Baggrund
Læsetid: 3 min.

Det er aldrig embedsværkets skyld

En række tidligere skatteministre bliver kritiseret for ikke at have taget hånd om Skats fejlfyldte ejendomsvurderinger. Ministeren har altid det formelle ansvar. Men i praksis er han dybt afhængig af sine embedsmænd
Indland
1. oktober 2013

Skat forsøgte allerede i 2007 at råbe Skatteministeriet op. Der var et problem med måden, Skat vurderede skatteydernes ejendomme på, hvilket har betydet, at mange boligejere har betalt for meget i ejendomsskat. Advarslen kom i form af et notat, som daværende skatteminister Kristian Jensen (V) hævder, at han ikke har set. Derfor gjorde han ikke noget ved problemet. Men kan en minister undsige sig sit ansvar som øverste chef på sit område? Og kan embedsmænd i det enkelte ministerium slet ikke stilles til ansvar for de fejlvurderinger, som bliver begået i betjeningen?

I Danmark har en minister altid det endelige ansvar for alt, hvad der foregår på hans eller hendes område. Uanset om ministeren slet ikke kender noget til den enkelte sag. Men det formelle ansvar er ikke altid lig med det praktiske ansvar i det daglige arbejde i et ministerium. Det forklarer professor emeritus ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, Jørgen Grønnegård Christensen.

»Det giver sig selv, at selv den dygtigste minister ikke har nogen mulighed for at overskue det hele. Men hans ansvar er sammen med departementschefen at sørge for, at arbejdsgangen er tilrettelagt på sådan en måde, at der ikke smutter alt for meget,« forklarer han.

I et tungt ministerium som Skatteministeriet foregår der hele tiden en løbende vurdering blandt embedsmændene af, hvilke sager som skal ekspederes videre til departementschefen og i sidste ende lande på ministerens bord. Det går stærkt, og der kan ske menneskelige fejl. Derfor mener Jørgen Grønnegård Christensen ikke, at det er urealistisk, at notatet fra Skat aldrig nåede frem til daværende skatteminister Kristian Jensen.

Snot og skæg for sig

Per Hansen er næstformand i Djøf, som organiserer de mange embedsmænd i ministerierne. Han erkender, at embedsmænd selvfølgelig kan begå fejl i vurderingen af, hvilke sager der er relevante for en minister. Men det betyder ikke, at embedsværket skal kunne drages til ansvar for en mangelfuld forvaltning, mener han.

»Jeg synes, det system, vi har i Danmark, grundlæggende er et godt system. Det skiller så at sige skæg for sig og snot for sig. Ministeren har det politiske ansvar over for vælgerne og Folketinget – også for de fejl og forsømmelser, der måtte blive begået, uden at ministeren nogensinde har hørt om det.«

Til gengæld har embedsmændene et ansvar over for ministeren, og ministeren har et ansvar for at skride ind over for embedsværket, hvis administrationen er mangelfuld eller kritisabel.Den betragtning er professor ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på CBS, Niels Åkerstrøm Andersen, enig i. Han mener ikke, at man kan sondre mellem et formelt, politisk ansvar og et praktisk, administrativt ansvar: »Det eneste ansvar, der findes, er jo et formelt ansvar. Ministeren har ansvaret for alt, uanset hvem der har nosset i det. Og hvis man begyndte at pille ved det, så ville man også underminere ministerens rolle,« siger Niels Åkerstrøm Andersen. Han forklarer, at det også er årsagen til, at departementschefer normalt ikke udtaler sig i pressen. Hvis de gjorde det, ville vi begynde at tænke på dem som nogen, der også er juridisk ansvarlige. Og det ansvar har kun ministeren, som er valgt af folket.

»Ellers ville demokratiet ikke eksistere. Så ville du ikke have et skel mellem politik og administration,« tilføjer Niels Åkerstrøm Andersen.

Pilen peger altså altid på ministeren. Ud over notatet fra 2007 har Skatteministeriets interne revision afleveret otte rapporter, som peger på alvorlige problemer omkring Skats ejendomsvurderinger, og i alt 24 gange har departementschefen gjort skiftende ministre opmærksom på problemet gennem såkaldte ministerforelæggelser. De er imidlertid blevet mørklagt af regeringen, hvilket gør det svært at vide, hvor meget ministrene vidste om problemet. Fokus på ansvarsplacering kan nogle gange fordreje debatten, mener Jørgen Grønnegård Christensen. Ifølge ham ville enhver minister have fået problemer med sagen omkring Skats ejendomsvurderinger, fordi vurderingen af ejendomme, i tiden hvor boligboblen brast, var en svær opgave for Skat. Han mener heller ikke, at man kan begynde at pege fingre ad de embedsmænd, som måske i bagklogskabens lys har vurderet forkert i deres betjening af skatteministeren.

»Vi skal huske på, at de her vurderinger bliver foretaget i situationen. Det er så nemt at komme flere år efter og sige: ’Aha, det var her, det gik galt’.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Kurt Loftkjær

Læs evt. om DJØF's næstformand Per Hansens holdning til lov om offentlighed i forvaltningen på http://www.information.dk/453796 og mit debatindlæg i den anledning
http://www.information.dk/454692.