Nyhed
Læsetid: 4 min.

’Jo tidligere vi sprogstimulerer dem, jo bedre’

Mindst hvert fjerde københavnske barns sprogvanskeligheder bliver ikke opdaget. Det kan have store følger for børnenes udvikling, da en pædagogisk indsats i daginstitutionerne har langt større effekt end en senere indsats. Det viser international forskning
Her er to børn til sprogvurdering i Barndommens Land på Østerbro i København. Felix Kyndbøl Frydensberg og Mathilda Salakam Krabholm, begge tre år, øver med audiologopæd Lea Lenau Zachariassen.

Tor Birk Trads

Indland
12. august 2013

Nye tal fra Københavns Kommune viser, at mindst hvert fjerde tre- til fem-årige barn med sproglige vanskeligheder går ubemærket igennem systemet, når pædagogerne laver sprogtest.

Tallet kan endda forventes at være endnu højere på grund af den store andel af tosprogede børn i København.

Reglerne for sprogvurderinger blev ændret i 2010 for at spare penge. Før da blev alle børn sprogtestet – uanset om de viste tegn på sprog-lige vanskeligheder eller ej, men i dag tester daginstitutionerne i København kun børn, som pædagogerne vurderer, viser tegn på sprogproblemer.

Men ifølge Dorthe Bleses, der er leder ved Center for Børnesprog ved SDU og forskningsmæssigt ansvarlig for udviklingen af sprogtestene, bør alle børn – uanset alder og vurdering – testes én gang om året, så institutionerne løbende kan målrette den sprogpædagogiske indsats til det enkelte barn. I længden vil det kunne betale sig, vurderer hun.

»Der er ingen studier, der direkte har undersøgt den økonomiske effekt af sprogvurdering, men amerikansk forskning peger på, at løbende vurderinger spiller en vigtig rolle for en succesrig pædagogisk indsats,« siger Dorthe Bleses.

»Der er to nye studier fra USA, hvor man i hele skoledistrikter jævnligt vurderer børnenes sprog- og læsekompetencer og målretter indsatsen efter testene. De har meget gode resultater, fordi de kan følge børnenes udvikling tæt,« siger Dorthe Bleses. Resultaterne peger på, at de økonomiske fordele ved tidligt at opdage og følge sprogsvage børn, på lang sigt vil opveje omkostningerne ved at lave flere test, mener hun.

Økonomien sætter grænser

Børne- og ungdomsborgmester Anne Vang (S) i Københavns Kommune ville gerne teste alle børn, men økonomien sætter grænser, siger hun.

»Hvis der var ubegrænsede midler, så ville vi gøre det. Men hvis vi skulle teste alle børn, ville det koste yderligere seks millioner kroner. Vi prioriterer at bruge pengene til at følge op på de børn, testene fanger,« siger Anne Vang.

– Men eksperter peger på, at det på lang sigt vil kunne betale sig at bruge de ekstra penge, fordi en tidlig indsats er meget mere effektiv end en senere indsats.

»Det tror jeg, de har ret i. Det bedste, du kan gøre, er at bruge penge på en tidlig indsats. Men det her handler ikke om, hvorvidt vi skal bruge penge på en tidlig indsats eller ej. Det handlede om, hvordan vi skal bruge penge på en tidlig indsats. Hvis vi sprogtester alle, spilder vi penge på at teste børn, der egentlig ikke har brug for det, og de penge kunne bruges bedre hos de børn, som vi ved, har et rasende stort behov,« mener Anne Vang.Men det kan blive både dyrt og vanskeligt at rette op på den mangelfulde indsats. Den amerikanske økonomiprofessor og nobelprismodtager James Heckman har påvist, at jo tidligere man sætter ind med investeringer i børns udvikling, jo større er effekten – både socialt og økonomisk.På lang sigt har investeringer i ungdomsuddannelser og folkeskole en betydelig ringere effekt end investeringer i vuggestuer og børnehaver. Det skyldes især, at »læring er en selvforstærkende proces, idet læring resulterer i mere læring«, som Ministeriet for Børn og Undervisning formulerer det i rapporten Fremtidens Dagtilbud, der udkom sidste år. I rapporten skriver ministeriet videre, at »det betyder, at et barn med veludviklede sprogkundskaber før skolestart vil lære mere i skolen, fordi god sprogforståelse vil lette læreprocessen«.

»Det er bedre at starte indsatsen i førskolen end i skolen, det vil sige hos de tre- til fem-årige, eller endnu bedre, allerede i vuggestuen. Vi ved, at børn lærer fra det tidspunkt, de bliver født, og jo tidligere vi stimulerer dem, jo bedre er det,« siger professor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik på DPU Bente Jensen. Hun understreger, at den tidlige pædagogiske indsats ikke kun skal have fokus på intellektuel læring.

»Vi ved, at den sociale dimension af læringen går forud for den intellektuelle. I starten skal fokus være på det sociale og følelsesmæssige – herunder også det sproglige. Det går forud for den kognitive læring,« fortæller Bente Jensen.

Konkurrencesamfundet

Men ikke alle ser sprogtest som et gode. Faglig sekretær i pædagogernes fagforening BUPL Allan Bauman mener, at testmetoden har en forsimplende tilgang til børnenes sprog.

»Sprogtestene tager børnene ud af den sammenhæng, kommunikationen foregår i. Sprog er jo en social foranstaltning, og det ser testen ikke på. Den tjekker, hvor stort et ordforråd børnene har. Hvis verden nu er mere nuanceret end som så, risikerer vi at bruge en masse skønne spildte kræfter på noget, der ikke betyder noget. De ekstra ressourcer, der skal bruges på det her, går jo fra noget andet,« siger Allan Bauman.

Videnskabelig assistent ved DPU Ole Henrik Hansen ser testene som et udtryk for, at det danske samfund fokuserer mere på produktivitet og kompetenceudvikling end på børnene: »Vi tror, at børnene kan præstere bedre, hvis de kan sige nogle bestemte ord. Det er en del af en diskurs, hvor velfærdssamfundet er overgået til en konkurrencesamfund, og hvor børnene bliver målt på deres kompetencer,« siger han. Ole Henrik Hansen vil hellere fokusere på læringsmiljøet omkring børnene og have mere uddannet personale i institutionerne.

Men Dorthe Bleses ser ikke noget modsætningsforhold imellem sproglige test og børenes trivsel: »Det er ret ufarligt. Det er et metodisk værktøj, der selvfølgelig ikke kan stå alene. Det skal bruges til at udforme en pædagogisk indsats.«

Opdatering 29.08.2014: I artiklen skriver vi, at »reglerne for sprogvurderinger blev ændret i 2010 for at spare penge«, samt at »alle børn blev sprogtestet« i 2010.

Dette er ikke korrekt. Lovgivningen blev i 2010 ændret, så kommunerne ikke længere har pligt til at sprogteste alle tosprogede børn, men i stedet kan vælge hvilke både - både et-og tosprogede - som sprogtestes. Information beklager fejlen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Vibeke Rasmussen

Og ikke et ord om forældrenes, familiens ansvar og indsats! Er det ikke (længere) legitimt, at stille småbørnsforældre spørgsmålet: Har du talt med dit barn i dag? Og forvente – for ikke at sige kræve – at svaret er bekræftende.

Jeg kan nævne et par, og jeg er sikker på, at der er mange flere, områder hvor forældre, familien kan gøre en forskel, hvad angår børns sproglige udvikling:

* Køb et spisebord og indtag måltiderne dér, i stedet for, som det vist foregår i mange børnefamilier, i sofagruppen foran fladskærmen. Og samtal så med jeres børn.

* Vend klapvognen, som barnet bliver transporteret til og fra i, så barnet har øjenkontakt med den voksne. Og tal så med barnet i stedet for med veninden, ægtefællen … eller i mobiltelefonen.

* Sluk i det hele taget mobiltelefonen noget oftere, fx når I henter jeres børn i daginstitutionen og tal så uforstyrret med dit barn.

Kan/må man slet ikke forvente noget (mere) af forældrene selv … eller?

ellen nielsen, Steffen Gliese, Carsten Munk, Per Jongberg, Henrik Jensen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Desvaerre nok lige i oejet, Vibeke Rasmussen.

Søren Rasmussen Rasmussen

Alle børn vil jo kræve samme behandling som voksne - at blive behandlet som mennesker.

Børns sproglige formåen er ligesom voksnes - den kan forbedres - men børn er meget bedre til at udfordre sproget og opfinde nye sproglige konstruktioner.

Børn er meget bedre til at leve livet, og de kigger med lidt undren på os voksne, der hele tiden angriber hinanden.

Det var da vist lidt for hurtigt, den ged blev barberet!
Selvfølgelig har forældrene et stort ansvar, og der er altid plads til forbedring... Det er der så også i skolerne. Men når jeg lytter til det talte sprog omkring mig, må jeg konstatere, at det står skidt til. - i TV, radio og mellem mennesker generelt. Vi taler ikke ordentligt til og med hinanden! - Alt for meget er halve sætninger og indforstået tale. Vi gør det ikke ordentligt. - Alt for meget slang i sproget forplumrer det også for både børn og nydanskere.

Steffen Gliese

Netop, Ib Foder, og i går blev det forsvaret af en "forsker", der mente, at folk i dag kun kunne engageres i nyheder, hvis oplæseren var mere personlig. Det er modsatte er tilfældet, det bliver snik-snak og på bedste beskub, når man ikke forstår, at man påtager sig en rolle som offentlig stemme, der både er stildannende og autoritativ. Når dette ikke forekommer, bliver formidlingen ikke tendentiøs, heldigvis, den bliver irrelevant.

Med hensyn til sprogstimulering er der ingen tvivl om, at det er den, der er hovedårsagen til, at forældre bør være så meget sammen med deres små børn som muligt, og have dem med til så meget som muligt. Det er ikke kun evnen til at høre sprogets lyde og gengive dem, men også nysgerrigheden, der kommer op i gear på den måde - ligesom faren i institutionaliseringen er, at ingen vuggestue eller børnehave vil kunne tilbyde det enkelte barn tid nok med en voksen. Dagpleje er en anden sag.