Læsetid: 2 min.

’Jeg har ikke rutinen med papirerne’

Schrøder Cykler på Amager hjælper Københavns Kommune med at få ledige ind på arbejdsmarkedet. Men indehaveren, Niels Christiansen, er træt af alt medfølgende bureaukrati
7. august 2013

Når de kommer og spørger: ’Vil du have en?’, så siger jeg: ’I må udfylde papirerne for mig.’ Jeg kan ikke finde ud af det.« Niels Christiansen tager med jævne mellemrum imod ledige med løntilskud gennem det kommunale jobcenter. De går til hånde hos ham i Schrøder Cykler på Amager, og hvis alt går vel, ender de med at komme i lære som cykelmekaniker.

Men det nødvendige papirarbejde og bureaukratiet i forbindelse med ansættelsen går ham på. Jobcenter København har tidligere hjulpet ham med at udfylde papirerne, indtil Københavns Kommunes jurister blev opmærksomme på, at den praksis ikke er lovlig.

For konsulenterne i jobcentret tog det ikke mange minutter at udfylde papirerne korrekt. For Niels Christiansen, der tager imod medarbejdere med løntilskud hvert andet eller tredje år, opleves bureaukratiet imidlertid som en byrde i hverdagen.

»Man sidder ikke med papirerne hver dag. Og derfor kan man ikke huske det. Man har ikke rutinen,« som han siger.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu