Nyhed
Læsetid: 4 min.

Rød tænketank opruster

Selv om Cevea måske ikke ligefrem har haft held til at ’vække centrum-venstre-partierne til live igen’, så har tænketanken selv vist at være en succes
Indland
5. august 2013

Mens centrumvenstre har været i krise siden regeringsskiftet i 2011, så er der ét sted, hvor krisen ikke kradser: Centrum-venstre-tanken Cevea, der med egne ord »udfordrer højrefløjens dagsordener«, oplever en eksplosiv vækst. Siden 2011 er tænketankens omsætning, antal af medarbejdere og omtale i medierne således tredoblet.

Ifølge Ceveas direktør, Kristian Weise, skyldes årsagen dels, at det er lykkedes at finde en forretningsmodel, med projekter brugerne vil betale for. Og dels tidsånden.

»Det, som tiltrækker folk til vores arbejde, er måske, at de synes, at der mangler plads i partierne på venstrefløjen til at tage de politiske diskussioner. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd gør et fantastisk stykke arbejde.Men vores metoder er forskellige. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er særligt stærk som regnemaskine, hvorimod Cevea tager de idépolitiske diskussioner om hvordan frihed, fællesskab og lighed skal se ud– og regner ikke kun på, hvilket politisk forslag som fungerer bedst,« siger Kristian Weise.

Hvor Ceveas omsætning i 2011 lå på 1,82 millioner kroner, så forventer Kristian Weise nu, at denne runder seks millioner kroner ved årets udgang. I samme periode er antallet af fastansatte medarbejdere steget fra tre og til nu forventede 9-10 (samt 6-7 studentermedhjælpere). Og mediemæssigt er Cevea gået fra at blive omtalt 701 gange i 2011 i Infomedia til 899 gange alene i årets første seks måneder.

Ikke store forventninger

Da Cevea – Centrum Venstre Akademiet – blev stiftet i 2008 var forventningerne ellers ikke store.

Ganske vist erklærede Ceveas første direktør, Jens Jonatan Steen, at »vi skal have vække centrum-venstrepartierne til live igen og give dem tro på sig selv«. Men sporene skræmte.

Oppositionen havde tabt tre valg i træk. Fire år forinden havde blandt andre Helle Thorning-Schmidt forgæves forsøgt at finde sponsorer til tænketanken Progressivt Centrum. Ogmed kun en halv million kroner i ryggen, samt en gruppe unge, ulønnede entusiastiske mennesker, mente den konservative kommunikationsrådgiver og blogger, Joachim Sperling, at »Cevea ligner noget, som skulle været blevet på tegnebrættet«.

Siden er det lykkedes at sammensætte en økonomi baseret på støttebeløb fra kollektive og individuelle medlemmer, projektfinansiering, deltagerbetalingerog honorarer for forskellige opgaver.

Sidste årudgjorde de faste støttebeløb knap 20 procent af de samlede indtægter, mens projektfinansieringenudgjorde 62 procent af indtægterne (projektfinansieringen kommer både fra almennyttige fonde og andre samarbejdspartnere,ikke mindst fagforeninger).

Større gennemslagskraft

Særligt på uddannelsesområdet har Cevea fundet en niche.

Selv om Infomedia sidste år opgjorde annonceværdien af den borgerlig-liberale tænketank Cepos’ medieomtale til 100 millioner kroner, så tørdirektør i brancheorganisationen Kreativitet og Kommunikation Tine Aurvig-Huggenberger ikke gætte på værdien af Ceveas. Men den tidligere næstformand for LO understreger, at når virksomheder og organisationer i stigende grad benytter tænketanke som Cepos og Cevae, så skyldes det, at de får værdi for pengene:

»Det skaber større gennemslagskraft for sine budskaber, hvis man bruger en ekstern analyseinstitution, og det er også det, man ser i det enorme forbrug, organisationer og virksomheder netop har af disse«.

Netop Cepos har fra starten været Ceveas erklærede modstykke. En sammenligning Kristian Weise i dag nedtoner.

»Selvfølgelig er vi på nogle måder et modstykke til Cepos, men parallellen er ikke klar, da vi ikke bare har taget de standpunkter som tidligere var venstrefløjsstandpunkter–men ikke er det længere. Det handler mere om, at vi har taget nogle diskussioner, som ikke tages så mange andre steder og har forsøgt at udfordre nogle dominerende logikker og opfattelser,« siger Ceveas direktør.

Cepos offentliggør ikke omsætningen, men tænketankens antal medarbejdere, 14 samt 17 studentermedhjælpere, afslører, at de har flere penge at gøre godt med. Cepos direktør, Martin Ågerup, kritiserer Cevea for at lave, hvad han kalder, »få tunge analyser«.

»Det er meget sådan klummer, blogs og optrædener i TV2 News. Det kan også være fint nok. Men spørger du, hvem der er venstrefløjens modstykke til Cepos, så vil jeg snarere pege på Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,« lyder det fra Cepos’ direktør.

Forretningsmodel og gejst

En kritik Martin Ågerup dog erkender, Cepos også måtte høre på i starten:»Der er da ingen tvivl om, at da Cepos startede i 2005, da havde vi én økonom – og det var da imponerende så meget omtale, vi kunne få påbasis af et dengang relativt beskedent grundlag af analyser, dog af en højere kvalitet, end det CEVEA leverer. Men det skyldtes i høj grad, at hvad for eksempel Ole Sohn nu siger om, at den offentlige sektor kan slankes, var der dengang ingen, som sagde ud over os. Der var et kæmpe vakuum i den offentlige debat, som vi fyldte ud«.

Under alle omstændigheder roser en af Ceveas medstiftere og vicedirektør frem til 2010, SF’s nuværende næstformand, Peter Westermann, tænketanken for både at have fundet en forretningsmodel og samtidig bevaret gejsten.

»Det er en svær øvelse for mange organisationer. Og så har der ikke mindst vist sig at være plads til en størrelse som Cevea i dansk politik. De tilbyder en række platforme til udvikling af idépolitisk infrastruktur på centrum-venstre,« siger Peter Westermann.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her