Læsetid: 4 min.

Regeringen lovede skattestigninger, men har gennemført skattelettelser

Socialdemokraterne og SF gik til valg på at hæve skatterne for at investere i velfærden. En opgørelse fra Finansministeriet viser, at regeringen i stedet har lettet skatterne med 2,5 mia. kr. Enhedslisten anklager regeringen for at have valgt skattelettelser frem for velfærd
Helle Thorning-Schmidt kom til magten på løfter om at ville hæve indtægterne fra skatter og afgifter for at styrke velfærden. Reelt har regeringen gjort det modsatte. Her fejrer Helle Thorning-Schmidt valgsejren i Vega.

Jakob Dall.

30. august 2013

Siden sin tiltrædelse i oktober 2011 har regeringen ikke gennemført den skattestigning, som man bebudede både i valgoplæg og i regeringsgrundlaget.

I stedet er det samlede resultat af de finanslove, reformer og aftaler, som regeringen har stået bag, at skatterne er blevet sænket med 2,5 mia. kr.

Det fremgår af en opgørelse fra Finansministeriet. Finansminister Bjarne Corydon (S) har ikke ønsket at kommentere sagen i dag, men Socialdemokraternes finansordfører, Jesper Petersen, siger, at han ikke »vil skamme sig over«, at det er lykkes at sænke skatten. »Vi bliver kritiseret fra en side for ikke at give skattelettelser nok og fra en anden side for overhovedet at tænke på at give lønmodtagerne mere af deres lønindkomst og reducere virksomhedernes afgiftsbelastning,« siger Jesper Petersen.

Opgørelsen fra Finansministeriet blev sendt til Folketingets finansudvalg den 21. juni og omfatter alle politiske initiativer til og med forårets Vækstplan DK.

»Efter adfærd og tilbageløb er de samlede skatte- og afgiftsindtægter siden 3. oktober 2011 således reduceret med varigt cirka 2,5 mia. kr.,« skriver Finansministeriet i opgørelsen.

Økonomiprofessor ved Aarhus Universitet og tidligere vismand Nina Smith forklarer, at beregningen dækker, »hvad der ender med at ligge i statskassen, når man har taget hensyn til, at borgere og virksomheder har tilpasset sig de ændringer, man laver«.

»Man skal forstå det sådan, at når adfærden har fået lov at spille igennem, folk og virksomheder har tilpasset sig de ændringer, som der er sket, så vil skattetrykket være faldet med 2,5 mia. kr.,« siger hun.

Skattelettelsen på 2,5 mia. kr. skal dermed ses som den langsigtede, årlige og blivende effekt af den samlede økonomiske politik, regeringen foreløbig har gennemført.

»Vi er godt tilfredse med, at vi har bragt os i en situation, hvor vi har kunnet sørge for lavere skat på almindelige lønmodtageres arbejde, har kunnet bidrage til at forbedre konkurrenceevnen i kraft af vækstplanen, samtidig med at vi har råd til at lave forskellige forbedringer af velfærden og have et meget højt investeringsniveau. Jeg synes, at regeringen har bragt Danmark et godt sted hen,« siger Jesper Petersen.

Siger et, gør noget andet

I den økonomiske plan, Socialdemokraterne og SF præsenterede forud for valget i 2011, lagde partierne op til at hæve skatter og afgifter med 18 mia. kr. Og i det regeringsgrundlag, S og SF udarbejdede sammen med Radikale Venstre efter valget i september 2011, skrev regeringen, at »skatte- og afgiftsstigningerne gennemføres inden for en ramme på 5 mia. kr«.

Enhedslistens politiske ordfører, Johanne Schmidt-Nielsen, beskylder regeringen for at løbe fra sine løfter:

»Det her er endnu et eksempel på, at regeringen siger et og gør noget andet. Det viser, at der er rum til at styrke velfærden og investere i arbejdspladser. Det er et spørgsmål om politisk vilje,« siger hun.

Johanne Schmidt-Nielsen afviser, at Enhedslisten har et medansvar for, at det samlede resultat af det kludetæppe af aftaler, regeringen har lavet med henholdsvis Enhedslisten og den borgerlige opposition, samlet set giver en skattelettelse på 2,5 mia. kr.

»Vi bærer ansvar for det, vi stemmer for. Og ikke for det, vi stemmer imod. Og jeg tror, at de fleste kan huske, at Enhedslisten ikke stemte for regeringens skatteaftale med de borgerlige,« siger hun.

»Jeg ville ønske, at vi i Enhedslisten kunne få alt den politik igennem, som vi står for, men det kræver 90 mandater. Vi har kun 12.«

Johanne Schmidt-Nielsen mener, regeringen har gjort det stik modsatte af, hvad den lovede inden valget.

»Jeg var betydeligt mere enig med Helle Thorning, dengang hun sagde, at hun valgte velfærd frem for skattelettelser.«

»Det er nok kommet bag på mange, at det er den vej, som Socialdemokraterne, SF og de radikale har valgt, for de sagde noget andet, da de førte valgkamp,« siger Johanne Schmidt-Nielsen.

Den anklage tager Socialdemokraternes finansordfører med sindsro.

»Det, vi ikke allerede dengang lagde frem, var den vækstplan, der er vedtaget nu, og som skal forbedre vores konkurrenceevne, som blev drastisk forringet i VKO-perioden,« siger Jesper Petersen.

»Det var ikke lagt frem fra starten. Det erkender jeg blankt. Men vi har fundet det rigtigt at gennemføre den vækstplan for at understøtte, at der kan blive flere ansatte i den private sektor, så vi også fremover har skatteindtægterne til at betale for vores velfærd.«

Retningen er rigtig

I Venstre glæder man sig over, at »den økonomiske politik, som regeringen fører, er klart mere ansvarlig end den, den gik til valg på,« siger Venstres finansordfører, Peter Christensen.

Til gengæld er han noget mere uklar i mælet ved spørgsmålet om, hvorvidt beregningen samtidig dokumenterer, at regeringen ikke gør det dyrere at være dansker, sådan som Venstre flere gange har påpeget.

»Jeg glæder mig over, at vi har været bedre til at forhandle, end Enhedslisten har. Men at koge det ned og sige, at det ikke er blevet dyrere for nogen, det kan jeg ikke medgive. Der skal man ind og se på, hvordan aftalerne konkret rammer virksomhederne eller den enkelte borger,« siger Peter Christensen.

Han gentager dog, at Venstre er tilfreds med linjen i regeringens økonomiske politik.

»Den bygger også hovedsageligt på aftaler indgået med os,« siger Peter Christensen.

»Der, hvor vi ser forskelligt på det, er, om vi ved de aftaler, som vi har lavet de seneste to år, har løst Danmarks udfordringer med konkurrenceevnen og det at beholde jobbene i Danmark. Vi har taget skridt i den rigtige retning, men det er ikke nok. Regeringen indtager den attitude, at det lysner lidt, når man kigger frem i økonomien, og derfor behøver vi ikke gøre mere.«

– Regeringen har gjort det godt, men kan gøre det bedre. Regeringen har gjort det billigere at være dansker, men man skal gøre det endnu billigere at være dansker. Er det sådan, man skal opsummere din holdning?

»De har klart gjort det bedre, end de lovede før valget,« svarer Peter Christensen.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Slettet Bruger
Slettet Bruger anbefalede denne artikel

Kommentarer

Randi

Man har jo endnu ikke markant sænket skatter og afgifter og derfor kan du jo netop ikke sige, hvad der virker og ikke virker. Dine rød grønne fantasier kan ingen af os jo bruge til noget i virkelighedens verden. Bevares, de er da meget nuttede. Men det hjælper jo ingen af os i den nuværende verden og det er trods alt den hovedparten af os skal forholde os til eller ihvertfald burde forholde os til

Flemming
kom nu med dine forslag istedet for dit evindelig ævt. Så kan vi diskuterer dine forslag istedet.

Kristoffer Larsen

Aksel Gasbjerg
30. august, 2013 - 09:23 #
Kristoffer Larsen.
Hævning af topskattegrænsen fra ca 400.000 kr til ca 470.000 kr betød, at alle med indtægter over ca 470.000 kr fik en skattelettelse på ca 12.000 kr.
Alle med indtægter mellem 400.000 kr og 470.000 kr fik topskattelettelse på mellem 1 kr og 12.000 kr.
Alle med indtægter under ca 400.000 kr fik et stort rundt nul i topskattelettelse.
Denne topskattelettelse til de rige koster statskassen 5 milliarder kr årligt.

Er man rig hvis man tjener mellem 410.000 og 467.000 (efter arbejdsmarkedsbidrag) om året og hvad har det i øvrigt med sagen at gøre? Mange håndværkere og andre lønmodtagere rammer netop ind i topskatten og der vil fortsat være op mod 20 % af de fuldtidsansatte der skal betale topskat selv efter ændringen af grænsen. Endvidere har Danmark forsat en af de højeste sammensatte marginalskatter i hele OECD.

Alle beskæftigede fik i forbindelse med skattereformen en lettelse af skatten i form af øget beskæftigelsesfradrag for 8,7 mia.

Til sammenligning er det offentlige forbrug vokset 30 mia. siden 2007 i 2013 priser. Det vil sige, at alene til det forbrug opkræver statskassen 30 mia. mere fra borgerne end i 2007 - trods krisen.

Michael Sørensen

@ Frida Henningsen:

"Den regulerede kapitalisme har mange udfordringer, men når alt kommer til alt, så virker skidtet (læs: alle får brød i munden hverdag i DK) bedre end nogen anden samfundskonstruktion, der har haft sin gang på jorden."

Skidtet virker hmm, men for hvem? Ja du giver jo selv et delvist svar når du gør opmærksom på den store ulighed der er i verden når du skriver at alle får brød i munden hverdag i DK. Det er de sikkert glade for de mange steder hvor de dagligt må gå sultne i seng.
Den anden del af dit forlorne svar er, at selv i Danmark er der en stor skævvridning hvor 2-3 % af befolkningen sidder på ca. 80% goderne.
Hvis jeg så folder dit snævre verdensbillede lidt ud, ja så begynder det jo at gå helt galt så kan jeg da supplere det med at sige: På hundrede år har "skidtet" stort set brændt alle fossile brændstoffer af; der er stort set ikke mere kobber eller andre af vigtige metaller tilbage; atmosfæren er nu så varm at det vil tage mange, mange år efter du og jeg er væk for at køle ned; verdenshavene er overfisket; vi stor over for 2-3 millarder mennesker i Indien, Kina, Brasilien osv. som om få år også vil have lov til at udvise lige så skødesløshed osv. osv. osv.

Historisk går det også skide godt. Fingrene i ørerne og råbe tra-la-la-la. Ikke et ord om at hele den vestlige kapital er bygget på stjålet arbejdskraft (Slaver); stjålet land (fx Nordamerika), politisk-strukturel vold med handels- og toldembargo mod de svage lande; små raske krige til at regulere de uregulerede osv. osv.

Ak ja hvor du dog er naiv, hvilket i sig viser sig med din "Nordkorea" skræmmetaktik. Og hvor er det dog gennemskuelig bestillings arbejde.

Frida din neo-kapitale verdensbillede befinder sig på Tatanic og det eneste du skriger, med din skingre røst, er at orkestret skal spille højere. Tænk dig nu rigtigt godt om, om så ikke andet så for dine børn og børnebørn, og vores med.

Michael Kongstad Nielsen

Frida Henningsen - du efterlyser debatindlæg, der kan dokumentere, at alternativer til den regulerede kapitalisme er duelige i praksis. Du er oprigtigt interesseret i at høre om, hvor et samfund af socialistisk tilsnit har fungeret i praksis, men finder ikke nogle svar.

Den regulerede kapitalisme har mange udfordringer, skriver du, "men når alt kommer til alt, så virker skidtet (læs: alle får brød i munden hverdag i DK) bedre end nogen anden samfundskonstruktion, der har haft sin gang på jorden."

Jeg vil starte med at sige, at den regulerede kapitalisme heller ikke findes i dag, så udgangspunktet er forkert. Den regulerede kapitalisme var et socialdemokratisk mål, men det kunne ikke vinde, da alt for mange kræfter ønskede reguleringen løsnet, slækket, ophævet, hvilket skete med indførelsen af de finansielle friheder og supermarkeder, der førte til finanskrisen.

Socialismen kæmper i dag for i det mindste at få indført den regulering, som du tager udgangspunkt i, men som ikke findes. Eksempelvis græske Syriza, der har et 40-punkts program for indførelse af regulering af kapitalismen. Mere ydmyge forsøg har været Tobin -transaktionsskat, bankreguleringer, opdeling i almindelige og investeringsbanker, bekæmpelse af skatteunddragelse, skattely osv. Men reguleringen møder formidabel modstand og er for det meste ikkeeksisterende. Så det "skidt", der virker, er den uregulerede kapitalisme.

Med hensyn til socialisme, der virker, kan man pege på de nuværende latinamerikanske samfund, der er godt i gang med en socialistisk omvæltning. Hvor befolkningerne for første gang i 150 år har fået sat deres stemmer igennem og er begyndt at tage deres ejendom og liv tilbage fra den uregulerede kapitalisme, de få rige familier, der sad på alt ejendom og produktion, og som havde givet vestlige storkapitalister fri adgang til at malke rigdommene i deres land. Der er stadig lang vej tilbage, men det er på vej.

Jeg vil tro, Sydeuropa er på vej lige sådan, de minder lidt om Sydamerika på nogle punkter. Grækenland kan snart få demokratisk socialisme, i Italien har Syvstjernepartiet fået en tredjedel af stemmerne, og resten er så uforenelige, at alt kan ske fremover, Spanien er på vej til opløsning og Izquierda Unida kan gå hen og blive et stort parti, det samme i Portugal og til sidst Frankrig. Nu ved vi ikke, hvordan det vil gå, men det vidste man heller ikke i 1789. Og dengang under feudalismens Europa, havde man ikke duelige eksempler på alternativer til godsejervælde og konge og præsteskab, men det forhindrede ikke revolutionerne.

Georg Christensen

Skattelettelser`?. Oh, oh, hvem skal så betale?

Når jeg ikke har flere penge, så går jeg bare "falit", og begynder forfra. Det er da en god ide, hvor spørgsmålet altid står tilbage; hvem skal så betale.

Er det finansindustrien, så sendes falliten til "bad banken", underskudet hentes i statskassen, eller forskellen mellem indlånsrenten og udlånsrenten forøges og gebyrer forøges, med hovedsagen koncentreret om udbyttefordelingen.. Er det den lille industri, den lille fiske, håndværker,eller bonde, så er vejen uklar, du har resten af livet et problem, fordi dit samfund bedrog dig, du var bare ikke klog nok.

Skatte lettelser 5 milliarder selskabs skattelettelser?. Er selskaberne gået i selvsving, lettelserne virker jo endnu ikke, alligevel mener systemet at det er deres skyld, hvis økonomien forbedres.
.
En forblændings manøvre, som viser primitivitens tankegang.

,

Steffen Gliese

De stakkels rige har en automatreaktion, der hedder: Jantelov! Misundelse; men er tale om noget uendelig meget mere jordnært: erfaring. Mennesker i dette samfund med helt almindelige indtægter, 250-400.000 ved, hvor godt man kan have det på den løn. Det er derfor målløshed over den ulækre og irrationelle begærlighed, man kan iagttage i de velstillede lag, der er tale om - ikke et ønske om at træde i deres sted, men en manglende forståelse for et så afsporet syn på værdierne i livet.

randi christiansen, John Vedsegaard og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Frida Henningsen

Tak @Kongstad for det mest kvalificerede modsvar indtil videre.
Der foregår interessante ting i Latinamarika, og det bliver spændende at se, om den "socialisme light", som forsøges indført vil lykkes - det har vi stadig til gode at se.

Flemming Scheel Andersen

Frida Henningsen

Er du mon kvalificeret til at forstå socialisme og afgøre om denne er en succes eller ikke?? Er du sikker på at du har de kvaliteter, der skal til for at kunne forstå andre tilgange til tilværelsen og andre måder at måle på end penge??

Flemming

Kom nu med dine forslag til forandringer og fremtidssikring af den danske velfærd.

Det eneste du umidelbart er kvalificeret til, det er kritik af andres forslag uden på nogen måde selv at fremkomme med noget konstruktivt.

Hvad vil du måle i ?? muslingeskaller

Martin

Ja det er da et forslag.

Men hvad er det næste, som så skal lægges for had ??

Produkter fra Apple ??

Personeligt tror jeg mest på stabile og ordentlige ramme betingelser. Herunder at man som virksomhed kan regne med at selvsamme ikke blive ændret konstant af mere og mere grådige politikere.

Blot fordi politikerne ikke mindst fra de3 socialdemokratier V,S og DF ikke vil tage tyren ved hornene og for alvr vil rundbarer de ofentlige udgifter.

Et godt sted at starte var med f.eks. pensionstillæg. Dr ville være uhyggelig mange penge at spare, hvis der blev modregnet krone for krone.

Hvorfor skal førtidspensionisterhave mulighed for at tjene ekstra uden modregning ??
Hvorfor skal efterlønnere ??

Martin Olafssen

Per

Jeg mener ikke, at have lagt nogle eller noget for had ?

Via af mit link påpeger jeg og kommer med et eksempel, da du efterlyser forslag til fremtidssikring af den danske velfærd...

Desuden kan jeg konstatere, at Norges stat - dvs. borgerne tjener ca. 85% på at udvinde olie ift. værdien. Danmark ca, 70%. Den danske aftale kan sammenlignes med aftaler der indgås i Afrika, og hvad deraf følger...

Så der er der ingen grund til diskutere, hverken graden af offentlige udgifter, pensionstillæg, førtidspension eller efterløn...

Martin

Jeg anser det som en art had imod en branche som blot gør sin pligt og tjener penge under nogle givne forudsætninger. At du og andre gerne så at f.eks. Mærsk blødteendnu mere til den danske stat, det er jeres holdning. eg er blot rygende uenig,

Det er helt og aldeles grund til at diskuterer de andre ting. Idet jeg på ingen måde er enig med dig eller andre af samme overbevsning. Når vi taler om midlerne for at sænke skatter og afgifter markant.

En skatte % på 70 vil jeg i forvejen anse som mere end almindelig godt for staten.

Flemming Scheel Andersen

Per Nielsen

Hvorfor vil du pludselig gerne høre andres forslag, er du kommet i tvivl selv, om det fremragende i at fattiggøre alle omkring dig??

Flemming

Jeg mindes ikke at ville fattiggøre alle omkring mig. Derimod mindes at have fremkommet med forslag til skabelsen af mere forbrug og ikke mindst grobund for skabelsen af flere arbejdspladser i DK.

Forslag som du ikke mindst konstant vender dig imod, men det uden selv at fremkomme med alternative forslag

Frida Henningsen

@Flemming
Hvilke kvaliteter/kompetencer fordrer du for at kunne forstå socialisme ?
Man skal vel ikke nødvendigvis forholde sig helt ukritisk for at måtte have en mening. Det er for pauvert til min smag med et debatniveau, hvor man lyses i ban, hvis man ikke følger alle de andre lemminger..... det er netop forskellige holdninger, der udvikler og ikke rygklapperi.
PS. Flere års Kapitallæsning ig en lille bitte ballast i hvert tilfælde :o)

Martin Olafssen

Per

Nu er det jo netop forudsætningerne vi diskuterer...

Mærsk bløder til den danske stat? Nå?
http://politiken.dk/oekonomi/ECE1905021/maersk-overskud-paa-425-milliard...

Jeg havde fået det indtryk, at der var krise og der skal spares osv....

PS
Du kan - i et splitsekund - hurtigt blive en af "nyderne" hvis du fx bliver alvorligt syg eller torpederes af en bil i det næste sving...

Når du så efter en 3-5 år har solgt din bil og dit hus - sandsynligvis med tab - og opbrugt dine syge- og dagpenge - og evt. lånt dig til et år eller to mere, vil jeg gerne høre din holdning til førtidspension og den slags...

http://www.cancer.dk/Nyheder/nyhedsartikler/2013kv3/jobkonsulenter+til+p...

John Vedsegaard, Sven Elming og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Martin Olafssen

"Man skal vel ikke nødvendigvis forholde sig helt ukritisk for at måtte have en mening. Det er for pauvert til min smag med et debatniveau, hvor man lyses i ban, hvis man ikke følger alle de andre lemminger..... det er netop forskellige holdninger, der udvikler og ikke rygklapperi."

Henvises der til det generelle debatniveau i mainstreammedierne eller specifikt til denne debattråd?

I det tilfælde at der menes førstnævnte vil jeg mene, at
Man skal vel ikke nødvendigvis forholde sig helt ukritisk for at måtte have en mening. Det er for pauvert til min smag med et debatniveau, hvor man lyses i ban, hvis man ikke følger alle de andre lemminger..... det er netop forskellige holdninger, der udvikler og ikke rygklapperi.

Flemming Scheel Andersen

Frida

Det er for pauvert til min smag med et debatniveau, hvor man lyses i ban, hvis man ikke følger alle de andre lemminger.

Ingen har evnen til at lyse nogen i ban, i det denne kirkelige handling nok ikke har nogen stor funktion i et forum uden magtmidler.
Men hvis man tror at man udbreder sine meninger ved at sammenligne sine meddebattører med gnavere, der kaster sig i en tilsyneladende uforklarlig retning med døden til følge, med jævne mellemrum, så har man nok alligevel vanskeliggjort den dialog man påstår at have interesse i, til et punkt hvor tvivlen om ikke andre interesser overskygger det tilsyneladende budskab.

Martin

42,5 mia ud af 342 mia. Det er da ikke uanstændigt.
I det konglomerat, jeg er ansat er målsætning 12-14% af omsætningen.

Virksomhedernes formål er at maksimerer profitten til glæde for ejerne og medarbejderne.

Netop for at kunne opretholde et form for velfærd, så skal vi jo have gang i forbruget og skabelsen af jobs. Jeg tror blot ikke på at det er det offentlige som skal ansætte, men det private. Alene af den simple grund, at flere offentligt ansatte generer højere skatter og afgifter ikke mindst indenfor DJØF området. Privat ansatte generer rigtige indtægter til staten.

Vil såfølgelig gerne undskylde for at jeg har forsikret mig imod diverse "ulykker" Og skulle jeg gå personelig falit, så er det banken og kreditforeningens problem. Kontanthjælpen vil jo altid være, under de gældende regler naturligvis.

Min holdning til førtidspension og den slags skulle da gerne ikke ændre sig grundet min personelige sitiuation.

Ligesom jeg mener at børnefamilieydelsen skal indtægtreguleres, selvom jeg på den måde ville få mindre.

Martin Olafssen

Per

Nu er der jo forskel på overskuddet - efter fradrag af diverse omkostninger - og omsætningen.

Men det er da godt, at vi er enige om noget :-) fjern gerne alle Djøfer og deres underordnede fra det offentlige. Deres funktion er primært ligegyldig kontrol af borgere og små og mindre virksomheder. Man kunne kalde det fascisme, men det har jeg nu ikke tænkt mig.

Det er paradoksalt som borgelige lønmodtagere på det ene side gerne vil skære i offentlige udgifter og på den anden side har blind tillid til det sociale sikkerhedsnet.

Dagpengeperioden er 2 år. Sygedagpenge udover 52 uger kan du kun få hvis du er døende, Førtidspension er reelt afskaffet.

De gamle kan få støvsuget en gang hver 3. uge, de handicappede kan sidde i deres eget lort i ugevis, syge mennesker begår selvmord af desperation, en ven kan vente 1 år på systemet uden indkomst.

Det borgelige Danmark snakker om krig, frikadeller og om det nu også kan betale sig at arbejde.

Men så må man jo tage sig lidt sammen.

Mette Hansen, Flemming Scheel Andersen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Martin Olafssen

"Kontanthjælpen vil jo altid være."

Nej, det tror jeg sgu ikke du skal regne med. Når Venstre kommer til, bliver den sat ned. Så vidt jeg ved ud fra deres meldinger - hen af vejen - til tysk niveau: omkring de 2900 kr.

Marianne Christensen

Enhedslisten vil få rigtig mange stemmer, hvis de mander sig op til at vælte regeringen.

De fleste er enige om at Løkke ikke ville have vovet at føre så asocial en politik, som der føres nu. Så alle de hjemløse og skuffede s og sf vælgere kan kun stemme på EL, hvis de overhovedet gider stemme.

Men EL skal snart til at vise, at de ikke er dikkende lammehaler.

Så må vi da sende et takkekort til regeringen, for at den ikke har gjort det helt så ringe som forventet. Men skatterne bør sænkes meget mere for at få gang i økonomien, og overførslerne bør reduceres, da skattetrykket er så tungt at det er ved at sætte den danske økonomi i stå. Vi må kunne konkurrere med nabolandene, og så skal man naturligvis ikke sætte skatten op, så det er helt åbenbart at grundlæggende økonomisk tænkning ikke er en af dette blads læseres spidskompetancer.

Flemming Scheel Andersen

Evnen til at kunne kende forskel på rigtigt og forkert, skulle også gerne kunne gøre det i dette ikke særligt svære spørgsmål om moral.
Læres det ikke på de højere læreanstalter så nytter grundlæggende økonomisk tænkning alligevel ikke noget.

Flemming.
Nu afhænger definitioner af visse rigtig og forkert meget af øjnene som ser.

Jeg finder de helt rigtigt at fastfryse overførselæsindkomster og offentlige lønninger. Du finder det forkert

Flemming Scheel Andersen

Per Nielsen

Ja selvfølgeligt er det forkert at ændre på en eller flere gruppers økonomiske virkelighed, alene ud af en politisk indstilling uden hensyn til andre sondringer.

Det er kun slagord i overskriftsform uden reelt indhold, kun beregnet til provokation og afledning af debatten.

Du har jo , Per igen idag bevist at du i virkeligheden ikke ønsker at debatten skal være frugtbar, men alene underholdning og stillestående.

Det er ok, mor dig godt

Venlig hilsen

Flemming

Flemming

Det er jo netop grundet sonderingen om, at jeg mener at markant lavere skater og afgifter jeg ønsker at fastfryse overførselsindkomster og offnetlige som en del af en altomfatende spareøvelse på de offentlige udgifter.

Det har intet med provokation eller debat afledning at gøre.

Flemming Scheel Andersen

Per Nielsen

Hvordan kommer du så frem til det gavnlige og retfærdige i at det netop er disse grupper der skal rammes og ikke dig selv??

Som du kan se er diskussionen allerede afsporet, fordi der fra første sekund er opdeling af grupper uden at målet er defineret.

Lavere skat er ikke et mål i sig selv, med mindre det gavner samfundet bredt og det gør du ikke når du lader enkelte grupper betale. Det skiller ad for dig fordi du politiserer inden du er startet.

Flemming

Jeg har et utal af gang foreslået en indtægtsgradueret børnecheck, det vil i allerhøjeste grad ramme mig. Fastfrysning af overførselsindkomster og offentlige lønninger er jo kun en del af det. En omlægning af SU til 20% lånebaseret ville ramme mine børn, en fjernelse af efterferien ville ramme mine forældre. Så kom ikke her

Hvem siger at alle lavere skatter og afgifter skal gavne alle ???
Lavere afgifter f.eks. fjernelse af PSO ville gavne alle

Derimod er til gavn for finansieringen af velfærdssamfundet og dermed alle, at så mange som muligt er selvforsørgende.

Flemming Scheel Andersen

Per Nielsen

Jeg synes ikke målet for en ændret og bedre skatte og afgiftspolitik er at genere, så mange som muligt, eller at bestemte grupper, skal bære urimelige byrder i forhold til indkomst, hvad enten det er dig eller andre, som offentligt ansatte.

Målet for mig er nogle helt andre, men fordelene du ønsker vil komme helt af sig selv, tror jeg.

Flemming
Jo flere du kan "ramme" jo mindre skal den enkelte jo bære.

Om noget er urimeligt afhænger igen af øjnene som ser

Hvad er dine mål og hvordan vil du nå derhed. Igen er vi tilbage dine manglende forslag

Flemming Scheel Andersen

Per Nielsen

Jeg mener vi kunne opnå enighed om at afgiftssystemets virkemåde, som indtægtskilde frem for adfærdsregulator.
Det synes jeg ville være et rigtigt godt sted at starte.

Jeg mener at statens indtægter bør dækkes af skatter , der opkræves så tæt ved der hvor værdierne fremskaffes.

Punktafgifter og omsætningsafgifter giver indtægtsmuligheder, men kræver i lige så stor grad udgifter både til ydelsesmodtagere og administration, og de kræfter til en køre rundt butik, kunne bruges langt bedre.

En god del af statens udgifter kunne med rette skæres væk, fordi de alligevel ender i kassen igen i form af disse udgifter.

En og for mig meget større ulempe er at afgifter slører de enkelte varer/omkostningers reelle pris, så det til sidst ikke er muligt af foretage en korrekt kalkule af omkostninger ved evt. nytænkning uden at tænkningen kommer til at bestå af skattetænkning, frem for det egentlige.
Et godt eks. er EL-prisen, som ingen djævel kan regne ud, hvilket sikkert er meningen, men resultatet er at ingen snart ved , hvor meget denne energiform "koster" den enkelte og i hvilken form, og hvad den koster samfundet, virksomhederne, undtagelser, tilskud og fradrag.

Jeg mener derfor, for det allerførste at hele moms og afgiftssystemet bør skrottes og nytænkes fra grunden af, hvor man nøje overvejer, hvilke varer der skal afgiftes for adfærdsregulering og hvilke ikke.
Statens indtægter, skal som princip ikke komme herfra, det er og bliver en bonus på lønseddelen der aldrig skal medregnes i budgettet, da bonusser er flygtige.

John Vedsegaard

Det vil da være godt hvis kontanthjælpen kan helt afskaffes, der skal bare være noget andet i stedet for.

Jobs til alle er nok den bedste og mest retfærdige løsning der kan gennemføres.

Så er spørgsmålet hvordan vi skaffer det. Jeg mener vi skal dele de jobs der er, hvilket vil sige at nogle skal afgive timer til andre. Ser man på den løsning med socialistiske øjne, deler vi både arbejdet og udbyttet.
Alle kommer til at yde noget og ingen tvinges til lediggang.
Tjener man for eksempel 40.000 om måneden, kan de fleste sagtens klare sig for 36.000, når arbejdstiden samtidig nedsættes, har alle fået noget ud af det.

randi christiansen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Sider