Læsetid: 5 min.

Principiel sag om afslag på statsborgerskab kommer for Menneskerettighedsdomstolen

Afghaneren Khalil Nazari fik i 2011 et ubegrundet afslag på sin ansøgning om dansk statsborgerskab. Nu skal Justitsministeriet forklare Menneskerettighedsdomstolen, hvorfor et ubegrundet afslag på statsborgerskab, der ikke kan ankes, ikke strider mod menneskeretighedskonventionen
Khalil Nazari er blevet nægtet statsborgerskab, angiveligt efter indgriben fra Politiets Efterretningstjeneste.

Khalil Nazari er blevet nægtet statsborgerskab, angiveligt efter indgriben fra Politiets Efterretningstjeneste.

21. august 2013

Senest den 7. november skal Justitsministeriet svare på tre spørgsmål fra Menneskerettighedsdomstolen, der har sendt en såkaldt åbningsskrivelse.

Sagen vedrører en 27-årig afghaner Khalil Nazari, der i foråret 2011 fik et ubegrundet afslag på at få dansk statsborgerskab, selv om han opfyldte alle de formelle krav. Selv om afslaget var ubegrundet, var det formuleret sådan, at det mellem linjerne fremgik, at det var efter indgriben fra Politiets Efterretningstjeneste, at den unge afghaner var taget af et kommende lovforslag om tildeling af statsborgerskab, som han ellers havde fået stillet i udsigt.

Ifølge Khalil Nazaris advokat, Niels-Erik Hansen, er det første gang, at Menneskerettighedsdomstolen antager en sag om den danske praksis med ubegrundede afslag på statsborgerskab, og han anser derfor sagen for at være af principiel karakter.

Ifølge åbningsskrivelsen vil domstolen først have Justitsministeriets redegørelse for, om Folketingets Indfødsretsudvalg vilkårligt har afslået at give statsborgerskab til Khalil Nazari på en måde, som kunne rejse spørgsmål i forhold til Menneskerettighedskonventionens artikel otte om retten til privatliv.

Hvis det bekræftes af Justitsministeriet, vil domstolen dernæst høre, om afslaget har betydet en konventionsstridig krænkelse af den unge afghaners privatliv, og endelig vil domstolen have oplyst, om han har haft effektive retsmidler til sin rådighed, herunder mulighed for at klage over afslaget.

»Domstolen vælger at afvise mange sager, så åbningsskrivelsen viser, at vi er sluppet gennem det første nåleøje,« siger Niels-Erik Hansen, der forudser, at »der bliver varmt på sæderne i Justitsministeriet«, når de tre spørgsmål skal besvares.

Ekspert i indfødsret Eva Ersbøll fra Institut for Menneskerettigheder understreger, at instituttet i mange år har kritiseret den danske praksis med de ubegrundede afslag uden klagemuligheder: »Helt principielt skal man i et retssamfund have at vide, hvad det er for forhold, som fører til et afslag. Det er klart, at man ikke nødvendigvis kan kræve et lige så udfoldet afslag i den her slags sager som i andre forvaltningssager, bl.a. kan der være hensyn til rigets sikkerhed. Men under alle omstændigheder skal der desuden være mulighed for at få afprøvet, om afslaget skyldes en fejl eller en misforståelse,« siger hun.

Tre langskæggede mænd

Information har tidligere beskrevet Khalil Nazaris problemer med at få statsborgerskab. I 2001 kom han til Danmark som mindreårig uledsaget flygtning og fik asyl. Først ti år senere blev han klar over, at hans forældre var i live, men nu boede i Canada. Inden da havde han i 2010 ansøgt om at få dansk statsborgerskab, og da han opfyldte alle gældende krav, fik han besked fra det daværende Integrationsministerium om, at han var optaget på lovforslaget. Men kort tid inden det blev vedtaget, fik han et brev fra ministeriet, som oplyste, at han alligevel ikke ville få dansk statsborgerskab, og at årsagen til afslaget ikke kunne oplyses. Afslaget kunne heller ikke ankes, og først om fem år ville Khalil Nazari kunne søge på ny.

Netop den formulering i et afslag er standardprocedure, når PET har været inde i sagen. Men Khalil Nazari kunne ikke forstå, hvorfor PET skulle interessere sig for ham. Hans eneste kontakt til politiet var, at han i foråret 2010 havde henvendt sig på politistationen i Sorgenfri og gjort opmærksom på, at tre langskæggede mænd flere gange havde forsøgt at få kontakt til ham på det kollegium, hvor han boede sammen med sin danske kæreste, mens han studerede på DTU. Selv havde Khalil Nazari ikke truffet de tre mænd, men hans medkollegianere havde gjort ham opmærksom på deres besøg. Politiet i Sorgenfri bad ham tage det roligt og afvente, om de langskæggede mænd eventuelt kom på nyt besøg, men det gjorde de aldrig.

Efter det ubegrundede afslag fra Integrationsministeriet forsøgte Khalil Nazari at få aktindsigt i sagen, men uden resultat. Afslaget på dansk statsborgerskab betød bl.a., at han ikke kunne få visum til at besøge sine forældre i Canada.

Sass kunne, Khalil kunne ikke

Advokat Niels-Erik Hansen forventer, at Justitsministeriet vil svare Menneskerettighedsdomstolen, at afslag på statsborgerskab falder uden for privatlivssfæren, som beskyttes af artikel otte i Menneskerettighedsdomstolen.

»Hertil vil vi så svare, når det bliver vores tur, at afslaget konkret og meget håndgribeligt har forhindret Khalil Nazari i at udfolde sin tilværelse, bl.a. ved at han ikke kan gense sine forældre,« siger han.

Deriod forventer Niels-Erik Hansen, at ministeriet vil bekræfte, at der ikke findes retsmidler. For det er ifølge Niels-Erik Hansen, hvad Justitsministeriet argumenterer for i en anden sag om statsborgerskab, som snart kommer for Højesteret.

»Hvis ministeriet over for domstolen henviser til, at der er en verserende sag for Højesteret, vil vi svare, at de to sager ikke kan sammenlignes. Khalil Nazaris sag har i modsætning til den anden sag været behandlet i Indfødsretsudvalget i Folketinget. Derfor er der ingen ankeadgang og dermed heller ikke noget effektivt retsmiddel,« siger han.

Oprindeligt har han i klagen til domstolen også henvist til konventionens artikel 14 om diskrimination. Og præcis der kommer sagen om den socialdemokratiske toppolitiker Henrik Sass Larsen »som manna fra himlen«, som advokaten siger.

»At det kunne lykkes Henrik Sass Larsen at få et PET-notat om sig selv udleveret og endda tilladelse til at offentliggøre det, det er jo en sand lækkerbisken for os. Khalil Nazari har jo ikke engang kunnet få oplyst, om PET har registreret noget om ham, så vi vil da igen rejse spørgsmålet om forskelsbehandling,« siger Niels-Erik Hansen.

Han vil ikke blive voldsomt overrasket, hvis Justitsministeriet forsøger at få Khalil Nazaris ansøgning om statsborgerskab genoptaget. I givet fald bortfalder sagen ved Menneskerettighedsdomstolen, og dermed risikerer den danske stat ikke at få ubehagelig kritik.

»Det kan man sagtens forestille sig, hvis altså ministeriet kan finde en krog, der kan begrunde, at sagen skal genoptages. Og hvis han så får statsborgerskab, er der jo ikke længere en sag, der kan klages over,« som han siger.

Da Folketinget i foråret diskuterede en ny lov om PET, der bl.a. ville etablere et nyt tilsyn med tjenesten, foreslog Institut for Menneskerettigheder ifølge Eva Ersbøll, at tilsynet kunne få kompetence til at se på de afslag på statsborgerskab, hvor PET har udtalt sig.

»Det ville et flertal i Folketinget ikke, men instituttet mener fortsat, at der bør være et sted, hvor det kan undersøges, om det er et rimeligt forhold, der ligger bag et afslag, hvor PET har været inde over en sag. Der findes ikke sådan et sted i dag, og det er vi kritiske over for,« fortæller hun.

Justitsministeret oplyser til Information, at ministeriet behandler sagen med henblik på at svare inden fristen udløber 7. november.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Pia Qu
  • Viggo Okholm
  • Lars Hansen
  • Anders Krog
  • Niels Mosbak
  • lars abildgaard
  • Janus Agerbo
  • Inger Sundsvald
Pia Qu, Viggo Okholm, Lars Hansen, Anders Krog, Niels Mosbak, lars abildgaard, Janus Agerbo og Inger Sundsvald anbefalede denne artikel

Kommentarer

Inger Sundsvald

Kafka.

Pia Qu, Peter Nielsen, Merete von Eyben, Christel Gruner-Olesen, Katrine Visby, Simon Olmo Larsen, Niels Mosbak, lars abildgaard og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar
Katrine Visby

Når den danske stat vælger at deltage i krigen i Afghanistan, så må man også tage de følger, der kommer af en krig.

Det kan ikke komme bag på nogen, at der kommer flygtninge-strømme under en krig, og Danmark må så tage sin del. Det er her politikerne tror at de kan løbe fra den ødelæggelse, de selv sætter igang.

Dette er konsekvenserne af at gå i krig, og som kompensation, må man så give den afghanske mand det statsborgerskab.

Efter krigen i Irak strømmede flygtninge fra Irak til DK, og det samme med Afghanistan.
Politikerne får den lige i hovedet igen. Det er Karma-loven, der sætter i gang.

Britta Hansen

»Det kan man sagtens forestille sig, hvis altså ministeriet kan finde en krog, der kan begrunde, at sagen skal genoptages. Og hvis han så får statsborgerskab, er der jo ikke længere en sag, der kan klages over,« som han siger.

Det er jeg ikke enig i. Selv om sagen skulle genoptages under det store internationale pres via Menneskeretsdomstolen, er Khalil Nazari i p.t. over to år blevet frarøvet sin personlige frihed og den mulighed, at besøge sine forældre. Hvis sagen genoptages og Khalil Nazari nu får dansk statsborgerskab burde dette forhold udløse en stor undskyldning samt en klækkelig kompensation.