Nyhed
Læsetid: 4 min.

Rokade skal revitalisere regeringen

Ministerrokade løser to ting: Henrik Sass Larsen kommer ind og Annette Vilhelmsen videre
Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) præsenterede i går en mindre ministerrokade, som blandt andet betød farvel til transportminister Henrik Dam Kristensen og et ministeriebytte mellem Nicolai Wammen og Nick Hækkerup.

Søren Bidstrup

Indland
10. august 2013

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) sagde det faktisk selv i et åbenhjertigt øjeblik, da hun i går med sine nye ministre var på vej til audiens hos kronprins Frederik: årsagen til regeringsrokaden.

»Der er en kabale, som skal gå op. Og der er nogle, som har ønsket andre poster – blandt andet erhvervs- og vækstministeren, Annette Vilhelmsen, har ønsket at blive socialminister. Og det har jeg stor respekt for, så hun bliver social-, børne- og integrationsminister. Og det bliver rigtig godt. Det ser jeg meget frem til – at få Annette Vilhelmsen på den post. Og så får jeg jo også nu mulighed for at få Henrik Sass Larsen ind på en meget vigtig ministerpost, også for Socialdemokraterne«.

Bortset fra rækkefølgen af ønsker – men mere om det senere – er det faktisk formlen på ministerrokaden. Selv om den også gør Pia Olsen Dyhr (SF) til transportminister, Nicolai Wammen (S) til forsvarsminister, Nick Hækkerup (S) til handels- og EU-minister og Karen Hækkerup (S) til fødevareminister, mens Henrik Dam Kristensen og Mette Gjerskov ryger ud af SRSF-regeringen.

Vilhelmsens forhandlinger

Når ministerrokaden kommer nu, skyldes det nemlig først og fremmest, at Helle Thorning-Schmidt ønsker, at Henrik Sass Larsenkommer ind i regeringen. Som det sikkert vil være nogen bekendt, var Henrik Sass Larsen udset til at blive finansminister efter folketingsvalget i september 2011, indtil han fik problemer med sin sikkerhedsgodkendelse.

Siden har statsministeren, som i maj 2012 gjorde Henrik Sass Laren til gruppeformand, ikke blot følt, at hun skyldte ham det. Men også at Henrik Sass Larsen kan gøre en forskel med sine strategiske evner, energi og kontante facon (den nu tidligere socialdemokratiske gruppeformand brugte sin første dag som erhvervs- og vækstminister til at fastholde, at det var »danmarkshistoriens største tyveri«, da VK-regeringen i 2009 lavede Bankpakke II og samtidig undlod at beskatte bankernes fremtidige kursgevinster, der kunne have sikret staten en milliardgevinst).Da posterne som henholdsvis finans-, beskæftigelses- og skatteminister – for slet ikke at tale om Margrethe Vestagers (R) Økonomi- og Indenrigsministerie – allerede var besatte, var det logiske valg Erhvervs- og Vækstministeriet. Et ministerium, som kommer til at spille en central rolle i diskussionen om, hvad vi skal leve af.

Samtidig forventede Helle Thorning-Schmidt, at Annette Vilhelmsen – som i begyndelsen af året nærmest sendte en uopfordret jobansøgning med sin snak om, at SF skal stå »stærkere og mere præcise på velfærdsområdet« – ville være mere end glad for at slippe for netop Erhvervs- og Vækstministeriet.

Men da det kom til stykket, havde SF’s formand pludselig hverken lyst til at overdrage nøglerne til Erhvervs- og Vækstministeriet eller til en ministerrokade. Faktisk foretrak Annette Vilhelmsen, at rokaden kom efter kommunalvalget i november, hvor statsministeren så kunne bruge nytårstalen til at lancere en ny start. Men hvis Thorning-Schmidt insisterede, ville Vilhelmsen selvfølgelig ikke stille sig i vejen. Hvis altså prisen var rigtig.

På den måde lykkedes det Annette Vilhelmsen både at sikre sig et »velfærdsministerium«, Transportministeriet samt Villy Søvndals fortsatte karriere som udenrigsminister.

Skyggen over Venstre

Hvis det længe har været en etableret sandhed på Christiansborg, at Henrik Sass Larsen ville komme ind i regeringen ved den næste rokade, og Annette Vilhelmsen væk fra Erhvervs- og Vækstministeriet, så er SF’s tidligere formand lige så længe blevet afskrevet.

Men efter at de radikales formand, Margrethe Vestager, tidligt gjorde klart, at hun ikke ønskede at flytte om på sine ministre, havde Annette Vilhelmsen ikke længere nogen køber til posten som udenrigsminister. Eller i hvert fald ikke til hendes pris.

I stedet håber Annette Vilhelmsen at kunne profilere SF bedre som socialminister. Efter at SF de to første år har stået på mål for regeringens økonomiske politik frem til 2020, så kommer Annette Vilhelmsen nu til at stå på mål for de bebudede såkaldte sociale 2020-mål for eksempelvis hjemløse, narkomaner og børn, der kan dansk, når de begynder i skolen.

Socialministeren har ganske vist ikke mange penge at gøre godt med, men som partiformand vil socialområdet automatisk få mere opmærksomhed.

Ingen i regeringen gør sig dog forhåbninger om, at hverken udnævnelsen af Henrik Sass Larsen, Annette Vilhelmsen – eller de andre ministre – på kort sigt retter op på Socialdemokraternes og SF’s katastrofale meningsmålinger. Men uanset hvad slipper regeringen nu for, at spekulationerne om den kommende rokade overskygger dens politik. Hvem er inde? Hvem er ude? Og hvornår kommer den? Omvendt har det altid en disciplinerende effekt på folketingsgruppernes medlemmer, når de kan gøre sig forhåbninger om at blive minister.

Og som en sidegevinst efterlod rokaden tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) strandet, uden den store opmærksomhed, i Holstebro, hvor Venstre ellers afholdt pressemøde efter sommergruppemødet. Her forklarede partiformand Lars Løkke Rasmussen lettere fornærmet, at »dagens vigtigste politiske nyhed« stod på side 10 i Berlingske Business (og nej, jeg ved heller ikke, hvad han talte om!)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Lone Wienberg Hansen

Gamle tanker om hverdagens politikker komsammens tiltrækkende læsning der rykker i hårrødderne. Forgangens avantgardistisk lejer jeg sørøver fra deres respektive søgangs kunst. Rædselsfulde motiver i mørk og dyster stemninger som haler ind paa dens alterere ryste i grundvoldene. Alligevel provo bevægende motiver gør mig ikke usikker bag skriftens gemakker. Ræber og bøvser lidt voldsomt mod overgangens evigheds kloge ord og form. Plebejisk pøbel og bundfaldne disen er stærkt hindrende at stå udenfor. Internt redskabs paraply indretter recidiverende. Lav konjunktur for himmelflugts udart inflation. Når som helst er der virkelige svar at hente frem.

Michael Kongstad Nielsen

Det er svært at forstå, hvorfor Christiansborg-journalisterne så længe har afskrevet Villy Søvndal som udenrigsminister. Hvorfor? Det kan da ikke være fordi han har været på kant med regeringens politik, opført sig illoyalt eller udtalt sig i strid med regeringens USA-positive linje. Tværtimod har han opført sig eksemplarisk, som den artigste og mest ukontroversielle dreng i klassen. Så hvad har pressekorpset imod ham?

Kim Kristensens artikel bringer en del mærkelige spekulationer til tovs, bl.a. at Annette Vilhelmsen
"ikke længere (havde) nogen køber til posten som udenrigsminister. Eller i hvert fald ikke til hendes pris." Altså at Villy Søvndal blev siddende fordi der simpelt ikke var nogen, der gad overtage posten, eller der var ingen, der betalte godt nok for det. Men jeg har da aldrig hørt SF´s ledelse eller ordførere udtale, at man ville af med udenrigsministerposten eller Søvndal. Så det å være noget, pressekorpset har gået og strikket sammen.

Peter Jespersen, Benjamin Bach og Tommy Knudsen anbefalede denne kommentar
ellen nielsen

"I stedet håber Annette Vilhelmsen at kunne profilere SF bedre som socialminister"
-------------------------------------------------
Tænk, at statministeren fyrer en dygtig socialmimister
for at SF og Annette Vilhelmsen skal profileres!
Statsministeren må ha' fået solstik!

Michael Kongstad Nielsen

Og skubbes en dygtig landbrugsminister ud, verden er uretfærdig.

Ellen Nielsen:
Hvori består Karen Hækkerups dygtighed ?????

Frederik Kortbæk

Det er vel en rimelig plausibel beskrivelse af de egentlige motiver for regeringsrokaden nu. Det er dog min opfattelse, at den egentlige grund til, at Sass Larsen ikke blev minister ved regeringsdannelsen i 2011 ikke skyldes den manglende sikkerhedsgodkendelse. Det var blot et påskud. Næ, der var højst sandsynligt tale om en intern magtkamp i partiet, hvor Bjarne Corydon løb med den ministerpost, som Sass Larsen var udset til at skulle have haft.
Man taler om en Sass Larsen-rokade, alså en omdannelse gennemført for hans skyld. Men bortset fra, at statsministeren nok personligt er glad for at få en loyal støtte i regeringen og at hun nu kan vise sin loyalitet over for Sass Larsen, så er rokaden vel også den betaling SF igennem lang tid har forlangt. Partiet har lagt stemmer til mange økonomiske forlig, der bestemt ikke er SF-politik, så nu håber man på at profilere sig på ægte SF politik med nogle SF-holdingsministerier. Om SF så vil få noget ud af det i forhold til en øget vælgertilslutning tvivler jeg dog stærkt på.

Vibeke Rasmussen

Hvem vinker de til?

Vibeke Rasmussen

Helle Thorning-Schmidt sagde i øvrigt ikke, som det her citeres(!), og som det korrekt hedder, "Der er en kabale, som skal gå op", men derimod "Der er en kabale der skal gå … på plads".

Men, ikke ulig amerikanske journalister der 'redder* Obama ved både i referater og direkte citater, at 'oversætte' hans værste bøffer, 'oversætter' danske journalister også Helle Thorning-Schmidt. Guderne skal vide, at hun og hendes retorik har behov for det, men det kan/bør vel aldrig være mediernes opgave at lægge til og trække fra? Specielt ikke når der citeres.