Læsetid 4 min.

Regnskov betaler for dansk landbrugssucces

Med en vækst på 7,5 procent i årets første kvartal er dansk landbrug på vej mod det bedste eksportår nogensinde. Det er godt for dansk økonomi, men grønne organisationer frygter, at miljø og klima betaler prisen for eksporteventyret
Dansk landbrug importerer soja fra Brasilien som føde til den voksende animalske eksport. Det betyder ifølge Danmarks Naturfredningsforening, at landbruget er medansvarlig for rydning af regnskov.

Dansk landbrug importerer soja fra Brasilien som føde til den voksende animalske eksport. Det betyder ifølge Danmarks Naturfredningsforening, at landbruget er medansvarlig for rydning af regnskov.

YASUYOSHI CHIBA
3. august 2013

Intet kommer ud af ingenting – heller ikke en rekordstor landbrugseksport. Ifølge landbrugets interesseorganisation Landbrug & Fødevarer er den danske landbrugseksport i årets første kvartal 7,5 procent bedre end 2012, og holder den tendens, går dansk landbrug sit bedste år nogensinde i møde med en forventet eksport på i alt 158 milliarder kroner.

Men grønne organisationer frygter, at klimaet og miljøet i hele verden betaler prisen for eksportrekorden. Ifølge direktør i Danmarks Naturfredningsforening, Ella Maria Bisschop, har naturen allerede »blodrøde tal på bundlinjen« i sammenligning med landbruget. Det skyldes især, at danske bønder udnytter et areal på størrelse med Sjælland i Brasilien og Argentina til at gro soja til dansk dyrefoder.

»Landbruget synes ikke, at det er deres ansvar, når de importerer soja fra Brasilien og Argentina, og derved giver anledning til, at regnskoven fældes i større omfang. Men hvorfor skulle det ikke være det? Hvis du f.eks. ser på et firma som Hummel, så skal de redegøre for, om de bruger billig indisk børnearbejdskraft – de har et ansvar. Det, mener vi også, burde gælde for dansk landbrug,« siger Ella Maria Bisschop.

Både Danmarks Naturfredningsforening og Det Økologiske Råd peger på den sydamerikanske sojaproduktion, som den værste afledte miljøeffekt af dansk landbrug.

»Helt grundlæggende er det svært at se, hvad formålet er med, at der skal produceres så meget animalsk mad i Danmark, når nu foderet bliver produceret i Sydamerika. De kunne lige så godt producere de her svin i Sydamerika,« mener Leif Bach Jørgensen, der er landbrugsfaglig medarbejder i Det Økologiske Råd.

Miljøvenlig produktion?

Ifølge Ella Maria Bisschop er der i Danmark en idé om, at vi er særligt gode til at producere landbrugsvarer med et minimum af miljøbelastning. Men det er myte, mener hun.

»Der er en myte blandt landmænd i Danmark om, at vi er det land i verden, der har den mindste miljøbelastning pr. produceret enhed. Sådan er det altså ikke,« siger Bisschop. Udover den ressourcekrævende foderproduktion i Sydamerika peger hun på, at forringelse af drikkevandet, udtømning af kulstofreserven i jorden og omkostninger til skovrejsning og naturpleje gør den danske landbrugsproduktion langt mere miljøbelastende, end de fleste landmænd tror.

Analysechef i Mandag Morgens klimatænketank Sustania, Christian Eika, gør opmærksom på, at hvis man opgør de miljø- og klimabelastning, som den globale fødevarerproduktion udsætter naturen for, til kroner og øre, svarer det ifølge revisionsfirmaet KPMG til 224 procent af den globale landbrugssektors samlede indtægter. Om året.

»Det illustrerer, at det er et globalt problem, som vi håber, at dansk landbrug vil gøre sig til rollemodel for at gøre noget ved. Stigende eksport er godt, men det aktualiserer også behovet for, at landbruget går over til en mere bæredygtig produktion. Det er en mulighed for dansk landbrug til at investere i den grønne omstilling,« siger Christian Eika

Bedste drikkevand i verden

Men viceformand i Landbrug & Fødevarer, Lars Hvidtfeldt, er ikke enig i, at dansk landbrug skulle være særlig hård ved miljøet. Tværtimod.

»Jeg ved ikke, hvad Dansk Naturfredningsforening bygger det på, når de siger, at dansk landbrug skulle være særligt miljøbelastende. Når vi måler på, hvor meget vi bruger til at producere f.eks. ét kilo kød, så er det faldet siden 1990 – både når det handler om kvælstof, fosfor og klimagasser. Laver vi den samme beregning for en række andre land, så ligger de langt højere end os,« fortæller Lars Hvidtfeldt.

»Jeg ved heller ikke, hvad Dansk Naturfredningsforening mener, når de siger, at landbrugsproduktionen truer drikkevandet. Vi har noget af det bedste drikkevand i verden,« siger han.

Ifølge Lars Hvidtfeldt kunne importen af sydamerikansk soja begrænses, hvis der blev løsnet op for en stram dansk miljøregulering, der gør, at landmændene ikke kan gøde tilstrækkeligt meget, og derfor ikke får afgrøder med et optimalt proteinindhold. Men landbruget er i gang med at gøre importen af soja ansvarlig, mener han.

»Vores virksomheder bestræber sig på, at den soja, vi køber i Sydamerika, er bæredygtig og ansvarlig, så den ikke går ud over regnskoven og ikke gør brug af børnearbejde. Vi er netop nu i gang med at opkøbe certifikater hos Round Table on Responsible Soy Association. Målet er, at tre-fire procent af vores soja bliver certificeret. Hvad vigtigere er, så stiller vi nogle helt konkrete krav til de store handelshuse for resten af den soja, vi importerer, så vi efterlader det mindst mulige aftryk på mennesker og natur,« fortæller Hvidtfeldt.

Forbrugerne er ligeglade

Ifølge professor Jørgen Eivind Olesen fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet kunne en række negative miljøkonsekvenser ved landbrugsdriften afblødes, hvis der kom mere investering i ny teknologi. Især mangler Danmark biogasanlæg, hvor husdyrgødning fra f.eks. svineproduktion kan omdannes til gas og fungere som energikilde til el og varme.

»Investeringslysten er på et meget lavt niveau, og mulighederne for at få finansiering er ringe. Biogasanlæggene har været diskuteret i årevis, og det er stadig kun syv-otte procent af gødningen, der behandles,« siger Jørgen Eivind Olesen. Han mener ikke at dansk landbrug kan kritiseres for at importere sydamerikansk soja. Problemet er globalt, siger han.

»Hvis vi ikke gjorde det, så var der nogle andre lande, der ville gøre det. Man kan spørge, om det er op til os i Danmark at bestemme, hvorvidt man ødelægger regnskov i Sydamerika. Det burde da være dem, der bekymrer sig om problemstillingerne dernede.«

Den største udfordring for miljø og klima ligger ifølge Eivind Olesen hos forbrugerne.

»Forbrugerne burde i højere grad bekymre sig om, hvad fodaftrykket af det, de sætter til livs, er. Men de er langt hen ad vejen ligeglade,« mener Jørgen Eivind Olesen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv en gratis måned med uafhængig kvalitetsjournalistik

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Per Torbensen
    Per Torbensen
  • Brugerbillede for Brian Pietersen
    Brian Pietersen
  • Brugerbillede for johnny lang
    johnny lang
  • Brugerbillede for Morten Lind
    Morten Lind
  • Brugerbillede for Bill Atkins
    Bill Atkins
Per Torbensen, Brian Pietersen, johnny lang, Morten Lind og Bill Atkins anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Bill Atkins

Landbruget er forlængst holdt op med at være nettoenergiskabende.

Energiindholdet i den samlede landbrugsproduktion er mindre, når den forlader landbruget end indholdet af tilførslen af energi til landbruget. Faktisk bruges der i det konventionelle landbrug gennemsnitligt 2,3 GJ fossil energi og importeret foder til at producere 1 GJ fødevarer. Der er en væsentlig forskel på den vegetabilske produktion (og her er der forskel på bl.a. korn og bælgplanter) og så den animalske produktion. Det er kødproduktionen, der er den store energisluger pga. den manglende effektive udnyttelse af gyllen som gødning eller biobrændsel. (Jesper Jespersen Miljøøkonomi)

Regnskov betaler for dansk landbrugssucces og

Forbrugerne er ligeglade
Landmændene er ligeglade
Investorerne er ligeglade
Politikerne er ligeglade
og Bankerne de er glade

Er vælgerne og Enhedslisten også ligeglade?

http://www.enhedslisten.dk/artikel/enhedslisten-kr%C3%A6ver-milliard-fly...

Pia Qu, Niels Chr. Nielsen, John Hansen, Olaf Tehrani, Anna Obel, Per Torbensen, morten Hansen, Preben Haagensen, Brian Pietersen, Dennis Berg, Mette Hansen, Alan Strandbygaard, Rasmus Kongshøj, lars abildgaard og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Robert  Kroll

Dansk Naturfredningsforening er sommetider lidt for langt ude og har en alt for snæver horisont. ( Men foreningen mener det godt.)

Problemet på både den korte og den lange bane er, at vi allerede er for mange mennesker på jorden og at vi bliver endnu flere - og hvis alle vil have god mad og et godt og muntert liv - så har vi et ressourceproblem ( medmindre den teknologiske udvikling redder os på målstregen , for politikerne kan åbenbart ikke klare det med "politik" .)

Nic Pedersen, morten Hansen, Preben Haagensen, Alan Strandbygaard og Marianne Rasmussen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

4 kødløse dage om ugen vil sandsynligvis halvere kødforbruget i den vestlige verden - falafler i stedet for frikadeller.

Pia Qu, Søren Brøndum Christensen, John Hansen, Levi Jahnsen, Marianne Rasmussen, Morten Lind og lars abildgaard anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for erik mørk thomsen
erik mørk thomsen

Om vi er lige glade, ved jeg ikke, os, der er på førtidspension, socialhjælp, lavløngruppen, har da ikke råd til, at købe andet, end det billigste skidt!

morten Hansen, Jesper Wendt og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mikkel Nielsen
Mikkel Nielsen

Erik

Det er altså ikke sandt det du siger, kigger man nøgtern på priserne for dårlig mad i forhold til årstidens grønt så er dette kilo pris mæssigt billigere at købe grønt suppleret med hjemmebag, ris, korn etc. man kan også få billige vare i de "eksotiske" forretninger. Ikke etniske Danske grønthandler sælger også billigt grønt, jovist det er ikke dyrket i dk eller spor økologisk men det er billigere end supermarkedet. Og kan man undlade at købe dyrt kød pålæg og spise kød hver dag, samt dropper smøger og Alkohol ja så er der endnu mere plads i økonomien til at spise sundere. Der er også en vis form for prioritering i det.

Men det kræver at man vurder hvad der er vigtigst først, med en stram økonomi kan man ikke få både og, så må man prioritere, desværre prioritere mange slik, sukkervand, smøger og Alkohol over sundt mad. Vær opmærksom på at jeg selv lever for under den Normale fattigdomsgrænsen!

Brugerbillede for Mikkel Nielsen
Mikkel Nielsen

Ja vi er for mange mennesker, intet nyt der, men lidt svært at ændre på, medmindre du syntes vi skal lave etniske udrensninger, det regner jeg ikke med nogen går ind for, eller det håber jeg ikke.

Så medmindre vi alle (de fleste) vågner op i morgen og holder op med at få mere end 1,5 barn pr. Par så må vi nok hellere satse på at forbruge mere fornuftigt, men det er nok heller ikke videre sandsynligt. Godt jeg lever nu og ikke om 50 år

Brugerbillede for Kristian Rikard
Kristian Rikard

Robert Kroll,
Du kan tage det helt roligt. Godt nok er "verdensbefolkningen" steget lidt mere end vi prognosticeret for 10-15 år siden, men det skyldes primært, at vi har fået has på de store killerepidemier med deraf følgende stigende middelevetid. Men den altafgørende faktor - fertiliteten er raslet ned alle steder, lige på nær Afrika syd for Sahara.

Brugerbillede for Alan Strandbygaard
Alan Strandbygaard

Kødløse dage eller ej, vi formerer os jo uanset.

Hvor mange mennesker var vi i 60'erne, og hvor mange er vi i dag?

1920: 1.8 mia.
1960: 3.0 mia.
2010: 6.7 mia.

Kineserne har længe øget deres interesser i Afrika. Det er fordi det er det eneste sted hvor der er uopdyrket jord tilbage.

Enten finder vi en ny metode til at skaffe føde eller også må vi decimere os selv. Men det ser definitivt ud til at ingen lande formår at gøre noget ved det. Kapløbet om vækst og magt (penge) er altoverskyggende.

Sjovt som vor største styrke viser sig at blive vor undergang. Jo, lidt humor må man vel have?

Pia Qu, Per Torbensen, Brian Pietersen, morten Hansen, Preben Haagensen, Lars Kristensen, Mikkel Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Levi Jahnsen og Hanne Koplev anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Karsten Kølliker
Karsten Kølliker

Vi lever i en misbrugskultur. I den sidste ende er det jo naturen, der forsyner os med fødevarer. Vores egoistiske udnyttelse af naturen, hvor vi tager og tager, og kun leverer forgiftet affald tilbage, viser en grad samvittighedsløshed som man kun finder hos mennesker, der ligger under for et misbrug. At man er parat til at lyve og bedrage og stjæle for at få sit fix. Således er enhver der hævder, at mennesket kan klare sig uden naturen, i mine øjne besat af en form for dødsdrift.

Og hvad angår naturens trivsel, så ser det ikke godt ud. Hvis vi forestiller os, at det havde været muligt at tage satelitfotos af Jorden for 200 år siden, så havde disse fotos vist en planet, hvis landområder var overvejende grønne. I dag viser satelitfotos en planet, hvis landområder er overvejende brune. Og denne udvikling skyldes menneskets udbredelse i kombination med vores dyrkningsmetoder. Har vi et problem, eller hvad? Var det måske ved at være tid til at underkaste vores dyrkningsmetoder et reality check?

En anden ting er så, at danske landmænd formentlig sidder i saksen. En ryggesløs pengepolitik har overskyllet samfundet med penge, og således blev landmændene opmuntret eller fristet til at optage store lån og investere i maskiner, anlæg og udstyr. Nu står landmændene med store gældsforpligtelser som givetvis medfører, at der ikke er noget økonomisk råderum til at gå efter mere samvittighedsfulde dyrkningsmetoder, hvis de medfører den mindste nedgang i udbytterne.

Hvad angår ansvar, peger pilen således igen på det fantasiforladte og uduelige politiske lederskab.

Søren Brøndum Christensen, Dan Johannesson, Peter Ravn Mikkelsen, morten Hansen, Lars Kristensen, Mikkel Nielsen, Alan Strandbygaard og Hanne Koplev anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kurt Loftkjær
Kurt Loftkjær

Overskriften "Regnskov betaler for dansk landbrugssucces" afslører hvor bundet de fleste og herunder journalisten er af vækstsamfundets præmisser.

Hvorfor er 7,5% vækst en succes?

Hvorfor fremkommer DN' præsident Ella Maria Bisschop-Larsen ikke med håndfaste fakta, når hun ved at landbrugets talsmænd igen og igen udfordrer DN's udtalelser og trygler om beviser for DN's udtalelser. Det hele ender i påstand mod påstand. Og det er ikke første gang jeg har set denne meningsudveksling.

Når professor Jørgen Eivind Olesen tror på, at den politiske forbruger kan løse vækstsamfundets, miljøets og klimaets problemer så grænser det sig til det religiøse.

Det er et gammel kendt trick, som ses anvendt, når man selv har opgivet. Begrebet "politisk forbruger" indeholder mange udfordringer. Det kræver en politisk bevidsthed samt hvis det skal føre videre, at man overbeviser andre. Den enkelte klarer det ikke.

Hvis man skal overbevise andre kræver det et seriøst arbejde med dokumentation i stedet for "religiøs" snak, som vi bl.a. så ved COP15 i København, hvor DN's ansatte og medlemmer gik rundt med t-shirts's med skriften "We can.change the weather".

Mit budskab er, at hvis DN og andre vil opnå noget, så må de være bedre forberedte, konkrete og tålmodige. Samtidig kan man håbe på at pressen og magthaverne kan bevæges til at fasthold fokus i mere end en time eller dag.

Kurt Loftkjær

Brugerbillede for Henrik Konradsen
Henrik Konradsen

Det er på tide at Dansk landbrug tager et socialt ansvar. På lige fod med sko og tøj producenter skal redegøre om deres produkter ikke er produceret af børnearbejdere under slave ligene forhold. Landbruget synes ikke, at det er deres ansvar, når de importerer soja fra Brasilien og Argentina, og derved giver anledning til, at regnskoven fældes i større omfang. samtidig med at gmo-soja sprøjtes med ATRAZIN og ROUND UP uden at der tages hensyn til landarbejderne. Hvilket betyder mange børn fødes misdannede samtidige med mange kvinder aborterer - dødeligheden er steget med omkring 400% i de områder hvor Dansk landbrug får deres Sojaprotien foder til de danske svineproducenter.

www.gyllebomben.dk

John Hansen, Per Torbensen, morten Hansen, Lise Lotte Rahbek, Torben Nielsen og Hanne Koplev anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for johnny lang

I The China Study af Colin Campell beskrives det sundhedsskadelige ved at indtage animalske proteiner. Studiet er vores tids største, stadigt fortsættende, videnskabelig sundhedsstudie.
Det beskrives at al kød og mælkeproduktion er unødvendig rent næringsmæssigt.
Og at;
Folkeslag hvor indtaget af animalsk protein er meget lav, og ingen indtag
af komælksprodukter, tifoldigt minimerer kræft og andre livsstilssygdomme.

Det er meget sundere at vi spiser soyaen, som er rigt på vegetabilsk protein og nul kolesterol indeholder.

Brugerbillede for Alan Strandbygaard
Alan Strandbygaard

Som jeg ser det, så er vore samfunds opbygning egentlig årsag til hele miseren.

I en kapitalistisk verden hvor de frie markedsmekanismer beskyttes og dyrkes oplever man hvorledes de skaber en samfundsorden hvor det vel nok er meget trygt og solidt for mange. Intet forandres fra den ene dag til den anden, og det giver tryghed og stabilitet, som igen er faktorer der afgør produktivitet, effektivitet og til et vist punkt rigdom. Men det er samtidig også meget ufleksible samfund der ikke formår at tilpasse sig den situation der er opstået, netop fordi de har valgt at skabe nogle leveregler der skal være stærke og sikre.

I det øjeblik naturen ikke længere kan opretholde sig selv uden menneskets hjælp er vi allerede gået over den streg der hedder naturens orden. Dens evne til at afbalancere sig selv har været unik, præget af en stærk elasticitet. Det er den der har gjort det muligt for mennesket at nå så langt som det er. Det gælder ikke bare det leverum der er nødvendigt for alle dyre- og plantearter, men også det drivhus de har levet i.

Det er en kliché. Jeg ved det. Men det er jo almen basisviden at menneskets udnyttelse og dominans af kloden er det der udpiner den.
Tag et frisk grønt æble, og hæng den op i en snor i loftet. Efter et par dage begynder den at blive lidt rynken. Vandet er begyndt at fordampe. Når vandet fordamper, så bliver æblets modstandskraft mod råd og svamp svækket betydeligt.
Efter en uge ligner det huden på en olding. Efter tre uger er æblet begyndt at blive brundt og indfaldent. Overfladen er dækket af grønne mugsporer. Andre organismer har overtaget og er i færd med at opsluge æblets energi.

Sammenlign æblet med Jorden. Den hænger også 'i en snor' i verdenrummet. Lige som æblet. Og som æblet er Jorden begyndt at blive udsuget af microorganismer. For Jordens vedkommende er det mennesket der er det mest agressive. Det fortærer Jorden. Og det vil det gøre indtil der ikke er mere næring tilbage. Først da vil vi decimere os selv, for igen at indgå i en naturlig balance. Men det vil ikke være med vor accept. Tværtimod.

På sin vis kan vi debattere dette og menneskets 'undergang' til hudløshed. Der vil intet blive ændret. Mange af os havde visioner da vi var unge, om at mennesket var så intelligent og vis, at det kunne arrangere sig på en så fornuftig vis så det hele gik op i en højere enhed til fordel for både os og naturen. Vi ved nu bedre. Det vil ikke ske.

Vi kan hver især varme os ved, at vi har levet i en tid hvor vi fik lov til at opleve resterne af den natur vi blev skabt af. En dag vil vore børnebørn fortælle deres børn at deres oldeforældre faktisk så en ægte levende fasan. Det var før den store hede slog igennem og vandene steg.

Den sidste ægte urokse blev skudt i Polen i 1627.

Brugerbillede for Brian Pietersen
Brian Pietersen

jeg vil ikke leve kødløst.. men... jeg synes de skal give dyrene dansk mad... eller så må jeg selv opfostrer et svin.

Brugerbillede for Niels-Simon Larsen
Niels-Simon Larsen

Dansk landbrug er en svinestreg. Det er på høje tid at gå over til økobrug. Hvorfor får vi aldrig den reelle pris for det kemiske industrilandbrug inkl. forureningsfaktoren, kedeliggørelse og ødelæggelse af landskabet og 100 andre negative sider? Lad os få det multunationale landbrug for straffedomstolen i Haag!

Helge Rasmussen, Per Torbensen, Brian Pietersen, morten Hansen og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Palle Jensen

En hel del af dansk landbrugs indtjening kommer fra minkavlerne, bl.a fordi Holland har forbudt minkfarmene, de sviner simpelthen for meget.

Brugerbillede for Preben Haagensen
Preben Haagensen

Nu er det jo et spørgsmål hvorlænge det nuværende samfund og også vores landbrug er bæredygtig. Jeg tænker på, at hele verden i dag er baseret på billig olie, men hvad sker den dag den billige råolie svinder ind, og olien bliver dyrere og dyrere, så står vores verden over for en krise af dimensioner. Det vil uværgelig ske, da ifølge eksperter "Peak oil" altså der hvor olieproduktionen nåede toppen, skete omkring 2006-2008 og derefter vil olieproduktionen bare falde. Jeg har på et tidspunkt ment, at den nye udvikling at udvinde olie fra tjæresand vil udskyde tidspunktet, men denne olie er ufattelig dyr at udvinde. I dag efter Kina og Indien er kommen med på vognen, og ikke kan få nok af olie, vil kilderne svinde hurtigere ind, og da som sagt hele det moderne samfund, også vores landbrug er baseret på olie, bliver den kommende verden et mareridt, da vi idag ikke har nok af alternative energier. Jeg er i dag langt oppe i den tredie alder, så jeg vil nok ikke opleve det store sammenbrud, men jeg håber for efterkommerne at de kan nøjes med, at gå tilbage til et samfund som i mellemkrigstiden eller før 1.ste verdenskrig, da der ikke er nogen teknologiske fix der kan gå istedet for olien som bliver dyrere og dyrere og til sidst svinder ind.

Brugerbillede for Helge Rasmussen
Helge Rasmussen

De koncentrationlejr-lignende forhold i måden at producere dyr i det moderne landbrug, fortæller at svin og mink betaler for dansk landbrugssucces.

Brugerbillede for John Hansen

Regeringens holdning, herunder især økonomiminister fru Margrethe Vestagers, var denne lakoniske udtalelse i forb. med EL´s forslag til en Bæredygtighedskommission: "Kommissioner har vi nok af, . det er ikke det rette tidspunkt for endnu en kommission" Så er spørgsmålet, som jeg også har stillet til Per Clausen; hvornår er det rigtige tidspunkt?