Nyhed
Læsetid: 3 min.

Udenrigspolitikken sygner hen

Den største svaghed ved ministerrokaden er, at den efterlader Danmark i et udenrigspolitisk dødvande, mener kommentatorer. Udenrigs-politisk ekspert ser derimod ikke de manglende visioner for udenrigspolitikken som noget nyt fænomen
Hvis regeringen prioriterede udenrigspolitikken, havde der fredag lydt et farvel til Villy Søvndal (SF) som udenrigsminister, mener kommentatorer.

Torkil Adsersen

Indland
12. august 2013

Regeringen mangler ambitioner og visioner for udenrigspolitikken, derfor bød rokaden fredag heller ikke på en udskiftning af Villy Søvndal (SF) på udenrigsministerposten– trods mange politiske forudsigelser om det modsatte. Det mener to politiske kommentatorer, der sætter spørgsmålstegn ved regeringens udenrigspolitik.

»Villy Søvndal var i den grad klar til at blive skiftet ud. I stedet skal vi fortsætte med en udenrigsminister de næste par år, som ikke har formået at bygge ministeriet op, som ingen ideer har, og som kun lige evner at passe butikken. Det er den største svaghed i den rokade, fordi Danmark sender et signal til omverdenen om, at vi ikke er specielt gearede til at tage os af udenrigspolitikken,« siger Hans Engell, der er tidligere konservativ forsvarsminister og politisk kommentator på Ekstra Bladet.

Også chefredaktør og politisk kommentator Troels Mylenberg spørger i en leder i Fyns Amts Avis, om regeringen overhovedet har en udenrigspolitik:

»(..) Det er fuldt og helt på sin plads at stille spørgsmålet om, hvad linjen i dansk udenrigspolitik egentlig er? Og når man i regeringstoppen – alene på grund af interne personhensyn og magtstrukturer partierne imellem – undlader at gøre noget ved dette, så er det endnu et klart signal fra regeringens side om, at udenrigspolitikken ikke betyder alverden,« skriver Troels Mylenberg i lederen.

Tilfældighedernes politik

Regeringens beslutning om at holde status quo, når det gælder udenrigspolitikken, vil ifølge Hans Engell betyde stor skuffelse internt i systemet, fordi det understreger, at Udenrigsministeriet ikke længere er et af de store og vigtige ministerier. En stor del af det udenrigspolitiske arbejde bliver i dag gjort af statsministeren selv og de respektive fagministre, påpeger han.

»Udenrigspolitik er ikke det, som den danske regering prioriterer højest. Det kan godt være, at statsministeren selv er meget aktiv på området, men den manglende udskiftning på posten viser, at der mangler ambitioner, og den reele politik på området virker drevet fra sag til sag,« siger Hans Engell og peger på, at den danske regering i store udenrigspolitiske spørgsmål har været den sidste til at melde ud, hvad den mener.

De manglende visioner for udenrigspolitikken er ifølge lektor i international politik på Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen ikke noget, der alene har præget SRSF-regeringen.

»De har ført præcis den samme politik, som den forrige regering, derfor har Villy Søvndal hverken gjort til eller fra, men styret biksen videre. Selv hvis vi havde fået en ny udenrigsminister, ville det nok ikke have ændret på, at der generelt mangler nogle visioner for, hvad der skal ske med udenrigspolitikken,« siger Peter Viggo Jakobsen.

For spredt

Troels Mylenberg påpeger også i Fyns Amts Avis, at regeringen ofrer udenrigspolitikken i kampen for at få mere opbakning på hjemmefronten.

»Det havde (..) i den grad klædt regeringen, hvis den havde benyttet rokaden til at få etableret en stærkere entydig politisk ledelse for dansk udenrigspolitik. Fredag blev uklarheden og magtesløsheden i stedet blot bekræftet, da Søvndal fik lov at fortsætte ligesom den radikale udviklingsminister, Christian Friis Bach,« skriver han og kritiserer også regeringen for ikke at samle udenrigspolitikken på færre ministerposter.

Før ministerrokaden var der fire ministre på området, mens der nu er tre.

»SSFR-regeringen har i stedet i runde tal valgt at lade Udenrigsministeriet fungere som opsamlingsministerium (en varmestue) for de problemer, den ellers ikke ved, hvad den skal gøre ved,« skriver Troels Mylenberg.

Peter Viggo Jakobsen fra Forsvarsakademiet mener ikke, at opdelingen på flere ministerier har den store operative betydning for udenrigspolitikken, mens Hans Engell gerne havde set en samling af ministerierne:

»Det åbenlyse valg ville have været at samle udenrigspolitik, handel og udvikling under Nicolai Wammen,« mener Engell.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Lene Espersen er heldigvis helt glemt hos journalisterne. Eller hvad med Per Stig Møllers tomgangsævl i næsten 10 år.

Michael Kongstad Nielsen

Linjen i dansk udenrigspolitik er den samme, som den var under VKO, så hvad er problemet for de herrer kommentatorer? Jeg tror ikke, de kan lide Villy Søvndal, men det må de jo om, det har i hvert fald ikke været røster i regeringen eller SF, der har ønsket hans afgang, så de "politiske forudsigelser" stammer ét sted fra: - pressen selv.

Det sjove er, at hvis Villy begyndte at føre SF-politik i udenrigsministeriet, markerede en SF-profil i enkeltsager såsom en styrkelse af arbejdet for en palæstinastat, afstandstagen fra NSA-spionage, opbakning til Bolivia præsident, fredsforhandlinger fremfor terrorbekæmpelse, nedrustning frem for missilforsvar osv., så ville Hans Engel og co. hurtigt forlange "ambitionerne og visionerne" nedlagt. Ambitionerne og visionerne skal selvfølgelig bare gå ud på, at Danmark skal gøre som under VKO, hvad Villy også gør, så det er altså manden, de ikke bryder sig om, ikke politikken.

En selvstændig dansk udenrigspolitik kunne have en rolle at spille, hvis vi havde et humanistisk budskab - det har Danmark ikke. Sammenblandingen af militær intervention og udenrigspolitik har endegyldigt lukket den mulighed. Dansk udenrigspolitik er reduceret til: En kongelig, efterfulgt af en lang hale af slipseklædte sælgere...Købmandsland. Og Villy, han har ikke gjort nogen forskel.

Flemming Scheel Andersen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Faktisk har Danmark nu chancen for at opbløde den "aktivistiske" udenrigspolitik, nu da Afghanistan er et afsluttet kapitel. Udfase det aktivistiske, der jo betyder "krigeriske", og indfase det humanitære. Hvordan man får åbnet den diskussion på en måde, der ikke træder krigstilhængerne for meget over tæerne, er kunsten, som Zenia Stampe forsøgte sig med, uden større held, og som der må være mange andre i folketinget, der går rundt med i maven.

Flemming Scheel Andersen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar