Baggrund
Læsetid: 4 min.

Regeringen lovede skattestigninger, men har gennemført skattelettelser

Socialdemokraterne og SF gik til valg på at hæve skatterne for at investere i velfærden. En opgørelse fra Finansministeriet viser, at regeringen i stedet har lettet skatterne med 2,5 mia. kr. Enhedslisten anklager regeringen for at have valgt skattelettelser frem for velfærd
Helle Thorning-Schmidt kom til magten på løfter om at ville hæve indtægterne fra skatter og afgifter for at styrke velfærden. Reelt har regeringen gjort det modsatte. Her fejrer Helle Thorning-Schmidt valgsejren i Vega.

Jakob Dall.

Indland
30. august 2013

Siden sin tiltrædelse i oktober 2011 har regeringen ikke gennemført den skattestigning, som man bebudede både i valgoplæg og i regeringsgrundlaget.

I stedet er det samlede resultat af de finanslove, reformer og aftaler, som regeringen har stået bag, at skatterne er blevet sænket med 2,5 mia. kr.

Det fremgår af en opgørelse fra Finansministeriet. Finansminister Bjarne Corydon (S) har ikke ønsket at kommentere sagen i dag, men Socialdemokraternes finansordfører, Jesper Petersen, siger, at han ikke »vil skamme sig over«, at det er lykkes at sænke skatten. »Vi bliver kritiseret fra en side for ikke at give skattelettelser nok og fra en anden side for overhovedet at tænke på at give lønmodtagerne mere af deres lønindkomst og reducere virksomhedernes afgiftsbelastning,« siger Jesper Petersen.

Opgørelsen fra Finansministeriet blev sendt til Folketingets finansudvalg den 21. juni og omfatter alle politiske initiativer til og med forårets Vækstplan DK.

»Efter adfærd og tilbageløb er de samlede skatte- og afgiftsindtægter siden 3. oktober 2011 således reduceret med varigt cirka 2,5 mia. kr.,« skriver Finansministeriet i opgørelsen.

Økonomiprofessor ved Aarhus Universitet og tidligere vismand Nina Smith forklarer, at beregningen dækker, »hvad der ender med at ligge i statskassen, når man har taget hensyn til, at borgere og virksomheder har tilpasset sig de ændringer, man laver«.

»Man skal forstå det sådan, at når adfærden har fået lov at spille igennem, folk og virksomheder har tilpasset sig de ændringer, som der er sket, så vil skattetrykket være faldet med 2,5 mia. kr.,« siger hun.

Skattelettelsen på 2,5 mia. kr. skal dermed ses som den langsigtede, årlige og blivende effekt af den samlede økonomiske politik, regeringen foreløbig har gennemført.

»Vi er godt tilfredse med, at vi har bragt os i en situation, hvor vi har kunnet sørge for lavere skat på almindelige lønmodtageres arbejde, har kunnet bidrage til at forbedre konkurrenceevnen i kraft af vækstplanen, samtidig med at vi har råd til at lave forskellige forbedringer af velfærden og have et meget højt investeringsniveau. Jeg synes, at regeringen har bragt Danmark et godt sted hen,« siger Jesper Petersen.

Siger et, gør noget andet

I den økonomiske plan, Socialdemokraterne og SF præsenterede forud for valget i 2011, lagde partierne op til at hæve skatter og afgifter med 18 mia. kr. Og i det regeringsgrundlag, S og SF udarbejdede sammen med Radikale Venstre efter valget i september 2011, skrev regeringen, at »skatte- og afgiftsstigningerne gennemføres inden for en ramme på 5 mia. kr«.

Enhedslistens politiske ordfører, Johanne Schmidt-Nielsen, beskylder regeringen for at løbe fra sine løfter:

»Det her er endnu et eksempel på, at regeringen siger et og gør noget andet. Det viser, at der er rum til at styrke velfærden og investere i arbejdspladser. Det er et spørgsmål om politisk vilje,« siger hun.

Johanne Schmidt-Nielsen afviser, at Enhedslisten har et medansvar for, at det samlede resultat af det kludetæppe af aftaler, regeringen har lavet med henholdsvis Enhedslisten og den borgerlige opposition, samlet set giver en skattelettelse på 2,5 mia. kr.

»Vi bærer ansvar for det, vi stemmer for. Og ikke for det, vi stemmer imod. Og jeg tror, at de fleste kan huske, at Enhedslisten ikke stemte for regeringens skatteaftale med de borgerlige,« siger hun.

»Jeg ville ønske, at vi i Enhedslisten kunne få alt den politik igennem, som vi står for, men det kræver 90 mandater. Vi har kun 12.«

Johanne Schmidt-Nielsen mener, regeringen har gjort det stik modsatte af, hvad den lovede inden valget.

»Jeg var betydeligt mere enig med Helle Thorning, dengang hun sagde, at hun valgte velfærd frem for skattelettelser.«

»Det er nok kommet bag på mange, at det er den vej, som Socialdemokraterne, SF og de radikale har valgt, for de sagde noget andet, da de førte valgkamp,« siger Johanne Schmidt-Nielsen.

Den anklage tager Socialdemokraternes finansordfører med sindsro.

»Det, vi ikke allerede dengang lagde frem, var den vækstplan, der er vedtaget nu, og som skal forbedre vores konkurrenceevne, som blev drastisk forringet i VKO-perioden,« siger Jesper Petersen.

»Det var ikke lagt frem fra starten. Det erkender jeg blankt. Men vi har fundet det rigtigt at gennemføre den vækstplan for at understøtte, at der kan blive flere ansatte i den private sektor, så vi også fremover har skatteindtægterne til at betale for vores velfærd.«

Retningen er rigtig

I Venstre glæder man sig over, at »den økonomiske politik, som regeringen fører, er klart mere ansvarlig end den, den gik til valg på,« siger Venstres finansordfører, Peter Christensen.

Til gengæld er han noget mere uklar i mælet ved spørgsmålet om, hvorvidt beregningen samtidig dokumenterer, at regeringen ikke gør det dyrere at være dansker, sådan som Venstre flere gange har påpeget.

»Jeg glæder mig over, at vi har været bedre til at forhandle, end Enhedslisten har. Men at koge det ned og sige, at det ikke er blevet dyrere for nogen, det kan jeg ikke medgive. Der skal man ind og se på, hvordan aftalerne konkret rammer virksomhederne eller den enkelte borger,« siger Peter Christensen.

Han gentager dog, at Venstre er tilfreds med linjen i regeringens økonomiske politik.

»Den bygger også hovedsageligt på aftaler indgået med os,« siger Peter Christensen.

»Der, hvor vi ser forskelligt på det, er, om vi ved de aftaler, som vi har lavet de seneste to år, har løst Danmarks udfordringer med konkurrenceevnen og det at beholde jobbene i Danmark. Vi har taget skridt i den rigtige retning, men det er ikke nok. Regeringen indtager den attitude, at det lysner lidt, når man kigger frem i økonomien, og derfor behøver vi ikke gøre mere.«

– Regeringen har gjort det godt, men kan gøre det bedre. Regeringen har gjort det billigere at være dansker, men man skal gøre det endnu billigere at være dansker. Er det sådan, man skal opsummere din holdning?

»De har klart gjort det bedre, end de lovede før valget,« svarer Peter Christensen.

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Henrik Jensen

"Johanne Schmidt-Nielsen mener, regeringen har gjort det stik modsatte af, hvad den lovede inden valget.

Tsk tsk tsk...hende Johanne bliver da ladrig til noget. Hun tror åbenbart stadigvæk, at man skal holde, hvad man lover.

Det er længe siden det var moderne på Slotsholmen eller i Bruxelles...

Anders Jensen, Dennis Berg, lars abildgaard, Rasmus Kongshøj, Peter Nielsen, Lene Christensen, Rune Petersen, Uni Machanga, Alan Strandbygaard, Torben Nielsen, Erik Karlsen, Tue Romanow, Lise Lotte Rahbek og John Victor Lorck anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Ja, og betalings-ringen blev heller ikke til noget, selvom den stod i regeringsgrundlaget.

Alan Strandbygaard, Torben Nielsen, Tue Romanow, lars abildgaard, Rasmus Kongshøj, randi christiansen, Carsten Munk og John Victor Lorck anbefalede denne kommentar
Martin Olafssen

Afmagten og apatien breder sig...


Sohn og Corydon konstaterer midt i magtens centrum at konkurrencestaten er et vilkår.

Så ret skytset mod de rette: S og SF som - som ingen normalt tænkende mennesker kan være i tvivl om - har trådt ind i blå blok.

Hvilket er paradoksalt og absurd, når nu kapitalismen gennemlever den største krise i nyere tid, og om noget skriger på regulering.

Ingen kan vel heller ikke mere være i tvivl om – hvor meget man end er uenig med EL – at Enhedslisten er de sidste der partipolitisk kæmper for den nordiske model og et socialt afbalanceret samfund?

Og de almindelige mennesker...

Moh Abu Khassin , Anders Jensen, Jesper Bærentsen, Janus Agerbo, Thorbjørn Thiesen, Niels Mosbak, Aksel Gasbjerg, Nichlas Moth, Lene Christensen, Daniel Jensen, Michael Bruus, Jacob Jensen, Vivi Rindom, Anders Kristensen, Claus Jørgensen, Ole Schultz, Jørn Petersen, Alan Strandbygaard, Henrik Rude Hvid, Lise Lotte Rahbek, Carsten Mortensen, Erik Jensen , Rasmus Kongshøj, Henrik Darlie og John Victor Lorck anbefalede denne kommentar
Aksel Gasbjerg

Regeringens skattereform betød, at samtlige millionærer (indkomster over 0,5 mill kr) fik lettelser på i alt 5 milliarder kr via hævning af topskattegrænsen.

Regeringens vækstpakke betød, at samtlige aktionærer fik forærende i alt 5 milliarder kr via sænkning af selskabsskatten.

I modsætning hertil blev alle overførselsindkomster reduceret (lavere reguleringstakt) og der er blevet gennemført forringelser og nedskæringer på pension, efterløn, førtidspension, SU mv.

Alt i alt har regeringen således på blot to år omfordelt kolossale midler fra Underdanmark til Overdanmark. Uligheden i samfundet er vokset.

Man gik til valg på at forbedre velfærden og ingen skattelettelser, men har gennemført det stik modsatte og givet skattelettelser til de rige og forringet velfærden for de mange.

Philip B. Johnsen, Lone Christensen, Moh Abu Khassin , Nichlas Moth, arne poulsen, lars abildgaard, Janus Agerbo, Niels Mosbak, Peter Nielsen, Marianne Rasmussen, Anders Reinholdt, Lene Christensen, Daniel Jensen, Rune Petersen, Peter Jensen, Elmo Vinkel, Anders Kristensen, Jørn Petersen, Alan Strandbygaard, Torben Nielsen, Tue Romanow, Lise Lotte Rahbek, Carsten Munk, Carsten Mortensen, Erik Jensen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Flemming Scheel Andersen

Det har altid været et problem, når folk ikke kan huske hvad de er kommet af.

Når skidt kommer til ære, så ved det ikke hvordan det skal være.

S og SF er blevet rigtigt ærefulde.

lars abildgaard, Niels Mosbak, Peter Nielsen, Lene Christensen og Alan Strandbygaard anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Aksel G. - og nu kan vi så spændt afvente 'trickle down' effekten - og spørge, om det mon skyldes skattelettelserne, at prognoserne iflg visse er - let - forbedrede?

Det er et puslespil, hvor vi mangler nogen brikker - men de er der - et eller andet sted.

Jesper Petersen siger "give lønmodtagerne mere af deres løn indkomst og reducere
virksomhedernes afgiftbelastning".
Det vi mærker som lønmodtagere, er at velfærden bliver dårligere. Det jeg har mærket
ved en af de fårrige gange skatten er blevet sænket er ca.4000.- pr år. Politikerne og
tilsvarende lønklasser fik mellem 40.000 - 50.000- pr år. Så jeg kan godt forstå at i går
ind for sænke skatten.

Elisabeth Andersen, Torben Nielsen, Rasmus Kongshøj, Lene Christensen, lars abildgaard, alexander andersen og Alan Strandbygaard anbefalede denne kommentar

Regeringen består af 3 partier, hvoraf 2 ligger til venstre for midten - objektivt set er der i Folketinget IKKE flertal for en "ren" S-SF politik - sådan er det bare !

Kristian Rikard, Alan Strandbygaard og Frida Henningsen anbefalede denne kommentar
Martin Olafssen

Robert Kroll

Corydon mener, at Socialdemokraterne (som i øvrigt skule forstille at at lede regeringen) aldrig har været til venstre for midten. Han må vel - objektivt set - vide det eller hvad?

Torben Nielsen, Elisabeth Andersen og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar
Frida Henningsen

@Olafsen
Det kan altid diskuteres, hvornår man er i krise, men lad det ligge.
Udfordringen er vel, at vi intet empirisk belæg har for, at der er noget funktionsdueligt alternativ til den regulerede kapitalime, som praktiseres i DK blandt andet.

Flemming Scheel Andersen

Frida Henningsen

Tænk jeg synes bestem at du skriver ligesom en anden debattør her på sitet.

Siger som en and, svømmer som en and, flyver som en and

Kristoffer Larsen

Regeringens skattereform betød, at samtlige millionærer (indkomster over 0,5 mill kr) fik lettelser på i alt 5 milliarder kr via hævning af topskattegrænsen.

Det var faktisk lønmodtagerne der lå indenfor den gamle grænse der fik lettelse. Det indbefatter mange almindelige lønmodtagere.

http://ae.dk/files/dokumenter/analyse/ae_mange-almindelige-lonmodtagere-...

For et par dage siden, kunne man læse, at der var få faglærte der videreuddannede sig, selvom er var en potentiel pæn indkomstfremgang som afkast. Her kunne den nuværende eller tidligere grænse for topskat spille ind, som en hæmsko til skade for velstanden i samfundet.

Selskabskatten bør i øvrigt i det mindste matche Danmark nabolande og her er den svenske sats reduceret til 22 %. I Finland er den endda reduceret til 20 % og begge lande har endda marginalt bedre fradrag i opgørelsen af indkomsten for virksomheder.

Flemming Scheel Andersen

Stadig kun en streng på hele klaveret??
Skattenedsættelse, mirakelmedicin imod lange fingre og podagra.

Carsten Munk, Janus Agerbo, Niels Mosbak, Rasmus Kongshøj, Anders Reinholdt, Lene Christensen, lars abildgaard, Claus Jørgensen, Alan Strandbygaard, Martin Olafssen og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar
Torben Nielsen

"Johanne Schmidt-Nielsen afviser, at Enhedslisten har et medansvar"

Hvem fanden har bragt uhyret til magten?

Hvem er det der fortsat holder det ved magten?

Jesper Bærentsen, Nichlas Moth, Peter Nielsen, Marianne Rasmussen, Flemming Scheel Andersen, Rune Petersen, Frida Henningsen, Jørn Petersen og Alan Strandbygaard anbefalede denne kommentar
Alan Strandbygaard

Jeg ved godt det er svært at forstå.

Før valget sagde Helle Thorning, at der skulle være RÅD til skattelettelser, og de skulle være RETFÆRDIGE. Jeg har spekuleret over hvilken form for retfærdighed hun måler tingene på. Millionærbyrden har aldrig været større, og konkurrencebetingelserne heller ikke. Vi lå i toppen. Det har vi gjort i mange år.

Da regeringen kom til magten tog de sig alle teatralsk til munden, og gispede højt: Hullet i statskassen var langt større end de havde regnet med.
Nu var det ikke bare en økonomisk krise, men også en krise arvet fra den borgerlige ødsle regering? Av, for den! Tæsk både forfra og bagfra.

Trods det blev der delt skattelettelser ud til dem der havde rigeligt i forvejen. Med et gabende hul i statskassen? Ingen af os forstod dette, uanset strategi. Der var heller ingen der forstod logikken i at lade de små betale - igen og igen.
Nyrup, Lykketoft og Ritt var alle ude med riven - dem vi alle regnede som den mest højredrejede del af socialdemokraterne. Nu begyndte man at spekulere. Der er noget der ikke passer her? Et puslespil åbenbarede sig.

Senere blev der igen givet skattelettelser ud. Denne gang til erhvervslivet. De skulle have bedre konkurrencemuligheder ved lav selskabsskat. Nå, ja, jo, det lyder da sikkert meget smart, egentlig. Men det var igen de små der måtte holde for. Der blev skovlet med lystig hånd i alle overførselsindkomsterne. Pengene skulle bruges til skattelettelser - og ikke til de der var allermest uheldige, eller ikke kunne klare sig selv. Samtidig satte man et kæmpe maskineri i gang der skulle retfærdiggøre disse handlinger. Nu skulle danskerne have eksempler på hvorledes nogle mennesker målbevidst forsøgte at nasse sig til en lun tilværelse på fællesskabets regning. Det fællesskab der var pist forsvundet i selvsamme øjeblik. Robert og Carina fyldte forsiderne. Der stod nogle professionelle heppere på bagerste linje og råbte 'Buuuh! og Føj!". Og misundelsesgenet blev for alvor aktiveret. Også i den grad.

Nu skal vi alle konkurrere mod hinanden. Vi skal bruge albuerne og kun tænke på os selv. Det kaldes 'konkurrencestaten'. Solidaritet og fællesskab er strøget fra socialdemokraternes partibog. Hvordan SF'erne har det i stille stunder tør jeg ikke tænke på.

En regering der lovede mere lighed og retfærdighed før valget, men efterlod sig stigmatisering, fattigdom, forfølgelse af de uheldige og svage, mere kontrol og mistænksomhed, mere frygt og usikkerhed, ødelæggelse og diktat hen over hovedet på faggrupper, og et stressende egoistisk konkurrencesamfund.

Jo, denne regering har næsten præsteret at indføre den amerikanske drøm, som blå blok har savlet efter de sidste 50 år.

Der MÅ ganske simpelt være en langt mere sindig plan i alt dette. Der MÅ være en plan indeni planen. Ellers kan man kun stå med hængende skuldre og åbent gab.

Og nu vil de sandelig også gå i krig med Obama?

Prisen for dette?

Vi lod os narre og bedrage så fedtet også ryger med!

Nichlas Moth, Moh Abu Khassin , Keld Sandkvist, Elisabeth Andersen, John Vedsegaard, arne poulsen, Janus Agerbo, Niels Duus Nielsen, randi christiansen, Niels Mosbak, Aksel Gasbjerg, Heidi Larsen, Sten Victor, Rasmus Kongshøj, Peter Nielsen, Marianne Rasmussen, Flemming Scheel Andersen, Lene Christensen, Brian Rosberg, Søren Dideriksen, Carsten Munk, Lise Lotte Rahbek, Jacob Jensen, lars abildgaard, Anders Kristensen, Claus Jørgensen, Dorte Sørensen, Jørn Petersen, Morten Buch, Erik Jensen og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels-Holger Nielsen

Men RV, de gik da bestemt til valg på at hæve skatterne. Eller er der bare noget, jeg har misforstået? Konformeren slår aldrig fejl.

lars abildgaard, Rasmus Kongshøj, Flemming Scheel Andersen og Claus Jørgensen anbefalede denne kommentar

Det er kulsort at være vælger, og et helvede at være borger.

Elisabeth Andersen, Alan Strandbygaard, lars abildgaard, Rasmus Kongshøj, Peter Nielsen og Claus Jørgensen anbefalede denne kommentar
alexander andersen

Jeg har fået lettelse i topskatten. Jeg har alt, har råd til alt, og min bankkonto vokser. Men min farfar skulle sidde 6 timer i venteværelse på hospitalet. Hvor stor skal min 3. fladskærm være for at jeg bliver ligeglad? Men vi må selvfølgelig alle gøre vores for helles fremtid i EU pengemaskinen.

Carsten Munk, Nichlas Moth, Steffen Gliese, Jesper Bærentsen, Elisabeth Andersen, Alan Strandbygaard, lars abildgaard, randi christiansen, Rasmus Kongshøj, Peter Nielsen, Anders Reinholdt, Flemming Scheel Andersen, Lene Christensen, Daniel Jensen, Rune Petersen, Claus Jørgensen, Kim Houmøller og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Ja det er sørgeligt - og de tidligere socialdemokrater må roterer i deres grave. (PS: hvorfor kalder socialdemokraterne sig ikke liberaldemokraterne - vil det ikke være en mere dækkende betegnelse)
MEN det mest sørgelige er at deres alternativ med Løkke Rasmussen er en - selvom det kan være vanskeligt at tro - endnu dårligere mulighed.
Det var dem der ødslede Danmarks muligheder væk op gennem 00´erne og dem der forværrede den danske konkurrenceevne, da Fogh Rasmussen og Hjort Frederiksen nægtede at ville tage skridt til at modgå overophedningen. Dengang skulle økonomerne bare skrive deres lærerbøger om.
Osv..................................................

Elisabeth Andersen, Alan Strandbygaard, Leif Andersen, lars abildgaard, randi christiansen, Torben Nielsen, Rasmus Kongshøj og Daniel Jensen anbefalede denne kommentar
Frida Henningsen

Jeg formoder al snak om løftebrud er helt uartigt her :o)

@Scheel
Det ville være klædeligt, om du kommenterede på min substans om, at de (manglende) åbenlyst dokumenterede alternativer til den regulerede kapitalisme endnu har til gode at vise deres duelighed i praksis.
Når man tyr til personlige angreb uden antydning af forholden sig til argumentet, så lugter det alt for meget af, at man ikke aner, hvad man skal svare.

Jeg er oprigtigt interesseret i at høre om, hvor et samfund af socialistisk tilsnit har fungeret i praksis, men der er stadig ikke nogle i dette debatforum (eller andre steder), som har kunne levere en reference udover Nordkorea og Cuba med alle de vederstyggeligheder, som begge samfund repræsenterer .

Den regulerede kapitalisme har mange udfordringer, men når alt kommer til alt, så virker skidtet (læs: alle får brød i munden hverdag i DK) bedre end nogen anden samfundskonstruktion, der har haft sin gang på jorden.

Frida Henningsen, Det kan altid diskuteres, hvornår man er i krise, men lad det ligge. Udfordringen er vel, at vi intet empirisk belæg har for, at der er noget funktionsdueligt alternativ til den regulerede kapitalime

Det kan så sandelig også diskuteres hvornår kapitalismen er tilstrækkeligt reguleret, og hvor hårdt man skal gå til kapitalisterne hvis de nægter at lade sig regulere.

Det er det der hedder realpolitik og klassekamp.

Alan Strandbygaard, lars abildgaard, randi christiansen, Niels Mosbak, Rasmus Kongshøj, Flemming Scheel Andersen og Daniel Jensen anbefalede denne kommentar

Det er tilladt for alle at blive klogere og erkende at der er forskel på valgløfter og virkelighed.

Socialdemokraternes finansordfører, Jesper Petersen, siger, at han ikke »vil skamme sig over«, at det er lykkes at sænke skatten. »Vi bliver kritiseret fra en side for ikke at give skattelettelser nok og fra en anden side for overhovedet at tænke på at give lønmodtagerne mere af deres lønindkomst og reducere virksomhedernes afgiftsbelastning,«

En typisk bemærkning fra tidens karrierepolitikere hvor Jesper Petersen er et glimrende eksempel.

Hvad er din egen holdning til skattelettelser kontra velfærd Jesper Petersen?

Hvor ville det være befriende om vi havde nogle politikkere der stod ved deres holdninger og ikke blafrede som siv i viden for at sikre sig en plads i magtens centrum.

På partiplan solgte S og SF alle holdninger og løfter efter valget fremfor at stå ved dem og kæmpe for det man tror og er valgt på.

Nichlas Moth, Janus Agerbo, Rasmus Kongshøj, Flemming Scheel Andersen, Lene Christensen og Brian Rosberg anbefalede denne kommentar
Lars B. Jensen

Jeg er ikke den store fan af Helle Thorning, men det ville dog være langt værre hvis Lars Løkke var statsmister.

Niels Duus Nielsen og randi christiansen anbefalede denne kommentar

Men jeg kan hilse alle herinde og sige at ejendomsskatterne stiger med 2.5 gange den almindelige lønudvikling så det eneste der er sker er at pengene er flyttet fra statskassen til kommunerne.

Happy now?

Jesper Frimann Ljungberg og randi christiansen anbefalede denne kommentar

aksel

Hvad er din definition på 1 millionær ==

det er vel indkomster over 500 K

Frida Henningsen

Jamen @Bill du har bare ikke noget alternativ, som vi har set effekten af ----kun drømme om det store socialistiske paradis - det er der, hunden er begravet :o)

Realpolitik (forholden sig til, hvad flertallet giver af muligheder) og klassekamp er sød musik i mine øren......... og graden af regulering må altid diskuteres, men den basale samfundskonstruktion er svær at se erstattet.

Dorte Sørensen

Frida Henningsen
I mine øjne var blandningsøkonomier som den nordiske model, da et godt alternativ. Ja denne model har gjort Danmark til et godt fungerende samfund med en af de mindste uligheder der findes i verden.

Desværre er politikerne ved at rive denne model ned og skabe et rent konkurrencesamfund på rene markedsvilkår.

Carsten Munk, Slettet Bruger, Michael Kongstad Nielsen, lars abildgaard, Michael Sørensen, randi christiansen, Niels Mosbak, Jørn Petersen, Rasmus Kongshøj, Flemming Scheel Andersen, Lene Christensen, Bill Atkins og Sven Elming anbefalede denne kommentar

Flemming

Det kunne være rigtig interessant, hvis du bare for en gangs skyld ville fremkomme med nogle alternative forslag istedet dine latterlige tilsvininger af andres.

Kom nu frem med de forslag, som for alvor ville flytte noget i din optik.

Naturligvis under med afsæt i verdenen, som den ser ud nu. Med afsæt i, at kapitalisering,globalisering faktisk eksisterer, at vi rent faktisk er med i EU og at arbejdskraftens frie bevægelighed er til stede

Martin Olafssen

Frida Henningsen

Hvis du gerne ser en mere substantiel debat kunne du pasende starte med at forholde dig til det, jeg rent faktisk skriver i stedet for at vrøvle løs om Nordkorea.

Alan Strandbygaard, Niels Duus Nielsen, Niels Mosbak, Rasmus Kongshøj, Flemming Scheel Andersen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Regeringen kan ikke føre politik på baggrund af deres valgløfter,
for de har ikke 90 mandater,
og de kan ikke.. og det er for svært.. og forhandlinger.. og krise..og realpolitik og .. 'virkeligheden' og bespralser og reformer og.. og åh.

Men 200.000 arbejdsløse kan godt tage et job, som ikke findes, især dem af dem, som lider af kroniske sygdomme,
hvis bare de tager sig lidt sammen og skriver nogle flere ansøgninger.

Og man kan fodt gå til krig i Syrien, hvis bare vi får forbudt lakridspiberne og lavet strengere rygeregler i kommunerne.
_____

Og .. Flemming S. A.
Der findes forskellige slags ænder!

Philip B. Johnsen, Torben Nielsen, Keld Sandkvist, Elisabeth Andersen, Alan Strandbygaard, John Vedsegaard, Martin Olafssen, lars abildgaard, randi christiansen, Thorbjørn Thiesen, Niels Mosbak, Peter Nielsen, Rasmus Kongshøj, Marianne Rasmussen, Flemming Scheel Andersen og Lene Christensen anbefalede denne kommentar

Lise, jeg er ikke sikker på at ønsket om forbud mod lakridspiber hænger sammen med ønsket om at starte en krig. I hvert fald så jeg venstres krigs-ordfører Søren Pind løbe rundt midt i den hektiske krigsrumlen på Christiansborg med en lakrigspibe i munden - dybt groteske billeder.

Carsten Munk, Torben Nielsen, lars abildgaard og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Bill Atkins

Nej, du har ret. De to ting har formodentligt intet med hinanden at gøre.
Det er bare den groteske grøft imellem hvad der kan lade sig gøre, og hvad der ikke kan lade sig gøre og hvad der er rimelig fokus,
set fra beslutningstager-vinklen,
jeg skvattede ned i.

lars abildgaard, Rasmus Kongshøj og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Søren Dideriksen

Jeg forstår ikke helt folks fortvivlelse.

Husk på at regeringen blev valgt på mere end økonomisk politik. Som jeg husker det, lykkedes det at flytte en del vælgere fra "den klassiske højrefløj" til det Radikale Venstre med argumenter om at få Dansk Folkeparti uden for indflydelse.

De radikale blev så store at en reel rød blok (S, SF, EL) ikke kunne få flertal. Dette fastlagde skæbnen delvist for den økonomiske politik. Magrete Vestager lagde ikke skjul på den sag. "Sådan er det bare!"-agtigt. Socialdemokrater (og andre) kan jo ikke lave valgløfter på den måde, når vi har parlamentarisme. Så de har ikke brudt nogle løfter, deres politik har bare ikke kunne gennemføres. Hvis socialdemokratiet have 51% af vælgerne, så havde der været tale om løftebrud. Husk på - de er langt fra enige i regeringen.

Så hvorfor er det her bedre en Lars. Det er det fordi vi nu på mange andre områder end det økonomiske fører en rimelig politik (selvom snak om svinekød og krig er foruroligende).

Man kan så til slut spørge om det egentligt er holdbart at have en regering der har så spredte holdninger til den økonomiske politik (SF vs Rad. V). Det er der noget der tyder på det ikke er. SF bløder kraftigt, fordi det er dem der sluger kameler.

Det der foregår er absolut ikke godt nok. Men alternativet? Venste + Dansk Folkeparti... nej tak.

Niels Duus Nielsen, Niels P Sønderskov og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Aksel Gasbjerg

Kristoffer Larsen.

Hævning af topskattegrænsen fra ca 400.000 kr til ca 470.000 kr betød, at alle med indtægter over ca 470.000 kr fik en skattelettelse på ca 12.000 kr.
Alle med indtægter mellem 400.000 kr og 470.000 kr fik topskattelettelse på mellem 1 kr og 12.000 kr.
Alle med indtægter under ca 400.000 kr fik et stort rundt nul i topskattelettelse.

Denne topskattelettelse til de rige koster statskassen 5 milliarder kr årligt.

Finansiering af disse topskattelettelser skete ved at forringe samtlige overførselsindkomster med en lavere fremtidig satsregulering, hvilket bidrager med 5 milliarder kr til statskassen (fuldt indfaset).

I regeringens retorik vedrørende topskattelettelse har man kun fokuseret på den "almindelige lønmodtager", der lå i intervallet mellem 400.000 kr og 470.000 kr, og som nu undgår at betale topskat og altså får en topskattelettelse på mellem 1 kr og 12.000 kr.

Men man "glemmer" bevidst, at hævningen af topskattegrænsen også betød, at alle indtægter over 470.000 kr (dvs også bankdirektøren, der tjener 5 millioner kr) fik en topskattelettelse på 12.000 kr.

Peter Nielsen, Nichlas Moth, Rasmus Kongshøj, Elisabeth Andersen, Alan Strandbygaard, lars abildgaard, randi christiansen, Niels Mosbak, Bill Atkins, Lise Lotte Rahbek, Flemming Scheel Andersen og Lene Christensen anbefalede denne kommentar

Aksel

Og hvad så om bankdirektøren, som tjener 5 mio får en lettelse på 12000.

Tror du ikke vedkommende bidrager signifikant mere til fælleskassen i forvejen end alle andre.

Og hvor mange i Dk tjener egentlig 5 mio ??

25-30 personer måske

Peter Nielsen

Jeg elsker dig, Lise Lotte. Du skulle søge ansættelse i RT. Og bombardere aviserne og politikerne med din kritik. Danskerne har behov for emner som du og Strandbygaard. Start en forening eller noget. Du kan jo rykke nogle ting.

Lise Lotte Rahbek

Rolig nu, Peter Nielsen,
i første omgang træner jeg mig i at ramme tasterne rigtig, når jeg bliver opbragt over urimeligheder. Dernæst kan vi tale om faktisk at GØRE noget ved urimelighederne. ;-)

Frida Henningsen

@Olafsen
Det er jo faktisk det, jeg gør........men det er ikke helt gensidigt, fornemmer jeg på de personlige angreb. Det er venstrefløjens ømme tå, at de ikke har nogle alternativer, der har bevist sin gang på jord, og hver gang det påpeges begynder tilsviningen, hvilket er symptomatisk for folk, der er pressede ---trist trist.

Jeg mener helt klart, at den regulerede kapitalisme, som den praktiseres af Corydon og hans proselytter definitivt er det eneste realpolitiske mulige, og det mener langt den største del (inklusiv hovedparten af de borgerlige vælgere) heldigvis også. Vi er alle socialdemokrater for vor herre :o)

Aksel Gasbjerg

Per Nielsen.

Ud af topskattelettelsen på ialt 5 milliarder kr går 1,5 milliarder kr til indkomster mellem 400.000 kr og 470.000 kr. og 3,5 milliarder kr går til skattelettelser for indkomster over 470.000 kr.

Regeringens skattereform i 2012 skal ses i forlængelse af VK-regeringens skattereform fra 2009, hvor topskatteprocenten blev sænket markant fra 60% til 53%. Det betød, at at bankdirektøren med indkomst på 5 millioner kr i 2009 fik en topskattelettelse på ca 300.000 kr.

På den baggrund var det nok ikke lige bankdirektøren, der stod for tur i 2012 med skattelettelser. Men ikke desto mindre lavede regeringen et skatteforlig i 2012 med de borgerlige, hvilket som bekendt medførte, at det var bankdirektøren og alle med indkomster over 470.000 kr, der fil allermest ud af den nuværende regerings skattereform.

Carsten Munk, Elisabeth Andersen, lars abildgaard, Flemming Scheel Andersen, John Vedsegaard, randi christiansen og Niels Mosbak anbefalede denne kommentar
Thorbjørn Thiesen

Det her med at skattelettelser er jo noget bavl. Skattelettelser til de rige gør kun en ting, og det er at den øger forskelligheden, hvilket kun skader samfundet for det er bevist, at store indkomst forskelle skaber mere vold, mere overvægt, flere teen-age mødre og mindre vækst. Neoliberalisternes påstande om at skattelettelser vil forbedre samfunds økonomien, hviler på et fatamorgana.
For at få et bedre samfund skal vi skabe større lighed og større respekt hinanden. Den opførelse der udvises især fra LA og Venstre er med til at skabe større ustabilitet i samfundet. Corydon's sidste udmelding om at han tror på konkurrencestaten, Det får mig til tænke kampen er ikke mere imellem rød og blå, imellem konkurrencestaten og velfærdsstaten. Må velfærdsstaten vinde.

Carsten Munk, Alan Strandbygaard, Flemming Scheel Andersen og randi christiansen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Frida - reguleret kapitalisme lyder smart, men rummer hvad?

Og mht forvaltningsrammer for fællesskabets værdier må det blot konstateres, at det hidtil er lykkedes de store og mest skruppelløse dyr i junglen på næsten alle måder at terrorisere de små - du ved, uden mad og drikke .... at de fleste i DK har råd til de allerbilligste fødevarer og andre nødvendigheder ca 3 ud af månedens 4 uger - faste sku vær sundt, men kun for de forædte, ikke for børn - afhjælper på ingen måde den mere og mere deregulerede kapitalismes katastrofale svigt på verdensplan. Magtens undertrykkelsesmetoder er effektive - modstanden lammes og rammes på brødet - en effektiv klassiker - smulerne deles ud til pøbelen, som er de første til at betale for kriser og de sidste i 'madkøen'. Det nyliberalistiske rovdyr med den lille reptilhjerne truer artens overlevelse og udfordrer, hvad der er tilbage af en venstrefløj, som blev taget bagfra, stadig ømmer sig og har svært ved at få hjernen i omdrejninger efter den baghyler. Verdenshistoriens såkaldt socialistiske forsøg strandede pga lav bevidsthed og ufærdigt design, men giver ikke belæg for at udnævne et kapitalistisk system på nuværende styringsniveau som bedste eller eneste mulighed.

Var det det, du ikke gad gentage for gud ved hvilken gang Flemming?

Torben Nielsen, Elisabeth Andersen, Alan Strandbygaard og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Systemfejl - de ku ikke gøre for det - og nu skal de ha nogen flere bonusser og skattelettelser at lege med og vifte pøbelen om næsen med > trickle down, trickle down - ja ja ja nu kommer jeg, I ser jeg iler ...

Carsten Munk, Torben Nielsen og Alan Strandbygaard anbefalede denne kommentar

Thorbjøern

Mere lighed er for dig ?? endnu større skatteindkrævning fra de "rige" og endnu større overførsler til de "fattige ???

Har vitterligt svært ved at se problemet med en my mere økonomisk såkaldt ulighed, hvis det sker igennem skabelse af arbejdspladser, så flere kan forsørge sig selv. Så er det sgu da ligegyldigt om en 20-30 mennesker med meget høje indkomster får en lettelser som ange gange større ende den "almindelige" borger.

Aksel
Og hvad så ??

Randi.
Du kan skrive om reptilhjerne og baghyler fra nu af og til helvede fryser til.

VI e en del af en verden som indeholder benhård kapitalisme, globalisering, EU etc. Det er et uomtvisteligt faktum. Indtil dette ændrer sig markant, så kan vi som samfund vælger om vi vil kæmpe i den verden og derigennem frembringe indtægter til bevarelse af en art velfærdssamfund eller vi kan blot sætte os ned og sige, det er bare noget skidt med den verden, bare den så anderledes ud også ende med at skulle rundbarberer den såkaldte velfærd for alvor.

Ala det som er sket i Grækenland, Spanien, Portugal og somhelt sikkert også vil ramme Frankrig og Italien.

John Vedsegaard

Alle ved jo at folketingsmedlemmer hører til i den højeste indtægtsklasse, derfor skal man finde årsagen til deres måde at handle på i private forhold, de tænker kun på sig selv og vil skide på alle andre.
Man kan jo regne på hvor meget en minister eller et "almindeligt" folketingsmedlem tjener og hvor meget de får ud af det, derefter sammenligne med hvad en industriarbejder får ud af det.
Yderligere kan man regne på hvem der er mest værd for samfundet, folketingsmedlemmet eller industriarbejderen.

Arbejderen skaber værdier, politikerne formøbler dem!

Så er nogen overrasket, næppe. Valget står mellem 2 korrupte grupper!

randi christiansen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Martin Olafssen

Frida Henningsen

Nej, det gør du ikke.

Jeg mener, - som nævnt - at hvor meget man end er uenig med EL – er Enhedslisten de sidste der partipolitisk kæmper for den nordiske model og et socialt afbalanceret samfund. Og de almindelige mennesker...

Derudover har Dorte Sørensen ovenfor forklaret det udmærket.

Du forsøger at køre en skræmmekampagne om, at en stemme på Enhedslisten er lig med et samfund ala Nordkorea eller Cuba. Den har - som skræmmekampagner nu er flest - meget lidt med virkeligheden at gøre.

Du forsøger dels at dreje debatten over til et principielt spørgsmål om socialisme kontra kapitalisme, dels beskylder du konsekvent alle der er uenige med dig for personlig tilsvining.

Du fisker desuden efter nogle der vil tage din sort/hvide diskussion. Den diskussion har jeg ikke tænkt mig at tage med dig, da man åbenlyst i din dagsorden skal slås i hartkorn med alverdens despoter og diktatorer.

Carsten Munk, Torben Nielsen, Elisabeth Andersen, Alan Strandbygaard og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Martin Olafssen

Jeg må bare konstatere, at der er intet socialisme i SF og at S hverken er sociale eller demokratiske.

Torben Nielsen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Flemming Scheel Andersen

Frida Henningsen

Jeg kan virkelig ikke fatte at du opfatter en sammenligning med enden debattør, som bruger samme konklusioner , samme udtryk, samme polemiske taktik og står for samme politik , som vidner om samme skole,for et personligt angreb.
Man kan selvfølgeligt beklage den manglende fantasi, der monotomt hylder den forældede og beviselige fejlbehæftede politik fra den mørke fortid, men det er jo som bekendt en smag sag.
Jeg beklager , hvis en sammenligning med en mester på dette felt har stødt dig, det var ikke min hensigt.
Jeg ser frem til dine progressive og nydannende tanker og ideer der kan inspirere vor alle.

randi christiansen

Per Nielsen : 'hvis det sker gennem skabelse af arbejdspladser' - hvilket jo lige præcis ikke er tilfældet, tværtimod er det efterhånden påvist, så selv de på bageste række burde kunne følge med, at det eneste, som det nuværende system skaber, er kriser - ikke arbejdspladser. Mere af det samme? Som ikke virker? Så er man sgu godt dum. Vi har ikke råd til flere af den slags primitive eksperimenter - nu må de voksne og ansvarlige tage over.

Elisabeth Andersen, John Vedsegaard og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Randi

Man har jo endnu ikke markant sænket skatter og afgifter og derfor kan du jo netop ikke sige, hvad der virker og ikke virker. Dine rød grønne fantasier kan ingen af os jo bruge til noget i virkelighedens verden. Bevares, de er da meget nuttede. Men det hjælper jo ingen af os i den nuværende verden og det er trods alt den hovedparten af os skal forholde os til eller ihvertfald burde forholde os til

Flemming
kom nu med dine forslag istedet for dit evindelig ævt. Så kan vi diskuterer dine forslag istedet.

Sider