Læsetid: 7 min.

Hvad var årsagen til finanskrisen?

Information har bedt en række aktører, som for alvor havde noget på spil under krisen, om at give deres besyv med. Mød Ejendomsspekulanten, oprydderen, ejeren af den krakkede bank og den bedrageridømte
Den krakkede Roskilde Bank blev et af finanskrisens mest markante symboler. Arkivfoto: Scanpix

Den krakkede Roskilde Bank blev et af finanskrisens mest markante symboler. Arkivfoto: Scanpix

18. september 2013

Henning Kruse Petersen, tidl. bestyrelses-formand i Finansiel Stabilitet

- Hvad var årsagen til finanskrisen?

»Man kan ikke pege på en entydig årsag til, at det gik galt i Danmark. Men den ubalance, der opstod på bankernes bøger, ved at udlånene voksede dramatisk, mens indlånene stort set stod stille, og som udløste, at man trak betydelig likviditet fra de internationale markeder, var en hovedårsag. Det blev voldsomt aktualiseret, da det hele frøs til i forbindelse med Lehman (Brothers kollaps, red.). Der blev lukket for al likviditetstilførsel til en lang række pengeinstitutter. «

»De ledelser, der har siddet i de banker, både de, der er gået ned, og de, der var i fare for at gå ned, accepterede, at likviditet var et gode, man bare kunne trække. De troede, at likviditet altid var til rådighed. Og det viste sig ikke at være tilfældet.«

»Derudover vil jeg også pege på, at man i Danmark i højere grad end andre lande var meget nidkær med at indføre nye nedskrivningsregler, det man kalder tilbageførsel af nedskrivninger eller tilbageførsel af hensættelserne, hvilket gjorde, at bankerne blev mindre polstrede.«

»Sammenkoblet med dårlige ledelser i en række banker, som var alt for villige til at låne penge ud. Det er de tre hovedårsager set med mine øjne til, at det gik så galt som det gjorde.«

- Man troede, at træerne voksede ind i himlen?

»Det er helt rigtigt. Dybest set er det jo dårlig ledelse. Man kan ikke rigtig kalde det andet, når man yder lån uden sikkerhed og udløser kolossale tab for bankerne. Det er ikke god ledelse. Dårligt kredithåndværk og dårlig ledelse mener jeg, at man kan hæfte på hovedparten – for ikke at sige alle – der skulle samles op af Finansiel Stabilitet.«

- Hvad har skabt den dårlige ledelse?

»Jeg tror, det er svært at sige, hvordan sådan noget opstår. Men det er et manglende effektivt samspil mellem en kompetent og kyndig bestyrelse og en kompetent og kyndig direktion.«

- Er det problem, som politikerne eller aktionærerne skal løse?

»Jeg synes bestemt at det er aktionærerne – altså ejerne – der skal sikre den gode ledelse. Hvordan opstår dårlig ledelse? Det opstår vel ved, at man bliver valgt at folk, der ikke har tilstrækkelig indsigt.«

- Har man lært af krisen og indrettet sig anderledes?

»Der er ikke ret mange brancher, der lærer af historien. Heller ikke den finansielle. Men for øjeblikket står man stærkere, end man gjorde. Hvor længe det holder, ved jeg ikke. Men man plejer at sige, at finansfolk har en meget kort hukommelse.«

Klaus Riskær Pedersen, bedrageridømt iværksætter og erhvervsmand

- Hvad var årsagen til finanskrisen?

»Mange af de effekter, der skaber finanskrisen i Danmark, er en likviditetskrise. Det er en tillidskrise, der udløser en likviditetskrise. Ikke at vi mangler penge, vi bruger dem bare ikke. Den økonomiske usikkerhed og tilfrysningen af de internationale finansmarkeder betyder, at investeringsvilligheden i den private sektor – både husholdninger og virksomheder – falder dramatisk. Virksomhederne begynder at lave omkostningsbesparelser og reducere deres risiko, og som en konsekvens af det falder deres investeringer.«

»Finanskrisen var den første bølge. Det gør, at forbrugerne holder tilbage og bliver usikre, væksten falder, og arbejdsløsheden begynder at stige. Det er en helt klassisk sammenhæng. Men grunden til, at det rammer os særlig hårdt, er, at vi pludselig på toppen af det får en statsgældskrise. Og så starter vi forfra.«

»Det medfører alt sammen usikkerhed på makroøkonomisk niveau. Virksomhederne kan så ikke tage de chancer, som de ellers ville tage. Markederne fryser til visse steder. Det, at vi går fra en finanskrise over i en statsgældskrise, understøtter en stemning af manglende tillid og forsigtighed.«

»Det helt afgørende er, at tilliden skal øges, så man får konverteret erhvervslivets likviditet til nye investeringer, og man får de private forbrugere til at bruge noget af deres opsparing til privatforbrug.«

»Der ligger en potentiel tredjebølge og lurer: Efter at vi har haft finanskrisen og statsgældskrisen, risikerer Danmark at få en realkreditkrise ved, at halvdelen af husejerne er frosset inde med nogle 1-, 2-, 3-, 4-, 5-årige variabelt forrentede lån, og pludselig stiger renten og så taber de penge.

- Hvis du skal reflektere over krisen, hvad er så de vigtigste lektioner?

»Den vigtigste lærdom er, at de store finansielle supermarkeder skal under bedre offentlig kontrol. Man taler om, at visse banker er for store til at fejle. Jeg er bange for, at vi har banker, der er for store til, at de kan reddes.«

- Du taler i høj grad om større statslig indblanding?

»Ja. Det har vi lært af hele det her forløb. Neoliberalistisk markedsøkonomi, ureguleret og ukontrolleret, går til nogle excesser, nogle udsving, der gør, at den kan tage hele samfundsøkonomien som gidsel. Derfor er vi nødt til at arbejde med en anden form for blanding af den liberale markedsopfattelse og det kollektive.

Karsten Ree, milliardær og investor i Amagerbanken

- Hvad var årsagen til finanskrisen?

»Man fløj så højt, at man slet ikke kunne nå jorden. Nogle syntes, at det gik så godt – også herhjemme – at en finansminister i midten af 00’erne sagde, at Danmark er fantastisk rigt, og at vi – han har nok sagt det med et smil på læben – kan købe hele verden. Og hans videre budskab var: Bare brug los. Det skulle han aldrig have sagt. Det er reminiscensen af det, der er skyld i ulykken. »Det, der gik helt galt, var alle de mennesker, der var kommet ind i banksektoren, og alle de produkter, de kunne opfinde.«

- Er det efter din mening mere en grådighedskrise?

»Det har det bestemt været for nogle. Men du uddanner også mange mennesker i handel, og bankerne har opslugt dem. Bankerne har overbudt hinanden for at få dem ansat. Du kunne sælge alle mulige – undskyld udtrykket – lorteprodukter til folk. Og det fik de gjort. »Min forklaring på, at det hele gik galt, er, at der var en alt for stor pengerigelighed.«

- Hvis vi skal lære noget af krisen, hvad synes du så er det vigtigste at lære?

»At folk, der har en høj post, og det har en finansminister, aldrig skal komme og sige, at her går det skide godt. Bare brug los. Det har vist sig at være meget farligt.«

- Hvad er det vigtigste, du selv har lært af krisen?

»Det er et svært spørgsmål. Men det er vel egentlig – i det omfang det kan lade sig gøre – at gå med livrem og seler. Jeg har altid haft et motto om at forsøge at drive min forretning uden at låne penge. Og det vil jeg også anbefale andre, så vidt de kan. Det er livsfarligt, sådan som alt virker i dag med bankerne.«

Lars Thylander, bestyrelsesformand i ejendomsselskabet Thylander Gruppen

- Hvad var årsagen til finanskrisen?

»Grunden til, at det gik som det gjorde, var en farlig kombination af, at nogle banker og nogle af disse bankers kunder havde en risikoprofil, der var alt for vovet. En alt for høj grad af risikovillighed hos en bestemt type banker og en bestemt type kunder. Det var det, der gik galt. Og når så Finanstilsynet, der skal holde øje med bankerne, ikke varetager den opgave tilstrækkeligt, så går det helt galt.«

- Hvis vi starter med bankerne, hvad gjorde de så forkert?

»Der var en udlånsivrighed hos de små og mellemstore banker, som tilsyneladende gerne ville rykke op i hierarkiet. De, der var små, ville gerne være mellemstore, og de, der var mellemstore, ville gerne være rigtig store. Når den ivrighed ender i en risikovillighed, der ligger ud over, hvad der er kommercielt forsvarligt, så skal det næsten gå galt.

- Hvis man ser på kunderne, hvad var der galt der?

»De var ikke rigtige ejendomsfolk. Det var i vid udstrækning nye aktører på markedet, som var lige så fartblinde som deres banker. Så det er to sider af samme sag. Kunderne og bankerne var partnere i en spekulationsforretning: at fast ejendom kommer til at stige i en uendelighed fra nu af og frem. Man kan ikke udråbe en af dem til at være skurken. De var lige gode om det.«

- Du nævner også Finanstilsynet?

»Det er vel tilsynet, som skal tilse, at bankerne ikke havner i grøften. Deres primære svigt er, at de ikke har været i stand til at værdisætte aktiverne forsvarligt. Man må sige, at Finanstilsynet måske har været bedre til at administrere regler end til at vurdere de ejendomme, bankerne havde pant i.«

- Synes du, at man er blevet klogere og har rettet op på tingene efter krisen?

»Det er en noget teoretisk tilgang til det. Der var masser af folk, der var lige så kloge i 2006, som de er nu, og de, der ikke var, bliver det nok ikke. Der var intet i de regler, der gjaldt dengang, som forhindrede banker og Finanstilsynet i at tænke sig godt om. Der er en stor mængde banker og ejendomsselskaber, som forstår at tænke sig om, og de har det fint. Det havde de dengang, og det har de i dag. Der er masser af banker og ejendomsselskaber, som ikke har spillet hele butikken op på alle mulige luftige ejendomsengagementer. Den offentlige debat om, hvorvidt der skal lovgives mere eller mindre på området, er jeg måske ikke den rette til at udtale mig om. Men jeg kan da se, at de, der har båret sig fornuftigt ad under de gamle regler, ikke har brug for nye regler.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Philip B. Johnsen

Man kan skrive meget om en rapport, så omfangsrig som denne, men en hurtig overordnet konklusion, med hensigt fremadrettet at hindre gentagelse, kan man sige.

Der skal selvransagelse til i den danske finansverden, man er ikke så dygtig, som man troede, og så er man ikke alene om overvurdering af evnerne, den nuværende regering, må i arbejdstøjet og sikre den fremtidige, og i dag utilstrækkelige lovgivning, kommer på plads, som konsekvens af Anders Fogh Rasmussens fejlslagne politiske tilgang til finanssektoren, hvilket haster så vi undgår nye gældsætningsproblematikker forårsaget af manglende handlekraft fra regeringen, som i Anders Fogh Rasmussens regeringstid.

En gennemgående konklusion på mange af hovedpunkterne er manglende evner, til forsvarligt at drive finansvirksomhed, samt manglende politisk evne til indførsel af tilstrækkelig effektiv lovgivning, til beskyttelse af borgerne imod finanssektorens profit bestræbelser, for egen vindings skyld, men også delvist mod borgernes egen, amatøragtige tilgang til finanssektorens tilbud om lånefinassiering, hvor man rimeligvis må tilføje, finanssektoren bør være de professionelle.

Niels Engelsted

Jeg tror, at jeg har anbefalet Klaus Riskjærs analyser før. Nu gør jeg det igen. Manden er ingen Stein Backer, men både intellektuel i sin tilgang og intelligent. Han ved hvad han taler om, og Sdr. Omme har tilsyneladende heller ikke svækket hans dømmekraft. Så følg nu hans råd og sæt de håndjern på samfundstømmerne.

Lene Timmermann, John Christensen, Jakob E, Flemming Scheel Andersen, Kim Houmøller, Peter Ravn Mikkelsen, Anders Jensen og Børge Rahbech Jensen anbefalede denne kommentar

Danmark har INTET lært af finanskrisen... Og naturligvis vil der komme flere finanskriser fremover. Det kan ikke undgås.

Problemet med rapporten er, at den alene beskæftiger sig med årsagerne til finanskrisen, men ikke lægger store dele af ansvaret ud til mange af deltagerne op til og i finanskrisens omfang i Danmark.

Derved svigter rapporten det mål, at søge ansvarligheden gjort mere bevidst og nærværende i fremtiden for den finansielle sektors ledelser og bestyrelser.
Det svigter også på den politiske scene, hvor især nogle burde være nævnt for deres absolutte passivitet og tydeligvis også manglende evner ud i økonomi, selv om de bestred en sådan post.

Ansvarsplaceringen er ellers et kernepunkt mange steder i samfundet, men lader til at tage en helt forudbestemt drejning når det nærmer sig den politiske arena eller ledelserne i de finansielle institutioner, og man fornemmer der tydeligvis ligger en klar samfundssocial tilgang heri.
- "Andre skal tage ved lære, og skal belæres"!

Det eneste "glædelige" er vel, at liberalisternes enormt skabte tab er sket med en liberalistisk regering ved det politiske ror, men så hører "glæden" desværre også op, når man må konstatere at de stadig flokkes om de liberalistiske synspunkter ganske ukritisk.
- Meget tyder derfor på, at der ingen lære er eller vil tages af den danske del af finanskrisen, når man sådan stædigt holder fast i betonliberalistiske teser og teorier, som blot er selvopfundne sammenhænge, der fortsat ikke er ført bevis for rigtigheden af fra liberalistisk side!

Heinrich R. Jørgensen

"Hvad var årsagen til finanskrisen?"

Et klart spørgsmål, som de fire adspurgte end ikke bestræber sig på at besvare. Ingen af dem udtaler sig om årsagen (eller årsagerne), men om processen (hvordan læsset væltede) og pegen fingre i retning af hvem der i forløbet burde have ageret mere ansvarligt.

Når de undviger at beskæftige sig med årsagerne, kommer de ikke i nærheden af at erkende hvori 'ondets rod' består. Der bliver fremført mange gode observationer om hvad der ledte til kollapset, men ingen af disse observationer bliver indplaceret i en sammenhængende narrativ, der forklarer hvordan årsager, midler, effekter, handlinger, svigt, m.v. kunne hænge sammen. De mange udmærkede (!!!) observationer, forbliver fragmentariske observationer, der ikke udsættes for nogen videre analyse eller tolkning.

Summa summarum, bliver konklusionen i praksis, at finanskrisen opstod som et hændeligt uheld; som en konsekvens af uforudsete og tilfældige begivenheder; som en følge af menneskelige svigt. Med andre ord -- intet grundlæggende er blevet fattet, og intet grundlæggende er blevet korrigeret. Vejen er banet til at gentage lignende fadæser...

Det synes som om 'a series of unfortunate events' er vist økonomers standardforklaring, når der skal frembydes forklaringer på hvorfor modeller ikke kunne forudsige hvad der skete, eller hvorfor kollaps fandt sted.

Hele det kapitalistiske system er både globalt og i de enkelte lande og regioner blevet mere ustabilt og plaget af hyppigt tilbagevendende kriser siden vendingen i 1971 og årene derefter. Ophævelsen af det klassiske Bretton Woods system, deregulering, finansielle transaktioners stigende betydning i forhold til materiel produktion, monetaristisk økonomisk politik, 'strukturtilpasninger' , sociale nedskæringer og asocial krisehåndtering har skabt et langt mere skrøbeligt system med en lavere realøkonomisk vækst end i den forudgående periode fra ca 1950-73. Til gengæld er der sket en omfordeling til gavn for de økonomiske eliter på befolkningernes bekostning. og overalt er spekulative interesser blevet tilgodeset. Det kan man læse om i -iøvrigt forskellige- kritiske analyser som f.eks. Joseph Stiglitz, David Harvey og Naomi Klein, men naturligvis ikke i en dansk af staten nedsat officiel kommissions rapport. Her er det bare nogle nærmere udpegede aktører der har begået nogle ( beklagelige) fejl. Systemet er der ikke noget i vejen. Hvis man mente det sad man ikke som 'ekspert' i en officiel kommission.

Så er der et juridisk system, hvis forsømmelse i forhold til kapitalen bag alt dette har været ikke at italesætte, anmelde, efterforske og strafforfølge bankers digitale 'slåen mønt' i pc-tasterne.

'Straffes med fængsel' siger grundloven jo faktisk. Spørge regering om 'lov' til det har ikke været et emne, og lynilden burde være kastet straks dillen begyndte at blive rutine.

Men det er endnu ikke lykkedes nyttige idioter at få fjernet den slags grimme 'nationale' paragraffer. Kan nås endnu.

Et pyramidespil lever vel så længe euforien er så stor at det yderste led (de sidste ankomne købere/sælgere) kan mærke fremgangen og "se" potentialet i fremtidige kunder/potentiale. Når nederste led i pyramiden løber mod "modstand", enten geografisk, økonomisk, eller "der er kun dem tilbage med sundfornuft og trælse spørgsmål) - så går den i stå - og de sidste led står tilbage med "sorteper" og skal betale tilbage til "kæden" - det kan de så ikke alle og "sorteper" bevæger sig baglæns op igennem systemet. Man kan så holde "gryden i kog", ved at opfinde mere og mere rabiate udgaver af produktet - vha. kunstig lav rente, bankernes højere gearing etc.
Når det sker, bevæger men sig "bevidst" væk fra balancen mellem samfundets samlede "værdikæde" og "værdikæde input/forøgelse" OG forbrug.

Forbruget stimuleres så gennem markedsføring og "nødvendig livsstil" - men også de liberales, herunder Anders Fogh Rasmussen, "Se for h. at forbrug noget mere.

Men problemet er at "pyramideeffekten" som især inden for de finansielle spekulationer, særligt realkreditten, ALTID vil løbe hurtigere rundt end det tilsvarende "forbrug" skabt af indtægten fra værdiskabende arbejde - fordi største delen af kagen, trækkes ud af folk - der ikke bidrager til Værdikæden, men bare flytter "værdi papirer" OG trækker FOR STOR afkast ud - i forhold til "produktet" egentlig indre-værdi.

Eksempelvis Facebook, Google, hvor værdien ikke måles i dets indre værdi, men i dets mulige potentiale - for øget reklameindtjening vha ublu øget indtrængen ind i folks privatssfære.

Min konklusion på årsagen til den finansielle krise er REN politisk - da resten kan tilskrives menneskehedens urokkelige ærgerrighed, grådighed og egoisme - og dem kommer vi aldrig til livs - og de har været der altid.

Richard Sørensen, Peter Ravn Mikkelsen og Grethe Preisler anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

odd bjertnes 14:23

Det emne undres jeg også over ikke er berørt, det er muligvis delvist berørt, i følgende uddrag.

"Det vurderes ikke at have været en egentlig årsag til krisen i Danmark, at der siden 1970’erne er sket en generel liberalisering af de internationale kapital- bevægelser og af den finansielle sektor, herunder opbygning af finansielle su- permarkeder, der kan tilbyde en række forskellige finansielle produkter til kun- derne. Den generelle liberalisering af internationale kapitalbevægelser har dog været en underliggende forudsætning for, at de danske pengeinstitutter i løbet af 00’erne kunne finansiere det stigende indlånsunderskud på de internationa- le kapital- og pengemarkeder."

Philip B. Johnsen

"17.Udvalget anbefaler, at der indføres et forbud mod variabel aflønning, der afhæn- ger af salgsmængden af værdipapirer, for personer, der er involveret i rådgiv- ning/salg af værdipapirer til privatkunder."

Fint at beskytte mod uforsigtighed for personlig vindings skyld, det gælder selvfølge også for direktionen og bestyre, af de samme årsager.

Olav B. Hessellund:

Inden man stiller det spørgsmål, bør man vel også tænke over om der ikke også er nogle fordele ved at have repræsentanter for den finansielle sektor i udvalget: de har oplevet systemet indefra og kan derfor bidrage med insiderviden omkring, hvordan bankerne faktisk driver forretning. Dette gælder specielt for en sektor, der er så uigennemsigtig som den finansielle.

Desuden begrænser antallet af egentlige repræsentanter for den finansielle sektor sig til en person (Peter Schütze).

Olav Bo Hessellund

Rasmus Larsen:
Det er sammenblandingen af uforenelige hensyn, der er problemet ved Rangvid-udvalgets sammensætning: På den ene side nogle professorer, som må formodes ikke at have nogle kartofler at hyppe udover at komme så tæt på sandheden som muligt, og på den anden side repræsentanter for den finansielle sektor, som i høj grad har nogle kartofler at hyppe i denne sag.

Det udmærkede forslag fra professorerne om at opdele de store banker i en investerings- hhv. forretningsdel kunne der ikke skabes tilslutning til i udvalget - ejheller forslaget om at adskille danske bankers aktiviteter i udlandet fra deres aktiviteter herhjemme. Disse forslag ville have kunnet begrænse tabene for størstedelen af danske bankkunder.

Man gætter næppe forkert ved at antage, at nedskydningen af disse forslag skyldes bankernes indsats, formentlig bakket op af andre medlemmer af udvalget.

Danske Bank er en ALT, ALT for stor en bank for et lille land som Danmark. Og Danmark kan ikke tåle, at have så stor en bank, som Danske Bank er. Derfor bør/skal Danske Bank splittes op i mindre uafhængige afdelinger.

Havde det ikke været for Statens tvungne økonomiske håndsrækning, hvor Regeringen i elvte time trådte til og reddede Danske Bank for konkurs, så var Danske Bank gået ned med et eksorbitant brag, der havde gjort Danmark til en sort plet på landkortet.

Og de katastrofale følgevirkninger og konsekvenser det ville havde fået for Danmark, havde fået Grækenlands detour til, at ligne Schweiz til sammenligning.

Finanstilsynet blev reduceret af Venstres ideologi, om mindre kontrol og mere liberalisme. En betingelse for at oppositionen ville være med omrking Roskilde bank, var at der blev bevilget 25 mill.kr til styrkelse af finanstilsynet. Men hvorledes sikrede folketingspolitikerne for de indflydesesrige partier sig at de lån der blev givet af bankerne i f eks bolig og landbrugssektoren også havde de frelevante sikkerheder. Altså vidste de folketingspolitikere i det udvalg der har med dette at gøre også hvordan de skulle spørge ind til det arbejde som finanstilsynet på samfundets vegne var sat til at udføre? Som flere også skriver så ville det være godt hvis ikke mindst Venstre ville lære af deres jubel pseudolibralisme, at den er al andet end ufejlbarlig. Thor Pedersen vafr en af bannerførerne skulle jeg mene. Selvfølgelig troede han på det dengang. Om han er mand for at tage fat i egen bryst sammen med visse andre af kammeraterne i partiet, er der god grund til at tvivle på. Men lad det komme an på en prøve!
Og hvad medierne angår, hvad så med de journalister der i perioden bidrog med jubel og manglende viden og kritik i den periode?

Michael Kongstad Nielsen

Ja, der er noget om det. Den daværende opposition, navnlig S, gik mere og mere ind for VKO´s skattestop, hvilket var med til at skabe finanskrisen.

Facit

Det griske neoliberale VOK-samfundstømmeri sat i system til – ca. 400 milliarder gode danske kroner havnet i forkerte lommer - Rasmussen&Rasmussen et al. …

Kristoffer Larsen

Selv i dag har Enhedslisten ikke lært af finanskrisen. De vil øge de offentlige udgifter endnu mere. Grådigheden kender ingen grænser.

Michael Kongstad Nielsen

Enhedslisten går da ind for at splitte bankerne op, og for at undlade skattelettelser, og at de multinationale selskaber skal betale skat, og at ..., men EL behøver nok ikke at lære så meget af finanskrisen, de vidste det godt i forvejen.

ang: Keld Hansens link ovenfor til den borgerlige apologetisme, så synkes der godt nok dybt deri.
De har naturligvis det at have jammeren i, at Rasmussen-og-Rasmussen er eet økonomi-politisk kontinuum. Desværre for retten til at jamre må man sige at VK aldrig protesterede mod liberaliseringen, ikke før, ikke efter, årtusindsystemskiftet - eller hvad det var; men det er sørme for sent at komme nu og sige at det var de andres politik - selvom det var det - også.
Dernæst : det drejer sig ikke om mere eller mindre enorme beløb forbrugt på 'den offentlige sektor' på grund af oppositionel afpresning (... af en de fakto flertalsregering ... hows that ?),
men derimod om :

skabelsen af en økonomi hvor 95% af bytteværdien slet ikke eksisterer
(se nu snakker vi virkelig enormt....!!!) ,
og hvor hver en nyere anskaffelse i danske hjem inklusive den 'sorte' stuepige er hælervarer
(alle fortrængningsmekanismer går i gang hos alle vælgere...fløj ufortalt ..)

Philip B. Johnsen

Tilliden til finanssektoren er ikke eksisterende, den skal genvindes gennem indgriben, fra politikerne med lovgivning.

Samfundsgavnlige finanssektor er målet, politikerne har mulighed for, at vise ansvarlig håndtering af problemet nu!

Karsten Kølliker

Danskerne deponerede deres beslutningskraft hos deres politikere, som deponerede deres beslutningskraft hos EU, som deponerede sin beslutningskraft hos USA, som efter sejren i den kolde krig troede, at de nu kunne skabe verden helt efter deres eget hoved, om det så var i strid med sund fornuft, i strid med årsag og virkning, i strid med retsprincipper, i strid med ethvert begreb om ansvarlighed.

Ovenstående refleksioner med samt Rangvid-rapporten er bare stiløvelser i forhold til selvransagelserne der følger, når valutaer bryder sammen, nationer går bankerot og det fulde omfang af råddenskaben kommer for en dag.

På den måde er historien så paradoksal. Den samfundsnedbrydende virkning af de korrupte politikere, erhvervsledere og spekulanters handlinger overstiger langt, hvad den mest rabbiate, anarkistiske bevægelse nogensinde ville have kunnet udvirke.

Og den radikale omfordeling af verdens goder, som den asociale eller nærmere svigefulde udflytning af Vestens produktionsapparat har medført, overstiger langt hvad den mest idealistiske, socialistisk bevægelse nogensinde har turdet drømme om.

Vi kommer til at genopbygge vores samfund fra bunden af.

Michael Kongstad Nielsen

Lavere skat på arbejdsindkomst er lige præcis sådan en lempelse, der kunne have pustet endnu mere liv i krisen. Og det er netop det, Rangvid siger at man ikke skal.

John Christensen

Ole Sohn og Henrik Sass, burde stiles spørgsmål i et samråd/kommission om ting som de har viden om, men som de undgår at uddybe, tale om, eller endsige at gentage.

Henrik Sass udtalte til DR-dokumentaren om krisen, at der var tale om "Danmarkshistoriens største tyveri" - det har han ikke uddybet sidenhen, så vidt jeg ved.
Nu er han joblevet minister, og er således fokets tjener - det mærker man ikke meget til. Hmmmmmm........

Synes det er alvorligt, når en person så tæt på magten kommer med den type udtalelser, for så at klappe i om emnet efterfølgende.
Kom ud af busken Henrik Sass Larsen.
Det er da mandens resortområde, er det ikke?

Gad vidst om man kan sagsøge ham for at holde hånden under/over kriminelle?
Det må en jurist godt lige byde ind i forhold til, tak.

Til Sass Larsen: Fortæl hvad du ved om "Danmarkshistoriens største tyveri", ellers får du ikke fred.

Tidligere Erhvervsminister Ole Sohn, har som led i regeringens krisestyring indgået en aftale med pensionsselskaberne om, at de kan slække på hensættelserne til at indfri fremtidige garantiforpligtelser.

Så vidt jeg erindrer var der tale om en halvering af krav til hensættelser.
Ganske betragtelig støtte til de der traditionelt omtales som samfundets største investorer (af lønarbejdernes kapital!).
De har ikke dækning for deres aktiviteter - og så sænker vi da bare barren for deres sikkerhedstillelse for fremtidige forpligtelser. FLOT!

Ellers ville de muligvis være krakket nu eller i fremtiden!

Der har givet vis været et politisk flertal bagved handlingen, men der kom ikke meget debat ud af den sag.

Er vores pensioner sikre nu og i fremtiden?

Mange sparer via jobbet mellem 10 og 20% af deres løn op, muligvis med fare for at spekulation (aktieboblen som venter lige om hjørnet) og dårlig ledelse sætter pengene over styr?
Vi så det ske i USA og andre steder.

Ved (Ole Sohns) aftale med pensionskasserne flyttedes risikoen for et fremtidigt lavere afkast af pensionsinvesteringerne fra selskaberne over på opsparerne.
Tak for ingenting Ole Sohn!

Du stillede dig i denne sag på storkapitalens side, og sådan er det at fedte sig ind med magten. Det er ikke glemt!

Føler du dig som arbejderhelt, eller som kapitalens lakaj?

PAS PÅ
Almindelige mennesker lokkes for tiden stadig til, at opgive deres garanterede forrentning af deres pensioner, imod at få en bonus her og nu - med mulighed for en yderligere gevinst ved at give tilladelse til at spekulere i Aktier!
(af alt i verden!!! - den næste boble vi pt. venter på er - aktieboblen, SURPRISE!!!!!).

Det sker via farvestrålende brochurer (f.eks. fra pensionskassen for statsansatte - Sampension).

Det er sgu da manipulation, og dårlig finansiel rådgivning der vil noget!
u har jeg hængt dem ud, og det står jeg gerne ved. Lad bare fokus hvile en tid på deres rådgivning.

Hvordan kan en mand som jeg, uden særlige forudsætninger og med beskedne kundskaber - forudsige at aktieboblen brister inden længe?

Fordi det er åbenlyst.

Det er da åbenlyst, når der ikke er penge at tjene ved bankvirksomhed, byggeriet er gået i stå, Boligmarkedet er frosset, efterspørgslen er nede, og alle har blikket rettet på den lave rente og bankernes rentemarginal (jeg mener forskel mellem indlån- og udlånsrenten).

Så flytter spekulanterne til andre mere lukrative områder.
Den typiske aktieejer har for tiden kun sin aktie i 7 måneder osv.
Vent og se om TV´s efterhånden mangeårige fokus på aktiemarkederne vil blive dysset ned når først boblen brister, så folk ikke bliver mere skræmte og deprimerede end de allerede er.

Besynderligt at ingen tør tale højt om det med aktieboblen (hvor er økonomer og journalister når der er brug for dem)?

Med fare for, således blot at blive betragtet som en sur gammel mand, vover jeg pelsen endnu engang.
Jeg vil have svar på disse spørgsmål, uanset hvad.

JA, Jeg er gal i skralden over at tingene ikke ændrer sig i retning af mere retfærdighed og anstændighed, men snarere i retning af en røverbule! ØV ØV ØV Den ene hånd vasker som altid den anden, og der er kø ved håndvasken

Tilliden er væk.

Måske skal man bare overveje at slutte sig til et parallelsamfund, og opgive alt det højtravende fis - om anstændighed og retfærdighed (Gulpa/Justicia/Impunidade). Hmmmm..........

Er der et håb?

På mig virker indlægget her over, på samme måde som Zymelin virker imod forkølelse.

Giv gerne din mening til kende. Det giver om ikke andet - luft.

Niels Engelsted, randi christiansen og Karsten Kølliker anbefalede denne kommentar
Kristoffer Larsen

Michael Kongstad Nielsen
18. september, 2013 - 23:25 #
Lavere skat på arbejdsindkomst er lige præcis sådan en lempelse, der kunne have pustet endnu mere liv i krisen. Og det er netop det, Rangvid siger at man ikke skal.

Nej, det er netop ikke det han siger. Derimod advarer han imod ekspansiv finanspolitik - sådan som EL foreslår. Lavere skat på arbejde kunne have udvidet arbejdsudbuddet og dermed mindsket overophedningen.

Michael Kongstad Nielsen

Ekspansiv finanspolitik betyder at bruge flere penge, end man har. Så hvis man lemper skatten på arbejdsindkomst, så bruger man flere penge, end man har, med mindre man skærer i det offentlige forbrug, dvs. velfærden. Og det ville man ikke.