Læsetid: 4 min.

Voksende tilslutning til krav om begrundelse for afslag på statsborgerskab

Både DF og V ser det som et problem, at ingen kan få noget at vide, hvis PET har været inde over en ansøgning om statsborgerskab. Hvorfor kan Henrik Sass Larsen få kendskab til, hvad efterretningstjenesten ved om ham, når andre ikke kan, undrer Peter Skaarup sig over
Selv om afghaneren Khalil Nazari opfyldte alle krav, fik han et ubegrundet afslag på statsborgerskab i 2011.
23. august 2013

Jeg føler mig retsløs. Jeg kan ikke gøre noget, for jeg ved ikke, hvorfor jeg har fået et afslag på at få statsborgerskab.«

Sådan siger den 25-årige afghanske ingeniørstuderende Khalil Nazari fra København. Som Information fortalte i går, har Menneskeretsdomstolen nu bedt Justitsministeriet forklare, om det ubegrundede afslag uden ankemuligheder, som Khalil Nazari fik på sin ansøgning om statsborgerskab i 2011, strider mod Menneskeretskonventionens artikler om dels privatlivets fred, dels nødvendigheden af effektive retsmidler til borgerne.

I udkanten af Odense bor den 30-årige libanesiske familiefar Ramzi Hudroj, der i 2011 fik et tilsvarende ubegrundet afslag på sin ansøgning om at få dansk statsborgerskab.

»Jeg føler mig krænket, når jeg ikke kan få at vide, hvorfor jeg ikke kan få statsborgerskab. Jeg lever bare mit normale liv, og jeg har en ren straffeattest og har aldrig talt med en politibetjent eller en fra PET. Hvis de havde haft noget på mig, kunne de bare komme og banke på min dør,« siger han og tilføjer: »Det er et mærkeligt system.«

På Nørrebro bor den 44-årige somalier Ibrahim Ahmed. Også han har i 2011 fået et ubegrundet afslag på statsborgerskab, som han stadig undrer sig over:

»Jeg har ikke hørt noget som helst siden. Jeg har en ren straffeattest, og jeg må da kunne få en begrundelse,« siger han.

Mens Justitsministeriet overvejer, hvad de skal svare Menneskeretsdomstolen, får Khalil Nazari, Ramzi Hudroj og Ibrahim Ahmed nu en vis opbakning fra retsordførerne fra to af Folketingets store partier.

»Jeg synes, at man skal strække sig længere end til bare at sige, at man aldrig kan få indsigt i forbindelse med de her sikkerhedsvurderinger. Det er mit udgangspunkt,« siger Peter Skaarup (DF).

»Hvis en muslimsk indvandrer ser ud til at være med i ekstremistiske miljøer, så er der ikke noget forkert i at fortælle ham, at han ikke får ophold af de og de grunde.«

– Så det burde man gøre?

»Ja, det burde man faktisk gøre, vel vidende at der kan være nogle beskyttelsesforhold i forhold til kilder, som man ikke skal afsløre. Den tillukkethed synes jeg ikke om,« siger Peter Skaarup.

Ifølge Karsten Lauritzen (V) er det »et problem«, at ikke en gang Folketingets Indfødsretsudvalg kan få konkrete oplysninger i de sager, hvor PET har vendt tommelfingeren nedad.

»Vi får blot af vide af justitsministeren, at der er en person, som kan være til fare for landets sikkerhed,« siger Venstres retsordfører, der derfor gerne ser, at Indfødsretsudvalget »i første omgang« får lidt flere oplysninger om den slags sager, »før vi kan træffe beslutning om en mulig større indsigt.«

Forskelsbehandling af Sass?

Når DF nu mener, at de ubegrundede afslag kan være et problem, er det ifølge Peter Skaarup sagen om Henrik Sass Larsens aktuelle ministerudnævnelse, som har »været lidt af en øjenåbner for os«, som han siger. Peter Skaarup har svært ved at forstå, hvorfor Henrik Sass Larsen kan få indsigt i et PET-notat, når andre end ikke kan få antydningen af en begrundelse for et afslag.

»Min hovedpinte er, at det kan se ud som om, det kan betale sig at være toppolitiker, fordi man så få bedre vilkår, når det gælder aktindsigt hos PET. Det virker urimeligt, og det er en forskelsbehandling, vi ikke kan være bekendt,« tilføjer han.

Da Folketinget i marts diskuterede en ny lov for PET, rejste Pernille Skipper (EL) ellers spørgsmålet om de ubegrundede afslag, som ikke kan ankes.

»De borgere har ikke mulighed for at se hvorfor. De har ikke noget sted at gå hen med deres klage og få den behandlet. Og den retssikkerhed kommer stadig væk ikke til at eksistere med det her lovforslag,« sagde hun og foreslog, at det kommende tilsyn med PET fik mulighed for at se sagerne igennem, inden der blev givet endeligt afslag på grundlag af PET’s vurdering.

Men det var der ikke tilslutning til fra andre partier.

Ifølge Peter Skaarup indgik spørgsmålet om de ubegrundede og inappellable afslag heller ikke i de forhandlinger, som regeringen førte sammen med V, K og DF forud for den politiske aftale om PET, som de seks partier enedes om i januar 2013: »Det var ikke noget, der blev diskuteret. Det er først efterfølgende med udfaldet af Sass-sagen, at man kan sige, vi har en ny situation,« vurderer han.

Karsten Lauritzen peger på, at »hvis en ansøger selv skal have en indsigt, skal reglerne laves om«, men da regeringen sammen med Enhedslisten i maj indgik aftale om et nyt indfødsretscirkulære, blev paragraffen om PET-kontrollen ikke ændret med et eneste ord.

Venstre var ikke indbudt til forhandlingerne, men Karsten Lauritzen »kan sagtens forestille sig en politisk diskussion om processen,« for det er en problemstilling, som ifølge ham er blevet aktualiseret de senere år, ikke mindst af statsløsesagen.

Med udmeldingerne fra Karsten Lauritzen og Peter Skaarup tegner der sig et billede af et muligt flertal i Folketinget for at få ændret praksis med de totalt ubegrundede afslag, da ordførere fra både Radikale, SF og Liberal Alliance tidligere har støttet en ændring af reglerne.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Alan Strandbygaard

Skal vi så ikke tage alle over en kam med det samme?

Lad alle få ret til indsigt i PET's afgørelser. Det må da være logik. Døren svinger jo begge veje.

Mette Hansen, Gert Romme, Verner Nielsen og lars abildgaard anbefalede denne kommentar

Statsborgerskab tildeles efter ANSØGNING og efter en fastlagt reguleret procedure - og der kan man så bestemme i hvilket omfang diverse oplysninger skal stilles til rådighed og i hvilket omfang og for hvem.

En ministerudnævnelse er IKKE et resultat af , at man har ansøgt om at blive minister - så det er en anden situation.

Statsministeren kan frit bestemme om og i hvilket omfang han/hun vil inddrage oplysninger fra PET i sine afgørelser om hvem, der skal vælges til ministre - og også om og i hvilket omfang disse oplysninger skal gives til de pågældende potentielle ministeremner.

Verner Nielsen

Bare nu ikke Karsten Lauritzen og Peter Skaarup falder af drejetallerkenen for den har da fart på. Det lyder meget hult, når man tænker på de forbandede år, hvor de var med til at mistænkeliggøre alle fremmede gennem fælles politik.

Michael Sørensen

"Min hovedpinte er, at det kan se ud som om, det kan betale sig at være toppolitiker, fordi man så få bedre vilkår, når det gælder aktindsigt hos PET. Det virker urimeligt, og det er en forskelsbehandling, vi ikke kan være bekendt,«"

DF har opdaget strukturel ulighed, uha da de er fortørnet. Nå men bedre sent end aldrig at Hr Skaarup får øjnene op. Mon ikke øjnene lukker i igen når han forstår konsekvenserne af det han ser.

Troels Brøgger

PET skal i MEGET kortere snor, det kan der ikke være tvivl om, og det gælder ALT hvad de har med at gøre. De er efterhånden ved at være en stat i staten, og det bør stoppes hurtigst muligt.
Jeg har tit tænkt over hvad det gør ved ledende politikere at have fire mænd med ørepropper rendende efter sig hele tiden, det virker som om de bliver påvirket af det eftersom PET hele tiden får flere midler.
Det er på tide at lukke for pengestrømmen til dem, OGSÅ selvom der så "tilfældigvis" finder et terrorangreb sted, lige efter at det har oplevet nedskæringer.
Det kan ikke være meningen at vi skal finde os i deres tavshed længere.

Michael Sørensen

Det behøver vil ikke være et enten-eller omkring, hvorvidt de skal have midler eller ej. Der er også den mulighed, at de både får øremærkede midler samtidig med der er REEL parlamentarisk kontrol.

Det siges i artiklen bl a :
"Peter Skaarup har svært ved at forstå, hvorfor Henrik Sass Larsen kan få indsigt i et PET-notat, når andre end ikke kan få antydningen af en begrundelse for et afslag."

Altså , man ansøger ikke om at blive minister- det er statsministeren, der suverænt vælger og bestemmer.

PET's notater om Sass er ikke på nogen måde bindende for statsministeren - det er blot en information, som statsministeren kan bruge eller forkaste alt efter humør.

Sass har IKKE fået afslag på noget som helst - han har ikke ansøgt om at blive minister. ( Man ansøger aldrig om at blive minister.)

Det er forskellen i forhold til "statsborger-sagerne".