Læsetid: 2 min.

Stram finanspolitik har kostet 16.600 offentligt ansatte jobbet

Det har givet et markant fald i antallet af offentligt ansatte, at der de seneste tre år har været nulvækst i den offentlige sektor, viser nye beregninger. Finansminister Bjarne Corydon har med sine to finanslove fjernet 6.100 offentligt ansatte. Det behøver ikke at betyde forringet velfærd, siger eksperter
27. august 2013

På dagen, hvor finansminister Bjarne Corydon fremlægger regeringens finanslovsforslag for 2014, viser nye beregninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), at de seneste tre års stramme finanslove har givet et fald på 16.600 ansatte i den offentlige sektor.

De seneste to finanslove, som den nuværende finansminister Bjarne Corydon har stået i spidsen for, har kostet 6.100 offentligt ansatte jobbet: »Hvis man tror, at der er den sammenhæng, at nulvækst er lig med nul ændring i den offentlige beskæftigelse, så har man ikke historikken med sig,« siger chefanalytiker i AE-rådet, Martin Madsen.

I perioden 2011 til 2013 er det offentlige forbrug i gennemsnit steget med blot 0,03 pct. om året, og samtidig er den offentlige beskæftigelse i gennemsnit faldet med 5.500 personer årligt, viser AE’s analyse. Men faldet i den offentlige beskæftigelse behøver ikke nødvendigvis at betyde, at velfærden er blevet forringet, siger de to økonomiprofessorer David Dreyer Lassen og Bo Sandemann Rasmussen fra henholdsvis Københavns Universitet og Aarhus Universitet.

Det offentlige forbrug har i perioden været uændret, og når antallet af offentligt ansatte er faldet, så skyldes det, at det offentlige i stedet har brugt flere penge på varekøb.

Og det kan blandt andet dække over indkøb af velfærdsteknologi, som sker på bekostning af offentligt ansatte, men som ikke har betydning for velfærdsservicen, påpeger økonomerne.

»Folk vil tænke, at når der er færre offentligt ansatte, så er der nok også lavere offentlig service, men det kan man ikke sige entydigt,« siger Bo Sandemann Rasmussen.

Regeringen lægger i sine seneste økonomiske prognoser op til en vækst i det offentlige forbrug på 0,6 pct. i 2014 og vurderer selv, at det vil betyde en stigning i den offentlige beskæftigelse på 2.000 personer.

»Det er meget muligt, at selv med en vækst på 0,6 pct. så vil beskæftigelsen falde,« siger Martin Madsen og peger på, at det offentlige varekøb også næste år kan stige på bekostning af beskæftigelsen, som det er sket historisk.

Finansministeren har ikke ønsket at udtale sig om analysen, mens Socialdemokraternes finansordfører, Jesper Petersen, siger, faldet er en del af tilpasningen efter finanskrisen og kommer »på baggrund af, at der var en meget kraftig stigning i den offentlige beskæftigelse i årene frem til 2010.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kristian Rikard
Kristian Rikard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det behøver ikke at betyde forringet velfærd
Det gør det i hvert fald for de 16.100 arbejdsløse.

Eddie Pier, Marianne Christensen, Morten Melbye, Peter Nielsen, Anders Reinholdt, Bill Atkins, Janus Agerbo, Jens Falkesgaard, Carsten Mortensen, Lene Christensen, June Beltoft, Rasmus Kongshøj, n n, Dorte Sørensen, Flemming Scheel Andersen og lars abildgaard anbefalede denne kommentar

Så mangler der bare 35.000 for at være nede på det antal der var i offentlig tjeneste da V-K tiltrådte.

Flemming Scheel Andersen

Den stramme finanspolitik har nok også været en smule med til at bremset den forkætrede vækst og dermed færre private ansatte af samme størrelse.

Thomas Borghus, lars abildgaard, Rasmus Kongshøj og Hans Hansen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Det kunne være relevant at angive,
hvilke type stillinger der er blevet nedlagt, og hvorvidt de havde varme eller kolde hænder,
synes jeg.

Eddie Pier, Niels Engelsted, Marianne Christensen, Morten Melbye, Claus Jørgensen, Anders Reinholdt, Søren Roepstorff, Jesper Frimann Ljungberg, Janus Agerbo, Jens Falkesgaard, Rasmus Kongshøj, n n, lars abildgaard og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar

Jo da - men at fjerne stillingerne er at fjerne den økonomiske omsætning som stillingerne ville havde medført - dette til forbrug af alt muligt privat såvel som offentligt. Så det er skrump og skrump fører ikke til andet end mere skrump - der kommer ikke flere penge af at spare - der kommer flere penge af flere penge - øget omsætning, flere investeringer og mere aktivitet - spare er mere en langsom og pinefuld stilstand.

Morten Melbye, Claus Jørgensen og Søren Roepstorff anbefalede denne kommentar
Sören Tolsgaard

Danmarks befolkningstal er steget med næsten 300.000 indb. siden år 2000. Derfor er det jo ganske logisk, at der har været behov for at ansætte flere i den offentlige sektor. Herudover er der nu et stort antal migrerende arbejdere, som opholder sig i Danmark og serviceres af den danske offentlighed. Med fortsat vækst i befolkningsantallet - især af indvandrere og deres børn - som ofte har stort behov for offentlige tjenesteydelser, kan man vist kun forvente, at færre offentlige ansatte medfører forringede ydelser. Der gives vel visse funktioner, som kan slankes, mens forringelserne allerede er tydelige på mange andre og vigtige områder.

Marianne Christensen, Søren Roepstorff og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

»Folk vil tænke, at når der er færre offentligt ansatte, så er der nok også lavere offentlig service, men det kan man ikke sige entydigt,« siger Bo Sandemann Rasmussen.

Det er kan han jo sådan set have ret i.

Men problemet er bare om det embedsapparat der skal indberette behovet er troværdigt eller blot meler deres egen kage.

Jeg kan huske en situation hvor et givent stykke rengøringsarbejde ved en fejl blev indberettet to gange (altså dobbelt antal kvardatmeter), og omkostningerne blev godkendt af kommunalbestyrelsen. Efterfølgende blev overskuddet brugt til andre formål.

Nu betyder en fyring fra det offentlige jo ikke nødvendigvis permanent efterfølgende ledighed. Ledighedstallene i perioden taget i betragtning, kunne meget tyde på, at mange af disse 16.600 personer har fundet anden beskæftigelse.

I øvrigt synes jeg ikke, at det fremgår af artiklen, om man har medregnet naturlig afgang i de 16.600 personer.

Lise Lotte Rahbek

Sæt Asger Aaamund på sagen, hvis nogen af disse fyrede skulle være blevet langtidsledige. A.A er Danmarks nye centrale, enmands-jobcenter. :)

Anders Reinholdt, lars abildgaard, n n og Carsten Mortensen anbefalede denne kommentar
Flemming Scheel Andersen

Tallene i ledigheden, der jo ligger ret konstant, tager ikke højde for de 25 000 der er gledet ud af statistikken og havnet på kontanthjælp.

Ledigheden er derfor reel steget, men med langt alvorligere konsekvenser for de ramte.

Marianne Christensen, Claus Jørgensen, Jørn Petersen, Jens Kofoed, lars abildgaard, n n, Lise Lotte Rahbek og Carsten Mortensen anbefalede denne kommentar
Lykke Johansen

»Folk vil tænke, at når der er færre offentligt ansatte, så er der nok også lavere offentlig service, men det kan man ikke sige entydigt,« siger Bo Sandemann Rasmussen.

HER ER DET I HVERT FALD GÅET GALT!

TV: Kommuner svigter hjemsendte patienter
Syge risikerer de ikke at kunne få hjælp til madlavning og toiletbesøg efter udskrivning fra sygehuset - kommunerne er alt for dårlige til at give den hjælp, patienterne har behov for

http://ekstrabladet.dk/kup/sundhed/article2074373.ece

Eddie Pier, Marianne Christensen, Anders Reinholdt, Flemming Scheel Andersen, lars abildgaard og Bill Atkins anbefalede denne kommentar

Der tales sjældent eller aldrig om hvad vi mister ved at beskære de offentlige ydelser. Resultatet af nedskæringer er for tiden mest tydeligt i Skattevæsenet, hvor hver anden er fyret og fejl på fejl hober sig op. Snart rammer denne udvikling hospitalsvæsenet, der ellers har flere succeshistorier inden for eksv. behandling af børnekræft, nedbringelse af ventelister, behandling af livmoderkræft, hjertekarsygdomme osv. Plejehjemmene, daginstitutionerne og skolerne har allerede måttet tage deres forringelser - men det er jo grupper, der ingen ytringsfrihed er tildelt i medierne, hverken ansatte eller brugere.

Marianne Christensen, Filo Butcher, Morten Melbye, Peter Nielsen, Anders Reinholdt, Lise Lotte Rahbek, Søren Roepstorff, Flemming Scheel Andersen og lars abildgaard anbefalede denne kommentar

Her er f.eks en lille sjon en:

Antal kommunale chefer pr 10.000 indbyggere

http://www.frederiksberg.dk/da/Politik-og-demokrati/DagsordnerOgReferate...

Hvorfor er det lige købanhavn har 2.5 gange så mange chefer pr indbygger end hvad Roskilde har. Er der her et besparelsespotentiale i 150mio/år kroners klassen ved at nedlægge 150 chefstillinger over de næste par år i København

Marianne Christensen og Claus Jørgensen anbefalede denne kommentar

@Niels, Københavns kommune har et budget på ca 50 milliarder kroner, mens Roskildes er på 1/7 altså ca. 7 mia. Derudover er København en langt mere dynamisk og foranderlig by med langt flere specielle opgaver herunder regionsopgaver...

@Bill..

Så du argumenterer for at inddele København i mindre enheder?

Og hvad er det for regionsopgaver København har. København er bare en del af Region Hovedstaden? Lufthavn? findes også i Roskilde. Universitet? Findes også i Roskilde (RUC, DTU osv) . Motorveje, havne, sygehuse, tekniske skoler, offentlig transport, ungdomsboliger , nationalpark og psykiatriske institutioner , findes også i Roskilde.

De store tals lov (budgetbeløb avler chefer) gælder for alle store byer i landet og i verden - undersøg det selv...

...effekten er besnærende for en overfladisk betragtning, men den holder ikke for en efterprøvning i virkeligheden.

Mads Kjærgård

"Det behøver ikke at betyde forringet velfærd"

Tja læste lige om en invalid der havde måtte sidde i sit eget lort i 9 dage og læste i går om rengøringsassistenter, der nu skal gøre et klasselokale rent på 5 min, eksemplerne er in legio, så jo det betyder tilsyneladende forringet velfærd! Men man kunne jo fyre nogle af alle cheferne, men det sker nok ikke, man fyrer de, der faktisk laver noget!

Martin Olafssen og Marianne Christensen anbefalede denne kommentar

@Bill Atkins

Så du siger at hvis vi får delt Købanhavn ned i dele på den størrelse Frederiksberg har (1/5) vil man også kunne forvente at reducere chef ansættelserne til et niveau svarende til Frederiksberg.

Det er da et glimrende argument for at splitte København op i 5 kommuner.
1. Brønshøj/Vanløse
2. Valby/Sydvest
3. Vesterbro/Indre Nørrebro
4. Kbh K / /Christianshavn/Amagerbro
5. Ydre Nørrebro/Østerbro

Cirka

Martin Olafssen

Lad være med, at være handicappet. Lad være med med at blive syg, arbejdsløs eller gammel.

Sören Tolsgaard og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Niels, det er et glimrende forslag set i forbindelse med løsningerne af en lang række kommunale opgave, men det kan nok ikke undgås at der også bliver brug for et overordnet koordinerende organ, med en del administration omkring udligningsbidrag kommunerne i mellem.

Lars Hareskov

Overskriften var "Stram finanspolitik har kostet 16.600 offentligt ansatte jobbet" og lidt længere nede "Finansminister Bjarne Corydon har med sine to finanslove fjernet 6.100 offentligt ansatte" Lise Lotte spørger meget relevant hvor disse mennesker er blevet fjernet fra. Hvis det drejer sig om velfærdsmedarbejdere er det kommunerne som er skurken og ikke Corydon. Men mønsteret har været gennemgående i kommunerne hvor man har ændret normeringerne og fjernet velfærdsmedarbejdere. Det kaldes hovmod.

Niels. det er jo Søren Pinds gamle forslag du bringer til torvs igen, men du glemmer at han arbejdede med forslag der udover den nævnte opdeling indeholdt et "Københavnerministerium" - intet mindre.