Læsetid: 2 min.

Stor ulighed blandt privatskoler

Den sociale ulighed mellem top og bund blandt landets privatskoler er enorm, viser en ny analyse fra Cevea
27. august 2013

Mens kun fem pct. af eleverne på landets mest ressourcestærke privatskoler har forældre på overførselsindkomst, er tallet hele 73 pct. på de mindst ressourcestærke privatskoler. Det viser en ny analyse fra centrum-venstre tænketanken Cevea.

Ved at se på forældrenes uddannelse, indkomst og overførselsindkomster har Cevea udpeget landets otte mest ressourcesvage privatskoler og sammenlignet dem med de ti mest ressourcestærke privatskoler. Resultatet er markant: Hele 82 pct. af eleverne på topskolerne kommer fra familier med en indkomst på over 600.000 kroner om året, mod kun otte pct. på de svage privatskoler.

Men trods de enorme forskelle får alle privatskoler samme offentlige tilskud. Cevea foreslår derfor, at man indfører en social taxameterordning, så svage skoler får flere penge end stærke.

»Når man kigger på gennemsnitstallene for privatskoler, ser det ud, som om de løfter en lige så stor social opgave, som folkeskolen gør. Problemet er bare, at det er nogle bestemte privatskoler, der gør det. Det er nogle bestemte, der tager de ressourcesvage elever. Den måde, vi fordele ressourcerne på, tager ikke højde for de store udfordring, de skoler har,« siger analysechef i Cevea Jens Jonatan Steen.

Centerleder ved Institut for Uddannelse og Pædagogik Niels Egelund bakker forslaget op.

»De skoler, der slæber rundt på de største problemer, bør også have nogle flere penge. Det er også sådan, man fordeler pengene til skolerne i de fleste kommuner, hvor man efterhånden har man fundet ud af at lave nogle sociale parametre, der gør, at de mest udsatte skoler får mere end de andre,« siger Niels Egelund

Skumme fløden

Men ifølge professor på SFI, Anders Holm kan en taxameterordning ende med at give bagslag, fordi de private skoler frit kan vælge, hvilke elever de vil optage.

»Man risikerer, at privatskolerne er hurtigst til at begynde at spekulere i det og får nogle elever ind, der på papiret opfylder de sociale kriterier, men som reelt ikke er så tunge, som det ser ud til,« siger Anders Holm.

Ifølge Danmarks Privatskoleforening vil en taxameterordning direkte ødelægge det private skolesystem.

»Cevea glemmer, at der allerede sker en betydelig omfordeling. Vi har en enorm spredning af eleverne allerede. Det mest effektive redskab – fripladstilskud – kan udvikles mere, men hvis man vælger nogle af Ceveas veje, bryder systemet sammen,« siger formand for Danmarks Privatskoleforening, Kurt Ernst, som kritiserer han Cevea for skævvride tallene ved kun at se på den absolutte top og bund af privatskolerne.

Men man løser ikke de sociale problemer bare ved at sende flere penge, mener Peter Allerup, professor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik på DPU. Det handler om, hvad pengene bruges til.

»Jeg er meget skeptisk over for effekten af en taxameterordning. Der ville også være en masse administration og bøvl forbundet med det,« siger han.

Jens Jonatan Steen er enig i, at penge i sig selv ikke løser problemerne, men understreger, at det vigtige er, at pegene bruge bedst muligt.

»Hvorfor sende lige så mange penge til skoler, der ikke har problemer, som til skoler, der har? Det virker som dårlig prioritering af vores fælles skattekroner,« siger han.

Undervisningministeriet oplyser, at man er i gang med at udvikle en social taxametermodel for ungdomsuddannelserne og senere vil se på en model for fri- og privatskole. Det skal dog ske inden for de nuværende økonomiske rammer, oplyser ministeriet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu