Læsetid: 9 min.

Politikere svigter IKEA’s grønne rejse

Den globale koncern har hidtil gået stille med dørene med sin ambitiøse strategi for omstilling til større bæredygtighed. Nu viser firmaet flaget, fordi det er nødvendigt for virksomheden at få både kunder og politikere med
IKEA vil gerne udnytte, at kineserne går fra at være selvforsynende bønder til at blive købedygtige forbrugere. Men det påvirker klimaet i negativ retning og æder de opnåede klimaforbedringer op, når markedet udvides.
21. august 2013

Man går efter vindmøllen. På spadsereturen fra Høje Taastrup Station er IKEA’s store varehus skjult bag en mindre skovbevoksning, men vindmøllen rager op og kan følges som pejlemærke på lang afstand.

»Det er vores mølle. Den producerer, hvad der svarer til otte pct. af IKEA’s elforbrug i Danmark,« fortæller Jonas Engberg.

Han er IKEA’s danske sustainability manager. Han kom til koncernen for snart 10 år siden som RUC-studerende i praktik på et projekt om ressourcespild. Derefter blev han ansat som assistent i afdelingen for miljø og arbejdsmiljø og siden forfremmet til det, der gradvist har ændret indhold og format og nu altså hedder sustainability manager, bæredygtighedschef for IKEA Danmark.

»Mit fornemste sigte er at få folk i og uden for IKEA til at erkende, hvad deres ansvar er, og hvordan de kan være med til at nedbringe vores negative påvirkning og fremme et mere bæredygtigt liv,« siger han.

IKEA er en gigantisk, multinational koncern. 338 varehuse i 40 lande, 154.000 medarbejdere, 776 millioner kundebesøg i 2012 og en global omsætning på over 200 milliarder kroner.

»Omkring en procent af alt det træ, der fældes kommercielt på verdensplan, går til IKEA. Vi er nok den største enkeltaftager af træ,« vurderer bæredygtighedschefen.

Når man taler med folk fra den grønne del af det internationale erhvervsliv eller internationale miljøorganisationer, omtaler de IKEA som en virksomhed, der går foran med den grønne omstilling, men gør det diskret. Ikke meget pral og grøn markedsføring der. Det bekræfter Engberg.

»Indtil for få år siden har det været en generel holdning, at den, der lever stille, lever godt. Vi skulle ikke for langt frem med snuden. Det er nu ved at ændre sig. I dag vil vi gerne fortælle kunderne, hvad vi har gjort for bæredygtigheden, og hvad resultaterne er. Andre er mere offensive og fortæller også meget gerne om, hvad de har tænkt sig at gøre, men det er ikke vores stil. Vi vil gerne sikre troværdigheden.«

»Tilsvarende har vi ikke et hjørne i butikken med grønne produkter, som nogle andre i detailbranchen har. Vi lægger de samme kriterier og krav ned over alle produkter,« pointerer Jonas Engberg.

Ambitiøse mål

Trods den relative diskretion kan man nu i bunden af IKEA’s hjemmeside klikke sig frem til koncernens grønne strategi og de årlige bæredygtighedsrapporter, den seneste med titlen People & Planet Positive, der beskriver de hidtidige resultater og målene frem mod 2020. Og ambitionerne er opsigtsvækkende. Som f.eks.:

I 2020 skal al energi til alle IKEA’s varehuse, kontorer m.m. leveres fra vedvarende energi.

I 2020 skal alle energiforbrugende produkter, der sælges, være 50 pct. mere effektive.

I træbaserede produkter skal andelen af træ fra genbrug eller FSC-certificerede skove udgøre 50 pct. i 2017.

Fra 2016 skal alle lyskilder, som sælges, være LED-lys.

I 2015 skal materialerne i IKEA’s produkter være fremstillet af 100 pct. fornyelige, genanvendte eller genanvendelige materialer. Og af de ikke-fornyelige materialer skal 50 pct. ikke blot være genanvendelige, men faktisk genanvendte fra 2018.

Bæredygtighedsrapporten fortæller bl.a., at man på koncernplan er nået op på at producere vedvarende energi svarende til 34 pct. af IKEA’s samlede energiforbrug. I Danmark er et nyt IKEA-varehus under opførelse i Aarhus – det får 3.000 kvadratmeter solceller på taget. Rundt om i verden har man 83 vindmøller i drift og 43 på vej, samt solceller på 75 varehuse.

»Hvis vi når de mål, vi har sat os for 2020 – hvilket alt tyder på – så flytter vi os virkelig. Og når 2020-strategiens mål er nået, kommer der en ny strategi,« siger Engberg.

»Det handler ikke om at få folk til at synes bedre om IKEA,« påpeger han.

Faktisk viser koncernens undersøgelser, at forbrugerne ikke ved meget om IKEA’s bæredygtighedsarbejde og heller ikke udviser voldsom interesse for det. Foreløbig synes koncernen at løbe hurtigere i den grønne retning end de fleste af sine kunder.

»Det primære sigte er at sikre vores langsigtede mulighed for at drive forretning. Sådan som vi og næsten alle andre virksomheder agerer i dag, agerer vi ikke langsigtet bæredygtigt. Derfor er vi nødt til at tage vores forretningsmodel op til overvejelse og sige: Vi ønsker stadig at leve af at levere møbler og indretningsløsninger til mennesker, og vi har en intention om at tjene penge og vokse i mange år. Men når vi vokser som i dag, giver det øget pres på de naturressourcer, vi er så afhængige af. Vi laver jo produkter af træ, bomuld og meget andet, og kan naturen ikke følge med, undergraver vi vores egen forretning.«

»Det er en erkendelse, der i dag er integreret i måden, vi driver vores kerneforretning på, også på globalt strategisk plan, og det er en kæmpe gave til sådan en som mig. Vi skal lave en reel omstilling til cirkulære materialekredsløb – f.eks. så vi lykkes med at være selvforsynende med pap til vores produkter af pap.«

»I øjeblikket er der ikke genanvendte materialer nok i de kæder, vi kan tappe ind i, og derfor har vi en grundlæggende interesse i at fremme genanvendelsen i samfundet. Det synes jeg er utrolig spændende, fordi vi er med til at nedbryde de traditionelle grænser mellem myndigheder, borgere og virksomheder. I virkeligheden går mange private virksomheder forrest med at vise løsningerne. Udfasningen af glødepærerne er et godt eksempel, hvor industrien gik forrest og blev fulgt af politiske beslutninger om udfasning.«

Den politiske træghed

– Hæmmes viljen til omstilling ikke af den økonomiske krise?

»De store virksomheder tænker i dag ikke bæredygtighed som en forhindring, men tværtimod som en vigtig medspiller i at styrke forretningen. Er vi ikke med på omstillingen, mister vi konkurrencefordele og undergraver vor egen forretning. Krise eller ej – det er en erkendelse, der for alvor har bundfældet sig de seneste år.«

– Også blandt politikere?

»Der bliver talt rigtig positivt om disse ting mange steder, men netop mere i tale end i realiseret politik,« siger Jonas Engberg.

Han betoner, hvor vigtigt det er for erhvervslivet at kende rammebetingelserne og de politiske mål, man skal investere ud fra, og derfor er det generende, når politiske beslutninger trækker ud med henvisning til, at man under krisen ikke vil belaste virksomhederne.

»Som koncern vil vi f.eks. meget gerne foretage investeringer i vores energiforsyning, og de skal for alvor i gang, hvis vi skal nå målet om at blive selvforsynende med vedvarende energi i 2020. Men nogle af de store investeringer går uden om Danmark på grund af usikkerheden om de politiske rammer.«

IKEA lægger således sine store vindmølleparker i lande som Tyskland, England og Skotland, hvor der er mere fordelagtige støtteordninger, og man får mere grøn energi pr. investeret krone end i Danmark.

Jonas Engberg peger på den seneste debat om regeringens nye virkemiddelkatalog på klimaområdet som et eksempel på usikkerheden om de politiske rammer, hvor bl.a. Venstres gruppeformand, Kristian Jensen, i DR2’s Deadline for nylig kritiserede initiativerne med det argument, at det vil »koste vækst og arbejdspladser«.

»Uanset parti- og regeringsfarve er det ærgerligt, at man med det samme skyder de grønne ideer og initiativer ned med holdningen, at vi i Danmark ikke skal gå foran, fordi det vil blive dyrt. Min klare holdning er den modsatte: Man skal se dette som en måde at styrke vores erhvervsliv på. Og vi må alle erkende, at dette er en nødvendig omstilling, hvis vore børn og børnebørn skal have en jord at agere på. Vi kan ikke være ni milliarder mennesker på denne klode og overleve, hvis vi ikke stiller om. Det kan vi bare ikke. Derfor er det en lille smule frustrerende, at der generelt er så meget fokus på, at det må ikke blive dyrere at være dansker. Det er jo heller ikke målet. Målet er, at det skal blive bedre.«

Væksten æder gevinster

På personalegangene hos IKEA i Taastrup hænger der opdaterede oversigter over det aktuelle salg, men også over de løbende miljøresultater. En planche viser f.eks., at salget på en måned i Danmark af godt 42.000 LED-lyskilder giver en reduktion i kundernes miljøbelastning svarende til godt 15 bilture rundt om Jorden. Og bæredygtighedsrapporten fortæller blandt meget andet, hvordan energiforbruget pr. solgt produkt i varehusene globalt er reduceret med foreløbig 13 pct. siden 2005, og hvordan CO2-udledningen pr. kubikmeter produkt er reduceret med 20 pct. fra 2011 til 12. Opløftende fremskridt på produktniveau.

»Men vores samlede CO2-udledninger og vores samlede materialeforbrug stiger, og det kommer til at stige endnu mere i kraft af, at vi bliver ved at vokse. Vi håber jo at tappe ind i den demografiske udvikling i lande som Indien og Kina, hvor mennesker går fra at være selvforsynende bønder på landet til at blive forbrugere i byerne. Det er det, der sker i dag, og det øger belastningerne.«

»Så selv om vi relativt belaster mindre pr. solgt produkt, pr. besøgende i varehusene eller pr. transporteret kilometer, så medvirker vi for nærværende ikke til at bringe de samlede belastninger ned. Det er uholdbart,« siger Jonas Engberg.

Selve væksten æder altså af de tekniske gevinster.

»Men forhåbentlig vil man inden 2020 se, at det går i den modsatte retning. Selv om vi regner med en fordobling af omsætningen, skal vi bestemt nedbringe vores påvirkninger.«

At nå IKEA’s 2020-mål handler i høj grad om at mindske miljøpåvirkninger og ressourceforbrug i leverandør-kæden og ved råstofproduktionen.

»Halvdelen af vores klimapåvirkning er i dag forårsaget af udvinding af råmaterialer til vore produkter,« påpeger miljøchefen.

»Når vi for alvor har tappet ind i potentialerne for genanvendelse af materialer og når målet om, at 50 pct. af de ikke-fornyelige materialer er genanvendte, så nedbringer vi tallene rigtig meget – ikke kun relativt, men også absolut.«

Derfor medvirker IKEA i stigende grad til den grønne omstilling hos sine råstof- og produktleverandører.

»De fabrikker, vi selv ejer, har forbedret sig meget, og vi arbejder med at overføre vore egne erfaringer til de eksterne leverandørers produktioner. Der er f.eks. en kæmpe glas- og porcelænsfabrik i Kina, som nu har optimeret sit energiforbrug med 30 pct. Sådan noget nedsætter også omkostningerne, og det er jo godt med udsigten til at fossilt baserede materialer – herunder plast – bliver stadig dyrere.«

Andre led i omstillingsstrategien er regional insourcing, hvor produktionen flyttes tættere på kunderne. I dag produceres 63 pct. af IKEA’s varer til det globale marked i Europa, hvor ca. 79 pct. af den samlede omsætning finder sted. Der er en udvikling i gang, som indebærer, at der lukkes ned for dele af den produktion, som sker til det europæiske marked i f.eks. Kina. Her skal producenterne så fremover i højere grad producere til nærmarkeder, og i stedet etableres eller opgraderes produktionsforhold i Europa.

»Derved kan vi spare en masse transport og blive bedre til at sikre tilbageførelsen af råmaterialer, fordi forsyningskæderne bliver kortere.«

På de indre linjer er man også begyndt at tale om andre ejerskabsformer.

»Det kunne f.eks. være, at man lejer et IKEA-køkken i stedet for at købe det, og så servicerer vi det, skifter hårde hvidevarer ud i takt med at der kommer mere energieffektive modeller, og leverer et nyt køkken efter en given årrække. Det ligger ikke lige for, men det er tanker, vi bokser med for at sikre, at materialerne bliver fastholdt i lukkede kredsløb,« forklarer Jonas Engberg.

– Er det nok at søge lukkede kredsløb og øget effektivitet i en verden, hvor vi bliver stadig flere, og hver familie forbruger mere?

»Det er utrolig svært at svare på. Jeg synes ikke, det går hurtigt nok med omstillingen. Der sker mange ting i Danmark, i Kina og andre lande, men vi må konstatere, at det endnu går i den forkerte retning. De samlede belastninger vokser.«

»Jeg tror, vi er nødt til at finde en ny måde at agere på. BNP er et udtjent begreb, men kapitalismen som koncept er det ikke. Den rummer bl.a. mange positive motivationsfaktorer, som gør det svært at tænke et alternativ. Men en kombination med noget sund planøkonomi er vi nødt til.«

Serie

Seneste artikler

  • 'Drop silotænkningen og fjern barriererne'

    20. september 2013
    Det er Henrik Kærgaards arbejde at være på tværs. Han er begejstret for de mange projekter i voresomstilling.dk, men de er endnu små, og spirerne til noget nyt og vigtigt kan blive kvalt, hvis ikke stat og kommuner bakker op og gør op med vanetænkning og bureaukrati
  • ’Det nytter ikke noget at læne sig tilbage’

    17. september 2013
    I Aarhus har de mange grønne ildsjæle. En af dem er Jonatan Marcussen, som gerne vil bane vej for Aarhus’ og måske Danmarks første udendørs plantevæg, hvor et mylder af plantearter skal medvirke til at opsuge regnvand, rense luften, indfange CO2 og forgrønne byen
  • Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

    16. september 2013
    Danskerne har kastet sig over byhaver, fødevarefællesskaber og kampagner mod madspild. Men kan de mange små projekter rundt om i landet medføre et skærpet fokus på, at der er noget galt med fødevareproduktionen?
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels-Simon Larsen
  • Benjamin Bach
Niels-Simon Larsen og Benjamin Bach anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Simon Larsen

Nej, ingen er så ren som Cæsars hustru heller ikke IKEA. Få er dog de, der aldrig har købt noget i butikken. Jeg synes ikke, at man skal indtage en alt eller intet holdning, så derfor gælder det om at købe det mest 'rene'. Det bliver man nødt til i en beskidt verden.

Hvor må jeg i øvrigt købe den næste bordplade?