Læsetid: 1 min.

Den store omstilling: Update dag 11

30. august 2013

Nordjylland suger CO2 ud af atmosfæren

Ser vi bort fra de mange omstillingsprojekter på voresomstilling.dk, har naturen også sine egne metoder til at sænke CO2-udledningen. Højmosen Lille Vildmose i Nordjylland er det første naturområde i verden, der er blevet udpeget til internationalt beskyttet natur, fordi den kan opsuge CO2. Området er nu erklæret bevaringsværdigt under naturbeskyttelseskonventionen Ramsar.
»Der er ingen tvivl om Lille Vildmoses store naturmæssige værdi, men jeg synes, det er utroligt positivt, at Ramsar-konventionen nu klart signalerer, at der er grund til at beskytte klimavenlige naturtyper,« siger miljøminister Ida Auken (SF).
Lille Vildmose er en højmose, der år efter år opbygger nye lag af mos, som bliver til tørv. Denne tørv binder tonsvis af kulstof, som den får ved at optage CO2 fra luften. Beregninger viser, at en kommende genopretning af Lille Vildmose vil reducere udledningen af CO2 med 14.000 ton om året.

Kommunal klimaguide

DR og Information er ikke de eneste, der samler på gode omstillingshistorier. Klimaministeriet har netop udgivet en ny klimaguide, der skal inspirere kommuner til mere omstilling.
Find guiden på www.kebmin.dk

Skal du med i Omstillings­guiden?

Så er det ved at være sidste chance for at tilmelde jeres projekt på voresomstilling.dk og dermed vinde en plads i Danmarks Store Omstillingsguide. Sidste frist for tilmelding er søndag den 1. september kl. 24.

Status på vores­omstilling.dk

Det vælter ind med projekter på voresomstilling.dk, så der er rigeligt med inspiration til omstillingsfolket. Der er nu delt 171 omstillingsprojekter, dog heraf kun fire fra Bornholm.

Læs mere på www.okobyer.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Allan Christensen

Skulle det mod forventning vise sig at de kemiske sprøjtemidler ikke har kunnet bidrage til et økologisk mere ansvarligt landbrug så vil ikke mindst det forrige århundredes håb herom vidne om en kærlighed til naturen, menneskene og livet på denne klode så intens at den professionelle økolog vil kunne hente inspiration herfra mange år ind i det næste århundrede, forudsat – selvfølgelig – at menneskeheden ikke forinden er bukket under i et totalt økologisk ragnarok.