Nyhed
Læsetid: 4 min.

Venstre: Embedsmænd stod i vejen for hurtigere skattelettelser

Både regeringen og Venstre ønskede at fremrykke flere af skattelettelserne, da partierne i foråret forhandlede om regeringens vækstplan. Men embedsmænd afviste, at der var råd, forklarer Venstres finansordfører, Peter Christensen
Indland
20. august 2013

Både regeringen og Venstre ville gerne have fremrykket flere af de skattelettelser, der er en del af den såkaldte Vækstplan DK, som et flertal af folketingets partier indgik aftale om i foråret. Men man gjorde det ikke, fordi Finansministeriets embedsmænd ikke mente, at der var råderum til det.

Det forklarer Venstres finansordfører, Peter Christensen.

Men Venstre vil fortsat gerne være med til at fremrykke flere af vækstplanens skattelettelser, sådan som overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen i går foreslog i Information.

»Vi støtter, at vi bruger det rum, der er, til at gennemføre de skattelettelser så hurtigt som muligt,« siger Venstres finansordfører, Peter Christensen.

Venstre er bare usikre på, om der reelt er et råderum, forklarer han.

»Det var det, som hele diskussionen med regeringen gik på, da vi lavede vækstpakken i foråret: Hvor meget plads, der var i økonomien inden for budgetloven og EU’s regler,« siger Peter Christensen, der var en af Venstres forhandlere af vækstpakken.

»Regeringen var enige med os i, at vi skulle fremrykke så meget, som vi kunne under hensyntagen til det råderum. Skulle det vise sig, at Finansministeriet ændrer deres skøn og kommer mere i overensstemmelse med vismændenes vurdering, så mener vi fortsat det samme: Så bør vi komme med nogen af lettelserne tidligere,« siger Peter Christensen, der også siger, at Venstre har accepteret de skøn, som »finansministeriet har og havde på det tidspunkt«.

»Derfor anså jeg det på det tidspunkt egentlig ikke for at være en politisk uenighed mellem os og regeringen, men en – på det tidspunkt – vurdering fra embedsmændene om, at vi ikke kunne gå videre,« siger Peter Christensen.

De økonomiske vismænd mener, at der inden for EU’s regler er plads til at lempe finanspolitikken med 12 mia. kr. næste år, hvis man ændrer i den danske budgetlov.

Ændrer man ikke i budgetloven, kan man ifølge AE-rådet lempe finanspolitikken med godt syv milliarder kroner næste år uden at overskride EU-reglerne eller budgetloven.

De har brug for hjælp nu

Overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen sagde i går til Information, at man bør bruge det råderum, der er næste år, til at stimulere økonomien ved at indfase skattelettelserne fra skattereformen i 2012 eller Vækstplan DK hurtigere. Og konkret foreslår overvismanden, at man kan hæve beskæftigelsesfradraget hurtigere, end der er lagt op til.

Aktuelt er det planlagt, at skattelettelserne i både sidste sommers skattereform og forårets vækstplan indfases gradvist over de kommende år og helt frem mod 2022.

Adspurgt om Venstre bakker op om overvismandens forslag om at fremrykke det øgede beskæftigelsesfradrag, svarer Venstres finansordfører, at »der er ingen af de lettelser, som vi har aftalt og finansieret, som vi ikke gerne ser slå så hurtigt igennem som muligt«.

Peter Christensen siger videre, at han gerne så, at man fremrykkede den lempelse af momsafregningstidspunkterne for de små og mellemstore virksomheder, som på grund af det manglende råderum, som embedsmændene pegede på, først er aftalt til at gælde fra 2015.

»Enhver kan se, at det jo er nu, de virksomheder har brug for en hjælp til deres likviditet, som det forslag vil medføre.«

Finansminister Bjarne Corydon (S) ønskede i går ikke at forholde sig til Peter Christensens udtalelser om, at både regeringen og Venstre under vækstplanforhandlingerne gerne ville have fremrykket flere skattelettelser, men at embedsmændenes vurdering var, at det ville komme i konflikt med de økonomiske krav i EU og budgetloven.

Han har i stedet fremsendt denne skriftlige kommentar til Information:

»Regeringens finanslovsforslag offentliggøres i næste uge. Derfor vil jeg ikke kommentere enkeltforslag før præsentationen. På det principielle plan ligger regeringens linje fast. Vi vil gøre alt for at understøtte vækst og beskæftigelse samtidig med, at vi vil føre en ansvarlig økonomisk politik og efterleve de krav til finanspolitikken, vi har påtaget og,« lyder det fra finansminister Bjarne Corydon.

Må ikke belaste statskassen

Både i Liberal Alliance og hos Konservative, der også er en del af aftalen om vækstpakken, vil man på linje med Venstre gerne fremrykke skattelettelserne i vækstplanen. Men det må ikke belaste statskassen yderligere, og derfor er partierne ikke med på, at fremrykningen sker ved at lempe finanspolitikken næste år, forklarer partiernes finansordførere.

»Vores finanspolitik er så lempelig, som den kan bære,« siger Konservatives finansordfører, Mike Legarth, som bakkes op af sin kollega i Liberal Alliance.

»Det, vi allerhelst vil, er, at skattelettelser finansieres, uden at finanspolitikken lempes, men ved, at man holder igen med de offentlige udgifter,« siger Ole Birk Olesen.

Venstres finansordfører, Peter Christensen, siger, at han i første omgang vil afvente, at regeringen præsenterer en opdateret økonomisk prognose og sit finanslovsforslag senere på måneden.

»Vi ser frem til at blive inviteret til finanslovforhandlinger, hvor vi kan genoptage den diskussion, som vi havde under vækstpakken, hvor regeringen insisterede på, at der ikke var rum til at gennemføre alle de gode ting i 2014.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

»Det, vi allerhelst vil, er, at skattelettelser finansieres, uden at finanspolitikken lempes, men ved, at man holder igen med de offentlige udgifter,« siger Ole Birk Olesen.

Hvilke?, om man må spørge...

...eller satser de liberale politikere mon på 'grønthøsterens' velsignende ansvarsforplumring - for så kan man jo godt forstå embedsmændene prøver at fremtvinge en smule ansvarlighed i regeringsførelsen.