ens værdier er omsat i ædelmetaller og jord, ja så ejer man faktisk ingen ting, og det er uanset om ens værdier står som en lang række nuller og et taller, eller er i omvekslet til seddel og mønter som man har proppet i en bankboks eller polstret sine madresser og møbler med.

Det er sku hyggeligt at tænke på!

Mogens Højgaard Larsen, Morten Lind, Niels-Holger Nielsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Karsten Kølliker

Bare for at følge op på Henning Löguns kommentar overfor. Vores internationale bankvæsen er det ubetinget største svindelnummer, der er gennemført i verdenshistorien. Den samlede gæld i verden har netop rundet 1000 billioner dollars (eng.: trillion), hvilket gør den samlede gæld knap 12 gange større en end verdensbruttoproduktet (GWP). Men hvad der måske er endnu mere sigende er, at den samlede gæld er fordoblet siden finanskrisen i 2008.

Man kunne også prøve at se på, hvor helt ekstraordinært små hensættelser der forlanges indenfor det danske realkreditsystem, hvilket har bidraget til at gøre danskerne til det folk i EU med den højeste gæld i forhold til indkomst, 2,7x for at være mere præcis, og dermed også hvorfor den danske finanssektor er den der kører med den højeste gearing indenfor hele EU.

Og nu vil Sass-Larsen have styr på det danske bankvæsens indbyggede risici. Jeg siger også pøj-pøj med det..

Morten Lind, Lars Dahl, Niels Engelsted, randi christiansen, Pia Nielsen, Kalle Nielsen, Carsten Mortensen, Heinrich R. Jørgensen, Morten Pedersen, Torben Selch og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Mikkel Nielsen

Du mener at nationalbankens fornæmeste opgave er at sikre tilliden til illusionen, eftersom rigtige penge for længst er afskaffet.

Vi har jo set hvad sker når tilliden forsvinder, det så man i Argentina og man har set det i nogle af de sydeuropæiske lande, det er jo ikke uden grund at der blev sat restriktioner på hvor meget folk kunne hæve. Da bankerne jo havde væsentligt flere fiktive værdier ude at "arbejde" end de havde i fysisk beholdning. Så jeg ville ikke garantere for at folk bliver ved med at have tiltro til et illusorisk system bygget op på varm luft og lufttkasteller.

Morten Lind, Niels-Holger Nielsen og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
Flemming Scheel Andersen

Statsbank nu, tak

Morten Lind, Niels-Holger Nielsen, Christian Lund, Pia Nielsen, Henrik Darlie og Bill Atkins anbefalede denne kommentar

Jeg forstår ikke rigtig dette afsnit:

Helge Pedersen og viser med talkolonnerne, hvordan den ene million via de gentagne udlån kan vokse til hele ni mio. kr., hvis bankkunderne ikke tager 10 pct. af deres lån ud i kontanter, men kun én pct. og udtaler så: »Det kan være en god forretningsmodel for bankerne, for bankerne lever jo via rentebetalingen af at låne pengene ud.«>/i>

Udlånsrenten er ca. 7% ved sikkerhed i fast ejendom dvs. 7% af ni millioner kroner giver en renteindtægt for banken på: 630.000 kr.

Indlånsren er ca. 1% på anfordring af en million og banken udbetaler så 10.000 kr. til indskyderen.

Vi det sige at bankens fortjeneste er 62% af den million jeg indskyder på min konto?

Hvor er det logikken svigter - for det kan jo ikke være rigtigt.

Morten Lind, Kalle Nielsen og Carsten Mortensen anbefalede denne kommentar
Flemming Scheel Andersen

Bill

Nej du glemte alle gebyrerne og andre indkomster.

Gad vide hvad grunden til at det ikke kan betale sig af have en fabrikation, men ansatte, fagforeninger, miljøkrav og bygninger egentligt er??

Lav dog en bank i stedet for.

det er da til at leve af.....bare ikke i længden

Henning Lögun

@Bill Atkins

Nej nej...du har forstået det helt rigtigt. Det kaldes gearing eller pengemultiplikatoren i artiklen. Du har sikkert også stødt på begrebet fractional reserve. Det er det samme.
Hvis bankerne er ordenlige og søde har de en gearing på ca. 1 til 10, men som crashet i 2008 viste, så er de fleste banker gearet meget højere. Lehman Brothers var f.eks. gearet ca. 1 til 38 da de crashede. I dag er en bank som Goldman Sachs gearet langt langt langt højere.

Lars Dahl, Carsten Mortensen og Per Torbensen anbefalede denne kommentar

TIlliden til bankerne er som alt andet bankvæsen parasitisk på tilliden til den arbejdende befolkning. Det ses tydeligt i USA nu, hvor skatteydernes rolle i at holde bankerne oven vande er blevet åbenbar. Det ses også i ideen om at gælden skal måles i forhold til GDP.

Bill Atkins: Bankens profitmargen er høj, men risikoen den løber ved at udlåne de fiktive penge ad flere omgange er jo også høj, skal de ikke have noget for det synes du? :-)

Jo,Jo jeg har forstået at de mange penge i omløb, som bragte verden ud over ansvarlighedens grænser, kommer fra gearing, men jeg havde godt nok ikke lige fanget at forrentningen til bankerne ligger på 62% ++

Er det ikke det der hedder ågerkarlerenter?

Og renter er det ikke dem der gør at vi alle skal løbe hurtigere, være mere griske, i morgen end i dag?

Filo Butcher, Hanne Ribens og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Flemming Scheel Andersen

Bill

Ingen kan da leve ordentligt af sølle 62%.
Der skal meget større fortjeneste til kunsten både at opsuge alle virksomhedernes overskud ved produktion, og lønmodtagernes overskud fra deres arbejde. Kun ved et større overskud kan det sikres at alle skal gå tiggergang for at igangsætte nogen aktivitet, så bankernes vigtighed i samfundets tjeneste sikres.
Selvfølgeligt til gavn for alle??

Hvorfor staten også alligevel står som garant for at svindelnumrene fortsætter.

Carsten Mortensen, Claus Jensen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Lars Bækgaard

Jeg håber indsigten i bankernes pengeskabelse fører til et krav om at ændre systemet.

1. Pengeskabelsen bør overføres fra bankerne til samfundet. Det kan gøres på forskellige måder. Det vil gøre det unødvendigt at polstre bankerne, og den nye erhvervsminister kan bruge sin tid på vigtigere opgaver.

2. Bankerne bør opdeles i investeringsbanker og transaktionsbanker. I investeringsbankerne skal investorerne bære hele risikoen uden hjælp fra staten. I transaktionsbankerne kan vi have vores løn og opsparing og trække penge til forbrug. Hvis vi vil tage en risiko med vores penge, kan vi overføre dem til en investeringsbank med mulighed for gevinst og risiko for tab.

3. Hvis vi kombinerer det med en løbende skat på jordens beliggenhedsværdi, kan vi sikre at alle får del i den fremtidige værditilvækst i samfundet, og vi kan undgå ulighedsskabende friværdifester og krisefremkaldende bobler på bolig- og ejendomsmarkedet.

Claus, banken løber da kun risikoen for at de ikke kan betale min million tilbage til mig og nu har de ni bidragydere - det øger da ikke bankens risiko.

Henrik Klausen

Artiklen kan for nogle give indtryk af, at private banker kan skabe lige så mange penge, som de vil (og det var det, der var grunden til finanskrisen), men det skal faktisk afstemmes på konto i centralbanken, for det er kun centralbankens penge, der er den egentlige valuta. Penge er gæld, men det er kun centralbankens gældsposter, som vi rent faktisk kan bruge som byttemiddel. Og det er ligegyldigt, om centralbankens penge tager form af noget fysisk eller virtuelt.

Ellers god artikel!

"...Commercial banks promise to redeem their money at a fixed exchange rate (at par) for central bank money. Central banks do not (banking crises aside) promise to redeem their money for commercial bank money. Redeemability is asymmetric. Just like if the Bank of Canada fixed the exchange rate of the Canadian dollar to the US dollar, but the Fed made no commitment the other way. And because each individual commercial bank promises to redeem its money in central bank money, the central bank is at the centre of a fixed exchange rate system in the same way that the US Fed was at the centre of the other central banks under Bretton Woods.

The bank that makes no promises is free to do what it wants. The banks that promise to redeem their money for another bank's money aren't free to do what they want."

http://worthwhile.typepad.com/worthwhile_canadian_initi/2012/03/banking-...

Niels Engelsted, Per Torbensen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Flemming Scheel Andersen

Bill

Åger paragraffen bruges så sjældent her i landet, at den antages kun at være til pynt.

Hvad tror du Leasy og andre lignende foretagende lever af??

Henning Lögun

"Og renter er det ikke dem der gør at vi alle skal løbe hurtigere, være mere griske, i morgen end i dag?"

Jo præcis. Og hvordan er det lige man betaler renter af penge der er kreeret som gæld ud af den blå luft? Man laver nogle flere selvfølgelig. Slutresultatet er at man enten æder folks penge op gennem inflation, eller, som det er ved at ske nu, sprænger systemet i luften når man ikke længere kan vækste sig til at dække gæld.

Lars Dahl, Per Torbensen, Bill Atkins og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Bill Atkins:

Hvis banken har lånt dine penge ud 10 gange, så er der jo 10 gange risikoen for, at et lån ikke bliver betalt tilbage, og derved at banken ikke kan score alle 62 %, eller hvor meget det nu bliver med div. fiksfakserier.

Flemming Scheel Andersen

Claus

Bare gearingen og beløbet er stor nok, er der overhovedet ingen risiko, for staten er nødt til at garantere for beløbet.
Det er kun småfolk der løber risiko.

Claus uanset om banken låner min million ud 20 gange eller 100 gange så skylder banken kun mig en million kr. og banken har kun et problem hvis ikke de kan betale mig en million kr. når jeg beder om det.

FSA, Bill Atkins:

I synes altså ikke banken fortjener at få en større fortjeneste desto større risiko den udsætter andre folk og deres penge for? :-)

Flemming Scheel Andersen

Claus

Jeg har gentaget i 45 år 29. august, 2013 - 21:07 #
Behovet er ikke blevet mindre, tværtom.

Bill Atkins,

blot til oplysning: Banker får ganske rigtigt i høj grad deres indtjening via rentemarginalen, altså forskellen på ind- og udlånsrenter, men der er fire-fem forhold der modificerer dit regnestykke mht. deres reelle overskud væsentligt:

1) Når din ene million vokser til ni millioner, sker det fordi pengene vender tilbage til banken mange gange i form af indlån. Banken skal betale indlånsrente ikke kun til dig, men også til de efterfølgende indlån. Den skal altså betale indlånsrente af alle de ni millioner i eksemplet.

2) Din ind- og udlånsrente er ikke helt repræsentativ. Hvis man vil forsøge at lave et reelt regnestykke, kan man anvende den effektive rentemarginal; den beregnes og offentliggøres løbende af Danmarks Statistik og var i juli 2013 ca. 4½ pct. for husholdninger og 3½ pct. for virksomheder:

http://www.statistikbanken.dk/DNRUPI

3) En vis andel af indlånene holder banken i reserve, og denne reserve tjener den ikke en almindelig udlånsrente på.

4) Som det er nævnt i tråden, har banken en risiko og dermed - efter de store tals lov - en løbende omkostning ved udlån. En vis andel af bankens udlån får den aldrig igen fordi debitor går fallit. De indgår som omkostninger ved bankvirksomheden.

5) Fra overskuddet skal selvsagt også fraregnes de øvrige omkostninger banken har ved at administrere ind- og udlån: Løn osv.

Men det er i øvrigt almindelig anerkendt at konkurrencen i den finansielle sektor er for ringe, og ufuldkommen konkurrence giver grundlag for indtjening af ekstraordinær profit. En årsag er at bankkunder er ret sløje til at skifte pengeinstitut, selvom de kunne få bedre vilkår i en anden bank end deres traditionelle.

Jakob Østergaard, Dan Johannesson, Flemming Scheel Andersen, Bill Atkins og Claus Jensen anbefalede denne kommentar

Poul, tak for et informativt, og et alt andet end et alt andet lige, svar...

...min foreløbige forståelsesbrist drejer sig herefter, om de ni millioner. Som jeg havde forstået gearing, så kan banken dele min indskudte 1 million kroner op i ti lige store bunker, som så kan lægges til grund for ti udlån på hver en million kr.

Og stadigvæk mener jeg ikke at banken har andre forpligtigelser - anden risiko - end at skulle betale mig min million tilbage. Jeg er bankens eneste kreditor - alt andet lige. De øvrige ni millioner som banken låner ud er jo digitale.

Herman E. Daly anskuer problemet på makroniveau og skriver:

"Det aktuelle finansielle sammenbrud er i virkeligheden ikke en „likviditetskrise", som det ofte eufemistisk kaldes. Det er en krise, som skyldes overdreven vækst i de finansielle aktiver i forhold til væksten i den reelle velstand - faktisk i ret høj grad det stik modsatte af mangel på likviditet. De finansielle aktiver er vokset mange gange hurtigere end realøkonomien - papir veksles nu til papir tyve gange så ofte, som papir veksles til reelle værdier. Reel velstand er konkret, mens finansielle aktiver er abstraktioner - den faktisk eksisterende reelle velstand er stillet i pant for fremtidens gæld, men nutidens realvelstand er ikke længere tilstrækkelig til at sikre den hastigt voksende gælds forrentning og tilbagebetaling. Derfor devalueres gælden nu i forhold til eksisterende reel velstand. Ingen er længere særlig vild med at bytte nutidsrealværdi ud for gæld, selv mod en høj rente. Det skyldes, at gælden er meget mindre værd - ikke fordi der ikke er penge eller kredit nok at få, og heller ikke fordi „bankerne ikke vil låne hinanden penge", som journalisterne ofte siger."

---

Det må efter min mening være disse abstrakte digitale penge uden risikoforpligtigelse, der gør at kreditorerne eksempelvis opgiver mere end halvdelen af Grækenlands gældsforpligtigelse uden nævneværdige større bankkrak til følge, og de samme abstrakte digitale penge uden risikoforpligtigelse, der får centralbankcheferne Bernake og Draghi til at sværge på at de penge der går til bankerne i form af bankpakker er ’steriliserede’.

Bill,

"Som jeg havde forstået gearing, så kan banken dele min indskudte 1 million kroner op i ti lige store bunker, som så kan lægges til grund for ti udlån på hver en million kr."

Helge Pedersens enkle pengemultiplikator-model - som er en standard-lærebogsmodel i begynder-økonomibøger - fungerer ikke helt sådan. Banken tager i første omgang imod din million, beholder lad os sige 10 pct. i kælderen som likvid reserve og låner så de 900.000 kr. ud til en virksomhed. Virksomheden betaler sin leverandør de 900.000 kr. for nogle varer. Leverandøren beholder så de 90.000 kr. i sin tegnebog, men sætter de 810.000 kr. ind på sin egen konto. De 810.000 kr. er nu nogle som banken skylder leverandøren, så leverandøren har lige så meget krav på at kunne få betalt sit indskud tilbage som du har. I er begge to kreditorer i forhold til banken. Det er ligegyldigt for banken hvorvidt såvel dit som leverandørens indskud skete i form af kontanter eller elektronisk.

Processen kan i princippet fortsætte i det uendelige, men der er altså indlån involveret hver gang der lånes ud. Set fra bankens synspunkt medfører processen en balanceoppustning: Både dens aktiver og passiver stiger lige meget i hver runde.

Jakob Østergaard, Kalle Nielsen, Claus Jensen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar

Sider