Nyhed
Læsetid: 5 min.

5 år efter krisens udbrud

Finanskrisen fik sit foreløbige eftermæle, da det regeringsnedsatte finanskriseudvalg i går præsenterede sin rapport om, hvordan den finansielle krise i 2008 og årene frem udspillede sig i Danmark. Halvandet år har det taget udvalget under ledelse af professor Jesper Rangvid at kortlægge årsager, konsekvenser og læring af krisen. Her er, hvad udvalget mener gik galt. Og hvad vi kan lære af det
Professor ved CBS Jesper Rangvid afleverede i går rapport om finanskrisens årsager til erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen.

Carsten Bundgaard

Indland
19. september 2013

Hvad var årsagerne til krisen?

Det var med klichéagtig symbolik, at finanskriseudvalgets formand, Jesper Rangvid, i går til lyden af plaskregn og torden uden for Erhvervs- og Vækstministeriet i Slotholmsgade præsenterede udvalgets finanskriserapport.42 mellemregninger skal der med, hvis man vil beskrive årsagen til krisen, er udvalget nået frem til. For der er mange gode, men ikke én god, forklaring på, hvad der fik den finansielle krise til at rasere i Danmark.

»Årsagerne til finanskrisen er ikke én ting. Det er en kombination af mange forskellige forhold – både nationale og internationale – der gjorde, at der kom en finanskrise i Danmark,« forklarede Jesper Rangvid ved præsentationen.

Vil man have den helt korte forklaring, fortalte Rangvid, så skal man læse på bagsiden af den 488 sider lange rapport. Her giver udvalget middagsbordsversionen af årsagen til den finansielle krise: En høj økonomisk vækst gennem 00’erne gav en optimisme, der ledte både banker og myndigheder til at undervurdere de finansielle risici, politikerne til at bruge for mange penge, og samtidig med at den internationale finansielle regulering blev lempet, blev risikoappetitten øget.

»Det er vores vurdering, at fordi krisen i udlandet var så stor, så ville vi blive ramt nærmest uanset, hvad vi havde gjort i Danmark. Men når det så er sagt, så mener vi også, at der er beslutninger, som man traf i Danmark inden krisen, der gjorde, at vi blev hårdere ramt, end vi ellers ville være blevet,« sagde Rangvid på pressemødet.

Og både politikere, banker, finanstilsyn, private og virksomheder bidrog på hver deres måde til, at krisen blev særlig dyb i Danmark.

Politikerne brugte for mange penge, og særligt mange flere end de havde budgetteret med at bruge, og det førte til, at opsvinget blev kraftigere og krisen senere tilsvarende dybere.

Bankerne lånte flere og flere penge ud og finansierede udlånene ved selv at låne penge på det internationale kapitalmarked. Samlet fik bankerne op til krisen opbygget et indlånsunderskud (udlån i forhold til bankens indlån, red.) på 656 mia. kr.

Finanstilsynet var mere optaget af, at reglerne blev fulgt bogstaveligt, end at sikre holdbarheden i den finansielle sektor. Finanskriseudvalget kalder Finanstilsynets tilgang for »forholdsvis mekanisk«.

62 institutioner er, som udvalget skriver, »ophørt« fra 2008 til august 2013. Selvom det lyder af mange krak, så svarer det kun til seks pct. af banksektoren. Og det dækker over, at finanskrisen ramte hele banksektoren hårdt, men en del af banksektoren særlig hårdt.

For at illustrere, hvor omkostningsfuld finanskrisen har været, har udvalget foretaget det, som Rangvid selv kalder et »konservativt skøn« for, hvad finanskrisen har kostet Danmark.

Bankerne har nedskrevet – tabt – 174 mia. kr. på sine udlån. Og den danske økonomi er derudover gået glip af 200 mia. kr. i øget vækst, som følge af krisen, når udvalget frem til.

Hvem, der bærer skylden for det, har udvalget ikke haft til opgave at beskæftige sig med. I stedet har de nøjedes med at komme med et regnestykke, der viser, at alene 17 personers lån i ni mellemstore danske banker til en samlet værdi af 21 mia. kr. var det, der i store træk bragte de ni banker til fald.

»Var 17 mand skyld i (en del af) finanskrisen?,« præsenterede Rangvid selv konklusionen på pressemødet.

... og hvad gør vi så nu?

Hvor der er 42 grunde til finanskrisen, så er der 18 lærdomme af den, mener finanskriseudvalget. De 18 anbefalinger, forklarer rapporten, skal ses i lyset af de initiativer, der allerede er taget oven på krisen.

»Der er sket en enorm mængde opstramninger af den finansielle regulering efter krisen,« forklarede Jesper Rangvid ved præsentationen af rapporten.

Og derfor er udvalgets anbefaling ikke så meget, at den finansielle regulering skal strammes yderligere. Snarere er det vigtigt, understregede Rangvid, at man skal undgå at lempe reguleringen, når de gode tider vender tilbage og igen maskerer det, der kan være en underliggende risikofyldt kurs.

»Det er udvalgets bekymring, at der kommer et pres for en lempelse af de skærpelser af den finansielle regulering, der er, eller er ved at blive gennemført (...) Et sådan pres kan komme både i en tid, hvor der måtte være et ønske om at få mere gang i økonomien, men måske især i en tid, hvor økonomien er god, optimismen blomstrer og konstaterbare nedskrivninger er lave,« lyder finanskriseudvalgets løftede pegefinger.

Derudover anbefaler rapporten, at der tages skridt til at forhindre, at få store lån kan true bankernes overlevelse, ligesom de kommer med anbefalinger, der skal sikre bedre bestyrelsesarbejde i bankerne og generel bedre bankledelse.

Og så tilslutter finanskriseudvalget sig den horde af økonomer, der opfordrer politikerne til at gøre op med skattestoppet på boliger. Også selv om udvalget selv bemærker i rapporten, at et flertal i Folketinget i forbindelse med sidste års skattereform vedtog, at der ikke skal gøres op med boligskattestoppet i hvert fald frem til 2020.

Ikke mange ord om tilsyn

Finanstilsynet, der får en hård kritik i gennemgangen af årsagerne til krisen, fylder ikke mange ord i udvalgets anbefalinger til, hvad der skal gøres fremadrettet. Og det skyldes, forklarer udvalget, at der allerede er strammet op hos den finansielle vagthund.

»Finanskrisen har medført mange og store ændringer i den måde, som Finanstilsynet udfører sin tilsynsvirksomhed på,« står der i rapporten.

Til gengæld sagde erhvervs- og vækstminister, Henrik Sass Larsen (S), efter Rangvids præsentation af udvalgets anbefalinger, at han gerne ser, at Finanstilsynet fremover får kritik for at være for ihærdige frem for ikke at have været ihærdige nok.

Og det er ikke lutter kritiske og dystre konklusioner i rapporten.

De fem bankpakker, som Folketinget har vedtaget for at bringe stabilitet tilbage i den finansielle sektor, går helt fri af kritiske kommentarer. Udvalget er enige om, at bankpakkerne har været »hensigtsmæssigt udformet«.

Forhindrer ikke ny krise

Budgetloven, der sætter rammer for, at politikerne ikke bruger flere penge, end de har budgetteret med, roser udvalget.

»Efter krisen er der taget en række initiativer, der skal medvirke til at sikre makroøkonomiske rammer, som bidrager til en stabil samfundsøkonomisk udvikling og dæmper en for stor økonomisk risikotagning,« skriver udvalget.

Og for så at vende tilbage til torden og regn, som vejret med overdreven symbolik sørgede, så understreger finanskriseudvalget i sin rapport, at uanset at politikerne gennemfører alle udvalgets anbefalinger i sin fulde udstrækning, så forhindrer det ikke en ny finanskrise.

»Udvalget bemærker, at uanset hvilke regulerings- og tilsynsmæssige tiltag, der gennemføres, vil det aldrig være muligt at garantere, at der ikke i fremtiden opstår en ny finansiel krise,« lyder den tørt, dystre formulering.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Sass, gør klar til krisen i år 2020. Det bliver ikke en finanskrise.

Flemming Scheel Andersen

Statsbank..........NU

Søren Roepstorff, Bill Atkins og Lars B. Jensen anbefalede denne kommentar

Det er jo også nogle latterlige konklusioner som Rangvid kom frem til, det er da godt at vi snart får en Venstre ledet regering, så kan de jo, som traditionen byder, snart give en forsker (med de korrekte holdninger) en stor bevilling på finansloven, til at nå frem til de rette konklusioner.

Jesper Frimann Ljungberg, Rasmus Kongshøj og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Niels Engelsted

Det er en stor kunst at nedsætte disse kommissioner, så man kan være sikker på resultatet. Smuttere kan forekomme. For eksempel CBS professor Finn Østrup, der ikke viste sig opgaven voksen, men førte sig frem med mindretalsudtalelser, der påstod at rapporten var alt for mild over for centrale aktører og ikke greb fat om nældens rod i sine fremadrettede forslag. Man kan kun håbe, at nogen tager professoren i skole.

Torben Selch, arne poulsen, Karsten Aaen, Torben K L Jensen, Jesper Frimann Ljungberg, Curt Sørensen, randi christiansen, Rasmus Kongshøj, Søren Roepstorff, Bill Atkins, Heinrich R. Jørgensen, Michael Borregaard, Flemming Scheel Andersen, Lars B. Jensen og Reda Ammari anbefalede denne kommentar

»Udvalget bemærker, at uanset hvilke regulerings- og tilsynsmæssige tiltag, der gennemføres, vil det aldrig være muligt at garantere, at der ikke i fremtiden opstår en ny finansiel krise,« lyder den tørt, dystre formulering.

Jamen det er da rart at høre, at den finansielle krise er ovre. Så kan politikerne måske begynde at tage fat på de "virkelige" problemer for "virkelige" mennesker?

Fogh bærer hele skylden. I sin iver for at blive noget internationalt kørte han landet i sænk.

Katrine Visby, n n, Jesper Frimann Ljungberg og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Kriser - finansielle o.a. - opstår når aktiviteter ikke har rod i virkeligheden, i virkelige værdier. Når der kan spekulereres i antagelser og når algoritmebørserne høvler derudad i overhalingsbanen med almindelige menneskers liv på samvittigheden. Systemfejl !! Red alert !! Grundlæggende forandringsparathed? Det er kun taberne i pengespillet, som skal levere den, og de bliver stadig flere. Vi er ofre for et kæmpebedrag, men heldigvis vokser modkulturen og stadig flere melder sig ud.

arne poulsen, Jesper Frimann Ljungberg, Olav Bo Hessellund, Rasmus Kongshøj, Søren Roepstorff, Bill Atkins, Heinrich R. Jørgensen, Michael Borregaard, Laurids Hedaa, Lars B. Jensen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

@Peter J.

Han fik meget hjælp fra de største medier og de største finansielle aktører, så han skal vel ikke have hele skylden. Hvis A. Fogh ikke havde leveret varen, havde de nok bare købt en anden til at fylde posten ud. Det er dog nok svært at finde en person, der som Fogh kan lyve til et kamera, og stadig (I nogle danskernes bevidsthed) kan fremstå som en troværdig person, men det er han jo uovertruffen til.

Karsten Aaen, Rasmus Kongshøj, Thomas Borghus, Malan Helge og randi christiansen anbefalede denne kommentar

Når samfundet må ind og redde en bank med samfundets midler, så må det være rimeligt at samfundet kommer ud med (mindst) aktiemajoriteten.

arne poulsen, Erling Jensen, Rasmus Kongshøj, Thomas Borghus, Bill Atkins, Tue Romanow, Laurids Hedaa, randi christiansen og Lars B. Jensen anbefalede denne kommentar
Karsten Kølliker

Apropos John Christensens kommentar til artiklen ”Hvad var årsagen til finanskrisen?” http://www.information.dk/comment/761557#comment-761557

JCs krav om at forlange svar fra Sohn og Sass-Larsen forekommer absolut rimelige. Og kunne det ikke også være interessant med en omhyggelig journalistisk dækning af, hvorfor den danske realkreditfinansiering ikke kan overholde EU’s nye kapitaldækningskrav (Basel III)? Hvad jeg har set i medierne er en udlægning af sagen givet af direktøren for Realkreditrådet Ane Arnth Jensen, og hun kan vel næppe siges at være upartisk. Den lemfældige journalistik bortleder i realiteten opmærksomheden fra, at problemerne med Basel III formentlig er langt mere substantielle end Realkreditrådet gør dem til, og at den danske realkreditsektor faktisk er i alvorlige vanskeligheder.

Og hvorfor beskæftiger journalisterne sig ikke mere med, hvor grelt det står til med de danske banker i sammenligning det øvrige EU? Hvad ”Too Big To Fail” reelt betyder i kroner og ører, og hvilke gearinger de danske banker har kørt med. Vi taler måske ikke om et gennemkorrupt system som det islandske, men Danmark er et lille land, og det forekommer at man i finanskredse har dyrket en form for win-win-tænkning uden tanke for, at hvem der i den sidste ende skulle betale. Men hvilke danske medier vil gå ud med en historie om, at vi i DK har opført os mere uansvarligt end stort set alle andre EU-lande?

Men Basel III eller ej er der ikke meget politikerne kan gøre. Vi har ophobet gæld i et omfang svarende til en flerdobling af vores bruttonationalprodukt, og en sund realøkonomi vil først kunne gendannes, når alle de massive nedskrivninger af både aktiver og passiver er gennemført, således at finansielle værdier igen står i et afbalanceret forhold til en reel værdiskabelse. De 400 mia. kr., som finanskrisen siges at have kostet DK, er bare toppen af isbjerget.

I går valgte The Fed at fortsætte sit obligationsopkøbsprogram, som medfører at den primære pengeforsyning i USA udvides med 85 mia. dollars månedligt også fremover. Markederne svarede prompte med højere aktiekurser, da disse nye penge ryger direkte i lommen på kapitalindehaverne, samt med lavere renter. Således er der også i DK grundlag for at blæse både den aktuelle aktiebobbel og den aktuelle boligbobbel endnu højere op. Årsagen til finanskrisen var den ekstremt lempelige pengepolitik gennem tre årtier og måden vi nu forsøger at løse problemet er ved at lægge loft over gearingerne i den private finanssektor kombineret med en særdeles lempelig offentlig pengepolitik. The Bail-out Bubble.

Rangvid har løst en bunden opgave og illusionerne består..

Dear friends, brace yourselves!

arne poulsen, Michael Borregaard, Niels Engelsted, Thomas Borghus, Søren Roepstorff, randi christiansen, Heinrich R. Jørgensen, Laurids Hedaa og Lars B. Jensen anbefalede denne kommentar
Flemming Scheel Andersen

Desværre er intet forandret og intet er lært siden denne krise begyndte i hælene på rækken af alle de andre.
Staterne fortsætter i uændret tempo med at foræret de rigeste befolkningen penge, fratage de fattige rettigheder og goder, men de prøver at tale et nyt opsving i gang der fører hen til næste krise.

Den lære og de ønsker om klogere politik, så spændinger i samfundene blev undgået, der var 2WWs følge, er nu endeligt ved at være glemt af en generation af historieløse jubiieepolitikere.
Mangelen af et systemalternativ i Østblokken til at sætte mindste fællesnævner højere, end liberalister og borgerlige er villige til af fri vilje, mangler med det katastrofale resultat at alt skal omgøre i penge og måles i penge.

Derfor bliver vi med garanti alle fattigere.

Karsten Aaen, Marianne Rasmussen og Lars B. Jensen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

"En høj økonomisk vækst gennem 00’erne gav en optimisme, der ledte både banker og myndigheder til at undervurdere de finansielle risici, politikerne til at bruge for mange penge, og samtidig med at den internationale finansielle regulering blev lempet, blev risikoappetitten øget."

Hvis du ikke kan forklare det enkelt, har du ikke forstået det godt nok.
Citat: Albert Einstein.

Ja det er så økonomernes udlægning, politikerne må nødvendigvis se på udlægningen, i lyset af de involverede har skrevet med.

Finanssektoren udnyttede alle muligheder for, at skabe hurtig profit, hvilke de centralt placerede finansfolk fik personlig udbytte af, godt hjulpet af politikkerne der fik vælgernes gunst for, at kunne skabe optimisme og genvalg, politikkerne opfordre folk til, at få finansiering til nye samtalekøkkener, hvor man kunne tilbede væksten.

Rimelig vis burde finanssektoren være de professionelle, men evnerne var ikke tilstede, hvilke de 17 der lånte 21 mia. DKK, vidner om.

I 1970'rene liberaliserede Danmark finanssektoren, det var den danske finanssektor ikke klar til.

"- Og jeg tror, man vil se, at ganske mange af anbefalingerne vil blive ført ud i livet, lyder det fra ministeren Henrik Sass Larsen"

Det lyder fornuftigt om end lidt forsigtigt, når Henrik Sass Larsen skal finde parlamentarisk flertal for lovgivningen, håber jeg alle partier vil deltage, det er simpelthen for vigtigt til ikke, at deltage aktivt i arbejdet.

Michael Borregaard

Det kan siges kort. Danmark kunne ikke undgå at blive ramt af finanskrisen. Mest vigtigt af alt, viser tiden op til finanskrisen, at såvel regeringen som oppositionen - herunder specielt de nuværende regeringspartier - hellere ville magten end folket…!

Det ansvarlige havde været, når man som folkets tjener hævder at være for demokratiet, at skabe den nødvendige debat om hvorfor, det var nødvendigt at stramme finanspolitikken i 2006 og frem. Oppositionen lovede i stedet for gaveløfter, magten var vigtigere end folket.

Sjovt nok kan man fortælle den samme historie, før sidste valg, hed det sig fra Helle Thorning-Schmidt, at folket var vigtigst, post ex festum, var magten vigtigst. Business as usual.

I går som i dag diskuteres Rangvid-rapporten. For mig at se var dagens klassiske højdepunkt ikke VK-regeringens forsvar af den førte politik op til finanskrisen. Men at regeringspartierne gør alt for at fralægge sig ethvert ansvar for, at finanskrisen ramte hårdere end den burde. Det skal åbenbart kun for alle andre betale sig at gøre en indsats. De dovne børn. De ledige. Og forældrene. Hvilken indsats gjorde de nuværende regeringspartier selv for at lempe følgerne af en for ekspansiv finanspolitik. Ingenting. Udsigter og indsigter var for dem ét fedt, magten var vigtigere end folket…!

Flemming Scheel Andersen, Jesper Frimann Ljungberg, Søren Roepstorff og Heinrich R. Jørgensen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Huset er bygget på sand, og entreprenørerne vil ikke gå til bekendelse. Hvem sku osse samle stumperne op, hvem ska betale - hvem står parat med det alternative samfund bygget på disse smertelige erfaringer. Det er en subtil balance - en verden i endnu mere kaos må undgås, og den store omstilling foregå i passende tempo. Decentraliserede enheder baseret på permakulturel vurdering af den pågældende habitatas reelle ydeevne er ikke en utopisk fantasi men det, som kommer til at ske, når korthuset braser. Lad det blive en intelligent, kontrolleret og omsorgsfuld omstilling.

randi christiansen

Huset er bygget på sand, og entreprenørerne vil ikke gå til bekendelse. Hvem sku osse samle stumperne op, hvem ska betale - hvem står parat med det alternative samfund bygget på disse smertelige erfaringer. Det er en subtil balance - en verden i endnu mere kaos må undgås, og den store omstilling foregå i passende tempo. Decentraliserede enheder baseret på permakulturel vurdering af den pågældende habitatas reelle ydeevne er ikke en utopisk fantasi men det, som kommer til at ske, når korthuset braser. Lad det blive en intelligent, kontrolleret og omsorgsfuld omstilling.

randi christiansen

'Og jeg mener det alvorligt' (undskyld dobbeltpost)

Michael Borregaard

Rangvid-rapporten er som oven for insinueret i mit første indlæg et sjovt tilløbsstykke som giver de nuværende regeringspartier mulighed for noget selvhøjtideligt mudderkastning.

Nationalbanken og Finanstilsynet får finanskrise-kritik. Fair nok - har ikke læst rapporten - det er dog kendt, at nationalbanken, Finanstilsynet såvel som Bendt Bendtsen i hans egenskab af minister roste de finansielle virksomheder for deres kreativitet, fleksibilitet og deres solvente robusthed.

Men Finanstilsynet - de har nok været for mekaniske i deres tilgang, enig heri - advarede faktisk mod en prisboble i februar 2006. Her hed det sig blandt andet fra Nykredit, at advarsler mod en risiko for en prisboble mest af alt var et forsøg fra Finanstilsynet på: At beskytte sin egen lille bagdel. Fra Peter Skaarup hed det endvidere: Der er god grund til at være fortrøstningsfuld. Ikke fordi der ikke kan opstå finansielle kriser igen. Men fordi vi som sektor i dag er langt bedre rustet… Oversat, min generation, har lært af den seneste krise fra slut firserne til start halvfemserne. Goddaw mand Økseskaft.

Noget andet er, når det kommer til Nationalbankens‘ rolle talte de også om bankernes likvide robusthed, men, Nationalbanken skrev følgende i deres kvartalsoversigt september 2006. ”Den økonomisk-politiske udfordring i efteråret er et spørgsmål om håndteringaf risikoen for en overophedning af den danske økonomi. Denne risiko har gennem en periode været voksende. Sandsynligheden for, at et fortsat efterspørgselspres sætter varige spor i priser og lønninger i et omfang, der på længere sigt vil føre til en stigende arbejdsløshed, er nu så stor, at det er tilrådeligt, at der fra de offentlige finanser udgår en mærkbart afdæmpende effekt på den samlede økonomi”

Dette var dog ikke en advarsel som man tog videre seriøst på Christiansborg, specielt Henrik Sass Larsen, kritiserede flere gange Nationalbankdirektøren for hans udsagn om, at hvis man ikke førte en ansvarlig finanspolitik, måtte ledigheden af hensyn til landets overordnede økonomiske situation i en periode stige til op over den strukturelle ledighed på cirka 100.000 ledige.

Det tragiskkomiske er, at selvsamme Henrik Sass Larsen, nu sidder - flot billede i øvrigt - igen præcis som i 2006 og forsøger at indkassere politiske point. Jeg personligt kan godt forstå Rangvid-rapportens budskab, det samme budskab stod formentligt, i mange af de rapporter som blev skrevet i slut 80erne samt start 90erne, hvor det var realkreditsystemet som blev hårdt ramt af spekulationens udlånshastighed. Kan dog ikke, tage Henrik Sass Larsen seriøst. Hans navn burde havde været nævnt i Rangvid-rapporten, men, som Niels Engelsted skriver, denne rapport, handler mest af alt om, at specielt de nuværende regeringspartier kan vaske fingre, og skyde skylden fra sig, og at de ikke selv gjorde en aktiv indsats for at forhindre en overophedning af økonomien.

Karsten Aaen, Heinrich R. Jørgensen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Kristoffer Larsen

Der er mange lavpunkter. I går påstod Venstre, at de nedbragte gælden, selvom overskuddene stort set udelukkende kom fra indtægterne fra Nordsøen og bobleindtægterne.

Samtidigt anklagede Lisbeth Poulsen fra SF, VK for at have ført en for ekspansiv finanspolitik, selvom de selv mente det offentlige forbrug var for lavt.

Man skal også notere, at AE Rådet i kommentaren til Vismandsrapporten fra efteråret 2006 afviste behovet for stramninger:

Formanden for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd var
overordnet set enig i vurderingen af den økonomiske udvikling, men var dog uenig i, at arbejdsstyrkeudviklingen har været skuffende. Han var skeptisk over for formandskabets kursændring omkring overophedningsrisikoen og spørgsmålet om finanspolitiske stramninger. Han fandt ikke, at der er belæg for sådanne stramninger. Han var enig i, at skattestoppet må vige, men begrundelsen for skatteomlægningen bør ikke være konjunkturbetinget.

http://dors.dk/graphics/Synkron-Library/Publikationer/Rapporter/Efter%E5...

Man kan dertil notere sig, at der er bred enighed om, ikke at røre ved ejendomsværdiskatten og rentefradraget, mens Liberal Alliance endda går til angreb på grundskylden, selvom OECD anbefaler Danmark, at fjerne skattestoppet og IMF endda fjerne rentefradraget.

Karsten Aaen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Jesper Frimann Ljungberg

@Kristoffer Larsen

Ejendomsskatterne som de er nu er ulogiske og rammer seriøst skævt geografisk. Igen et rækkehus på Frederiksberg, feks købt i tredserne/halvfjerdserne, er dyrere i ejendomskatter end et palæ i feks Vestjylland. Det giver ikke mening.

Frank Aaens forslag med at adoptere den svenske ejendomsværdiskat model er derimod en fremragende ide, og vil formodentlig have samme økonomiske effekt som en optøning af ejendomsskatterne. Dog uden det vil tvinge folk fra hus og hjem..

// Jesper

Kristoffer Larsen

Jesper Frimann
19. september, 2013 - 14:03 #
@Kristoffer Larsen
Ejendomsskatterne som de er nu er ulogiske og rammer seriøst skævt geografisk. Igen et rækkehus på Frederiksberg, feks købt i tredserne/halvfjerdserne, er dyrere i ejendomskatter end et palæ i feks Vestjylland. Det giver ikke mening.
Frank Aaens forslag med at adoptere den svenske ejendomsværdiskat model er derimod en fremragende ide, og vil formodentlig have samme økonomiske effekt som en optøning af ejendomsskatterne. Dog uden det vil tvinge folk fra hus og hjem..

Et rækkehus i Fuglebakkekvarteret er oppe på en salgsværdi omkring de 6 mio. På Boliga.dk kan man i det tidligere Ringkøbing Amt finde seks boliger med en værdi på 6 mio. eller mere.

En avanceskat ville slet ikke have de samme korrigerende virkninger på boligpriserne som grundskyld og ejendomsværdiskat og grundskylden er endvidere ikke en skat på avancer, men på brugen af en begrænset ressource.

Mig bekendt er der ingen der bliver tvunget fra hus og hjem som følge af grundskylden, men man kunne eventuelt bruge de stigende indtægter til at sænke skatten på indkomst, eventuelt bundskatten.

Poul Schou og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Mogens Kristensen

Den udisciplinerede kapitalisme
Anders Fogh Rasmussen udtaler til JP.DK januar 2013:
- "Vi må have tillid til, at den enkelte og den enkelte familie træffer de dispositioner, som er mulige og forsvarlige inden for den families økonomiske ramme. Jeg er ikke sådan en barnepigepolitiker, der mener, at man skal holde folk i hånden. Jeg mener, at man godt kan overlade folk et personligt ansvar"...Det var netop dér, det gik galt. Man lod supertankeren DANMARK sejle uden ror. Man opførte sig som fulde sømænd på landlov.
Hvorfor blev der ikke sat ind over for denne blinde bo-omtænkning på markedet? Svaret er det triste og nærmest intetsigende, at ingen gjorde noget, præcis fordi ingen gjorde noget. Kollektivt kan vi komme til at generere betingelser, hvor det er ’legitimt’ for alle at forblive uvidende eller ikke gøre noget. Den nyeste managementlitteratur er begyndt at flyde over med eksempler af den type:

Jesper Frimann Ljungberg

@kristoffer Larsen

Øh...ja ? Tingene er dyre i Kbh, og billige i store dele af Jylland.
Det er jo tankevækkende huse der i sin tid blev bygget af Arbejdernes boligforeninger i københavn, for at give billige boliger til arbejderne, i dag er helt uden for rækkevidden af normale mennesker, hvis de skal ud og købe sådan et hus.
Og nej boligskatten tvinger ikke i dag folk fra hus og hjem, det er jo netop fordi den har været fastfrosset. Men en optøning vil helt sikkert være en katastrofe for mange folk, og især almindelige folk, der ikke lige kan afsætte mange tusinde ekstra hver måned.

Ejendomskatterne ( dem i statslig regi) er ren og skær ekstra beskatning Folk i de store byer. Din ' begrænset ressource' er ikke rigtig, det er jo ren værdi det går på.

Det der er tankevækkende er at i en borgerlig vidunder kommune med lave boligskatten som Herning, der er 40%+ af kommunal budgettet støtte fra statens udligninger og støtte ordninger.......

// Jesper

Når man man bliver ved med at gøre det samme, får man det samme.
Derfor vil der uvægerligt komme én til finanskrise en dag.

citat: "Vi er alle i dag afhængige af penge, fordi vi har valgt et kapitalistisk fordelingssystem, hvor pengene foreskriver mulighed eller manglen på samme."
(Occupy Denmark)

randi christiansen

Penge er symboler - hvis det ikke var penge, var det noget andet. Problemet er den bevidsthed, hvormed vi håndterer administrationen af fællesskabets (overlevelses)ressourcer, og her befinder vi os som menneskehed i det fællesskab, som ingen kan undslippe, fordi alt er forbundet - 'there is no such thing as away', som en miljøaktivist formulerer det i filmen 'Awakening the Dreamer', der kan findes på utube - og udfordringen er derfor, at vort fællesskab vågner til den virkelighed, og omstiller til det adekvate samarbejde i stedet for den destruktive indbyrdes konkurrence, som har fået lov at beherske alt for faretruende længe. Formår vi ikke at møde denne udfordring, er vi dømt til undergang, så fortjener vi ikke at være her på denne eventyrligt vidunderlige planet.

Det japanske atomkraftværk lækker = en øget radioaktivitet i vores fælles atmosfære - og hvad med resten af verdens nuværende og kommende
nedslidte værker. Blot en af de livstruende farer vi udsættes for - heldigvis er modbevægelserne i en stadigt stigende opvågningsproces - opgaven er stor - David mod Goliath - og vi ved ikke hvor meget tid vi har, men fra
min og stadig fleres udkigspost har vi endog meget travlt. Miljøbevægelsen har haft advarselslamperne tændt siden tresserne. Hvis der skal gå lige så lang tid med at få de sidste mange med, med den store omstilling, ser det ikke godt ud - jeg beder til, at inertiens lov er stærkest på livets side, på en eksponentiel kurve for omsorgen for mennesker og deres venner i deres hjem, den blå planet.

randi christiansen

Amen

randi christiansen

Hvis etymologiske oprindelse er 'Amun' - den oldegyptiske 'skjulte gud'

randi christiansen

Guden bag alt