Læsetid: 9 min.

Samsø tager næste skridt i omstillingen til bæredygtighed

Det handler ikke bare om CO2 og klima, det handler om den samlede kulstofbalance. Nyt skelsættende projekt kobler den grønne ø’s energiregnskab med landbrugets og affaldssektorens stofstrømme
Kulstoffet indgår i en række processer i landbruget og samfundet i øvrigt samt i naturen og er dermed afgørende for udvikling af bæredygtighed. Derfor har Samsø udviklet en kulstofmodel og en bæredygtighedsanalyse

Morten Rasmussen

27. august 2013

Blikket har været stift rettet mod himlen: Hvor meget CO2 sender Samsø op i atmosfæren? Hvor langt er den grønne energi-ø nået på rejsen mod at blive et fossilfrit samfund uden udledninger?

Nu vender omstillingspionererne på Samsø blikket nedad. Mod jorden. Man er næsten klar med et nyt ambitiøst projekt, der skal bringe klimadebatten skridtet videre til en debat om egentlig bæredygtighed for Kattegat-øen med de 3.900 beboere.

’Kulstofregnskab’ er det nye nøgleord, som Samsø Energiakademi er klar til at introducere. Som et begreb og redskab, der kan overtages af andre øer og landsdele, måske lande, når der skal planlægges og omstilles til bæredygtighed i bredere forstand.

»Det handler om at skabe balance og få ligningen til at gå op, såvel når vi snakker energi og klima, som når vi snakker om jordens bæreevne,« siger Søren Hermansen, direktør for Samsø Energiakademi. Han og hans kolleger forbereder netop nu offentliggørelsen af det videnskabelige arbejde bag Samsøs ny kulstofregnskab.

Samsøs omstilling

Øens rejse mod en grøn økonomi startede i 1997, da Samsø blev udpeget som Danmarks vedvarende energi-ø. Opgaven var at gøre ø-samfundet selvforsynende med vedvarende energi på 10 år, og det lykkedes. I 2007 var der rejst 11 vindmøller på land, hver med en kapacitet på én megawatt, og tilsammen sikrede de øens elforsyning. Siden kom flere små husstandsmøller og solcelleanlæg til. Varmeforsyningen blev omkring Samsøs byer sikret af nye fjernvarmeværker fyret med halm eller drevet med en kombination af solvarme og træflis. Mange af husstandene i det åbne land er uden for fjernvarmenettets rækkevidde og har skiftet fra oliefyr til solfangere, biomassefyr, varmepumper m.m.

Tilbage var den fossile energiforsyning til øens biler, busser, traktorer m.m. Uden teknologisk mulighed for umiddelbart at erstatte benzin og diesel med grøn energi besluttede Samsø at opføre yderligere 10 store vindmøller, denne gang til havs. Møllernes strøm kan ved salg til nettet og fastlandet kompensere energiforbruget i transportsektoren, inklusive Samsø-færgernes olieforbrug.

I disse år arbejdes der så på at gøre øen reelt fri af fossil energi ved gradvist frem mod 2030 at udfase brugen af benzin og diesel i transportsektoren. Ambitionen er, at halvdelen af køretøjerne skal være elbiler, resten drevet af biobrændstof eller andre nye, vedvarende løsninger.

Nået så langt vil klimabelastningen ifølge Energiakademiet være nede på, hvad der svarer til 0,6-2,5 ton CO2 pr. år pr. person – det niveau, som klimaforskerne siger må være gennemsnittet for verdensborgeren, hvis FN-målet om højst to graders global opvarmning skal overholdes. I dag udleder gennemsnitsdanskeren, hvad der svarer til godt ni ton CO2 om året, udledningen fra importerede forbrugsvarers fremstilling ikke medregnet.

Et andet regnskab

Men energisektorens fossile CO2-regnskab er ikke alt. For landbruget udveksler også CO2 og andre drivhusgasser med atmosfæren. Og spørgsmålet om at opnå bæredygtighed handler også om, hvordan jorden og naturen har det under indflydelse af dyrknings- og produktionsprocesserne. Og om affaldets håndtering og kredsløb.

Det er dét, Samsøs nye kulstofregnskab skal sætte fokus på – og igen med forhåbningen om at blive model og inspirator for andre.

Med økonomisk støtte fra Villum Fonden har Energiakademiet slået sig sammen med forskerne Sven Erik Jørgensen og Søren Nors Nielsen for at kortlægge kulstoffets vej gennem samsingernes samfund.

Sven Erik Jørgensen, miljøkemiker og professor emeritus ved Københavns Universitet, er internationalt respekteret pionér, når det gælder udvikling af økologiske modeller til håndtering af diverse miljøproblemer. Gennem et langt forskerliv har han skrevet flere hundrede videnskabelige artikler, udgivet eller redigeret 76 lærebøger og undervist om økologiske modeller i 32 lande. Jørgensen er en af the grand old men i den internationale øko-modelforskning.

Hans yngre kollega, biolog Søren Nors Nielsen, har foruden på Københavns Universitet arbejdet i bl.a. Kina og Portugal og har 25 års erfaring i udvikling af biologiske og termodynamiske modeller.

»At Samsø har lavet en masse energiprojekter baseret på vedvarende energi, er ikke automatisk en garanti for bæredygtig udvikling eller nul udledning af drivhusgasser. Derfor har vi stillet spørgsmålet, hvad det faktisk betyder for drivhusgasserne og bæredygtigheden, at man har gennemført denne omlægning, og hvordan man kan bevæge sig videre mod større bæredygtighed,« fortæller Sven Erik Jørgensen.

C

Kulstof – C’et i CO2 – er nøglefaktoren.

»Kulstoffet indgår i en række processer i landbruget og samfundet i øvrigt samt i naturen og er dermed afgørende for udvikling af bæredygtighed. Derfor har vi udviklet en kulstofmodel og en bæredygtighedsanalyse – også for at man skal kunne bruge det som et managementværktøj og svare på spørgsmål om, hvad det betyder, hvis man gennemfører nye initiativer i f.eks. landbruget,« siger Sven Erik Jørgensen.

At kulstoffets færd i jorden og det biologiske liv er vigtig fremgår ifølge professoren af, at puljen af organisk bundet kulstof i jordens muldlag er dobbelt så stor som puljen af kulstof i atmosfæren. Desuden er der bundet kulstof i planter og dyr svarende til to tredjedele af den atmosfæriske pulje. I øvrigt rummer havene kulstof i en mængde, der er 40 gange så stor som atmosfærens. Og de formodede forekomster af fossile brændsler rummer fire gange så meget kulstof som atmosfæren.

»Udveksling mellem puljerne er afgørende for koncentrationen af CO2 i atmosfæren, som jo bestemmer graden af global opvarmning,« siger Jørgensen.

Derfor har han og Nors Nielsen lavet kulstofmodellen for Samsø. Ved et enormt datagranskningsarbejde har de kortlagt alle små og store puljer af kulstof i naturen og samfundet samt overførslerne mellem dem på kryds og tværs. Det resulterende billede er mildest talt overrumplende: En model med 26 kulstofpuljer og et mylder af forbindelseslinjer mellem dem. For overhovedet at kunne håndtere det har forskerne sorteret de mindst vigtige puljer fra for at ende med en ’forenklet’ model med 15 kulstofpuljer, som man er i stand til at holde regnskab med.

Jorden tilføres f.eks. kulstofholdigt organisk materiale i form af rødder og andet restmateriale efter høst, i form af gylle samt afføring og urin fra dyr og i form af døde træer, buske, dyr m.m. Noget omsættes hurtigt i jorden, andet langsomt. Noget siver op til atmosfæren som CO2 eller metan, andet forbliver og ender som del af jordens nyttige kulstofreserve, tilgængelig for planteproduktion.

Samtidig tappes jorden for kulstof, når afgrøder høstes og fjernes.

»Vi har været nødt til også at skelne mellem forskellige afgrøder, for der er pokker til forskel på byg og havre og majs og løg og kartofler – de giver forskellige rester af kulstof efter høst, og det er vigtigt for det samlede kulstofregnskab,« forklarer Sven Erik Jørgensen.

Samsø renser atmosfæren

Når alt er opgjort og beregnet, har man Samsøs kulstofbalance. Den har forskerne opgjort for året 1997 – før omlægningen til vedvarende energi – og for 2011, det vil sige efter omlægningen.

Ind i systemet tilføres kulstof fra atmosfæren, som bindes ved planternes fotosyntese i landbrug og natur, kulstof i det fossile brændsel samt kulstof i fødevarer og foder, der importeres til øen. Ud af systemet forsvinder kulstof, der afgives til atmosfæren som CO2 fra det fossile energisystem, fra landbrugsjorden og fra mennesker og dyrs ånding, kulstof der forlader øen med skrald og via metanudsivning fra bl.a. landbrug, samt kulstof der eksporteres som Samsø-kartofler, rødkål og andre landbrugsprodukter til fastlandet.

»Ser man specielt på det, der handler om CO2-udvekslingen med atmosfæren, er det samlede resultat for 1997, at der udledtes cirka nul tons kulstof og blev optaget nul tons. Man kan sige, at udledningen til atmosfæren fra afbrændingen af det fossile brændsel blev neutraliseret af naturen og landbrugets fotosyntese. I 2011 var udledningen fra fossilt brændsel blevet langt mindre, til gengæld er der tilkommet et mindre bidrag til udledningen ved, at man er begyndt at indsamle træflis og strå til det nye fjernvarmesystem.«

»Alt lagt sammen betyder det, at Samsø i 2011 optog 26.460 ton kulstof i form af CO2 fra atmosfæren. Så ved at have indført vedvarende energi er Samsø altså blevet medvirkende til at hive CO2 ud af atmosfæren,« siger Sven Erik Jørgensen.

Men fordi der samtidig fraføres øen kulstof i form af landbrugsprodukter og affald, der sendes til fastlandet, bliver det samlede facit, at øens totale kulstofpulje stort set ikke øges.

»Det kan være vigtigt for landbruget, for frugtbarheden af jorden er afhængig af, at man ikke får mindre, men snarere mere kulstof til jorden med henblik på at øge udbyttet. Landbruget må være interesseret i, at der akkumuleres mere kulstof på øen.«

Jørgensen og Nors Nielsen har også set fremad med modellen og regnet på betydningen for øens kulstofoptagelse, når transportsektorens benzin og diesel om nogle år er væk, og hvis man samtidig antager, at landmændene i større grad bruger efterafgrøder for at binde kulstof. Facit er, at den samlede kulstofoptagelse fra atmosfæren i 2011 på godt 26.000 ton kan vokse til næsten 40.000 ton. Altså i givet fald en endnu større gevinst for klimaet og for Samsø-jordens frugtbarhed og landbrugssystemets produktion og bæredygtighed.

Energiakademiets Søren Hermansen fortæller, at man under arbejdet med kulstofregnskabet har haft møder med kommunens embedsmænd og med den lokale landboforening om perspektiverne og brug af den informationsbank, der nu opbygges.

»Landmændene er ganske klar over, at det, de kalder jordens bæreevne, reduceres i det intensive landbrug, hvor man fjerner mere kulstof fra muldlaget, end man tilfører. Når det sker, bliver jorden mere kompakt, og det betyder f.eks., at der skal mere maskinkraft til at trække en plov gennem den samme jord,« siger han.

Ifølge forskerne betyder en mindre hårdhændet bearbejdning af jorden, at kulstofregnskabet forbedres med 500 kilo pr. hektar.

Fra affald til ny værdi

Tanken er, at landbruget og myndighederne på Samsø skal kunne bruge det nye kulstof-værktøj til at bedømme effekten af nye tiltag og omlægninger af landbrugspraksis og energisystemet.

»Den enkelte landmand skal selvfølgelig ikke sætte sig ind i hele den komplekse model. Men man kan gå ind i den og se, hvad der sker, hvis man ændrer på et delelement. Og hvis regnskabet på den måde gør det synligt, at en ny indsats vil bære frugt, vil selv den mest skeptisk indstillede finde det interessant,« vurderer Søren Hermansen.

Med dagens brug af halm til fjernvarme fjernes f.eks. organisk materiale og kulstof fra jorden. Hvis Samsø begynder at etablere biogasanlæg, kan der produceres el samtidig med, at det tiloversblevne organiske materiale føres tilbage til markerne som gødning, til gavn for den enkelte landmand. Øens affaldsbehandling skal ses i samme kontekst, pointerer Søren Hermansen.

»I dag betaler vi for at komme af med affaldet, der sendes til forbrænding i Aarhus, hvor det giver århusianerne billig fjernvarme. Det er uklogt og en dårlig forretning, både økonomisk og kulstofmæssigt. Ved at bruge dele af affaldet til biogasproduktion her på øen kan man både fastholde kulstof i Samsøs landbrug og forbedre økonomien,« siger han.

Ved at stoppe eller mindske affaldseksporten til Aarhus sparer man også på brændstoffet til skibstransport mellem ø og fastland, og dermed reduceres CO2-udledningen.

Eksport til andre øer

Sådan noget kan beregnes med kulstofmodellen, ligesom man ifølge Sven Erik Jørgensen kan lave beregninger på, hvad CO2-gevinsten bliver, hvis man omlægger transporten på Samsø til f.eks. at være biogasbaseret i forhold til at blive elbaseret. Eller hvad forskellige råmaterialevalg til mulige biogasanlæg betyder for kulstof- og CO2-regnskabet.

»Modellen kan også vise, hvor vigtigt det er for kulstofbalancen, at man bevarer læhegn, små vådområder, grøfter, enge, træer – de optager alle sammen CO2,« siger han.

Ved et møde i Odense forleden, hvor Sven Erik Jørgensen og Søren Nors Nielsen gennemgik den ny model for Sammenslutningen af Danske Småøer og folk fra Ærø og Læsø, erklærede disse interesse for at udvikle Samsøs kulstofregnskab til også at kunne bruges andre steder.

»Man hører om kommuner, som søger at få balance i deres CO2-regnskab ved at købe CO2-kvoter i mere eller mindre diskutable og fjerne projekter. Det er langt mere fornuftigt at søge reel balance i sit eget CO2- og kulstofregnskab, og det er måske noget, øerne kan tilbyde deres respektive kommuner ved at gå foran med dette nye værktøj,« siger Søren Hermansen.

Serie

Seneste artikler

  • 'Drop silotænkningen og fjern barriererne'

    20. september 2013
    Det er Henrik Kærgaards arbejde at være på tværs. Han er begejstret for de mange projekter i voresomstilling.dk, men de er endnu små, og spirerne til noget nyt og vigtigt kan blive kvalt, hvis ikke stat og kommuner bakker op og gør op med vanetænkning og bureaukrati
  • ’Det nytter ikke noget at læne sig tilbage’

    17. september 2013
    I Aarhus har de mange grønne ildsjæle. En af dem er Jonatan Marcussen, som gerne vil bane vej for Aarhus’ og måske Danmarks første udendørs plantevæg, hvor et mylder af plantearter skal medvirke til at opsuge regnvand, rense luften, indfange CO2 og forgrønne byen
  • Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

    16. september 2013
    Danskerne har kastet sig over byhaver, fødevarefællesskaber og kampagner mod madspild. Men kan de mange små projekter rundt om i landet medføre et skærpet fokus på, at der er noget galt med fødevareproduktionen?
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels-Holger Nielsen
  • Niels Bent Johansen
  • Thomas Tanghus
  • Jens Høybye
  • Lone Christensen
  • Gaderummet Regnbuen
  • Morten Kjeldgaard
  • Christian Svenstrup Harder
  • Alan Strandbygaard
  • Flemming Scheel Andersen
  • Carsten Munk
  • Heinrich R. Jørgensen
  • Jens Falkesgaard
  • Jan Pedersen
  • Niels-Simon Larsen
Niels-Holger Nielsen, Niels Bent Johansen, Thomas Tanghus, Jens Høybye, Lone Christensen, Gaderummet Regnbuen, Morten Kjeldgaard, Christian Svenstrup Harder, Alan Strandbygaard, Flemming Scheel Andersen, Carsten Munk, Heinrich R. Jørgensen, Jens Falkesgaard, Jan Pedersen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Flemming Scheel Andersen

Man øjner da en god del fornuft efterhånden i det arbejde , der foregår på Samsø.
Bare trist det er isoleret dertil

Jens Høybye, morten Hansen, Niels Bent Johansen og Alan Strandbygaard anbefalede denne kommentar
Allan Christensen

Et samfund der forbyder brugen af kunstgødning, kemiske sprøjtemidler og gensplejsning til produktion af fødevarer og andre produkter det vælger at kalde økologiske er et samfund der hverken interesserer sig for økologi, natur eller sine efterkommere og den fremtid det stiller dem i udsigt.

Lone Christensen

Tak for info om de spændende ideer og forsøg, der gøres på Samsø, og som forhåbentlig kan bruges andre steder senere hen...

Selvom jeg blot er fritidssamsing kan jeg ikke lade være med at føle mig en lille smule stolt på vegne af øen i almindelighed og energiakademiet i særdeleshed.

@ Allan
Måske er jeg en smule uskarp i dag men jeg forstår ganske enkelt ikke hvad du skriver. Kan du ikke lige forklare det der med at "hvis man går ind for økologi interesserer man sig ikke for fremtiden".

Hvis det da er det du mener?

Jens Høybye, Niels Bent Johansen og Morten Lind anbefalede denne kommentar
Niels Bent Johansen

Respekt for Samsø.
Dette er første trin på at søge at skabe et bæredygtigt samfund. Modellen må i fremtiden udstrækkes til mange andre stofstrømme og deres vugge til vugge cyklus.
Det er sagt, at man skal tænke globalt og handle lokalt. Her kan Samsø være en inspiration til alle andre lokalsamfund, på land eller i byen. Man behøves ikke nødvendigvist at være omgivet af vand for at kunne opgøre sine stofstrømme og iværksætte handlinger der forbedrer bæredygtigheden.

@Allan
Jeg er enig med Claus - du udtrykker dig meget uklart, men jeg sporer et forbehold overfor tankerne om økologi og bedre miljø. Kan du ikke uddybe hvorfor du i givet fald ønsker at udbytte Jorden og forringe miljøet?

Allan Christensen

@ Claus Madsen
Jeg mener at hvis et samfund interesserer sig for økologi, natur og for sine efterkommere, så udvikler det sprøjtemidler, kunstgødning og gensplejsning med det formål at kunne benytte disse værktøjer til at drive økologisk landbrug med. Det økologisk ansvarlige samfund tilstræber bl.a. at undgå opdyrkning og udkonkurrering af vilde dyr og planter til fordel for ukrudt og skadedyr. Vort samfund lægger i dag hindringer i vejen for den økologisk ansvarlige landmand. Samtidig tillader vort samfund at sprøjtemidler, kunstgødning og gensplejsning misbruges under forhold der måske tilgodeser enkeltindivider og interessegrupper, men som ikke gavner naturen eller vore efterkommere. Ligeledes mener jeg, og har altid ment, at det er den kemiske industris opgave at udvikle syntetiske alternativer til naturprodukter for at vi kan bevare levesteder for de vilde planter og dyr af hensyn til naturen og vore efterkommere.
Jeg undrer mig blot over hvordan vort samfund kan udvikle redskaber til brug for økologisk landbrug, efterfølgende forbyde at disse redskaber benyttes i det økologiske landbrug for herefter at tillade at disse redskaber anvendes til at ødelægge naturen og vore efterkommeres fremtidsudsigter.

Allan Christensen

@ Niels Bent Johansen
For mig er hele formålet med kemiske sprøjtemidler, kunstgødning, gensplejsning, kemisk industri og traditionel teknologiudvikling at bidrage til et økologisk mere ansvarligt landbrug.

Det er helt ny viden for mig Allan

Jeg troede at økologi var ensbetydende med fravær af kemikalier og kunstige næringsstoffer.

Hvad det vilde dyreliv angår er det signifikant at mus markblomster vilde kaniner og store rovfugle trives langt bedre I områder vor anvendelsen af kemikalier er bragt ned på et minimum.

Niels Bent Johansen, Jens Høybye, morten Hansen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Niels Bent Johansen

@Allan
Enig med Claus - du fremfører et nyt synspunkt jeg ikke har set før.

Som jeg forstår dig, skal man på landbrugsarealerne bruge hele paletten af kemikalier for at øge udbyttet til et niveau så man kan friholde hvad der måtte være tilbage af natur for disse kemikalier.

Jeg køber ikke dette synspunkt, vi må kunne dyrke vores mad på en måde så landbrugsområderne ikke skades af kemikalier og dermed dels undgår at kemikalierne forgifter maden, grundvandet etc og dels opnår at landbrugsområderne ikke mere er industriområder, men en del af naturen, blot med en anden udnyttelse.

Jens Høybye og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Allan Christensen

@Claus og Niels
Jeg forstår udmærket jeres synspunkter og jeres skepsis. Det er dog ikke noget stort problem at få flere mus, markblomster og rovfugle ved at producere mindre. Det er heller ikke noget problem at producere fødevarer og andre produkter af højere kvalitet hvis de må koste 10-20-30 procent mere. Jeg har uddannet mig til kemiingeniør fordi jeg nærer et brændende ønske om at bidrage til et økologisk mere ansvarligt samfund. Dvs. jeg har søgt at kvalificere mig til at anvise retningslinjer for hvordan man kan producere et givent produkt til en given pris med så få negative konsekvenser for naturen og vore efterkommere som muligt.
Der eksisterer ikke et eneste kemikalie jeg mener landbruget skal anvende såfremt det ikke kan bidrage til en økologisk mere ansvarlig fødevareproduktion til gavn for natur og folkesundhed, men jeg mener til gengæld at hele palletten af naturvidenskabelig indsigt skal bringes i anvendelse til udvikling af et økologisk mere ansvarligt landbrug.

økologi sb. -en: sammenhængen mellem levende væsener og de naturforhold de lever under, og studiet heraf.
.det at der ved landbrugsproduktion og skovdrift ikke gøres indgreb i naturens balance, fx ved brug af sprøjtemidler og kunstgødning.

økologisk adj. - , -e: som har med økologi at gøre.
.som ikke anvender, el. som er dyrket uden brug af fx kunstgødning og kemisk fremstillede sprøjtegifte, el. som er fremstillet af råvarer der er dyrket sådan.

Allan Christensen

Du vil altså omdefinere begrebet økologisk, så det betyder, at naturen er afhængig af dig, du er derfor ikke en del af naturen.

Hvad definerer du som en økologisk mere ansvarlig fødevareproduktion?

Allan Christensen

@Jens
Jeg har forsøgt at få en kronik optaget i Information som bedre forklarer mine synspunkter men uden held.

Det er vigtigt at holde sig formålet med bekæmpelse af ukrudt og skadedyr for øje.
Ved en økologisk ansvarlig fødevareproduktion sætter man for det første et mål for hvor meget man ønsker at producere velvidende at jo mere man producerer, desto flere vilde planter og dyr koster det. Man sætter derfor med al respekt for de vilde planter og dyr et så lille mål som overhovedet muligt. Det næste skridt er måske det vigtigste overhovedet. Når den økologisk ansvarlige landmand bekæmper ukrudt og skadedyr så er det ikke for at øge produktionen og indtjeningen men af hensyn til naturen.
Der hvor der i dag vokser en afgrødeplante eller en ukrudtsplante har der engang vokset en vild plante som har tjent som levested og føde for et vildt dyr som ikke længere er blandt os. Det økologisk ansvarlige samfund tilstræber at bevare så mange vilde planter og dyr som muligt ved at dyrke og avle så lidt som muligt herunder også at "dyrke" så lidt ukrudt og "avle" så få skadedyr som muligt.
Man skal selvfølgelig betragte bekæmpelseseffekten over tid og på lange afstande. Siver sprøjtemidler ned i grundvandet og spredes over tid på lange afstande hvor det gør mere skade på de vilde planter og dyr end den gevinst man opnår ved at kunne friholde arealer for opdyrkning, giver det ingen mening. Det gør det heller ikke hvis man f.eks. vil anvende kaniner til biologisk bekæmpelse og de så i stedet æder af afgrøden med det resultat at man skal til at opdyrke et endnu større areal til kompensation for den tabte afgrøde. Endnu værre hvis kaninerne stikker af ud i de omgivende naturområder og her fører til et massivt tab af natur til fordel for ukrudt og skadedyr af lav naturmæssig værdi.

Allan Christensen

Det er en ulykke af dimensioner om den traditionelle teknologiudvikling herunder udviklingen af kemiske sprøjtemidler ikke har bidraget til, at vi på så kort tid har kunnet få så megen velfærd, pædagogik og miljøteknologi med så uventet få ødelæggende konsekvenser for naturen og vores efterkommeres fremtidsudsigter til følge.

Ja, det er utroligt, at der findes nogen der ikke kan se og forstå sammenhængen og konsekvenserne af de sidste 150 års teknologiske udvikling med, at vandstanden nu på 10. år stiger ca. 2 cm. om året, og at det absolut ikke er opfindelsen og brugen af sprøjtemidler der forurener grundvandet og miljøet.

Men det er endnu mere utroligt, at nogen mener, at ændre man på betydningen af ordet økologi, så forsvinder fortidens synder som dug for solen, og man kan fortsætte som hidtil.

Selv Holdberg havde gennemskuet, at argumentationer om, at morlill ikke kan flyve, så straks forvandler hende til en sten, bare fordi argumentet blev, og af dig bliver, fremsat under forkerte forudsætninger.

Round Up bliver ikke mindre giftigt af at kalde det økologisk bekæmpelse af ukrudt.

Men du kan jo svare på, hvad der helt konkret forurener mest i et konkret vandløb, der afvander 1 ha.

100 kg. kvælstof eller pesticid placeret i vandløbet.

Eller 150 kg. kvælstof eller pesticid placeret i vandløbet.

Det første giver 8 tons afgrøder, det andet 10 tons afgrøder.

Altså jfr, din tankegang om økologi så medføre et merudbytte på 2 tons, der samtidig fjerner 150 kg. kvælstof eller pesticid fra vandløbet.

Min logik fortæller mig, at en 20% øgning i høst medfører en 50% øgning i skadevirkningerne på vandløbet og dets naturlige miljø.

Allan Christensen

Inden du kommer med flere udfald omkring dine synspunkter omkring økologi, i denne debat om CO2 regnskab på Samsø, så synes jeg du skulle sætte dig lidt ind i fakta om hvad man økologisk må og ikke må og især hvorfor, for at optimere og/eller beskytte sine afgrøder, dyrehold m. m. herunder hvordan man holder på jordens kulstof- og næringsindhold ved økologisk drift.

Gå ind på:

http://1.naturerhverv.fvm.dk/vejledning_om_oekologisk_jordbrugsproduktio...

og klik på pdf filen: Vejledning om økologisk jordbrugsdrift.

Efter min beskedne mening må et hvert fremtidigt tiltag, i enhver fødevareproduktion handle om at producere så meget mad af så høj en kvalitet som muligt. Med den lavest mulige miljøbelastning til følge. Dette er det højere formål med Økologisk Landbrug. Ikke at producere så lidt så muligt på så stort et areal som muligt.

Hvis du Allan Christensen kan bevise at man ved øget brug af kemikalier fremstillet syntetisk af den Agrokemiske industri. Kan fremme ovenstående Højere formål. Så skal du være så hjertelig velkommen.

Hvis ikke bør du nok lytte til det gamle mundheld, tale er sølv men tavshed er guld.

Niels-Holger Nielsen

Klimakampen som Ø-lejr. Ja, hvorfor ikke! Det er godt og nødvendigt, det er bare ikke nok. En grøn ø i et sort kontinent behøver kontinentale beslutninger for at forblive andet end et flovt alibi. Samsø har gjort sig bemærket som en seriøs klimakommune. Ja, faktisk er Samsø et NØDVENDIGT laboratorium for forsøg på verdens frelse. Ikke det eneste, men et på mange måder helhedsorienteret sådant. Problemet er, at man kun har en ringe bevidsthed om, at man er i gang med en politisk revolution, og at man før eller senere er nødt til at bryde med den samfundsmæssige logik, som den praktiseres under monopolkapitalismen.

Længe leve Samsø, Svanholm og en hel masse andre eksperimenter, som peger fremad!
Kom dem til undsætning, ellers rækker det ikke!
Bryd med kapitalismen, som er sjælen i miljøkatastrofen!

Niels Bent Johansen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Allan Christensen

@Claus Madsen
Jeg står uforstående over for at du mener man bør producere så meget mad som muligt. Derimod deler jeg din opfattelse af at det man producerer bør være af så høj kvalitet som muligt og med den lavest mulige miljøbelastning. Kunne du ikke prøve at uddybe din opfattelse. Mener du at man bør rydde de sidste regnskove og dræne de sidste vådområder for at kunne producere så meget mad som muligt og så herefter hælde overskuddet i kloakken?

Jeg beklager hvis jeg har formuleret mig uklart og vil gerne præcisere. Jeg mener ikke man skal producere så lidt som muligt på et så stort areal som muligt. Jeg mener derimod at det ville være ønskeligt om vi var færre mennesker og at flere var villige til at spise vegetabilske fødevarer frem for animalske så vi ikke behøver at skulle producere så meget mad. desuden mener jeg at det er ønskeligt at begrænse landbrugsarealet så meget som muligt for herved at kunne bevare så mange uopdyrkede naturområder som muligt af hensyn til de vilde planter og dyr.

Jeg forstår dit ønske om at se beviser for at kemikalier fremstillet af den agrokemiske industri kan bidrage til et økologisk mere ansvarligt landbrug. Jeg beklager at det indtil videre forbliver en udokumenteret påstand fra min side. Hvis du er i besiddelse af materiale der tyder på det modsatte, altså at kemikalier fra den agrokemiske industri ikke kan bidrage til et økologisk mere ansvarligt landbrug hører jeg meget gerne fra dig. Hvorfor skulle den agrokemiske industri i øvrigt udvikle syntetiske kemiske pesticider til brug for et økologisk mere ansvarligt landbrug hvis de økologiske landmænd ikke må anvende dem?

Allan Christensen

@ Jens Høybye
Jens din logik er at en 20% forøgelse af høsten opnået ved brug af mere kvælstof og pesticid betyder en 50% forøgelse i skadevirkningerne på et vandløb og dets naturlige miljø. Forstår jeg dig ret? Mener du at hvis man øger høsten med 20% ved at dræne de sidste vådområder, så gør man mindre skade på det nu udtørrede vandløb og dets oprindelige miljø end ved at belaste det med 50 procent mere kvælstof og pesticid?

Allan Christensen

Jeg synes du skal holde op med at angribe økologisk dyrkning (i Danmark de ca. 6% af det samlede landbrugsareal) for ikke at ville bruge noget du eller nogen endnu ikke har opfundet eller dokumenteret uskadeligt for miljøet.

Du skriver:

"Mener du at hvis man øger høsten med 20% ved at dræne de sidste vådområder, så gør man mindre skade på det nu udtørrede vandløb og dets oprindelige miljø end ved at belaste det med 50 procent mere kvælstof og pesticid?"

Jeg har noteret mig dine manglende svar på mine spørgsmål, men er glad for, at du ved selv at indføre en præmis om, at et vandløb ( især dræn- og afvandingsgrøfter) kan udtørre, så implicit din præmis har taget stilling til og endda erkendt, at drænvandet er ledt bort fra marken og videre ud til vandmiljøet. Altså, at du er enig i, at vandløbet inden udtørring via nedgravede dræn har fået tilført og derved også afledt udvasket kunstgødning og pesticider fra det område vandløbet afvander.

Og så synes jeg, at du i dine argumentationer for din helt specielle opfattelse af økosystemer, helt bevidst og bekvemt for dig også undlader at nævne det faktiske, om dansk og udenlandsk landbrugs afhængighed af, at kunne benyttet et areal af fældet regnskov i Sydamerika, for at få dækket forderbehovet. Arealet udgør for Danmarks vedkommende, hvad der svarrer til Sjælland, Lolland og Falsters areal, altså ca 34% af Danmarks areal, eller ca. 5% af den nu fældede regnskov.

Må danske og udenlandske økologer bruge den slags produceret foder? Svaret er nej, jfr. det link du fik ovenfor.

Må dansk agrokemisk landbrug bruge den slags foder? Svaret er ja.

Og så er det jo pludseligt relevant, at nogen på Samsø undersøger bl. a. kulstofballancen og CO2 udledning til økosytemet, og ikke dit mantra om at økologi forhindres ved, at økologer ikke vil bruge et af en kemiingeniør endnu ikke opfundet kemikalie.

Allan Christensen

Skulle det mod forventning vise sig at de kemiske sprøjtemidler ikke har kunnet bidrage til et økologisk mere ansvarligt landbrug så vil ikke mindst det forrige århundredes håb herom vidne om en kærlighed til naturen, menneskene og livet på denne klode så intens at den professionelle økolog vil kunne hente inspiration herfra mange år ind i det næste århundrede, forudsat – selvfølgelig – at menneskeheden ikke forinden er bukket under i et totalt økologisk ragnarok.

Allan Christensen

Jeg begynder jfr. dit indlæg af 30. august, 2013 - 19:39, at ane en ikke utænkelig årsag til dine vanskeligheder omkring det, at du ikke kan få optaget dine helt særegne synpunkter og teorier, som en kronik om hvad økologi er.

Men du kan jo starte med, at sammenligne din opfattelse af hvad der er økologisk i forhold til, hvad jeg skrev i mit indlæg d. 29. august, 2013 - 04:42

økologi sb. -en: sammenhængen mellem levende væsener og de naturforhold de lever under, og studiet heraf.
.det at der ved landbrugsproduktion og skovdrift ikke gøres indgreb i naturens balance, fx ved brug af sprøjtemidler og kunstgødning.

økologisk adj. - , -e: som har med økologi at gøre.
.som ikke anvender, el. som er dyrket uden brug af fx kunstgødning og kemisk fremstillede sprøjtegifte, el. som er fremstillet af råvarer der er dyrket sådan.

Jeg tror du får endog meget svært ved at overbevise nogen om, at økologi er, når det kemiske landbrug ikke sprøjter og kunstgøder direkte i eller på naturarealer, men af hensyn til naturen, alene gør det på ofte drænede eller overfladeeroderende landbrugsarealer og de fødevare de producerer.

I lyset af dine teorier burde du undre dig over, hvordan naturen og meneskeheden i år millioner har kunnet overleve, før det kemiske landbrugs opståen, og endda også, at økologien må undvære det kemikalie du endnu ikke har opfundet.

Allan Christensen

Jens Høybye

Det er rigtigt at der de seneste 30-40 år har været en tendens til i stigende grad at koble økologi sammen med landbrugsproduktion, hvortil der ikke anvendes kemisk fremstillede sprøjtemidler og kunstgødning. En mere oprindelig definition af begrebet "økologi" genfindes dog stadig i første sætning, "sammenhængen mellem levende væsener og de naturforhold de lever under, og studiet heraf". Der er således ikke tale om at jeg omdefinerer begrebet økologi. Jeg henholder mig til den oprindelige betydning af begrebet.

Du skal næppe meget mere end nogle få tusinde år tilbage i tiden før antallet af mennesker i millioner kunne tælles på en enkelt hånd. Dengang stillede folk slet ikke de samme krav til leve- og arbejdsforhold som de gør i dag.

Allan Christensen

Der er vist igen grund til at debatere med dig, der mener, at det alene er de jordbrug der ikke bruger og udleder gift, og summen af alle jordbrug der indtil indførelsen af kemien i landbruget, slet ikke havde brugt kemi, der gør, at man nu kan måle og konstatere stofferne og følgevirkningerne i og ude i miljøet, forårsaget af de stoffer det kemiske landbrug indførte for 40-60 år siden.

Altså, at det er dem der ikke>/b> bruger og dem der (før kemiens indførelse/anvendelse) end ikke brugte kemi og kunstgødning, der er den direkte og eneste dokumenterbare årsag til den nuværende udledning af kunstgødning og pesticider.

Det forholder sig modsat dit synspunkt sådan, at det er det kemiske landbrug, -(der endda på dokumenteret bekostning af miljøet og dyrelivet)-, der har afløst det tidligere traditionelle og faktiske økologiske, og ikke som du manipulerende kontrafaktiskt skriver:

"Det er rigtigt at der de seneste 30-40 år har været en tendens til i stigende grad at koble økologi sammen med landbrugsproduktion, hvortil der ikke anvendes kemisk fremstillede sprøjtemidler og kunstgødning."

Det er ikke økologisk giftfri dyrkning der forårsager eller har forårsaget, at det kemiske landbrug over tid har måttet erkende og nu også fremadrettet grundet dokumenterede fakta, må opgive brugen af dele af de kunstige kemiske stoffer, og derfor må nærme sig ved at gå tilbage i retning af det naturnødvendigt bestemte oprindelige økologiske.

Andet afsnit i mit sidste indlæg der beskriver min konklusion om hvad Allan Christensen påstår som fakta:

Altså, at det er dem der ikke bruger og dem der (før kemiens indførelse/anvendelse) end ikke brugte kemi og kunstgødning, der er den direkte og eneste dokumenterbare årsag til den nuværende udledning af kunstgødning og pesticider.

Sören Tolsgaard

Kudos for jeres tålmodighed med Allan Christensens kringlede begrebsverden ;)

Som kemiingerniør er AC formentlig programmeret til at tænke i kemiske interaktioner, mens han synes temmelig uvant med at tænke i organiske sammenhænge.

En kortslutning, som AC tilsyneladende bygger på, er konsekvent at skelne mellem "vilde dyr og planter", som lever i naturen, vs. "skadedyr og ukrudt", som optræder i jordbrugets afgrøder. Hvis vi betragter sagen fra et overordnet perspektiv, må det erkendes, at "skadedyr og ukrudt" i høj grad ér de "vilde dyr og planter", som på visse tidspunkter i deres livscyklus befinder sig i de dyrkede områder. Her synes de - set fra ACs og den kemiske industris synspunkt - ubetinget uønskede, idet deres skadevirkning for afgrøden endda til tider overdrives, så der kan blive solgt flere kemikalier. Væk skal skidtet ihvertfald, og dette forebygges i det "konventionelle" jordbrug gennem rutinemæssig sprøjtning.

Et eksempel: Plantager med juletræer og pyntegrønt, som i stigende grad anlægges midt i vore skove, sprøjtes flere gange årligt med "roundup" el.lign. for at holde al "ukrudt" nede. Herudover insekt- og svampegifte. Resultatet er monokulturer, hvorunder den vilde flora ligger som et dødt tæppe, og også de omkringliggende naturarealer bærer ofte præg af, at giftstofferne forkrøbler væksten. Et skvæt kunstgødning øger derpå afgrødernes vækst, men siver desværre også ud i de omliggende arealer, hvor sjældne skovplanter udkonkurreres af nitrogenelskende arter som brændenælder og tidsler. En mere organisk dyrkningsform lader drøvtyggere græsse imellem juletræerne og lever endvidere med, at de ikke vokser helt så hurtigt og bliver ligeså perfekte at se på, som de giftsprøjtede og kunstgødede juletræer.

Nu kan man overordnet diskutere, hvor vigtigt det er at forøge høsten af juletræer. Der er gode penge at tjene på det internationale marked, og en ensporet argumentation er sikkert allerede i gang med at argumentere for, at vi på den måde både kan bidrage til at skabe mere "skov" og øge profitten. Man overser så blot samtidig, at man formindsker biodiversiteten uhyre meget ved denne form for dyrkning, mens man ved en økologisk dyrkningsform integrerer de vilde dyr og planter i et samspil med afgrøden. Noget lignende gør skovbruget der, hvor man nu går over til plukhugst, som resulterer i en mere mangfoldig skov end de snorlige plantager, som i høj grad præger vore skovområder i øjeblikket.

Indenfor gartneri vil den organiske/økologiske dyrkningsform på tilsvarende vis indtænke de vilde dyr og planter i produktionen. Her er det også vigtigt at tænke på bier og andre bestøvere, som ofte udryddes af sprøjtegifte, hvor man i stedet burde befordre disse insekter ved at lade de vilde planter blomstre. I det økologiske landbrug tager man desuden bestik af de vilde planter (ukrudt), som fortæller noget om, hvad jorden trænger til. Afgrødevalget tilpasses disse forhold, fremfor vedblivende at dyrke den samme afgrøde, som på en udpint jordbund bliver afhængig af stadig større gift- og gødningsmængder. Af og til lader man i økologisk landbrug jorden ligge brak, idet de vilde planter derigennem beriger den med nogle af de stoffer, mikroliv og organisk struktur, som den har behov for.

Økologien sammentænker således de organiske processer i afgrøderne og naturen, fremfor at betragte de to verdener som noget særskilt. I praksis kan de ikke adskilles, og derfor får den tankegang, som ubetinget ønsker at "optimere" afgrøderne for "helt" at kunne friholde så store naturområder som muligt, som regel alvorlige bieffekter.

Overordnet set er vi tillige nødt til at tænke over, hvor store arealer vi overhovedet vil inddrage i jordbruget for at tilfredsstille vores trang til forbrug og vækst. Ved at mindske sit personlige forbrug, bl.a. af kød og andre animalske produkter, papir, trævarer og juletræer, (samt mange andre ressourcekrævende produkter, som ikke kommer fra jordbruget) kan man i høj grad bidrage til, at naturen får større råderum.

Nedsætter vi vores forbrug til et mere rimeligt niveau, vil det ikke være tilrådeligt at "optimere" udbyttet med giftige kemikalier, idet vi kan nøjes med og glædes over en naturligt afbalanceret miljø, hvor de vilde dyr og planter har større spillerum, både i afgrøden og i den mere uberørte natur.

Allan Christensen

Jens Høybye
Økologi er videnskaben om de levende organismers samspil med hinanden og det omgivende miljø. Når vi i dag kan måle og konstatere de forventede følgevirkninger på naturen af de kemiske stoffer det konventionelle landbrug indførte for 40-60 år siden skyldes det i høj grad økologisk og kemisk indsigt. Hvordan tidligere tiders landbrug der ikke gjorde brug af disse kemiske stoffer alligevel skulle kunne udlede disse stoffer til naturen står for mig som en gåde. Jeg begriber simpelthen ikke hvad det er du mener. Kunne du ikke uddybe det nærmere Jens?

Allan Christensen

Søren Tolsgaard

Betragter du de planter der vokser frem i en brakmark som vilde planter? I givet fald anser du dem for at være lige så værdifulde at bevare som de vilde planter og dyr der lever i et urørt naturområde som f.eks. en urørt regnskov?
Hvorfor skulle man ubetinget optimere afgrøderne for helt at kunne friholde så store naturområder som muligt? Gælder det da ikke om at "optimere" så de samlede konsekvenser af en given produktion bliver så minimale som muligt?

Flemming Scheel Andersen

Når man kigger på landbrugets og tidens kæmpemarker, disse "grønne ørkener", så skal man enten være meget blind eller kemiingeniør for ikke at forstår at det er skadeligt for mangfoldigheden og i sidste ende os selv, og at dette fenomen selvfølgeligt kun er en overgang til bedre dyrkningsmetoder indførers.

Sören Tolsgaard

@Allan Christensen: Det selvsåede "ukrudt", der vokser frem i brakmarker, markafgrøder, frugt- eller juletræsplantager, er i høj grad vilde planter. Hvorvidt de enkelte planter eller plantearter er værdifulde, er en sammensat problematik, som bl.a. afhænger af deres sjældenhed. Men at det generelt er værdifuldt, at vilde planter gives mulighed for at trives, synes indlysende.

Man kan da mene, at de vilde planter (og dyr) kun har berettigelse i naturen udenfor de dyrkede arealer, mens disse arealer såvidt muligt skal være fri for "vilde planter og dyr" for at optimere afgrøden. Dette anser jeg for en fejlagtig kurs, ikke mindst for så vidt, som den føres ud i livet vha. kemikalier, som dræber i flæng ikke blot mellem afgrøderne, men tillige vilde planter og dyr i omgivelserne, samt forurener åløb og grundvand.

Jeg har argumenteret for, at de vilde planter og dyr indgår i vigtige samspil med afgrøderne, og at afgrøderne bliver stradig mere afhængige af kemikalier, hvis vi ødelægger de naturlige balancer med giftstoffer. Vi bør i stedet fremelske nogle plantesorter, som kan klare sig på naturlige vilkår, fremfor aldrig så højtydende sorter, som er afhængige af giftstoffer. Eller som GMO-afgrøder end ikke er i stand til at danne såsæd, men må købes af de agrokemiske firmaer hvert år. Sådanne afhængighedsforhold har allerede ruineret mange fattige bønder, som før i tiden selv producerede egen såsæd. Nu er de i lommen på agroindustrien, som med falske løfter har lokket dem til at gå over til GMO-afgrøder, som desuden pga. "ukrudtets" resistensudvikling kræver behandling med stadig større giftmængder.

http://www.grain.org/article/entries/706-twelve-years-of-gm-soya-in-arge...

http://www.gmo-compass.org/eng/grocery_shopping/crops/19.genetically_mod...

Allan Christensen

Med udgangspunkt i dit første indlæg, du iøvrigt sparker ind i enhver tråd du deltager i:

Citat:
--------------
Allan Christensen
27. august, 2013 - 21:40 #
Et samfund der forbyder brugen af kunstgødning, kemiske sprøjtemidler og gensplejsning til produktion af fødevarer og andre produkter det vælger at kalde økologiske er et samfund der hverken interesserer sig for økologi, natur eller sine efterkommere og den fremtid det stiller dem i udsigt.

Denne kommentar er anbefalet af:
Citat slut.
--------------

Der er vist ingen tvivl om, at du ikke anerkender definitionen på ordet økologi, som en dyrkningsmetode helt uden anvendelse af kunstgødning, genmodificeret foder, pesticider og andre ikke naturlige stoffer. Altså dyrkningsmetoden hos alle jordbrugere helt frem til for 40-60 år siden, hvor indførelsen af det kemiske landbrug fandt sted, og som effekten nu kan måles og ses ude i miljøet, naturen og især på indskrænkningen af dyrearter og antal af individer.

Du underbygger oven i købet din absurde interaktive floskelteori om, at økologi hænger naturligt sammen med kemi, ved din påstand om, at hvis man dyrker øklogisk, så har man ikke taget stilling til økologi, natur og fremtidens udsigter.

Hvilket så også fortæller, at du heller ikke anerkender hvad der forstås ved ordet natur, endsige noget naturgivent eller naturligt.

Ingen økolog ville eller kan påstå, at en økologisk dyrket mark er natur, men enhver økolog kan som noget naturgivent påstå og endda dokumentere, at der kun er anvendt naturlige stoffer, der kan samarbejde naturligt med naturen.

Det modsatte gælder som noget helt naturgivent det kemiske landbrug.

F. eks. bekæmpes en engbrandbæger økologisk, ved at fjerne planten mekanisk uden at efterlade kunstig kemi i jorden.

Det kemiske landbrug bekæmper samme plante,ved at tilføre dræbende kemi, der ophobes i planten og andre planter omkring den samt på voksearealet, og som efterfølgende helt naturgivent udvaskes til omgivelserne (naturen), og tillige siver ned til grundvandet.

Eller et endnu værre eksempel.

Den økologiske bedrift må ikke tvangsmodne og nevisne sine afgrøder.

Den kemiske bedrift nedvisner og tvangsmodner sine afgrøder alene af hensyn til majetærskeren. Altså ikke af hensyn til miljøet eller naturen eller biodiversiteten.

Du skriver:

"Hvordan tidligere tiders landbrug der ikke gjorde brug af disse kemiske stoffer alligevel skulle kunne udlede disse stoffer til naturen står for mig som en gåde. Jeg begriber simpelthen ikke hvad det er du mener. Kunne du ikke uddybe det nærmere Jens?"

Det er for mig en større gåde, at du endda som uddannet kemiingeniør, ikke undrer dig over, at man kun og alene kan måle hvad kemilandbruget har tilført ude i miljøet, hvilket er hvad jeg har skrevet i mineindlæg, som svar på dine abitrære indlæg om, at økologi uden brug af gift = økologi med brug af gift, for ellers har det ikke de af økologerne, samfundet og forskernes fremførte økologiske (giftfrie) virkninger for og ude i miljøet, naturen og fremtiden.

Definitionerne du bevidst har forvansket ved ikke i nogen som helst af dine indlæg og argumentationer at gengive:

økologi sb. -en: det at der ved landbrugsproduktion og skovdrift ikke gøres indgreb i naturens balance, fx ved brug af sprøjtemidler og kunstgødning.

økologisk adj. - , -e: som ikke anvender, el. som er dyrket uden brug af fx kunstgødning og kemisk fremstillede sprøjtegifte, el. som er fremstillet af råvarer der er dyrket sådan.

Jeg mangler stadig svar på mit spørgsmål af d. 29. august, 2013 - 04:42, stillet under samme forudsætninger som mine ovenfor beskrevne definationer på henholdsvis økologi og økologisk, og din vedholdende floskel i dit første indlæg i denne debat.

Hvad definerer du som en økologisk mere ansvarlig fødevareproduktion?

Allan Christensen

Flemming Scheel Andersen

Forestil dig at du befinder dig på en øde ø med vilde planter og dyr hvor du skal dyrke og avle en given mængde fødevarer. Du har to muligheder for at dyrke og avle disse fødevarer. Du kan rydde 95% af øen og dyrke landbrug uden brug af kunstgødning og kemiske sprøjtemidler og bevare de sidste 5% uopdyrket eller du kan nøjes med at opdyrke 80% under brug af kunstgødning og kemiske sprøjtemidler og så bevare 20% uopdyrket.

Hvor har du den største biodiversitet samlet set og den fineste natur? Det er det diskussionen drejer sig om set fra mit perspektiv.

Alle mellemformer er potentielle muligheder. Dvs. man kunne også nøjes med at opdyrke 90% under moderat anvendelse af "kemi" og bevare 10% procent uopdyrket natur eller man kunne gå hårdt til værks og bevare 25% procent af naturen under intensiv anvendelse af kemi og genteknologi på de øvrige 75% af arealet.

Sat lidt på spidsen er valget af en passende intensiveringsgrad en vigtig del af den økologiske udfordring. Det er ingen kunst at bevare en høj biodiversitet for eftertiden hvis man kunne undgå at skulle producere så mange, især animalske fødevarer.

Allan Christensen

Søren Tolsgaard

For mig er hele formålet med de kemiske sprøjtemidler at de skal bidrage til bevarelse af de vilde planter og dyr. Jeg er derfor meget interesseret i hvad det er du mener der gør individer/arter af planter og dyr værdifulde i en naturbevaringsmæssig sammenhæng.

Som grundlag for en teoretisk diskussion er det muligt at definere tre kategorier af planter:

Planter der befinder sig i tid og rum som de ville have gjort det havde ingen menneskelig aktivitet nogensinde fundet sted. (vilde planter)

Planter der alene eksisterer i tid og rum som et direkte og tilsigtet resultat af menneskelig aktivitet. (afgrødeplanter/haveplanter)

Planter der alene eksisterer i tid og rum som et utilsigtet resultat af menneskelig aktivitet. (ukrudt)

Indrømmet. Dette er meget teoretisk. End ikke dybt inde i en af de sidste regnskove vil man med sikkerhed kunne finde en vild plante efter denne definition som for et praktisk anvendeligt formål nødvendigvis må modificeres. Definitionen er alene tænkt som støtte for denne diskussion. Afgrødeplanter og haveplanter giver sig selv. Ved ukrudt forstår jeg alle de planter som har udkonkurreret en vild plante med "utilsigtet hjælp" fra os mennesker. Det kunne være kæmpebjørneklo eller andre invasive arter som kan takke os for at de har været i stand til at udkonkurrere "vilde planter" eller andre ukrudtsplanter. Uden vores hjælp til spredning ville de næppe have klaret det. Det betyder samtidig at de på deres oprindeliget voksesteder evt. vil kunne kategoriseres som vilde planter. De planter der vokser frem på en brakmark vil efter disse definitioner også være at betragte som ukrudt fordi landmanden for længst har fjernet områdets oprindelige vegetation af vilde planter.

Om det er tilrådeligt at braklægge en mark eller afstå fra bekæmpelse af markukrudt afhænger af hvorfra der skal kompenseres. Søren, mener du at det er tilrådeligt at opdyrke et stykke regnskov i f.eks. Brasilien for at kompensere for tabt udbytte herhjemme? Hvis du mener at alternativet til kontinuert intensiv landbrugsdrift er ekstensiv drift med periodevis brak uden kompensation for det tabte udbytte så har jeg større forståelse for dit syn på kemiske sprøjtemidler. For mig ligger udfordringen i at udvikle teknikker der gør det muligt at producere en kvantitativ og kvalitativ defineret produkt til en given pris med så lille et tab over tid af vilde planter og dyr som muligt.

Der er en sammenhæng mellem udbytte og modstandskraft. Hvis afgrøden ikke skal bruge så megen energi på forsvar kan den vokse hurtigere. Derfor er man nødt til at kompensere på anden vis for det mangelende forsvar. Det forudsætter selvfølgelig at den gevinst man opnår i form af at kunne bevare flere levesteder ikke undermineres af negative interaktioner fra det kompenserende forsvar, man sætter op i stedet.

Allan Christensen

Jens Høybye

Det er korrekt at jeg ikke anerkender og aldrig har anerkendt ovennævnte definitioner på økologi og at dette er det primære budskab i mine "indspark".

Ved en økologisk mere ansvarlig fødevareproduktion forstår jeg at konkurrencen mellem organismer i naturen på sigt forrykkes så lidt som muligt.

Hvis du dyrker gulerødder i din have og høster 10 kg. ved brug af kemiske sprøjtemidler som i forsvindende grad påvirker omgivelserne og dit eget helbred så er disse gulerødder mere økologiske end hvis du tilplanter 1 hektar som gror til i ukrudt og bliver ædt af skadedyr med det resultat at du kun høster 10 kg. gulerødder som tilmed er fyldt med mikrobielle helbredsskadende giftstoffer .

Hvis man undersøger for allelopatiske kemiske stoffer i jorden og omgivelserne vil man på sigt kunne konstaterer en ændret sammensætning som følge af den fejlslagne gulerodshøst.

Sören Tolsgaard

@Allan Christensen: Det "valg", som du på retorisk vis skitserer, svarer til det valg, som skin-demokratiske lande giiver vælgerne, idet det regerende parti stiller op under flere forskellige navne. Det svarer til, at vi tilbydes et "valg" mellem pest og kolera.

Din forudsætning om, at der på en bestemt ø skal dyrkes en bestemt mængde fødevarer, er et manipulerende kunstgreb, som propagandister for det kemiske jordbrug ofte benytter sig af. Og stillet over for dette pseudo-valg, vil menigmand naturligvis ofte medgive, at det kemiske jordbrug sikkert er det mindste onde.

Det er trods alt noget, at du temmelig ærligt i din afsluttende bemærkning indrømmer, at "det er ingen kunst at bevare en høj biodiversitet for eftertiden hvis man kunne undgå at skulle producere så mange, især animalske fødevarer."

Det er netop, hvad jeg forsøger at gøre gældende, og hvad ærlige økologiske jordbrugere heller ikke er uvidende om. Økologi indebærer helhedsorientering, og det er derfor slet ikke muligt i en økologisk kontekst at isolere problemstillingen til, at der absolut skal dyrkes en bestemt mængde fødevarer på et bestemt areal, hvad enten vi taler om en lille ø - eller om hele Jorden. I realiteten er det langt fra "nødvendigt" at opnå en bestemt afgrødemængde på noget som helst areal, det er højest et politisk krav, der forsøger at påtvinge økonomisk pressede jordbrugere til at overskride de økologisk forsvarlige rammer.

Hvis du i stedet havde spurgt, hvor meget det dyrkede areal faktisk kunne formindskes uden at mindske produktionen af fødevarer - på den nævnte ø eller på Jorden som helhed - ville svaret formentlig være, at det kunne formindskes ganske betydeligt, bl.a. ved at satse på vegetabilsk frem for animalsk fødevareproduktion, hvilket ville medføre langt mere plads til naturen end den lille arealmæssige gevinst, som man umiddelbart kunne opnå vha. kemikalier. Den i sandhed økologisk indstillede er nødt til at stille sådanne spørgsmål og kan ikke uden videre lade ufrie "valg" diktere, i hvilken retning udviklingen skal gå!

Herudover kunne jeg tilføje, at hvis vi vender tilbage til den juletræs-dyrkning, som jeg tidligere var inde på, så ville selv 95% skånsomt dyrket areal, hvor drøvtyggere græssede mellem de afgrøder, hvor en righoldig flora og fauna stadig havde muligheder, immervæk være at foretrække for 80% giftsprøjtet monkultur, hvor den vilde flora og fauna ville være udryddet, mens de omkringliggende 20% natur heller ikke ville være uberørt af disse giftstoffer, altsammen blot for at frembringe en lidt større og måske lidt pænere afgrøde,

Dette ekstreme eksempel understreger, at det er vigtigt at spørge, hvilke afgrøder sagen handler om: Kan de evt. erstattes af andre og mindre naturbelastende afgrøder? Juletræerne er, når alt kommer til alt, komplet overflødige i henseende til at afhjælpe de globalt truende udsigter. De udgør overvejende en økologisk belastning, omend jule-industrien lever højt på denne komplet overflødige belastning af økosfæren. Men også mht. frugtdyrkning, som dog tjener et vitalt formål, ville den økologiske dyrkning med græsning, bevarelse af vilde blomster og bestøvende insekter, på mange måder yde et bidrag til naturbevarelse i forhold til en dyrkningsform med giftsprøjtning. Også i det egentlige landbrug ville økologien på længere sigt bidrage til bevarelse af mikroliv og frøpuljer, som beriger økosfæren, mens giftsprøjtning gradvis underminerer den.

Din inddeling af planter i tre kategorier er temmelig søgt og tjener tilsyneladende primært til at understøtte den tankegang, at dyrkede afgrøder helst skal være helt fri for andre livsformer, som skal dræbes vha. kemikalier. Hvad enten menneskelig aktivitet har fundet sted eller ej, er vilde planter nu engang vilde planter. Selv hvis de er sået af mennesker, er vilde planter fortsat vilde planter indtil det tidspunkt, hvor vi gennem udvælgelse frembringer former, som adskiller sig fra de vilde planter. Din definition er, ligesom din definition af økologi, temmelig kunstig og tjener formentlig udelukkende det formål at forplumre begreberne, så dyrkningsformer, som langtfra er økologiske, på finurlig vis skaffes adgang til at kalde sig økologiske.

De planter, "der alene eksisterer i tid og rum som et utilsigtet resultat af menneskelig aktivitet" er i høj grad de vilde planter, som indfinder sig overalt, hvor betingelserne er dertil. Visse vilde planter optræder med forkærlighed i snart sagt enhver jordbundstype, hvor de følger hinanden i naturlig rækkefølge, indtil en økologisk ligevægt indfinder sig, fx i en bøgeskov eller en dværgbuskhede. Der kan naturligvis også "utilsigtet" optræde dyrkede plantesorter hist og her, men de er i reglen ikke ret gode til at klare sig i naturen og forsvinder gradvis af sig selv. Så er der de arter, som vi har transporteret og introduceret i økosystemer, hvor de ikke hører hjemme, og de kan udgøre et stort problem, når optræder invasivt, et problem som vi kan takke vores egen ubetænksomme adfærd for. Der gives ingen nemme løsninger - end ikke giftstoffer kan hamle op med sådanne problemer - men velafbalancerede økosystemer er i reglen den bedste garanti for, at disse arter møder naturlig modstand, mens monokulturer med afgrøder, som har ringe modstandskraft og kræver stadig stigende mængder af ukrudtsmidler, er arnesteder, hvor invasive arter oparbejder en resistens, der gør dem endnu mere invasive.

Det økologiske jordbrug tilstræber derfor i stedet at styrke de dyrkede plantesorters egen modstandskraft, så de kan klare sig på dyrkningsarealerne uden giftstoffer, idet man højest udtynder de vilde planter, lader de mest gavnlige blive stående, evt. dyrker flere symbionte afgrøder på samme areal, anvender vekseldrift for ikke at udpine jorden, og fra tid til anden lægger arealerne brak, hvorved den vilde flora og fauna regenererer og danner en forbedret jordstruktur, øget mikroliv og flere næringsstoffer.

Jeg forstår udmærket den kattepine, man som lønslave i den agrokemiske industri kan være hensat i, men køber trods al forståelse ikke de retoriske kunstgreb, som ønsker at forvanske det økologiske helhedssyn til en fragmenteret parodi på sig selv.

Flemming Scheel Andersen, Niels Bent Johansen og Jens Høybye anbefalede denne kommentar

Allan Christensen

Du skal lade være med at betragte mig som værende lige så klog eller rettere lige så dum, som du beskriver via dine bestemte forudsætninger for at dyrke 10 kg. gulerødder på 1 ha.

At stille som en forudsætning hvis ikke der anvendes kemi og kunstgødning, at der så kun kan dyrkes 10 kg. gulerøder på en mark med så meget indbygget gødningsmæssigt potentiale i form af ukrudt, som du forudsætter bare bliver stående ubrugt til høsten af gulerødderne skal foregå, og ikke forinden og under gulerøddernes vækst af mig eller mine dyr er blevet indsamlet eller omsat til kompost og gødning, er jo det rene nonsens fra din side.

Og at dyrke 10 kg gulerødder giftfrit i køkkenhaven, klares nemt alene ved min kompost og gødning fra mine dyr (eller indkøbt helårsgødning), og græsafklip. Hvilket jo i sig selv indebærer, at jeg kun gøder en gang, og ikke jfr. din dyrkningsmetode skal kunstgøde mine gulerødder 3 - 4 gange i vækstsæsonen, samt sprøjte for indsægter 2 - 3 gange.

Så når jeg sidst i juli begynder at trække gulrødder op gennem mit græsafklip i gulerodsbedet med løgrækker, fryder det mig, at det ikke er en eller anden helbredsmæssig tvivlsom insektgift udbragt på jorden, der er årsag til de manglende gulerodsfluer.

Og hvad angår dyrkning af mine marker, så foregår det ved sædskifte, dyrehold og braklægning, samt ikke mindst med de kornsorter med græsudlæg der naturligt kan vokse i vores klima, og som derfor ikke behøver din form for planteværn, og gylle fra indkøbt pesticidresistent GMO-foder fra fældede arealer af Sydamerikanske regnskove, og endda ekstra kunstgødning eller stråforkortningsmidler, og kemisk ukrudtsbekæmpelse for at give et påstået optimalt udbytte uden påvirkning af miljøet.

Og nej, jeg er ikke økolog, men vil heller ikke spise din form for dyrkede afgrøder, selv om du hævder de er mere økologiske end definitionen på økologisk, alene begrundet i din teori om at kunsgødede og pesticidsprøjtede marker, langt bedre beskytter de arealer og miljøer der ikke sprøjtes eller kunstgødes, end hvis man slet ikke sprøjtede og kunstgødede indenfor landbruget.

Men du sætter jo også som en klar forudsætning, at du ikke forstår hvordan forskere kan måle udvasket kunstgødning og pesticidrester ude i miljøet, nu når du har bevist at kemilandbruget ikke sprøjter de arealer de ikke dyrker for derved at beskytte miljøet og derfor dyrker mere økologisk end økologerne.

Flemming Scheel Andersen, Niels Bent Johansen og Sören Tolsgaard anbefalede denne kommentar
Allan Christensen

Jens Høybye

Jens, jeg mener ikke at man skal anvende hverken kunstgødning eller pesticider, med mindre de kan bidrage til produktion af sundere og mindre naturødelæggende fødevarer. Jeg forsvarer ikke landmænd der optimerer deres bedrift for egen vindings skyld uden hensyn til det øvrige samfunds interesser.

Uanset om man kan påvise udvasket kunstgødning og pesticidrester ude i miljøet eller ej har det altid været forventet at disse stoffer udvaskes og er tilstede derude. Desuden mener jeg at disse forventninger for længst er blevet bekræftet ved målinger.

Jeg synes det er utroligt positivt at der er mennesker der interesserer sig for økologi og for at vore efterkommere kan overtage en beboelig klode. Det går dog over min forstand hvordan de så kategorisk kan afvise at benytte den teknologi vi har stillet til rådighed for dem i form at bl.a. kunstgødning, kemiske sprøjtemidler og gensplejsning.

Allan Christensen

Søren Tolsgaard

Søren, jeg er enig med dig i at der ikke gives nogen nemme løsninger. Hvis jeg havde troet på det ville jeg ikke være kemiingeniør. Jeg ville ikke engang have påbegyndt studiet til kemiingeniør.

Sören Tolsgaard

Allan Christensen

Okay - og jeg vil trods alt heller ikke kategorisk afvise enhver form for anvendelse af kemisk fremstillede næringsstoffer til udpinte jorde. Blot vil jeg såvidt muligt foretrække de organiske løsninger, som kan realiseres i et lokalt kredsløb, hvilket ofte er muligt, hvis man i stedet for de højest ydende sorter, som kun klare sig vha. giftstoffer og vækstfremmere, baserer jordbruget på et samspil mellem robuste afgrøder, som nok giver et lidt mindre udbytte, men trives i balance med den omgivende natur.

Allan Christensen

Du skriver d. 02. september, 2013 - 22:27 til mig; og jeg grmhæver bevidst det jeg vil kommentere:

"Jeg synes det er utroligt positivt at der er mennesker der interesserer sig for økologi og for at vore efterkommere kan overtage en beboelig klode. Det går dog over min forstand hvordan de så kategorisk kan afvise at benytte den teknologi vi har stillet til rådighed for dem i form at bl.a. kunstgødning, kemiske sprøjtemidler og gensplejsning."

Det gør især myndighederne og heller ikke producenterne af økologiske varer så heller så kategorisk som du påstår og giver udtryk for, endda af dig forsøgt underbygget i sin sandhedsværdi ved brug af din selvpåtagede autoritet som kemiingeniør indenfor faget.

Allerede d. 29. august, 2013 - 13:48 gav jeg dig linket til hvad en producent af økologiske varer må og ikke må jfr. "Vejledning om økologisk jordbrugsdrift.", for at kunne sælge sine produkter som økologiske til forbrugere der forventer at Ø-mærket garanterer, at produktet er produceret uden anvendelse af kunstgødning, pesticider og GMO produkter.

Hverken myndigheder eller økologiske producenter fornægter eksistensen af eller brugen af kemi, men er den økologiske producent nødsaget til at anvende andre midler end omtalt i Vejledning om økologisk jordbrugsdrift, så kan producenten ikke sælge sine vare med Ø-mærke på, og i værste tilfælde endda miste sin godkendelse som producent af økologiske varer, indtil hele bedriften er godkendt på ny.

Altså økologen bruger kun kemi for at redde sin afgrøde. Den konventionelle bruger kemi for at kunne dyrke sin kunstgødede afgrøde, og importerer GMO-foder for at kunne fodre sine evt. dyreenheder, der siden 2008 langt overstige hvad bedriftens jordtilligender kan bære.

Og det giver i sig selv en kæmpe forskel i forhold til økosystemer og biodiversiteter, men især beskriver det klart hvem eller hvad der skader miljøet mest.

Dit første indlæg er derfor det rene nonsens og i en sådan grad ved sine simplificerede påstande og konklusioner, at selv kemiingeniøren der har forfattet det, har mistet overblikket, og nu selv tror at det er myndigheder, samfund og økologer der fornægter kemi, og ikke at det alene er det agrokemiske landbrug der rent faktisk fornægter, at man på trods af eksistensen af kemi og GMO, stadig godt kan dyrke afgrøder og fodre dyr uden brug af kemi, kunstgødning og GMO-foder.

Der er jo allerede ude i miljøet konstateret en forskel ved konsekvenserne ved at bruge kemi kun som nødbremse og så det at bruge samme kemi som en konsekvent profitaccelerator.

Allan Christensen

Søren,
Tak for din anbefaling og din interesse. Jeg skylder dig en forklaring for at undgå misforståelser. Jeg arbejder ikke som kemiingeniør i den kemiske industri og har aldrig gjort det. Jeg arbejder på en folkeskole. Jeg ville gerne have arbejdet i den kemiske industri med udvikling af værtøjer til brug for et økologisk mere ansvarligt landbrug, herunder udvikling af sprøjtemidler og andre metoder til bekæmpelse af ukrudt og skadedyr.

Allan Christensen

Jens Høybye

Jeg er glad for at høre at kemi kan bidrage til produktion af økologiske fødevarer. Det har jeg altid været overbevist om at det kunne. Det er dog ikke altid det indtryk man får gennem medierne.

Jeg har ikke noget imod du er glad, men jeg er skuffet over, at du ikke har forstået, at økologisk dyrkede afgrøder eller produktion af fødevare, ikke kan eller må kaldes økologiske, når de reddes eller er reddet af kemi.

Og skuffet over, at du tilsyneladende ikke roser, at en økolog og myndigheder der efter velovervejede ressourcehensyn, vil redde en produktion på ærlig vis fra at gå til spilde, ved overfor forbrugerne at fjerne Ø-mærket, da kemi, hormoner og forebyggende medicinering ikke må bidrage til definitionen økologisk (gift-, kunstgødnings- og flokmedicineringfri) produktion.

Allan Christensen

Jens jeg er glad for at landmænd gerne må anvende kemi til at rede en produktion efter velovervejede ressourcehensyn. Så har udviklingen af de kemiske sprøjtemidler jo ikke været helt forgæves. Jeg vil også gerne rose landmænd og myndigheder der er velovervejede og som har forstået betydningen af at tage hensyn til vore begrænsede ressourcer. Sidst men ikke mindst vil jeg sige at jeg synes at de landmænd og miljøforkæmpere der for 40-50 år siden i stigende grad begyndte at rejse tvivl om hvorvidt kemi nu også var det rigtige svar på de økologiske udfordringer man dengang stod overfor fortjener den allerstørste respekt og anerkendelse.

Jammen så er der da opnået noget i forhold til dit første indlæg af 27. august, 2013 - 21:40, og dine efterfølgende forsvar af dette, at du nu d. 05. september, 2013 - 23:10 selv er blevet overbevist og kritisk om hvornår man må kalde noget for økologisk, og at det netop er det økologiske landbrug og de økologiske forbrugere, der har forårsaget samfundets opfattelse og forståelse for fremtiden.

Nu mangler vi bare at overbevise ejerne af de resterende 96% danske landbrugsareal også erkender dette, og ophører med deres bevidstløse skadelige forebyggende brug af pesticider og kunstgødning, og deres samtidige forbrug af sydamerikansk GMO-foder, der i ressourcemæssig forstand er i uballance ved at bruge, hvad der svarer til 34% af Danmarks areal, for derefter at påberåbe sig sin dygtighed i økologisk ballance over at kunne producere så meget på lille Danmark landbrugsareal.

Du bør nu efter denne debat tænke på Sydamerikansk fældet regnskov, næste gang du læser på bagsmækken af Arla's mælkebiler, at måske er Danmark alligevel ikke så tæt på naturen, som der står på bagsmækken, eller endnu værre når du spiser noget af det MRSA-resitenste kød, der har siddet på de såkaldte danske svin, som slet ikke er fra den slags (Dansk Landrace) der gjorde Danmark verdensberømt for kvalitet, men som ikke kan leve i et moderne svinebrug, og derfor er erstattet med samme race som fodres og produceres via det samme importerede GMO-foder i de udlande vi konkurerer med.

Derfor er Samsøprojektet virkelig relevant. For hvor og hvad er der i klodens ressource- og kulstofballancen ved at Danmark importerer en hel masse Sydamerikansk pesticiddyrket GMO-foder, alene for efterfølgende at putte det i en animalsk produktion i Danmark, så Danmark (12.000 heltidslandbrug) kan eksportere animalske fødevarer.

For bare 40 år siden kunne Danmarks landbrugsareal selvforsyne og producere animalsk og vegetabilsk eksport, helt uden brug af importeret foder, og der var endda ca. 250.000 mennesker der fik deres udkommende, som nu er reduceret til godt 30.000. Det er godt nok mange ressourcer at bruge på at 30.000 danskere kan få deres levebrød.

Allan Christensen

Jens, jeg tænker skam på rydningen af regnskov rundt om i verden hele tiden. Det er derfor jeg begyndte at interessere mig for økologi og metoder til at drive landbrug på en økologisk mere forsvarlig måde. Det er min interesse for økologi afledt af min interesse for at bevare regnskovene der fik mig til at interessere mig for kunstgødning, kemiske sprøjtemidler, syntetiske alternativer til naturprodukter og kemisk industri i det hele taget. Det er derfor jeg begyndte at studere på DTH for at uddanne mig til kemiingeniør. For mig udgør økologi og hensynet til naturen hele fundamentet hvorpå den agrokemiske industris eksistensberettigelse ligger.